Chikanerede politifolk føler sig ladt alene
Forfulgt af banderelaterede personer i fritiden, svinet til på de sociale medier, truet på livet med en kødøkse og forsætligt påkørt af en kriminel. Det er blot nogle af de grove hændelser, som tre fynske politifolk kan berette om. De har følt sig ladt alene, når sagerne har skullet forfølges. De mener ikke, at ”respektpakken”, som skal passe på offentligt ansatte, tages særligt alvorligt på Fyn. - Vi vil ikke foran i sagsbunkerne, men vi ønsker, at de her § 119-sager bliver behandlet seriøst, ellers er det jo banditterne, der vinder, lyder det fra politifolkene, der bakkes op af deres lokale politiforening. Politidirektør i Fyns Politi, Arne Gram, afviser, at ”respektpakken” ikke bliver taget seriøst på Fyn, men han er klar til at lytte til politifolkenes oplevelser.
Af Karina Bjørnholdt
Der skal slås hårdt ned på dem, der chikanerer offentligt ansatte. Politiassistenten, fængselsbetjenten og socialrådgiveren skal alle kunne passe deres arbejde uden at blive truet, overfaldet, hængt ud på de sociale medier eller forfulgt i deres fritid. En ”respektpakke” med skærpede straffe samt andre stramninger er blevet vedtaget politisk de senere år. Det er sket ud fra mantraet om, at vold og chikane mod offentligt ansatte er uacceptabelt og ikke vil ikke blive tolereret af samfundet.
Men sådan føles det ikke altid ude i politivirkeligheden. I hvert fald ikke på Fyn, ifølge flere fynske politifolk og den lokale politiforening, som DANSK POLITI har talt med. Politifolkene oplever, at det kan være besværligt bare at få efterforsket en § 119-sag, at sagsbehandlingen trækker i langdrag, at det er svært at få rejst tiltale, og at kredsen ret konsekvent ikke forsøger at få varetægtsfængslet gerningsmænd i selv grove sager med for eksempel trusler på livet mod en polititjenestemand.
- Jeg har følt mig så alene og overladt til mig selv. Der har ingen opbakning været fra ledelsen, og det er kun, fordi jeg selv har taget initiativ og fået hjælp fra en kollega med efterforskningen, at der er sket fremdrift i mine § 119-sager, fortæller politiassistent Nicolaj Nybo Kock fra beredskabet i Svendborg.
Varetægtsfængsling – en by i Rusland?
Det var politiassistent Krister Nonboe Beck, der trådte hjælpende til. Han har været efterforsker på flere af Nicolaj Nybo Kocks sager og er enig i kritikken. Selv har han også oplevet flere § 119-sager, herunder trusler på livet.
- For mig at se, er det mere svært i vores politikreds end i andre at få fremstillet en gerningsmand med henblik på varetægtsfængsling for § 119. Uanset hvor mange vidner, der er, og hvor grov hændelsen er. ”Respektpakken” er ikke noget, man går synderligt op i fra ledelsens side her hos os, mener Krister Nonboe Beck.
Samme opfattelse har Jesper Kvist, der også arbejder i beredskabet i Svendborg. Den groveste episode, han har været udsat for, var da en gammel kending af politiet påkørte ham og hans kollega. Helt forsætligt, er de to kolleger overbevist om, men politikredsen valgte alligevel ikke at forsøge at få varetægtsfængslet manden.
- Jeg var rystet, og det skabte også et ramaskrig blandt kollegerne, husker Jesper Kvist.
Konsekvenser efterlyses på Fyn
Fyns Politiforening bakker kollegerne op.
- Der er behov for en hurtigere eksekvering i de her sager, så kollegerne oplever, at ”respektpakken” også gælder for dem. Der skal være en konsekvens, når de bliver chikaneret, truet eller overfaldet på jobbet eller i fritiden. Sagerne bør ende hurtigere i retten, så der falder en hurtigere afgørelse. Fra foreningens side så vi også gerne, at vores anklagemyndighed forsøgte at varetægtsfængsle i de grovere af sagerne – og at det ikke bare er i eget hus, man afgør, at der ikke er grundlag for en varetægtsfængsling, siger foreningsformand Per Svanegaard.
Han opfordrer politikredsens ledelse til at skæve til Østjyllands Politi, hvor man slår langt hårdere ned på kriminelle i områder, hvor man har et særligt politimæssigt fokus, hvis de chikanerer politifolk eller for den sags skyld laver andre ulovligheder.
- I Østjylland udstikker man en retsdato meget hurtigt efter, at personen sigtes. Hammeren falder øjeblikkeligt, og det er nødvendigt i sager, hvor det handler om de her banditter, som vores folk har balladen med i det daglige. De skal mærke, at det har en konsekvens at chikanere politifolk, ligesom medarbejderne skal føle, at deres arbejdsgiver tager chikanen eller volden mod dem seriøst. At det simpelthen ikke tolereres. Det er arbejdsgivers pligt at passe på sine medarbejdere, og herunder gælder også, i min optik, en hurtigere behandling af sager mod kollegaer, siger Per Svanegaard.
Kan ikke genkende billedet
Politidirektør Arne Gram kan ikke genkende det billede, som medarbejderne tegner. Han slår fast, at ”respektpakken” er implementeret og tages alvorligt i hans politikreds.
- Ingen medarbejdere i Fyns Politi skal acceptere at blive udsat for chikane, vold og trusler i forbindelse med udførelse af deres arbejde. Hverken verbalt, på de sociale medier eller andre steder. Det skal anmeldes, og det skal vi gøre noget ved, siger han.
Politidirektøren er ked af kritikken og opfordrer til dialog.
- Går nogle rundt med en opfattelse af, at der er noget at komme efter, så vil jeg rigtig gerne i dialog om det. Som deres øverste chef tager jeg deres oplevelser meget alvorligt, og jeg er altid åben og lyttende over for kritik, siger Arne Gram.
Læs mere om politifolkenes oplevelser samt svar fra politidirektør Arne Gram og chefanklager i Fyns Politi, Ulla Greibe. Tryk på linksene øverst til højre.
- Chefanklager: Jeg forstår følelserne, men det er vores faglighed, der skal træffe beslutningen
- - Som chef tager jeg oplevelserne meget alvorligt
- - Det handler om signalværdi
- På fri fod kort efter trussel med kødøkse
- Forfulgt, truet og svinet til på sociale medier
- Justitsminister skal redegøre i sag om chikanerede, fynske politifolk