På fri fod kort efter trussel med kødøkse

Af Karina Bjørnholdt

Det er langt vanskeligere at opnå varetægtsfængsling i § 119-sager i Fyns Politi end i andre politikredse.

Det mener Krister Nonboe Beck, der til dagligt arbejder i beredskabet i Svendborg.

Han vurderer det dels ud fra, hvad han kan læse om varetægtsfængslinger i andre kredse i medierne. Dels ud fra egne erfaringer i Fyns Politi.
Krister Nonboe Beck har oplevet flere grove episoder, hvor gerningsmanden kort efter var på fri fod igen. Den seneste var den 1. januar i år.

- Min kollega og jeg var kaldt ud til en lejlighed i Svendborg, hvor en person angiveligt ville begå selvmord. En høj og stor mand på omkring 130 kilo sad i en sofa med en kødøkse i hånden og ønskede, at vi skulle skyde ham. Jeg gik forrest og havde kontakten med ham, men kunne ikke tale ham til ro. Han var aggressiv og satte skiftevis øksen mod sin egen hals og pegede den mod mig og truede med at slå mig ihjel. Det var en lille etværelseslejlighed, så der var kun omkring to meter imellem os, fortæller Krister Nonboe Beck.

På fri fod

Det lykkedes dog at få anholdt manden, efter at de to kolleger havde brugt peberspray mod ham, men i patruljebilen på vej mod detentionen i Odense – det er kredsens eneste – prøvede manden at få fat i Kristers tjenestepistol. Krister sad ved siden af den anholdte på bagsædet. Da det ikke lykkedes, slog manden sit hoved gentagne gange ind i bilruden, og de to politifolk måtte standse bilen for at få den anholdte trukket ud af bilen og passiviseret. Efterfølgende måtte de vente på en transportvogn fra Odense.

- Manden blev sigtet efter § 119 for at have truet os to politifolk med en kødøkse. Men han blev ikke fremstillet med henblik på varetægtsfængsling. Anklagemyndigheden forsøgte ikke engang, selvom han blev anholdt på fersk gerning, og der ingen bevismæssige problemer var. Kort efter var han på fri fod igen. Er det rimeligt? Er det trygt? Det synes jeg ikke i forhold til min retsfølelse eller de civile beboere, der boede i hans opgang, siger den 44-årige politiassistent.

Jeg skal jo ikke bestemme udfaldet af en fremstilling, men det bør da være en dommer, der afgør det. Problemet i vores politikreds er at få sagerne frem til retten.

Dybt uprofessionelt

Det er ikke den eneste gang, Krister Nonboe Beck har oplevet, at en fremstilling slet ikke blev overvejet.

Et andet eksempel er en sag fra 2017, hvor en psykisk syg gerningsmand var gået amok i en plantage på Tåsinge. Han havde truet folk med en lang, tyk gren, heriblandt to tilkaldte politifolk, og den ene af dem havde skudt gerningsmanden i benet. Krister og hans patruljemakker var blevet tilkaldt som forstærkning.

Da de ankom, sad manden op ad et træ, var fortsat bevæbnet med grenen, og trods skuddet i skinnebenet gav han ikke op. Peberspray havde ingen effekt på ham, men til slut lykkedes det alligevel Krister og hans kollega at nærme sig fra hver deres side og få lagt ham i håndjern.

- Jeg kørte med i ambulancen og fulgte også med ind på hospitalets traumestue, fordi den anholdte endnu ikke var ukampdygtig. Jeg hjalp traumeholdet med at holde ham i ro under behandlingen af hans skudsår. Mens jeg stod inde på stuen, hørte jeg over min radio vagtchefen oplyse, at gerningsmanden ikke ville blive fremstillet med henblik på varetægtsfængsling. Jeg blev så gal, for hvordan kunne man beslutte det, når der endnu ikke var skrevet en eneste linje i en rapport? Der var flere forurettede borgere og fire forurettede politifolk. Jeg kan huske, at jeg beklagede mig højlydt, for jeg syntes, det var dybt uprofessionelt. Manden kunne jo for eksempel være blevet varetægtsfængslet i surrogat på et sygeafsnit, siger Krister og tilføjer:

- Jeg skal jo ikke bestemme udfaldet af en fremstilling, men det bør da være en dommer, der afgør det. Problemet i vores politikreds er at få sagerne frem til retten…

Sag fejlbehandlet

Krister Nonboe Beck mener, at behandlingen af sager, hvor politifolk er de forurettede, ofte virker sløset i Fyns Politi. Han fremhæver en sag fra 2018, hvor en kvinde var blevet truet på livet af en knivbevæbnet og psykisk syg mand. Han var selv blevet sparket over benet af samme mand under tumult i patruljebilen. Heller ikke i denne sag forsøgte anklagemyndigheden en varetægtsfængsling. Manden blev sigtet for at have truet kvinden på livet og for § 119 for volden mod Krister, men løsladt kort efter.

- Min kollega og jeg hørte ingenting til sagen i lang tid, og vi undrede os over, hvorfor vi ikke var blevet indkaldt til afhøring som forurettede. Da jeg slog sagen op, kunne jeg se, at den var sendt til statsadvokaten med indstilling om at rejse tiltale, men hvordan kunne anklagemyndigheden det, når der hverken var afhørt forurettede eller vidner? Jeg sendte en disponeringsklage til ledelsen og en kopi til politiforeningen. Jeg hørte intet fra ledelsen, men kunne se, at de oprettede klagen i systemet. Statsadvokaten afgjorde, at det var forkert, at vi ikke var blevet afhørt i sagen og sendte den retur til kredsen. Over et år efter, at hændelsen fandt sted, blev vi så endelig afhørt, fortæller Krister og tilføjer:

- For mig at se, viser det her forløb en ligegyldighed over for os som politipersonale. Men hvorfor det er sådan, har jeg godt nok spurgt mig selv om mange gange. Måske er vi blevet for stor en organisation, så vi ikke længere kerer os om hinanden? Men jeg synes, det er en meget kortsigtet strategi, hvis man gerne vil have sit personale til at yde ekstra i jobbet. Men når vi så selv bliver de forurettede, så bliver vores sager ikke prioriteret, siger Krister Nonboe Beck.

Værn om de udsatte politifolk

Efter politiassistentens opfattelse rammer de verbale trusler, chikane og bagvaskelse fra de kriminelle miljøer meget ofte de politifolk, som lægger pres på banderne, beslaglægger deres narko, udbytte og våben. Ofte med lange straffe til følge.

- De politifolk og deres familier er særligt udsatte. Derfor er det så afgørende, at de værnes om af deres arbejdsgiver, straffelovens bestemmelser og den såkaldte ”respektpakke”. Hvis der ikke skrides konsekvent ind, er det en sejr for de kriminelle, der forstærker deres kampgejst mod politiet. I sidste ende risikerer samfundet en udbrændt politistyrke, der lukker øjnene og ikke gider kampen, fordi de lades i stikken af deres egen ledelse, advarer Krister Nonboe Beck.

Politiassistenten slår fast, at han ikke ønsker at komme foran i nogle sagskøer eller lignede.

- Jeg vil bare gerne have en ordentlig og korrekt sagsbehandling, og at den ”respektpakke”, som politikerne har vedtaget, også udmøntes i håndtering af vores § 119-sager her på Fyn.

Advokat undrer sig

Advokat Jakob Buch-Jepsen fra advokatfirmaet Koch & Christensen i København er en advokat, som mange af landets politiforeninger benytter sig af, når medlemmerne har brug for juridisk bistand i for eksempel DUP-sager eller som bistandsadvokat i § 119-sager. Han har været involveret, eller er taget med på råd, i flere af de sager fra Fyn, som er nævnt her i artiklerne.

De oplysninger, som er blevet forelagt den erfarne advokat, kan godt give anledning til undren hos ham, fortæller han. Dels over selve sagsbehandlingen, men ikke mindst prioriteringen af sagerne, hvor politifolkene, som jo har udsatte jobs, ikke føler deres sager behandles med den fornødne alvor og hurtighed.

- Jeg er for øjeblikket blandt andet beskikket som bistandsadvokat i Kristers ret voldsomme sag, hvor en psykisk syg mand med en kødøkse truer ham på livet. Ud fra den beskrivelse, jeg har fået, om at man end ikke har forsøgt at få ham varetægtsfængslet eller tvangsindlagt, men bare har sendt ham ud på gaden igen, undrer mig. Også fordi det angiveligt er en person med en fortid. Alene risikoen for en gentagelse, ville efter min vurdering være nok til en varetægtsfængsling, siger Jakob Buch-Jepsen.

Hensynene til retshåndhævelsen og retsfølelsen tilsiger, at man foretager en effektiv, konsekvent og prioriteret strafforfølgning i sådanne sager, forklarer Jakob Buch-Jepsen.

Man skal huske på, at politifolkene jo står op om morgenen og går på arbejde for at passe en vigtig samfundsmæssig funktion. Derfor er det vigtigt, at ledelserne i landets politikredse har stor fokus på disse sager, herunder giver den fornødne ledelsesmæssige opbakning til forurettede betjente. Det er nu også mit indtryk, at mange kredse er gode til dette, selvom ikke alle, siger advokaten.