​​​​​​​Rigspolitichef og forbundsformand: Behov for styrket uddannelse, bedre fastholdelse, IT og specialisering

Tekst: Karina Bjørnholdt og Anne Nyhus Haurum
Foto: Jakob Boserup

2024 er endnu i sin spæde begyndelse, da fagbladet DANSK POLITI mødes med formand for Politiforbundet, Heino Kegel, og rigspolitichef Thorkild Fogde til et fællesinterview. Bagtæppet for interviewet er et 2023, der var præget af et stort pres på dansk politi. Beredskaberne har løbet ekstra stærkt. Der er blandt andet kommet flere sikkerhedsopgaver oven i den almindelige drift som følge af internationale uroligheder. Og efterforskningsafdelingerne har kæmpet for at nedbringe sagsbunker og overholde diverse tidsfrister.

På spørgsmålet om, hvad der skal til, for at tingene bliver bedre, siger forbundsformand Heino Kegel:

- Dansk politi er presset – ikke mindst kollegernes arbejdsmiljø. Det er jo, fordi man har skåret for langt ind til benet gennem flere år. Det nemmeste vil være at sige, at vi bare skal have nogle flere ressourcer, men det er ikke kun ressourcer, der skal til, når vi taler arbejdsmiljø og arbejdsmiljøvilkår, siger han og uddyber:

- Det er også, at man kan se sig selv i jobbet i rigtig mange år. Det gælder også om at kunne fastholde, men fastholdelse kræver, at man har attraktive arbejdsvilkår, en god løn, og at man kan udvikle sig fagligt, siger han.

Et bekymrende krydspres

Rigspolitichef Thorkild Fogde fortæller, at det påvirker ham, når blandt andet en spørgeskemaundersøgelse blandt Politiforbundets medlemmer fra 2023 viser, at ni ud af ti af respondenterne har svært ved at udføre deres arbejde tilfredsstillende. Årsagen er, at de harfor travlt. En opgørelse fra Rigspolitiets Psykologtjeneste har desuden vist, at næsten hver anden individuelle psykolog­samtale drejer sig om arbejdsmiljø og arbejdspres.

- Det gør et kæmpe indtryk på mig, at så mange samtaler hos psykologtjenesten vedrører arbejdspres. Der er helt generelt et bekymrende krydspres mellem sikkerhedsopgaverne og sagsbunkerne i politiet, der blandt andet har præget 2023 og fortsat vil gøre det i 2024. Man kan også sige krydspresset mellem sikkerhedspolitiet og kriminalitetspolitiet. Det er en udvikling, jeg er meget bevidst om: At Danmark ikke er en isoleret ø i verden. Vi kan se det meget tydeligt i forbindelse med Ukrainekrigen og med Gaza-konflikten, at det har en afsmittende effekt for politiet her i landet, og at væksten i sikkerhedsopgaverne herhjemme har været støt stigende, siger Thorkild Fogde.

Rigspolitichefen kan sagtens sætte sig ind i den moralske stress, det kan give hos medarbejderne, når de skal assistere med bevogtning i en anden kreds, mens sagsbunkerne vokser hjemme på skrivebordet, fortæller han.

- Jeg ville være gjort af sten, hvis jeg ikke kunne forstå det. Men sikkerhedsopgaverne har den karakter, at hér må det ikke gå galt, så de fortrænger ofte kriminalitetsopgaverne. Det bekymrer mig, fordi det er kriminalitetsopgaverne, der bygger tillid mellem befolkningen og politiet. Oplever folk, at de ikke kan få løst hverdagskriminaliteten af politiet, bliver de frustrerede, og det gør medarbejderne også, siger Thorkild Fogde.

Der er helt generelt et bekymrende krydspres mellem sikkerhedsopgaverne og sagsbunkerne i politiet, der blandt andet har præget 2023 og fortsat vil gøre det i 2024. Man kan også sige krydspresset mellem sikkerhedspolitiet og kriminalitetspolitiet.

Hjælpen kom – men der lappes stadig

På spørgsmålet om, hvad rigspolitichefen helt konkret har gjort for at forbedre sine medarbejderes arbejdsvilkår i det forgangne år, peger Thorkild Fogde på to områder: Grænseindsatsen og bevogtningsassistancen.

- I foråret 2023 fik vi løftet ind i regeringen, at vi kunne omlægge kontrollen ved grænsen således, at den i mindre grad udføres på selve grænsen, men i højere grad som baglandspatruljering. Det er et stort politifagligt løft, da den hviler på mønstre og analyser, og den kræver heller ikke så meget assistance som kontrollen på selve grænsen. Dertil kommer aftalen med Forsvaret op til jul omkring assistance til bevogtning, siger Thorkild Fogde.

Han tilføjer, at han passer på ikke unødigt at råbe ulven kommer, men at han oplever, at der så til gengæld er hjælp at hente, når han rækker politisk ud efter den. Det får forbundsformand Heino Kegel frem på stolen:

- Jeg er enig i, at man ikke unødigt skal råbe ulven kommer, men som faglig organisation kunne vi godt have tænkt os, at der var fundet løsninger noget før. Vores medlemmer har meget svært ved at se en udløbsdato på det pres, de oplever, og det frustrerer dem. Jeg tror ikke, man kan finde et sted i dansk politi, hvor man tænker: ”Her vi ovenpå, her har vi rigeligt med ressourcer.” Alle steder er der et eller andet hul, hvor der skal dækkes ind, siger han.

Det gælder om at have en attraktiv uddannelse, man kan bygge videre på, hvis man på et tidspunkt ikke længere vil være i politiet. Det gælder også om at have en uddannelse på et vist niveau, fordi den på sigt kan være en del af en kommende løndannelse. Og så er det nødvendigt, hvis politiet fortsat skal kunne løse de kriminalitetsopgaver, som borgerne, politikerne og samfundet har en forventning om.

Forbedret og forlænget politiuddannelse

Under den nuværende flerårsaftale begyndte dansk politi for alvor at mærke begyndende rekrutteringsudfordringer. I øjeblikket er der et rekrutteringsunderskud på 300 af de ekstra 450 betjente, som er politisk aftalt i den nuværende flerårsaftale for politiet.

Både Rigspolitiet og Politiforbundet har længe haft fokus på, at en ny og forbedret politiuddannelse er vigtig, hvis politiet skal være et attraktivt valg for de nye generationer af unge samt kunne hamle op med et ændret kriminalitetsbillede, hvor mere og mere kriminalitet flytter fra gaden til nettet og derfor også skal løses digitalt.

Rigspolitiet og Politiskolen har derfor – med Politiforbundet i styregruppen – udviklet et forslag til en ny model for fremtidens politiuddannelse. Går alt, som man håber, kan uddannelsen implementeres i 2025 eller 2026.

Hverken Thorkild Fogde eller Heino Kegel ønsker at gå i detaljer med den nye model, fordi det endnu ikke er drøftet politisk. Men overordnet arbejdes der internt i politiet på en model for en treårig uddannelse, der blandt andet skal styrke de studerendes kompetencer inden for efterforskning, it-kriminalitet og egen refleksion. Det langsigtede mål er at få en politiuddannelse, der niveaumæssigt ligger på højde med en bacheloruddannelse.

 

- Det gælder om at have en attraktiv uddannelse, man kan bygge videre på, hvis man på et tidspunkt ikke længere vil være i politiet. Det gælder også om at have en uddannelse på et vist niveau, fordi den på sigt kan være en del af en kommende løndannelse. Og så er det nødvendigt, hvis politiet fortsat skal kunne løse de kriminalitetsopgaver, som borgerne, politikerne og samfundet har en forventning om – også set i forhold til det ændrede kriminalitetsbillede, siger Heino Kegel, der i sin tid stillede op som forbundsformand med netop en forbedret politiuddannelse på valgprogrammet.

- Der er rigtigt mange perspektiver i at have en god, attraktiv og tidssvarende uddannelse, slår han fast.

Positive politiske signaler

Ifølge Thorkild Fogde har han haft fokus på behovet for en forbedret politiuddannelse, siden han i 2020 blev udnævnt til rigspolitichef. Men da en sådan ikke var på den politiske dagsorden i forbindelse med forhandlingerne til den nuværende flerårsaftale, besluttede Rigspolitiets direktion selv at sætte et større projektarbejde i gang.

- Vi er nu kommet et rigtigt langt stykke ad vejen. Vi har diskuteret mange ting, herunder uddannelsens indhold, udgifter og form, og jeg har kort skitseret vores tanker over for Justitsministeriet. Foreløbig er der positive signaler hele vejen rundt, fortæller Thorkild Fogde.

Såvel han som Heino Kegel håber, at man kan tale ny uddannelse, herunder finansieringen af den, med de politiske partier i forbindelse med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet. Den skal formentligt forhandles til efteråret – medmindre man fra politisk side beslutter at forlænge den nuværende med endnu et år. Det er usikkert i skrivende stund.

- Uanset hvad synes jeg, at vi bør diskutere uddannelse i år. Men i sidste ende er det justitsministeren og de politiske partier, der beslutter, om de synes, vores tanker om en ny uddannelse er en god ide, siger Thorkild Fogde.

Afskaf SU under skoleophold

Forbundsformandens håb er, at politikerne i samme anledning vil være åbne over for en afskaffelse af SU på skoleopholdene. Et budskab, som Politiforbundet i flere år har slået politisk på tromme for.

- En udfordring er selvfølgelig finansieringen, da det er forholdsvis dyrt. Men det ville være en investering, ligesom politikerne investerer i alle mulige andre velfærdsuddannelser. Hvis man ikke kan rekruttere nok fængselsbetjente, indfører man løn under deres uddannelse, og når man ikke kan hverve tilstrækkeligt med social- og sundhedshjælperassistenter, indfører man løn under deres teoretiske moduler. Hvorfor skal politiet helt derud, at vi kommer til at stå i samme situation, inden man gør noget? spørger Heino Kegel og tilføjer:

- Vi hører konstant regeringen sige, at der er penge nok i samfundet, men at der mangler hænder. Så udvis rettidig omhu og invester i politiet, invester i uddannelsen og i de unge mennesker!

Jeg mener, at vi godt kan appellere til en bredere kreds af unge, end vi måske traditionelt har gjort. Vores beredskabsappel har altid været stærk, men vi skal også kunne appellere til nogle unge, som ikke tiltrækkes helt så meget af tanken om at skulle ud at køre patrulje i seks til syv år.

Mulighed for hurtigere specialisering

Hverken forbundsformand eller rigspolitichef er dog klar til at et opgør med enhedspolitiet i bestræbelserne på at rekruttere flere studerende og styrke politiet med flere kompetencer inden for efterforskning af it-kriminalitet. Alle polititjenestemænd skal stadig gennem det samme nåleøje og have de samme grundkompetencer, slår de fast.

- Jeg mener dog, at vi godt kan appellere til en bredere kreds af unge, end vi måske traditionelt har gjort. Vores beredskabsappel har altid været stærk, men vi skal også kunne appellere til nogle unge, som ikke tiltrækkes helt så meget af tanken om at skulle ud at køre patrulje i seks til syv år. De vil måske hellere over i noget IT-opklaringsarbejde, og så skal man forholdsvis hurtigt kunne glide over i noget efterforskning, forudsat at man har kompetencerne. Det er det, den nye uddannelse skal være med til at løse, siger Thorkild Fogde.

- Fleksibiliteten er så vigtig, når ”den store ballon går op”, så vi må ikke gå på kompromis med enhedspolitiet. Kollegerne er nødt til at have et grundniveau og et grundfundament, det er vi enige om, og så kan man derefter godt hurtigt specialisere sig. Det har jeg det ganske fint med, supplerer Heino Kegel.

Bedre ønskerunder vil holde på flere medarbejdere

Forbundsformanden påpeger, at det er bydende nødvendigt også at arbejde for en bedre fastholdelse af de kolleger, der allerede er i politiet, og ikke kun have fokus på, hvordan man kan rekruttere flere. For styrketallet vil fortsat gå i minus, hvis politifolk stopper i ”utide” på grund af utilfredsstillende arbejdsvilkår – for eksempel dårlige muligheder for at skifte kreds via de såkaldte ønskerunder.

Heino Kegel fortæller, at Politiforbundet længe har presset på for en mere smidig og transparant ønskerunde-ordning, for i dag oplever flere af forbundets medlemmer at være stavnsbundet i en politikreds, fordi de gennem flere år forgæves har søgt en anden kreds – typisk for at komme nærmere på familien. Nogle kaster til slut håndklædet i ringen og stopper i politiet, fordi logistikken i privatlivet ikke hænger sammen.

- Det er fattigt, når man har et landsdækkende firma som politiet, at det skal være så vanskeligt at komme til ”en filial” i Nordjylland. At man efter at have søgt måske 10 gange uden at have fået en begrundelse for, hvorfor man ikke kommer afsted, ender med at søge ud af politiet, siger Heino Kegel.

Derfor glæder han sig også over, at Rigspolitiet i 2024 indfører nye tiltag i forbindelse med ønskerunderne.

- Hele problematikken bliver ikke løst, for det er kompliceret. Men for to år siden snakkede vi også ønskerunder med Rigspolitiet, hvor man også kiggede ind i at lave en ny model. Den røg desværre på gulvet, selvom vi langt hen ad vejen var enige. Jeg håber virkelig, det lykkes denne gang, for dansk politi har ikke råd til at lade være, lyder det fra Heino Kegel.

Det er fattigt, når man har et landsdækkende firma som politiet, at det skal være så vanskeligt at komme til ”en filial” i Nordjylland.

Ventelisteprincip og mulig fast-track

Hvad den nye model indebærer i detaljer, kan hverken Heino Kegel eller Thorkild Fogde løfte sløret for, da modellen ikke er faldet endeligt på plads endnu, da interviewet finder sted. Men nøgleordene er transparens, et ventelisteprincip og en større grad af fleksibilitet i kredsskiftene.

 - Vi vil prøve at få indført et ventelisteprincip. Noget af det, der har været meget kritiseret, er, at man får at vide, at man kan søge, men man kan ikke få at vide, hvor man står i køen, og hvornår man har en chance for at blive flyttet. Det er i virkeligheden en sort boks. Så nu prøver vi at lave ventelisteprincip og en transparens, så man kan se: Hvor er jeg henne i køen? Det giver både mere gennemsigtighed og en respekt for, hvem der har stået på venteliste længst. På den måde kan man også vægte hensynet til den enkelte højere. Vi har også overvejelser om en fast-track-mulighed. At hvis man for eksempel tager to år ved grænsen i Sønderjylland, kan man herefter vælge at komme til en af sine ønskekredse efter princippet; noget for noget, beskriver Thorkild Fogde.

Jeg regner bestemt med, at vi får en bedre ønskelisteordning end den, vi har i dag. Den bliver stadig ikke perfekt, der vil fortsat være kolleger, som sidder fast i kredse, de gerne vil væk fra.

Ubalance mellem øst og vest

Rigspolitichefen forklarer, at dét, der gør det så vanskeligt i forbindelse med kredsskifte er, at dansk politi i øjeblikket har et grundlæggende personalestrukturelt problem. Der rekrutteres bedre i vest end i øst, og samtidigt er der mange i de sjællandske politikredse, der ønsker at komme til en af de jyske kredse. Der er ret kontinuerligt 75 kolleger, der ønsker at rykke fra øst mod vest, oplyser Thorkild Fogde.

- Vi kigger derfor på, om der eventuelt er nogle opgaver, der kan skubbes fra øst til vest? I stedet for at skubbe personalet, kan man så skubbe opgaverne?

Bliver 2024 med andre ord året, hvor ønskerunde-problematikken løses?
- Jeg regner bestemt med, at vi får en bedre ønskelisteordning end den, vi har i dag. Den bliver stadig ikke perfekt, der vil fortsat være kolleger, som sidder fast i kredse, de gerne vil væk fra. Vi kan ikke løse det fulde problem, før vi får ændret den personalemæssige ubalance mellem kredsene i øst og vest. Så forventningerne må ikke løftes for højt, men der er bedre tider på vej, lover rigspolitichefen.

Politiet leverer – men må ikke overses

Som en del af nytårsinterviewet får rigspolitichefen og forbundsformanden mulighed for at komme med deres ønsker – eller fortsætter – for 2024. Thorkild Fogde lægger ud:

- Jeg deltager som rigspolitichef ikke i den forfaldsfortælling, man nogle gange hører fra dele af den offentlige sektor i de her år. Jeg synes, at dansk politi generelt står stærkt, og at vi har nogle rigtigt gode resultater med os fra 2023. Det behøver vi ikke dukke nakken over. Derfor er mit nytårsforsæt for 2024, at vi skal fortsætte med at levere varen, men at vi selvfølgelig også skal huske at gøre opmærksom på os selv. Det, at man leverer varen, må selvfølgelig ikke betyde, at man så bare kan skrives af i regnskabet, siger Thorkild Fogde – med tanke på, at politiets udfordringer ikke må blive overset fra politisk hold.

Det gælder efter rigspolitichefens opfattelse for eksempel i forhold til opgaverne med psykisk syge, som i de senere år har fyldt stadigt mere i politiet, samt på IT-området, hvor politiet helt generelt er markant udfordret.

Jeg mener, at vi står ved en skillevej. Hvis man ikke gør tingene bedre i dansk politi, så vil vi også skulle bruge tid på at fortælle en historie om, hvorfor vi heller ikke kan levere det, vi ellers så gerne vil. Det er det, jeg flere gange har forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på.

Vis rettidig omhu

Heino Kegel deler betragtningerne i forhold til det gode og vigtige arbejde, som politiet har præsteret i 2023 på trods af nogle rigtigt svære vilkår.

- Men jeg mener, at vi står ved en skillevej. Hvis man ikke gør tingene bedre i dansk politi, så vil vi også skulle bruge tid på at fortælle en historie om, hvorfor vi heller ikke kan levere det, vi ellers så gerne vil. Det er det, jeg flere gange har forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på. Vi er ikke interesseret i at ende i en situation som Forsvaret og Kriminalforsorgen, inden man gør noget, siger han og uddyber:

- Derfor er et stort nytårsønske fra mig til politikerne, at de udviser rettidig omhu. En grundlæggende udfordring for politiet er ressource-situationen. Vi har for mange opgaver i forhold til dem, vi er. Vi har svært ved at rekruttere, og vi har svært ved at fastholde. Så vi er i en brydningstid, som vi skal få stabiliseret, siger Heino Kegel.

 

Her er ønskerne til en ny flerårsaftale

Forbundsformand Heino Kegel og rigspolitichef Thorkild Fogde peger på følgende tiltag, som de arbejder for, at en ny flerårsaftale kommer til at indeholde. Aftalen skal formentlig forhandles politisk på plads i efteråret.

Rigspolitiet:

En ny politiuddannelse
- Kriminalitetsbilledet har ændret sig. It-kriminalitet og efterforskning skal fylde mere på uddannelsen. Men det er også et vigtigt rekrutteringsaktiv at sige til unge mennesker, at vi har en god solid og tidssvarende uddannelse, der gør dem klogere, siger Thorkild Fogde.

En IT-modernisering
- IT-teknologi bliver en af de helt store, bærende piller for dansk politi i fremtiden sammen med uddannelse. Vi skal have kompetente folk til at håndtere det nye kriminalitetsbillede, og vi skal også have tidssvarende IT-redskaber, hvis politiet skal være lige så gode på nettet, som vi er på gaden – og det skal vi, fastslår Thorkild Fogde.

En balancering af sikkerhedsopgaver og kriminalitetsopgaver
- Det er vigtigt, at vi drøfter, hvor politiets ressourcer bruges bedst. Vi kan ikke være alle steder på en gang. Når sikkerhedsopgaverne vokser, risikerer det at gå ud over kriminalitetsbekæmpelsen, hvis ikke vi er meget bevidste om det, siger Thorkild Fogde.

Konsolidering af strukturreformerne
- Vi har fået et stærkt, landsdækkende NSK, et mindre Rigspoliti med mere fokus på understøttelse samt mere selvstændighed for politikredsene. Strukturerne er på plads, men der skal arbejdes videre med indholdet i en ny aftaleperiode, så vi får mest muligt ud af ændringerne til gavn for både politiet og samfundet, mener Thorkild Fogde.

Politiforbundet:

Flere polititjenestemænd
- Vi er simpelthen for få hænder i dansk politi, og det går både ud over opgaveløsningen og kollegernes arbejdsmiljø. Så der er brug for, at et meroptag bliver videreført i en ny flerårsaftale, siger Heino Kegel.

En ny politiuddannelse
- Det gælder om at have en attraktiv uddannelse, som man kan bygge videre på, samt en uddannelse der matcher kriminalitetsudviklingen, siger Heino Kegel.

Øremærkede midler til efter- og videreuddannelse
- Kollegerne savner i den grad efter- og videreuddannelse, og ved at øremærke midler kan politikredsene ikke komme uden om det, mener Heino Kegel.

Mindre politisk detailstyring og frisættelse af politikredsene
- Det kunne være rart, hvis vi denne gang fik en flerårsaftale uden så mange måltal og målkrav. Lav en rammeaftale, hvor det er politiet og politifagligheden, der selv får lov at udfylde rammerne, og opret gerne nogle fripolitikredse, opfordrer Heino Kegel.

Egen forskning i politiet
- Der bør  være en systematisk forskning i kriminalitetsudviklingen samt i hvilke af politiets metoder og indsatser, der virker og hvorfor. Her er vi  langt bagud i forhold til lande, vi sammenligner os med, siger Heino Kegel.