EAE-netværk: Behov for mere målrettet brug af data, evidens og miks af fagligheder i dansk politi

Tekst og fotos: Karina Bjørnholdt

Gennem et årti har dansk politi arbejdet med Intelligence-Led Policing (ILP). Det er en tilgang, hvor beslutninger vedrørende politiets strategier og operative prioriteringer er baseret på indsamling af efterretninger og data og analyser af disse. Sat på spidsen kan man sige, at formålet med ILP er, at politilederne bliver klædt bedre på til at træffe beslutninger ud fra viden og evidens og ikke ud fra, hvordan ”man plejer at gøre”.

Det er dog ikke alle i politiet, der har taget ILP til sig. Men skal man bare nogenlunde kunne hamle op med nutidens komplekse kriminalitetsbillede, bør det være en indgroet tilgang og mentalitet hos alle – fra nyeste beredskabsbetjent til øverste leder.

Sådan lød budskabet, da omkring 180 medarbejdere fra landets Efterretnings- og Analyseenheder (EAE) i sidste uge var samlet til deres årlige netværksmøde, arrangeret af Efterretnings- og Analysecentret i NSK (EAC).

- ILP handler om at træffe kloge og kvalificerede beslutninger – baseret på data og evidens. Men hvis der ikke er nogen, der løbende er opmærksom på den arbejdsmetode og insisterer på, at det er måden, man skal arbejde på, bliver det svært at få indlejret i organisationen, siger specialkonsulent Jakob Lindergård-Bentzen.

Han er programleder af ILP-projektet, som har kørt siden 2016, og som har til formål at udbrede og understøtte ILP-tiltag i organisationen. Til dagligt sidder han i Efterretnings- og Analysecentret i NSK (EAC).

Der er nødt til at ske nogle forandringer af politiet som følge af de kriminalitetsudfordringer, vi står overfor – og ikke før har stået overfor. De kriminelle vil altid være et skridt foran. Den udfordring skal vi møde ved at arbejde mere data- og analysebaseret og ved at ansætte folk, der er dygtige til denne udfordring.

NSK vil inspirere og vejlede

Synspunktet om behovet for en større udbredelse af ILP i dansk politi bakkes til fulde op af fungerende politiinspektør og centerchef for EAC, Søren Have Enevoldsen.

- Der er sket en markant stigning i især den digitaliserede kriminalitet, både i Danmark som på verdensplan. Politiet vil i et samfund altid have knappe ressourcer i forhold til den samlede mængde af kriminalitet, der skal bekæmpes. De dygtige medarbejdere i politikredsenes EAE’er kan netop hjælpe lederne med at træffe de rette prioriteringer og derved få mest mulig kriminalitetsbekæmpelse ud af de dyrebare ressourcer, siger Søren Have Enevoldsen.

NSK har ikke beføjelser til at bestemme, hvordan politikredsene bør arbejde med ILP, men håbet er, at man kan være med til at inspirere og udbrede kendskabet. Dette gøres blandt andet gennem afholdelse af netværksdage for landets EAE’er, hvor man udveksler best practice, samt via årlige konferencer i København, hvor nogle af verdens mest anerkendte forskere inden for området går på talerstolen.

Om Intelligence-Led Policing

• Intelligence-Led Policing (ILP) er en proces, hvor indsamling, analyse og formidling af data, information og viden bruges til udarbejdelse af efterretninger, der er styrende for den politimæssige handling.
   
• ILP er en overordnet proaktiv strategi, hvor analyser af kriminalitetsudvikling ideelt set skal lægge til grund for de politimæssige prioriteringer og ressourcer. ILP kan kort forstås som en samlet betegnelse for vidensstyret og efterretnings- og analysebaseret politiarbejde, der handler om at drage (be)slutninger på et effektivt og kvalificeret vidensgrundlag.
   
• Dansk politi har arbejdet med ILP gennem cirka 10 år. I 2016 blev it-systemet POLINTEL implementeret. Det varierer en del fra kreds til kreds, hvor målrettet man bruger ILP.

 

EAE i Vagtcentralen i Nordsjælland

Nordsjællands Politi er bannerfører for at arbejde med ILP fra første alarmopkald. Som landets eneste politikreds har ledelsen nemlig valgt at prioritere, at en medarbejder fra EAE har plads i Vagtcentralen på hverdage mellem klokken 6-22 og i weekenden fra klokken 15-23. Der er tale om en politiuddannet EAE-medarbejder, der altså er med helt fra begyndelsen af en politiforretning. Det er en klar fordel for alle, mener fungerende vicepolitiinspektør Martin Falck Damborg, der er leder af kredsens EAE.

- Vi taler om ILP helt ud i ”den spidse ende”. Vi kan eksempelvis briefe om situationsbilledet til patruljerne, inden de kører ud til en given situation. Hvad kigger de, ifølge vores data, ind i, og hvad skal de være særligt opmærksomme på, når de er på stedet og så videre, siger Martin Falck Damborg og fortsætter:

- Vi laver også opslag i POLINTEL, mens vi sidder i Vagtcentralen, så den nyeste viden kommer i spil. Og så har vi et bagland, vi kan aktivere, hvis der er behov for det. For eksempel rocker-/bandemonitører eller kildeførere, hvis patruljen skal sendes til et sted med rockerrelationer.

Det strategiske brug af EAE i Vagtcentralen har kørt i nogle år, og Martin Falck Damborg fortæller, at vagtcheferne helt klart har fået øjnene op for, hvilke kompetencer EAE kan byde ind med.

- Vi sætter pris på samarbejdet fra begge sider. EAE-medarbejderen kan jo gå tilbage med vigtige informationer til sin afdeling og til områdemonitørerne. Disse oplysninger bearbejdes i EAE, sendes retur ind i Vagtcentralen og ud til patruljerne med en tilføjet merværdi, og så er cirklen jo sluttet.

Ressourcer sparet i sidste ende

Martin Falck Damborg er godt klar over, at EAE’s tilstedeværelse i Vagtcentralen i Nordsjælland indimellem kan kaste merarbejde af sig til beredskabet. For eksempel hvis EAE-medarbejderen beder patruljen om at gøre sig nogle særlige observationer på stedet, og ikke mindst at få dem lagt ind i systemerne, når patruljen er hjemme igen.

Men vores analyser i EAE er jo ikke bedre end de data, vi kan basere dem på. Derfor er vi afhængige af en god datakvalitet. Ellers er det Shit in - shit out, som vi siger. ILP bør derfor indtænkes i både forebyggelse, efterforskning, det operative beredskab og ikke mindst være noget, alle politiledere er opmærksomme på, mener Martin Falck Damborg.

Selvfølgelig kræver det nogle årsværk, men min påstand er til en hver tid, at ressourcer bliver sparet i sidste ende. Jo bedre man kommer fra start i en politiforretning eller en efterforskning, desto hurtigere kan den afsluttes.

Vicepolitiinspektøren håber, at andre politikredse lader sig inspirere af Nordsjællands model med en EAE-medarbejder i Vagtcentralen.

- Selvfølgelig kræver det nogle årsværk, i vores model er det seks årsværk. Men min påstand er til enhver tid, at ressourcer bliver sparet i sidste ende, for jo bedre man kommer fra start i en politiforretning eller en efterforskning, desto hurtigere kan den afsluttes. Taler vi om et drab eller andre alvorlige sager, er det jo helt essentielt, at alle relevante data og analyser kommer på bordet med det samme, pointerer Martin Falck Damborg.

New Zealand er duksen

Spørger man programlederen af ILP-projektet, specialkonsulent Jakob Lindergård-Bentzen i NSK, hvordan det går med udbredelsen af Intelligence-Led Policing i dansk politi sammenlignet med andre landes politi, er svaret, at det er en svær sammenligning. Blandt andet fordi politistyrkerne er meget forskelligt opbygget.

Jakob Lindergård-Bentzen fremhæver dog, at Danmark er meget godt med i forhold til den datakvalitet, politiet har til rådighed for sine analyser. Det skyldes blandt andet, at dansk politi er et enhedspoliti, der opererer med de samme it-systemer – i modsætning til for eksempel England, der tæller 43 selvstændige politidistrikter, flere forskellige politistyrker og forskellige it-løsninger.

- Duksen i klassen inden for ILP er New Zealand. Landet ligner Danmark i forhold til befolkningsstørrelse og mentalitet og har også et enhedspoliti, der nyder stor tillid. New Zealand arbejder meget gennemført med intelligence-Led Policing og evidence-based policing. Alle processer er hængt op på, at der skal være evidens bag det, de gør. Ligesom der er en forventning om, at alle køber ind på den præmis – fra nederst til øverste politiansatte, beskriver Jakob Lindergård-Bentzen.

Brug for forandring

Han så gerne, at dansk politi generelt bliver bedre til at adoptere tankegangen. Derfor er Jakob Lindergård-Bentzen også glad for, at Politiskolen, i et projektsamarbejde med Politiområdet, NSK og politikredsene, har iværksat uddannelsesinitiativer vedrørende ILP.

Konkret vil der blive udarbejdet et e-læringskursus, der skal være en introduktion til ILP. Kurset forventes færdigudviklet i første halvår af 2024 og vil være tilgængeligt for alle i politiet. Derudover vil der blive udviklet uddannelser til henholdsvis det taktiske, operationelle og det strategiske niveau i politiet. Udviklingsarbejdet påbegyndes efter nytår, oplyser Politiskolen.

- Der er nødt til at ske nogle forandringer af politiet som følge af de kriminalitetsudfordringer, vi står overfor – og ikke før har stået overfor. De kriminelle vil altid være et skridt foran. Den udfordring skal vi møde ved at arbejde mere data- og analysebaseret og ved at ansætte folk, der er dygtige til denne udfordring. Det kræver helt andre ting, end hvad politifolk i dag er uddannet til, mener han og tilføjer:

- Det vælter ind med data, der skal forstås, og med digital kriminalitet, som udfordrer os. Det gælder for mange politistyrker i verden.

Vi skal udnytte potentialerne. Samlet er vi klogere og kan skabe grobund for, at beslutningstagerne kan træffe de bedste valg. Det er hele essensen af Intelligence-Led Policing.

Kulturelle benspænd

Centerchef for Efterretnings- og Analysecentret i NSK, Søren Have Enevoldsen, er enig i, at dansk politi slet ikke er i mål med udbredelsen af ILP endnu. Herunder anerkendelsen af behovet for flere forskellige fagligheder.

- Mit perspektiv er, at politifagligheden til stadighed ofte støder sammen med andre fagligheder. Noget af det skyldes politikulturen, og andet skyldes, at analytikerne i EAE’erne skal være endnu dygtigere til at byde ind med deres kompetencer og analyser – og huske at formidle deres indsigter til politifolkene i forhold til, hvad det kan bruges til i den daglige drift, siger fungerende politiinspektør Søren Have Enevoldsen.

Han mener dog, at der inden for de seneste fem år i dansk politi er opstået en større accept af, at der er behov for andre fagligheder i politiet, fordi politifolk ikke kan eller skal være dygtige til alt.

- Det handler om at have den rette kombinationen af fagligheder og ekspertise, siger centerchefen.

Behov for friere rammer

Søren Have Enevoldsen håber desuden på et mere langsigtet perspektiv fra politisk side. ILP går nemlig sjældent godt hånd-i-hånd med måltal og et stramt styringsregime. Dansk politi har brug for friere rammer at navigere i, lyder det.

- ILP handler jo også om at kunne påvirke og ødelægge den mere og mere komplekse kriminalitet – og det sker ikke altid bedst igennem strafforfølgning. Det betyder, at der skal meget mere fokus på forebyggelse, måludpegning og hård disruption. Men det er længerevarende processer, der kan tage årevis. Til gengæld kan vi mere målrettet tage de rette aktører ud af spillet, forklarer Søren Have Enevoldsen.

Han fortæller, at NSK netop er i færd med at søsætte et projekt, hvor operative analytikere er med på alle efterforskningshold i NSK – både i Øst- og Vestdanmark. Formålet er at sikre en tættere integration mellem efterforskningen og EAC.

- Vi skal udnytte potentialerne. Samlet er vi klogere og kan skabe grobund for, at beslutningstagerne kan træffe de bedste valg. Det er hele essensen af Intelligence-Led Policing, lyder det fra Søren Have Enevoldsen.