Hummelgaard vil sikre tryghed, sammenhængskraft og større faglighed

Af Karina Bjørnholdt

Der skal styr på fundamentet for politi- og retsvæsen, da det er nøglen til et trygt samfund.

Det mener Peter Hummelgaard, som derfor har det som en af sine væsentligste prioriteter som justitsminister. Det fortæller han i et interview med fagbladet DANSK POLITI, hvor han også tilkendegiver, at han ønsker at være ”tryghedens minister”:

- Jeg er meget bevidst om værdien af at leve i et trygt samfund. Som den svenske statsminister Olof Palme sagde: ”Trygge mennesker tør.” Politi og retsvæsen udgør en væsentlig del af den tryghed og dermed vores velfærdssamfund, siger Hummelgaard.

At fundamentet for både politi- og retsvæsen i disse år slår revner, står tydeligt for Peter Hummelgaard, der tiltrådte justitsministerposten den 15. december 2022.

Et par nylige nedslagspunkter er, at politiet henlægger historisk mange sager om økonomisk kriminalitet, at den rå vold i samfundet, særligt inden for rocker- og bandemiljøet, er tiltagende. Det samme er antallet af sager om økonomisk kriminalitet. Derudover oplever politiet for første gang udfordringer med at rekruttere studerende, og ved årets udgang vil der mangle omkring 250 politifolk i forhold til det nettooptag, som flerårsaftalen lagde op til.

Derudover skal Peter Hummelgaard forholde sig til Kriminalforsorgen, der både mangler personale og fængselspladser, og et retsvæsen, hvor sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne stiger og stiger.

Straffesagskæden skal hænge sammen

Ifølge justitsministeren skal det være slut med, at man politisk reparerer, iværksætter initiativer og tilfører ressourcer det ene sted i straffesagskæden uden at tænke konsekvenserne ind for resten af kæden.

Det kunne derfor godt lyde på Peter Hummelgaard som om, at den næste flerårsaftale for politi og anklagemyndighed alene kommer til at være en etårig forlængelse af den nuværende, som udløber ved årsskiftet.

- Der skal tænkes noget parallelitet ind i hele straffesagskæden i stedet for at vedtage flere forskudte flerårsaftaler for området. Måske laver vi én samlet, men det er for tidligt i processen til at sige noget endeligt om endnu, siger han.

Hvad vil du have fokus på i forhold til politiet i en kommende flerårsaftale?

- Jeg er optaget af at se på, hvordan vi får styrket politifagligheden inden for nogle af de områder, hvor kriminalitet flytter sig hen – for eksempel cyberkriminalitet, og hvordan vi kan bruge de mange nye teknologiske løsninger i den forbindelse. Hvordan kan vi hjælpe politibetjenten på gaden, og hvordan sikrer vi, at National enhed for Særlig Kriminalitet har musklerne til at gå op imod den komplekse organiserede, økonomiske og it-relaterede kriminalitet? Det er områder, der i det seneste årti har været i vækst, beskriver Peter Hummelgaard.

Han tilføjer, at han samtidig er meget bevidst om, at udfordringer med it-systemer lige nu spænder ben for flere nye initiativer i politiet.

- Der er derfor behov for en større prioritering blandt politiets mange it-projekter, hvilket jeg vil drøfte med partierne bag politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale, siger ministeren.

Jeg er optaget af at se på, hvordan vi får styrket politifagligheden inden for nogle af de områder, hvor kriminalitet flytter sig hen – for eksempel cyberkriminalitet, og hvordan vi kan bruge de mange nye teknologiske løsninger i den forbindelse.

Vi skal ikke lade os narre så nemt

Udover flere teknologiske værktøjer til politiet, taler justitsministeren om et behov for bedre forebyggelse i befolkningen, så vi ikke så nemt lader os narre af kriminelle på internettet.

- Gennem kampagner har vi gennem årene lært at låse vores cykler – måske endda med kædelås – og at indbrudssikre vores hjem. I dag er meget af den simple kriminalitet rykket fra gaden til internettet, og derfor er der behov for forebyggelsesråd, der også lærer danskerne en sikker færden hér; hvordan vi selv kan undgå at blive franarret og frarøvet vores penge og personlige oplysninger på internettet, siger Peter Hummelgaard.

Han kalder politiets mange henlæggelser af sager om økonomisk kriminalitet, der de seneste år har fundet sted, for en prioriteringsøvelse, der kan sammenlignes med henlæggelse af sager om cykeltyverier og butikstyverier, fordi politiet ikke har ressourcer til at efterforske alt.

- Det er klart, at vi som samfund skal finde den rette balance mellem fornuftige prioriteringer og ikke at være ligeglad med småkriminalitet. Findes der en sammenhæng, for eksempel at den samme gerningsperson står bag mange tilfælde af små bedragerisager, skal sagerne naturligvis ikke henlægges uden videre, siger justitsministeren.

Hører jeg dig sige, at du overvejer, om der politisk skal indføres en bagatelgrænse for, hvilke sager politiet skal efterforske?

- Nej, så langt er jeg ikke endnu. Men der skal mere fokus på forebyggelse af kriminaliteten.

Ønsker en styrket uddannelse 

Peter Hummelgaard fortæller, at han ønsker at styrke politiuddannelsen for at sikre, at politifagligheden matcher nutidens og fremtidens kriminalitetsbillede samt for at sikre en attraktiv uddannelse i forhold til at kunne rekruttere tilstrækkeligt med studerende.

Om justitsministeren dermed er fortaler for en meritgivende uddannelse, ønsker han ikke at melde ud endnu. Indtil videre er der kun tale om ”værkstedsplaner”, forklarer han.

På spørgsmålet om, hvorvidt han er lydhør over for Politiforbundets ønske om, at der skal være løn under hele uddannelsen, giver han et rigtigt ”politikersvar”:

- Jeg er ikke afvisende over for noget, men til gengæld lover jeg heller ingenting på nuværende tidspunkt. Jeg følger naturligvis nøje de begyndende rekrutteringsvanskeligheder i politiet. Heldigvis er der stadig mange, der søger ind i politiet, men jeg er meget opmærksom på, om det faldende antal studerende er en tendens, der bider sig fast.

Hård kurs mod grooming, holiganisme og knivstikkerier

Trods få måneder som justitsminister har Peter Hummelgaard allerede været ude at markere sin ideologiske mærkesag om tryghed som et bærende element i retsstaten og velfærdssamfundet.

I marts varslede han hårdere straffe for at være i besiddelse af kniv og overfald med kniv. Det kom oven på et par måneder med mange tilfælde af knivstikkerier, især i hovedstadsområdet, og nogle med dødelig udgang.

Samme måned fremsatte han et lovforslag om kommunale tryghedsvagter, som landets kommuner via en treårig prøveperiode kan benytte sig af til at opretholde ro og orden i det offentlige rum.

”Jeg er overbevist om, at uniformerede tryghedsvagter, som kan hjælpe politiet med at holde ro og orden, vil hjælpe med at øge trygheden lokalt. Det handler i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum”, lød det fra ministeren i en pressemeddelelse. 

I februar fremsatte Peter Hummelgaard et lovforslag om, at der skal sættes hårdere ind mod hooliganisme og udtalte i den forbindelse:

”Det skal være trygt for børnefamilier og andre tilskuere at komme på stadion, og det er det ikke, når der udbryder slåskampe, bliver revet sæder af eller kastet ting mod politiet og kontrollører. Vi skal ikke finde os i den uacceptable adfærd, og viser det sig, at der er brug for flere tiltag fra politisk side, så er jeg klar til at se på det.”

Samme måned fremsatte han et lovforslag, der kriminaliserer grooming, således at det kan koste op til to års fængsel, hvis man skaber en relation til børn under 18 år for senere at kunne udsætte dem for seksuelt overgreb.

”Vi skal slå ned på digitale børnelokkere, der rykker ind i de virtuelle fællesskaber, som vores børn og unge indgår i.”, lød det dengang fra Peter Hummelgaard.

Vi skal som samfund gøre alt for at passe på vores offentligt ansatte. Chikane af offentligt ansatte er uacceptabelt, og det vil jeg gøre alt for at bekæmpe.

Chikane af politifolk bliver ikke glemt

Også offentligt ansattes tryghed, herunder politifolks, ligger justitsministeren på sinde.

Det understreger han, da DANSK POLITI stiller ham spørgsmålet om, hvorfor et lovforslag tilsyneladende er taget af bordet, fremsat af den tidligere S-regering sammen med Venstre og Konservative i august 2022.

Lovforslaget havde til formål at sætte ind over for chikanøse aktindsigtsanmodninger, for eksempel i politifolks personalemapper, og at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte, så navne på offentligt ansatte i højere grad end i dag kan undtages fra retten til aktindsigt.

Peter Hummelgaard bekræfter, at lovforslaget pt. er i venteposition, men at problematikken vil blive behandlet i andet regi:

- Vi skal som samfund gøre alt for at passe på vores offentligt ansatte. Chikane af offentligt ansatte er uacceptabelt, og det vil jeg gøre alt for at bekæmpe. Vi har i regeringen hverken glemt eller taget lovforslaget af bordet. Det bliver i stedet integreret i det samlede arbejde med at revidere offentlighedsloven. Der vil snart blive nedsat en ekspertgruppe, hvor lovforslaget vil indgå sammen med andre elementer i det større arbejde, det bliver at revidere offentlighedsloven, forklarer justitsministeren.

Det kan godt lyde som en årelang syltekrukke?

- Nej, så lang tid vil der ikke gå. Det kommer selvfølgelig til at tage lidt tid, men jeg glemmer ikke problematikken, lover Peter Hummelgaard.

En stærk ideolog

• 40-årige Peter Hummelgaard er ingen novice inden for politik. Fra 2008 til 2012 var han formand for DSU, og han var kandidat for Socialdemokratiet i Sundbyøsterkredsen fra 2012-2014 og i Tårnbykredsen fra 2014. Siden 2015 har han siddet i Folketinget for Socialdemokratiet.

• Hummelgaard har siden juni 2019 været beskæftigelsesminister, inden han den 15. december 2022 fik overrakt nøglerne til Justitsministeriet fra partifællen Mattias Tesfaye, der nu er børne- og undervisningsminister i den ny SVM-regering.

• Udnævnelsen til justitsminister anses som en forfremmelse for den juristuddannede Peter Hummelgaard, der i flere medier er blevet udråbt til Socialdemokratiets kronprins.
I et portræt i Altinget tegnes der et billede af Hummelgaard som både klog og som en af de stærkeste ideologer i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

• Peter Hummelgaard bor på Amager sammen med sin hustru Sara og deres to døtre.

Oplever en kæmpe dedikation

Justitsministeren har endnu til gode at være med på patrulje, da DANSK POLITI interviewer ham. Men han har været på besøg i flere politikredse og i National enhed for Særlig Kriminalitet og har snakket med politiet om alt fra efterforskning og grænsebevogtning til bandebekæmpelse og indsats mod hooliganisme.

Han har desuden deltaget i dimission på Politiskolen for politibetjente og politikadetter, fortæller han.

- Det gjorde et stort indtryk på mig at se alle de dygtige mænd og kvinder, der nu skal ud at værne om vores alles tryghed. Men det gjorde også indtryk at møde deres familier, som bærer en del på deres skuldre, fordi det er deres ægtefæller eller børn, der har taget dette ansvar på sig, siger Peter Hummelgaard.

Han tilføjer, at han i sin tid som justitsminister kun er blevet bekræftet i sit grundlæggende positive syn på danske politifolk.

- Det er helt tydeligt, at de udfører deres opgaver med en kæmpe dedikation og mod, og det er jeg som justitsminister meget taknemmelig for, siger Peter Hummelgaard.