Forfulgt, truet og svinet til på sociale medier
Nicolaj Nybo Kock kan berette om en hel række af chikanesager, han har været udsat for, fordi han er polititjenestemand og har arbejdet med et hårdere bandemiljø gennem årene. Han synes, han ofte har stået alene med konsekvenserne. - Der er nærmest en ligegyldighed fra arbejdsgiverens side. Det ville være rart, hvis en leder bare en gang imellem sagde: ”Vi skal have fulgt op på det her”. Men det har været op til mig selv at forfølge sagerne, siger Nicolaj Nybo Kock.
Af Karina Bjørnholdt
Episoderne, som den 37-årige politiassistent har oplevet, fandt især sted for nogle år siden, hvor han var del af en nu nedlagt civilpatrulje i Svendborg samt kørte beredskab samme sted. Han arbejdede blandt andet med narkosager i et hårdere, banderelateret miljø i Svendborg.
Et eksempel er fra en majdag i 2016, hvor Nicolaj, hans kone og deres to små børn var på vej hjem fra kirkegården, hvor de havde lagt nogle blomster. De sad i deres bil, da vejen blev spærret af en bil med lokale bandemedlemmer. Nicolaj fik presset sin bil forbi på den lille, blinde stikvej ned til kirkegården, men nogle bandemedlemmer løb ved siden af og filmede ind i bilen.
Andre gange, når Nicolaj havde fri, fulgte bandemedlemmerne efter ham i bil, når de opdagede ham komme kørende. Han måtte køre omveje, indtil han fik rystet dem af, for at de ikke skulle finde ud af, hvor han boede.
Jeg synes ikke den måde, man håndterer de her sager, kan være retvisende, når man læser lovteksten i § 119 og 119a eller intentionerne i ”respektpakken” om, at anklagemyndigheden og politiet skal have øget fokus på den her slags sager.
Når Nicolajs kone kørte bilen, ofte med deres børn på bagsædet, forfulgte de også hende og filmede ind i bilen eller formede en pistol med hånden. Familien begyndte at tage deres forholdsregler om altid at kigge efter forfølgere i bakspejlet, aldrig at lade deres lille barn sove uden for i forhaven og aldrig få leveret take- away-mad, da det var almindeligt kendt, at flere af byens pizzabude havde relationer til bandemiljøet.
Nicolaj har adskillige gange også prøvet at blive svinet til på de sociale medier, ligesom han har oplevet at blive truet med, at bandemedlemmerne vidste, hvor han boede, når han stoppede dem i forbindelse med en politiforretning.
Klagede til statsadvokat og fik medhold
Hver gang Nicolaj Nybo Kock har været ude for en hændelse, har han opdateret den i POLSAS og gjort ledelsen opmærksom på hændelsen enten mundtligt eller skriftligt.
- Jeg kunne jo godt have tænkt mig, at der blev lavet en efterforskning mod de her bandefolk på baggrund af hændelserne. Men det var der ikke tanker om fra ledelsens side, var svaret, da jeg henvendte mig. De mente, at det, jeg var udsat for, kun lige var på kanten af lovgivningen. De tilbød at fjerne mig fra gaden, men det var jeg ikke interesseret i. Det var jo den ”nemme” løsning, for problemet ville stadig være der. Så var det bare ikke længere mig, det gik ud over, men en kollega, og banditterne ville vinde, siger Nicolaj Nybo Kock.
I slutningen af oktober 2017 fik Nicolaj sin kollega, Krister Nonboe Beck, til at hjælpe. Han trådte til som efterforsker og rejste sigtelser i de forhold, hvor han vurderede, at beviserne var stærke nok. Der var tale om 12-13 forhold mod banderelaterede personer.
- Men vores anklagemyndighed ville ikke rejse tiltale i nogle af forholdene. Det påklagede jeg så til statsadvokaten, hvor jeg fik medhold, og anklagemyndigheden rejste derefter tiltale i flere af forholdene mod en af de banderelaterede personer, fortæller Nicolaj Nybo Kock.
Sidder på hænderne
Dommen faldt i oktober 2018. Tiltalte blev dømt efter anklageskriftet og fik i samme forbindelse et tilhold mod at opsøge Nicolaj i fem år. En anden banderelateret mand kunne ikke tildeles et tilhold, da hændelserne, han i sin tid var sigtet for, var blevet forældede.
- Det var vildt frustrerende, for det skyldtes, at ledelse og anklagemyndighed havde siddet på hænderne. Det er som om, at de bare er totalt ligeglade med deres medarbejdere, siger Nicolaj.
Det samme indtryk har han fået i nogle nyere episoder, hvor han er blevet chikaneret på de sociale medier.
En sag har snart været to år undervejs i systemet, og en anden har fejret et års fødselsdag.
- Og jeg skal hele tiden selv være den initiativrige og spørge ind til sagerne, førend der sker noget i dem. Jeg synes ikke den måde, man håndterer de her sager, kan være retvisende, når man læser lovteksten i § 119 og 119a eller intentionerne i ”respektpakken” om, at anklagemyndigheden og politiet skal have øget fokus på den her slags sager, siger Nicolaj Nybo Kock.
De tilbød at fjerne mig fra gaden, men det var jeg ikke interesseret i. Det var jo den ”nemme” løsning, for problemet ville stadig være der. Så var det bare ikke længere mig, det gik ud over, men en kollega, og banditterne ville vinde.
Mangler svar om egen sikkerhed
Politiassistenten oplevede desuden i efteråret 2019 at blive forflyttet til en anden enhed i en anden by, fordi ledelsen havde fået informationer om, at trusselsbilledet mod ham var så alvorligt, at de ikke kunne sidde det overhørig.
- Det var jo positivt, at ledelsen rent faktisk gjorde noget. Til gengæld kunne jeg ikke få oplyst, hvem der truede mig med hvad, selvom jeg spurgte seks forskellige ledere. Det undrede mig også, at de ikke begyndte en efterforskning mod dem, der var en trussel, nu hvor det var så alvorligt, at jeg måtte fjernes fra Svendborg, siger Nicolaj.
Det står stadig hen i det uvisse for ham, hvad det hele gik ud på. Efter et halvt år kunne han vende tilbage til beredskabet i Svendborg, men truslen mod ham er aldrig blevet efterforsket, ligesom han heller ikke på noget tidspunkt er blevet tilbudt nogen form for beskyttelse.
- Jeg går ud fra, at trusselbilledet er væk nu, men jeg ved det reelt ikke, siger Nicolaj Nybo Kock.
Dårlig personalepleje
Det er ikke første gang, han har manglet informationer fra ledelsens side i forhold til sin egen sikkerhed.
I 2017 fik han helt tilfældigt at vide fra en kilde i bandemiljøet i Svendborg, at Fyns Politi havde modtaget en kilderapport om, at banderelaterede personer havde set sig sure på Nicolaj og en af hans kolleger, og at de kendte såvel deres adresser som navnene på deres familiemedlemmer, vidste hvornår de skulle på ferie med videre.
Den rapport var ikke kommet til vores orientering. Det skete først, da jeg gik til ledelsen og bad om den. Vi fik ingen begrundelse for, hvorfor vi ikke havde fået de informationer noget tidligere. Jeg synes, det vidner om en utrolig skødesløshed fra ledelsens side over for medarbejderne og vores sikkerhed. Det er simpelthen dårlig personalepleje, fastslår Nicolaj Nybo Kock.
