Malmø: Bred indsats skal danne forbillede for resten af svensk politi

Af Nicolai Scharling og Karina Bjørnholdt

Al omtale var ifølge rejsekongen Simon Spies god omtale.
Hvis det er sandt, så bør turistindustrien i Malmø gnide sig i hænderne.

Byen, der er Sveriges tredjestørste og kun 40 kilometers kørsel fra København, har fået sjælden stor eksponering langt ud over landets grænser i de senere år.

BBC og en lang række øvrige internationale medier har været forbi for at finde en eller anden forklaring på, at Malmø stritter så voldsomt i negativ retning, når det handler om bandeskyderier, sexovergreb og røveri.

Denne smukke by ved Øresund, som er driftig nok til at bygge højere end alle andre i Norden, og samtidig har en hyggelig kerne med kanaler og butiksfacader, der sagtens kan danne kulisse for en film fra dengang mor var lille pige.

Malmø har sådan set det hele – og lidt til.

Også tilnavnet ”Nordens Chicago”. Leveringsdygtig i drive-by-skyderier, bombesprængninger, angreb på politistationer og drab. De mange skyderier har rystet svenske politikere, som har krævet handling og åbnet for pengeposen. Ikke mindst fordi kriminaliteten er foregået på gaderne i fuld synlighed og ikke gemt væk mellem betonblokke.

 

Symbol på politikrisen i Sverige

Udviklingen i Malmø er blevet et symbol på politiets krise, og en mulig vej ud af samme. En krise, hvor politiet også angribes på stationerne, og hvor politifolkene, ifølge nye undersøgelser, i stigende grad trues privat af stadig mere forråede kriminelle.

Byen kan koges ned til bouillonterningen med hele smagen af et svensk politi, som har været kriseramt siden en reform i 2015. Det er et politi, hvor hundredvis af politifolk forlader jobbet i utide, som ikke har tiden til at komme, når borgerne kalder, som kører stordrift, men har mistet nærheden, og hvor flere politifolk klager over forråelse, vold og trusler i forbindelse med arbejdet, og hvor pladserne på politiuddannelsen slet ikke kan fyldes op med kvalificerede ansøgere. Næsten 400 ud af godt 1.000 pladser stod således tomme, da seneste kuld af nye elever skulle starte.

Dertil kommer udbredt utilfredshed med lønnen og med arbejdsvilkårene.

Politisk er der bred enighed om, at der skal ske noget. Så vidt skal svensk politi udvides med 10.000 ansatte frem mod 2024. Heraf 6.000-7.000 politifolk. Malmø har også et af de 22 særligt udsatte boligområder, som – ifølge svensk politis opgørelse fra 2019 – er kendetegnet ved, at politiet kun med stort besvær eller næsten ikke kan udføre almindelige indsatser i områder, som har stor social slagside. Hvor der er religiøs kontrol, og hvor der gælder andre regler end i de øvrige samfund. Listen omfatter faktisk 60 boligområder af den type, men de 22 er særligt hårdt ramte.

Rosengård er dog blevet særligt kendt og berygtet, fordi området, som tæller over 20.000 beboere og omfatter mere end 110 forskellige nationaliteter, er vokset sammen med selve Malmø, og ikke ligger isoleret i periferien. Derfor er problemerne også synlige i bybilledet, hvor hårdere ramte områder, som Rinkeby uden for Stockholm, er helt afsondret og kun nærværende for de mennesker, som bor og færdes der.

Læs også Redaktionens fokus: Når politiet selv får lov at tilrettelægge indsatsen!

Ground Zero for svensk politi
Politikerne fik i løbet af 2017 og 2018 nok af den negative spiral i Malmø. Lige siden er der blevet sat store ressourcer af for at bryde med udviklingen og få rettet op på det dårlige brand.

Uge efter uge sendes politifolk fra resten af Sverige i pendulfart mod Malmø med et kosttilskud af ekstra ressourcer for at få bugt med den negative udvikling i kriminaliteten. Det er den såkaldte Operation Rimfrost, som skal knække banderne i byen.
Malmø er blevet Ground Zero for svensk politi og det svenske samfund.

Det er her kurven og den negative spiral skal vendes.
Det er herfra, at erfaringerne og arbejdsmetoden skal sprede sig som ringe i vandet til resten af Sverige.
Alt det er Glen Sjögren fra Malmø Politi enig i. Han er central for politiindsatsen i Rosengård.

Det var Malmø, som åbnede øjnene for, hvor presset politiet var. Og det er nu Malmø, som bliver forbillede for resten af landet.

- Der er lys forude. Vi er længst fremme i Malmø på en række områder, fastslår han.

Fra skræk til forbillede
Glen Sjögren er ikke en hr. hvem-som-helst. Han har beskæftiget sig med ungdomskriminalitet og forebyggende arbejde i mere end 25 år. De seneste fem år i den udsatte bydel Rosengård med mellem 20.000 og 25.000 beboere, alt efter hvem man spørger. Nogle siger sågar over 30.000, fordi mange ikke er registrerede og bor der illegalt.

Det var Glen, der viste filmholdet fra BBC rundt. Han tager gerne bladet fra munden, og han tager også gerne debatten om manglende integration.
Noget der var fuldstændig uhørt for politifolk i Sverige for bare en håndfuld år siden.
Men det er nye tider.

Derfor er Glen Sjögren også optimist. Han er politiuddannet, 64 år og har titel af såkaldt ”kommunpolis”, hvilket er en slags lokalbetjent. Det er ham, der koordinerer samarbejdet med kommune, socialarbejdere, erhvervsliv, foreninger og skoler og sørger for, at der gøres en indsats fra alle sider omkring unge kriminelle.

- Malmø er faktisk gået fra at være skrækeksemplet til at være det gode forbillede. Meget har ændret sig. De andre kigger på os nu og vil lære af os, siger han.

I følge Glen har politiarbejdet tidligere været ramt af, at man ikke har kunnet tale om problemerne, og derfor heller ikke har kunnet løse dem.
 

320 skudepisoder og 41 dræbte

I 2019 blev der registreret 320 skudepisoder og 41 skuddrab i Sverige.

Drabene fordeler sig ud over hele landet. Dog skiller Stockholm-området og Sydsverige sig ud med henholdsvis 16 og 10 skuddræbte.

For Malmø lyder tallet på 37 skudepisoder og syv dræbte i 2019.

Men det er faktisk en forbedring i forhold til 2018, hvor der var 47 skudepisoder og 12 dræbte i den sydsvenske by.

Også antallet af bombesprængninger i Malmø, foretaget af kriminelle, er nedadgående i forhold til 2017 og 2018. Samlet har de tre år budt på cirka 130 eksplosioner.

Kilde: Berlingske Tidende/ TT

Integrationsproblemer ud i lyset
Politifolk har ikke nødvendigvis kunnet fortælle, hvad de oplevede eller så. Det har påvirket arbejdet og stemningen i politiet. De har næsten skullet agere i to virkeligheder; den reelle på gaden og så den officielt vedtagne og meget anderledes ”virkelighed”.

Det har sat politifolkene under ekstra pres – som de to yngre politifolk DANSK POLITI mødte for syv år siden under en reportagetur i netop Rosengård.
På spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis de fortalte ærligt om deres oplevelser i bydelen, svarede de:

- Så ville vi skulle finde nyt arbejde!

Sådan er det ikke mere, ifølge Glen Sjögren. Virkeligheden fejes ikke ind under en poleret fernis.

- Har du et problem, skal du ikke gemme det. Du må være åben omkring det og sige, hvad skal vi gøre? Og så arbejde derudfra. Vi kan jo ikke sige, at vi ingen problemer har med indvandring. Det har vi jo, og det må vi løse, siger han.

Han fortsætter:

- Vi arbejder næsten udelukkende med folk med udenlandske navne, selvom de er svenske medborgere. Men er de ikke blevet integreret godt nok, er det jo et problem. Vi møder faktisk mange, der slet ikke taler svensk. Men vi forsøger at komme ind og få kontakt med nye tilflyttere for at fortælle dem om lov og ret, om hvad politiet kan gøre og så videre, siger han.

 

22 særligt udsatte områder

I følge svensk politis rapport om ”Kriminel påvirkning af lokalområder” fra juni 2019, så har Sverige 22 særligt udsatte områder, som blandt andet er ”kendetegnet ved systematiske trusler og vold mod blandt andet vidner, samt at det er svært og næsten umuligt for politiet at gennemføre deres arbejde i området”. Et særligt udsat område kendetegnes ifølge rapporten også ved: 

•                    Parallelle samfundsstrukturer.

•                   Ekstremisme, såsom systematiske krænkelser af religionsfrihed eller stærkt fundamentalistisk indflydelse som begrænser frihed og rettigheder.

•                    Høj koncentration af kriminelle.

Dertil kommer, at der er 10 såkaldte ”Risikoområder” og 28 ”Udsatte områder”. Risikoområder er kendetegnet ved alarmerende forhold på vej mod at blive et særligt udsat område, og udsatte områder er socioøkonomisk og kriminelt hårdt belastede områder. I alt er der 60 belastede boligområder.

De særligt udsatte områder er:

Vivalla, Örebro

Gottsunda, Uppsala

Alby, Botkyrka

Fittja, Botkyrka

Hallunda/Norsborg, Botkyrka

Husby, Stockholm

Rinkeby/Tensta, Stockholm

Ronna/Geneta/Lina, Södertälje

Araby, Växjö

Karlslund, Landskrona

Nydala/Hermodsdal/Lindängen, Malmö

Rosengård, Malmö

Södra Sofielund (Seved), Malmö

Bergsjön, Göteborg

Biskopsgården, Göteborg

Hammarkullen, Göteborg

Hjällbo, Göteborg

Lövgärdet, Göteborg

Tynnered/Grevgården/Opaltorget, Västra Frölunda

Hässleholmen/Hulta, Borås

Norrby, Borås

Skäggetorp, Linköping

 

Udsatte områder:

Bäckby, Västerås

Brandbergen, Haninge

Jordbro, Haninge

Skogås, Huddinge

Vårby, Huddinge

Sångvägen, Järfälla

Termovägen, Järfälla

Edsberg, Sollentuna

Bredäng, Stockholm

Hagsätra/Rågsved, Stockholm

Hässelby/Vällingby, Stockholm

Vårberg, Stockholm

Älvsjö/Solberga, Stockholm

Östberga, Stockholm

Finnsta, Upplands-Bro

Storvreten, Tumba

Charlottesborg, Kristianstad

Gamlegården, Kristianstad

Hisings Backa, Göteborg

Rannebergen, Göteborg

Andersberg, Halmstad

Kronogården/Lextorp, Trollhättan

Fröslunda, Eskilstuna

Lagersberg, Eskilstuna

Skiftinge, Eskilstuna

Råslätt, Jönköping

Klockaretorpet, Norrköping

Navestad, Norrköping

 

Risikoområderne:

Tjärna Ängar, Borlänge

Oxhagen/Varberga, Örebro

Tureberg, Sollentuna

Dalhem/Drottninghög/Fredriksberg, Helsingborg

Söder, Helsingborg

Holma/Kroksbäck/Bellevuegården, Malmö

Gårdsten, Göteborg

Fornhöjden, Södertälje

Hovsjö, Södertälje

Rissne/Hallonbergen, Sundbyberg

Nærvær har stoppet optøjer
Glen Sjögren fortæller, at man i dag meget bedre kan agere på de reelle problemer, man ser i Rosengård, og at man har adgang til skolerne. Sådan har det ikke altid været.

- Vi har tilmed valgt, at hver skole har en ”områdepolis” (lokalbetjent), som skolerne fast kan samarbejde med. Områdepoliserne er kendte ansigter og navne, som også selv kender og er på fornavn med de unge. Det mindsker afstanden. Og vi har ikke haft social uro i Rosengård i flere år nu. Der er kun kastet æg på brandfolk én gang gennem de seneste to år. Vi er opsøgende, udadvendte, synlige og til stede fra myndighederne. Brandvæsenet har blandt andet besøgt 2.000 hjem i Rosengård og talt om brandsikkerhed med videre, og er på den måde blevet mere eller mindre kendte blandt beboerne. Det gør en forskel, fastslår Glen Sjögren.

Han mener, at man i Malmø er blandt de første til at tage opgøret med berøringsangsten – også på tværs af myndigheder.

- Vi får lov til at sætte fagligt ind uden hele tiden at blive flyttet rundt. Man bliver ikke politier på grund af lønnen, men for at gøre en forskel og for at bruge sin faglighed. Det har vi bedre mulighed for i Malmø end andre steder i svensk politi. Derfor tror jeg også, at de politifolk, som bliver sendt hertil fra resten af landet, sikkert får lyst til at arbejde her. For vi bliver ikke flyttet rundt, men er fredet i flere afdelinger. Vi kan drive vores områder og dyrke vores ekspertise. Det gør meget for stemningen og arbejdsmiljøet, og derfor tror jeg også, at vi kan fastholde politifolkene, siger han.
 

Rimfrost: Bander får beslaglagt stoffer, våben og kontanter

Operation Rimfrost blev iværksat i Sverige den 12. november 2019. En måned efter var der allerede godt gang i beslaglæggelserne i Region Syd, som Malmø Politi hører under.

Beslaglæggelserne talte den 12. december:

•                    12 kilo narkotika.

•                    Cirka 20 styks våben.

•                    325.000 svenske kroner i kontanter.

•                    439 styks ammunition.

•                    2 kilo spærngstof.

Kilde: Svensk politi

De hårde kriminelle jages og stresses
Kommunpolisen Sjögren nævner også Operation Rimfrost, den store nationale indsats, hvor politiet bare i januar måned gennemsøgte over 700 steder i byen og fik lavet store beslaglæggelser af narkotika og våben. De kriminelle stresses permanent. Politiet holder samtidig øje med alle unge, som træffes i forkert selskab eller udviser begyndende kriminel adfærd.

- Der er stille lige nu. De organiserede kriminelle er pressede. Det kan måske resultere i en hævnreaktion. Det har vi prøvet før. For tre år siden oplevede vi to bomber, som blev kastet mod politistationen. Der er også tidligere blevet skudt med skarpt mod de skudsikre vinduer.

Devisen for indsatsen i Malmø er ifølge politiet enkel. De hårde kriminelle skal jages, presses, stresses og sættes i fængsel. Samtidig skal der sættes massivt ind med fokus på de yngste for at bryde fødekæden til banderne. Begge dele sker ifølge Glen Sjögren med stor succes i øjeblikket.

- For 10 år siden blev de unge ret konstant rekrutteret til banderne. Det ser vi ikke nu. De sælger selv lidt på gaden og er stik-i-rend-drenge, men de indgår ikke i banderne på samme vis. Jeg tror, de også er bange. De seneste fem år er der nemlig mange bandemedlemmer, der er blevet truet på livet eller slået ihjel.

Glen Sjögren forklarer i øvrigt, at otte særligt udpegede ”topkriminelle” hele tiden er under permanent fokus fra myndighedernes side. For at stresse dem stoppes, ransages og afhøres de hele tiden – på samme måde som det blev gjort under rockerkrigen i Danmark i 1990erne. Antallet otte er permanent, så hvis en af de hårdkogte kriminelle fængsles, vælger politiet næste navn fra toppen af listen.

Fornedrelse har flyttet svensk debat

Sverige har i de senere år haft en negativ udvikling i kriminalitetsbillede sammenlignet med deres nabolande. Særligt inden for skyderi og seksuelle overgreb. Alligevel er det en helt ny debat og kriminalitetsform, som pt. fylder i den svenske debat.
​​​Det er bander af børn og unge som overfalder, ydmyger, røver og filmer jævnladrende. Ofrene bliver blandt andet urineret på eller tvunget til at kysse deres overfaldsmænds fødder.
Kriminalitetsformen som har fået betegnelsen  fornedrelsesforbrydelse, er i stigning og har rystet mange svenskere efter at en række sager er kommet frem.
Flere forskere har påpeget, at det kan være en gamechanger i den svenske debat om kriminalitet og socialt udsatte områder. 
Ikke mindst fordi overfaldene er flyttet ud af betonforstæderne og ind i middelklassens villakvarterer.
Det er nu børnene af politikere og pæne meningsdannere som er ofre, har en svensk forsker påpeget.
 

De må ikke hedde bander
Indsatsen i Malmø handler om at bruge hele værktøjskassen fra konsekvens, netværk og efterforskning, til gadepatrulje, dataindsamling og forskning. Selv sprog og måden at kommunikere om de kriminelle grupperinger er bevidst og vigtig. De bliver ikke kaldt for bander, for det risikerer at give dem en særlig identitet og selvforståelse – og kan måske ligefrem appellere til andre. De omtales i stedet som hårde kriminelle, slet og ret, for det er sådan omgivelserne skal se og forstå dem.

- Der er et sted mellem 10 og 20 kriminelle grupper, de flyder sammen og væves ind og ud af hinanden. Vi havde for nogle år siden nogle grupper, der stak ud, men dem har vi fået ryddet op i. Grupperne er baseret på territorium og ikke etnicitet. Det er et mix og bestemt af, hvor man er vokset op, fortæller Glen Sjögren.

Han fortsætter:

- Vi ved, hvem de er, og at de benytter sig af hele den kriminelle palet. Vi har delt dem op i A, B, C, og D, alt efter hvem der er de mest voldsomme. Dem, der er bagmændene, er A.  De voldsparate, som udfører de kriminelle handlinger, er B, mens de, der handler stoffer på gaden, er C og D. Vi har ikke sat specielt mange af A’erne i fængsel, men B’erne har vi fået fat i. Det er dem, der er voldelige og sendes i byen med de hårde opgaver, siger han.

- Vi skriver hele tiden ned, hvem vi stoppede, hvorhenne, og hvem der sad i bilen, og får det lagt ind i vores systemer, så når den næste stoppes på gaden, har vi alle oplysningerne i vores telefoner. Vi ved alt om dem, og vi aflægger dem besøg, fortæller Glen Sjögren.

 

Stop skyderierne – vi ved, hvem du er!
Et markant vendepunkt i Malmø er sket med indsatsen ”Stop skyderierne”, der blev indført i 2018.

- I 2018 blev der skudt 12 personer i Malmø. Socialtjenesten sagde STOP. Nu må vi gøre noget. Så begyndte vi med ”Stop skyderierne”, fortæller Glen Sjögren.

Stop skyderierne er en nyskabende og banebrydende tilgang til de kriminelle – med inspiration hentet fra bekæmpelsen af bander i USA:

- Vi kører målrettet på ”B-gruppen”. Er de under 18 år og i fare for at skyde eller blive skudt, får vi sendt dem væk fra byen, når der er ferier. Vi indkalder samtidig 10 andre kriminelle fra ”B-gruppen” til et møde på Malmø Stadion, hvor de møder politichefen, chefanklageren, mig, en imam og andre relevante personer. I alt er vi cirka 60 personer, og vi fortæller dem i fuld offentlighed: ”Vi ved, hvem du er”. ”Vi ved, hvem du omgås med”. ”Vi vil ikke have, at du skal dø”. ”Vi vil ikke have, at du dræber nogen.” ”Hvis du eller nogen i din gruppe skyder, sprænger noget i luften eller udfører dødelig vold, så får det konsekvenser for hele gruppen med ”Politiet og alle myndigheder i Malmø vil sætte alle kræfter ind på det”. Det virker faktisk. Det virker godt!

Møderne på Malmø Stadion har været afviklet tre gange siden november 2018. I alt 30 ”B-kriminelle” har været igennem konfrontationen, hvor de også mødes med budskabet om, at hvis de ønsker at forlade den kriminelle løbebane, så vil myndighederne gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe dem så let som muligt gennem systemet. De kommer forrest i køen.

Der har kun været en eller to, som ikke er dukket op til ”Stop Skyderierne”. De får en advarsel, hvis de udebliver, og sanktionen kan være 15 dage i fængsel. Mange af dem begår stadig kriminalitet og/eller sidder i fængsel, men hovedformålet er også: Safe, Alive and Free. Det vigtigste er, at de ikke skyder mere. Strategien er ikke, at de skal stoppe med at sælge stoffer eller anden kriminalitet, men at de skal holde op med at skyde og dræbe hinanden, siger Glen Sjøgren.