Samme chefskader = fortsat politikrise

Af Nicolai Scharling

Der er gryende optimisme igen i svensk politi efter flere år i krisens tegn. Udfordringerne er godt nok massive, men der sker noget. Styrken udvides, politiet får nye værktøjer, debatten om politiets oplevelser er ikke længere undertrykt, lovgivningen strammes for at hjælpe med arbejdet, og der er fornyet fokus på faglighed og forebyggelse.

Men ifølge landets mest kendte og prisbelønnede politiforsker, så vokser træerne ikke ind i himlen. Det helt afgørende opgør er udeblevet. Og det skal ske med ledelseskulturen, som er uforandret og stadig rundet af måltal, dokumentation, lukket kommunikation og manglende åbenhed over for omgivelserne.

- Så længe kulturen er den samme på ledelsesgang-
ene, udebliver de nødvendige forandringer, advarer den prisbelønnede politiforsker og politiassistent, Stefan Holgersson.

Han har i 25 år kæmpet for at sætte fokus på politiets arbejdsformer, forbedre tilgangen til politifaget og dokumentere udviklingen. Det har givet ham mange fjender og permanent modstand, men også en professortitel, stor ros fra politikolleger og tilmed fremhævet som et forbillede blandt andre forskere.

Da han blev forsøgt fyret, gik kolleger i brechen for ham og kaldte ham en fantastisk og engageret politimand. Da en tidligere rigspolitichef angreb hans troværdighed og forskning, blev selv samme irettesatte af førende forskere, som roste Holgerssons metoder og validiteten af hans forskning, som har vakt genklang uden for Sverige, og er baseret på store mængder af interviews, opsøgende feltarbejde og data fra hele Sverige.

 

Flere ressourcer gør ikke den store forskel, hvis politiet stadig er ramt af de samme ”chefskader”. Der skal først forandring til. Politiet skriger på forandring.

De samme chefer 
Derfor er Stefan Holgersson fortsat ansat i politiet, hvor han i dag arbejder i beredskabet 100 kilometer fra Stockholm. Et arbejde, han passer ved siden af forskerarbejdet på Linköping Universitet.

Forskeren har senest gjort sig bemærket med forskning og udgivelser, som kritiserer ledelsen og lukketheden i politiet.

- Det er stadig de samme chefer, det samme system, det samme tankesæt, som har styret politiet gennem de seneste mange år – og også ind i politikrisen. Det er stadig deres syn på tingene, som tegner politiets organisation. Det er også dem, der rekrutterer nye ledere i deres eget billede. Flere ressourcer gør derfor ikke den store forskel, hvis politiet stadig er ramt af de samme ”chefskader”. Der skal først forandring til. Politiet skriger på forandring. Vi begår ellers de samme fejl igen og igen. Vi er et lukket system. Vi er et system, som ansætter 200 kommunikationsfolk, fordi vi skal bortforklare og lave krisekommunikation. Samtidig med at vi opererer med begreber som minimumsbemanding på lokalstationer. Der er åbenbart ingen maximumsbemanding, når det handler om at bortforklare sig eller kommunikere udenom, siger Stefan Holgersson, der samtidig påpeger:

- Det er dog vigtigt for mig at fastslå, at der heldigvis også er rigtig mange dygtige og engagerede chefer i svensk politi.

 

Politifolk ved udmærket, hvilke problemer der rører sig. Politifolk er ude i virkeligheden og ser, hvad der sker, og hvad der er galt. De har også værktøjer til at løse problemerne, men de får bare ikke lov til at udfolde deres faglighed. De bliver i stedet flyttet rundt eller styret efter talopfyldelse og forskellige frister.

Brug for nytænkning
Kaos under politireformen burde ellers have gjort alle klogere og skabt en bred forståelse af behovet for forandringer i ledelsen, mener han.

- Sverige har været gennem en stor politireform. Meget af den gav mening på papiret. Men vi ændrede ikke kulturen. En kultur, som heller ikke ville erkende, at reformen blev udmøntet problematisk, eller kommunikerede omkring de reelle udfordringer. Den fortsatte med de samme tanker om ledelse og styring. Derfor fortsætter vi uforandret, mens verden omkring os forandrer sig og stiller større krav.  Det, svensk politi har mest brug for, er nytænkning. Et helt nyt syn på politifaglighed, nærvær og forebyggelse. Et nyt syn på ledelse og viden, siger Stefan Holgersson.

Lukket og skadeligt system
Problemet er, ifølge forskeren, systemets lukkethed. En lukkethed som også betyder, at man er meget lidt modtagelig for ny forskning og inspiration udefra.

- Systemet lukker sig også over for oplysninger og advarsler fra sine egne ansatte. Ellers havde man heller ikke flyttet så mange væk fra lokalt arbejde og forebyggende indsatser, forklarer forskeren.

- Politifolk ved udmærket, hvilke problemer der rører sig. Politifolk er ude i virkeligheden og ser, hvad der sker, og hvad der er galt. De har også værktøjer til at løse problemerne, men de får bare ikke lov til at udfolde deres faglighed. De bliver i stedet flyttet rundt eller styret efter talopfyldelse og forskellige frister, siger han.

Som Holgersson ser det, så opfører organisationen politiet sig udadtil altid overrasket over nye udfordringer og samfundsforandringer til trods for, at de ansatte politifolk længe har kendt problemerne og forsøgt at gøre opmærksom på dem internt.

- Politifolk gjorde allerede i 1990erne opmærksom på udfordringer i de udsatte områder, men når vi taler om dem i dag, så er det, som om politiet er blevet et offer for udviklingen. Vi har vidst det længe, men ledelsen har ikke ageret i forhold til det, eller turdet sætte den nødvendige dagsorden for at italesætte nye udfordringer. I stedet har vi fjernet det nødvendige, forebyggende arbejde og indført timekontoer for forebyggende arbejde, som slet ikke handler om reelt forebyggende arbejde, siger han.

Stefan Holgersson frygter derfor, at politikrisen vil fortsætte, også selvom der er visse tegn på, at man igen har fået øjnene op for værdien af tilstedeværelse og forebyggelse.