REDAKTIONENS FOKUS: Når politiet selv får lov

Af Nicolai Scharling, chefredaktør

I januar besøgte jeg politiet i det særligt udsatte boligområde Rosengård i Malmø for tredje gang på syv år.
Men i modsætning til de to forrige gange kørte jeg ikke derfra med en tom følelse af afmagt på politifolkenes vegne.
Meget er sket.
Meget som er indlysende, men af en eller anden grund sjældent sker.

De første to besøg var præget af politifolk, som skulle smøre et tykt lag sminke ud over den virkelighed, de mødte, og hvor de gerne ville gøre en forskel, men ikke fik lov.
De hviskede uden for citat om alle de indsatser, de ikke måtte lave, og om alle deres ønsker om at komme på skoler og hjemme hos beboerne, arbejde synligt og i det hele taget italesætte de udfordringer og dybe sociale problemer, som de mødte.
De drømte om at lave det, som med en engelsk term kaldes community policing.

I januar 2020 er det dog anderledes. Nu laver politiet i Malmø community policing.
De kommer på skolerne. De er synlige. De flyttes ikke rundt mellem afdelinger, men får lov til at blive ved deres specialer, deres efterforskning, deres lokale politiarbejde.
De har timer til at netværke, til at forebygge og bryde fødekæden samt til at stresse de hårdeste kriminelle.
De laver indsatser med den brede palet, de arbejder databaseret, og de data, de indhenter, stammer fra at være til stede og have fingeren på pulsen.

Tid til politifaglighed!
Som den lokale leder er nærpolitiarbejdet i Rosengård, Glen Sjøgren siger til DANSK POLITI:
"Vi får lov til at sætte fagligt ind uden hele tiden at blive flyttet rundt. Man bliver ikke politier på grund af lønnen, men for at gøre en forskel og for at bruge sin faglighed. Det har vi bedre mulighed for i Malmø end andre steder i svensk politi. Derfor tror jeg også, at de politifolk, som bliver sendt hertil fra resten af landet, sikkert får lyst til at arbejde her. For vi bliver ikke flyttet rundt, men er fredet i flere afdelinger. Vi kan drive vores områder og dyrke vores ekspertise. Det gør meget for stemningen og arbejdsmiljøet, og derfor tror jeg også, at vi kan fastholde politifolkene".

Ret beset har politiet i Malmø fået lov til at arbejde, som politiet helst vil. Det sker efter, at det er blevet et politisk krav og et must en gang for alle at vende den voldsomme kriminelle spiral i byen, hvor skyderier, røverier, narkohandel, bander, og overgreb alt for længe har stjålet overskrifterne.

Politiet har fået ressourcer og lov til at bruge de politifaglige værktøjer, som de selv mener skal til. Fundamentet er forebyggelse og tilstedeværelse, men også søjler af benhård konsekvens og hårde fængselsstraffe til de mest voldsparate. Horisonten er langsigtet. 

Forebyggelse tager tid og giver mening, men frugterne høstes først på den lange bane.

Det tager 20-30 år, før det virker!
Som den erfarne svenske efterforsker Gunnar Appelgren, der har arbejdet med bander i Stockholms forstæder i 20 år,  påpeger over for DANSK POLITI: Så skal kriminalitetsbekæmpelse på det plan ses i et 20-30 års perspektiv for at være realistisk. Særligt med det skred og den hårdhed er sket inden for de seneste år.

- De (hårde bandekriminelle i dag)  regner ikke med at overleve til deres 25-års fødselsdag. De lever fuldt ud i øjeblikket – sælger narkotika, booker sig ind på hotelværelser, brænder pengene af på prostituerede og dyre ting og vender så tilbage på gaden. Vi kan ikke nå ind til dem, men vi kan begrænse de værste kriminelles mulighed for at begå kriminalitet,. Det vigtige arbejde er at sætte alt ind på at stoppe næste generation, lyder hans konstatering.

Politikerne er modspillere
Netop det lange seje forebyggende arbejde i politiet er i følge ham, udfordret  af det politiske system, som sætter rammerne for retspolitikken, og altid kræver handling og dokumenterede resultater her og nu.

- Politikerne er på valg hvert fjerde år, så det er deres horisont, men vil vi opnå noget, der virker reelt i kriminalitetsbekæmpelsen, så er vi nødt til at agere på en meget længere bane, fortæller Gunnar Appelgren.

Besøget i Malmø kommer samtidig med, at den aarhusianske kriminalassistent, Thorleif Link, netop er blevet hædret for sin indsats mod radikalisering. Thorleif har netop drevet community policing og opsøgt og skabt netværk, som har fået unge ud af radikaliserede baner.

Det virker.
Det virker at være til stede, tale med mennesker, kende folk.

Som Politiforbundet herhjemme også har påpeget igen og igen. Politiarbejde er både-og, og det skal stå på et fundament af lokal tilstedeværelse og kendskab.

Synlighed i form af et beredskab, som haster hurtigt forbi, virker derimod ikke. I hvert fald ikke, hvis den lokale forankring er fraværende. Alt det ved politiet godt. De får bare sjældent ressourcer eller politifagligt frie tøjler til at gøre det – og gøre det rigtigt. Derfor var det en fornøjelse at se resultatet i Malmø.

Det kan blive en inspiration for resten af Sverige og for politikerne, håber de blandt byens politifolk. Muligheden for at politiet selv bruger sin faglighed. Måske kan det ligefrem vække genklang over Øresund.