7.000 ekstra politifolk og nye tider for svensk politi
Svensk politi er under forandring, og krisen ser ud til at være slut. Sådan lyder det fra regionspolitichef Ulf Johansson fra Stockholm. Han er en del af politiets nationale ledelse og er ikke i tvivl om, at svensk politi har flyttet sig mod et helt nyt fokus på faglighed og lokale indsatser, som vil gøre en forskel. Det sker samtidig med, at politikerne bakker op med tilsagn om omkring 7.000 ekstra politifolk i de næste fire år, samt lovstramninger som skal hjælpe politiet i kampen mod stadig hårdere kriminelle. De lever i dag som amerikanske gangstere og er næsten umulige at nå ind til, advarer erfaren efterforsker. Han håber på, at man vil tage det lange seje træk med forebyggelse og ikke kræve resultater her og nu.
Af Nicolai Scharling
Der skydes mod politistationer. Politifolk lokkes i baghold, og de trues i stigende grad privat.
En helt ny type af forhærdede kriminelle er dukket op i det svenske bandemiljø. De lever efter et amerikansk forbillede med skydevåbnet tæt på, masser af penge, en total ligegyldighed over for andre og en forventning om, at livet stopper brutalt og tidligt.
Som en af de mest erfarne efterforskere af bander og organiseret kriminalitet i Sverige, Gunnar Appelgren, har forklaret til fagbladet DANSK POLITI:
- De regner ikke med at overleve til deres 25-års fødselsdag. De lever fuldt ud i øjeblikket – sælger narkotika, booker sig ind på hotelværelser, brænder pengene af på prostituerede og dyre ting og vender så tilbage på gaden, fortæller han.
Gunnar Appelgren har arbejdet med bander siden 1990erne, og han ser en kolossal forskel i de senere år. Hvor man tidligere kunne tale med de hårdeste kriminelle, og hvor de alle drømte om med tiden at få et ”normalt” liv, så er de nye bandemedlemmer næsten umulige at redde og nå ind til.
I dag arbejder han med de særligt udsatte og hårdt belastede områder uden for Stockholm.
- Vi kan begrænse de værste kriminelles mulighed for at begå kriminalitet, og så kan vi sætte alt ind på at stoppe næste generation, lyder hans konstatering.
Han mener selv, at der er tale om et forebyggende arbejde, som tager mange år, og som skal ses i 20-30 års perspektiv for at være realistisk. Og her har politiet sine største udfordringer, fordi det politiske system, som sætter rammerne for retspolitikken, altid kræver handling og dokumenterede resultater her og nu.
- Politikerne er på valg hvert fjerde år, så det er deres horisont, men vil vi opnå noget, der virker reelt i kriminalitetsbekæmpelsen, så er vi nødt til at agere på en meget længere bane, fortæller Gunnar Appelgren.
Han glæder sig dog over, at der er kommet et helt nyt fokus på værdien af forebyggelse og brug af nye metoder i arbejdet. Samt en politisk velvilje til at behandle udfordringerne reelt og ikke bare gemme dem af vejen. Derfor arbejder man også i bekæmpelsen af bander og organiseret kriminalitet med helt nye værktøjer og inspiration hentet fra omverdenen, herunder fra Danmark.
• Rimfrost er en national politioperation, der skal dæmme op for de mange skudepisoder og eksplosioner, som Sverige oplever, og som ofte er banderelaterede.
• Operationen blev implementeret i november 2019. Den blev blandt andet sat i værk, efter en 31-årig kvindelig læge ved højlys dag blev skudt på gaden i Malmø med sin baby i favnen.
• Politifolk fra hele landet udlånes til de politidistrikter, der har behov for ekstra hænder. Primært til Malmø Politi.
Rimfrost har fire mål:
• Nedbringe antallet af skudepisoder og eksplosioner i de kriminelle miljøer.
• Reducere antallet af personer i de kriminelle miljøer gennem retsforfølgning og exit-programmer.
• Øge politiets beslaglæggelser af våben og eksplosiver.
• Øge trygheden i offentligheden.
Kilde: Svensk Politi
Fornyet optimisme hos politiet
I Stockholm sidder regionspolitichef Ulf Johansson, som er en del af den nationale politiledelse.
Han har sagt ja til at mødes med DANSK POLITI i politiets hovedkvarter i udkanten af det centrale Stockholm. I alt har politiregionen Stockholm godt 5.000 politifolk. Stockholm er en af Sveriges syv politiregioner, som er resultatet efter en stor reform i 2015, hvor adskillige politidistrikter blev samlet i syv store enheder. En reform som sendte svensk politi ud i flere år med kaos, kostede rigspolitichefen sit arbejde og i øvrigt medførte, at mange søgte, og fortsat søger, ud af politiet.
Stockholm har seks af Sveriges 22 særligt udsatte boligområder inden for en radius af 40 kilometer fra centrum. Det er Alby, Fittja, Hallunda, Husby, Rinkeby og Ronna. Områder, som har store udfordringer med kriminalitet, integration og social slagside. Områderne er isolerede og præger ikke eller er en synlig del af livet i Stockholm. Derfor har det også været lettere for de politikere og medier, som har deres udgangspunkt i hovedstaden, at vende blikket væk fra den negative udvikling, som præger de belastede boligområder.
Men i de seneste år der sket brud på den tidligere officielt vedtagne tavshed, som gavner politiet, og som betyder, at man i dag mere åbent debatterer de udfordringer, som påvirker politiets arbejde. Herunder i de udsatte boligområder. Det betyder også, at der er fornyet optimisme i politiet.
Regionspolitichef Ulf Johansson medgiver, at svensk politi står med store udfordringer og har haft nogle hårde år. Men han er sikker på, at udviklingen er vendt. Ikke mindst takket være politisk fokus på og forståelse for, at problemerne er dybe, kræver mange politifolk samt et helt nyt fokus på lokalt politiarbejde og forebyggelse. Samtidig har politikerne lavet en række lovstramninger, som skal hjælpe politiet i deres indsats mod organiserede kriminelle.
- Vi har et politisk løfte om en udvidelse af myndigheden med 10.000 ansatte frem mod 2024. Det vil nok sige op mod 7.000 flere politifolk og 3.000 flere administrative. Fordelingen er ikke fast, men så vil vi være oppe på omkring 27.000 politifolk, fortæller Ulf Johannson.
Han tilføjer:
- Vejen har været lang, men nu er der lyspunkter. Blandt andet i forhold til det, som svensk politi har kaldt en bemandingskrise, eller konsekvensen af for få politifolk til for mange opgaver. Der er også et nyt syn på, at vores faglige tilgang er vigtig. At man skal lytte til politiet.
Reformkrisen slut
Kaos og usikkerhed efter politireformen har ifølge Ulf Johansson lagt sig. Nu er der ved at komme styr på organisationen, og de nye strukturer er ved at falde på plads.
Hvor reformen for kort tid siden fik skylden for alt dårligt, nævnes den ikke længere som forklaring på og årsag til den ”politikrise”, der er blevet fast overskrift i svenske medier.
Nu handler det mere om, at politiet er presset på tid og af helt nye udfordringer.
Også i Stockholm. Byen og forstæderne har i de senere måneder været præget af flere bombesprængninger og skudepisoder. Alligevel hæfter regionspolitichefen sig ved, at voldsspiralen efter flere års stigning igen er for nedadgående.
- Vi har taget debatten og gør noget ved problemerne. Vi arbejder på flere planer, hvilket også gør, at vi kan komme i de mere udsatte områder på en anden måde end tidligere, hvor vi ofte blev mødt af baghold og angreb. Vi har skruet op for lokalpolitiindsatsen for at bygge netværk. Det virker. Samtidig går vi målrettet efter de mest voldsparate, fortæller Ulf Johannson.
Mærkbare forandringer
Ifølge regionspolitichefen er der sket mærkbare forandringer i svensk politi, som i dag har en helt anden åbenhed. Hvor man tidligere gik stille med de udfordringer, som særligt havde socialt og kulturelt udspring, så italesætter man i dag problemerne. Det har skabt en helt anden politifaglig tilgang, mener han. Netop med fokus på, at der er problemer, og at politiet skal bruge den faglige værktøjskasse for at løse dem. Herunder med meget mere synlighed og lokalt nærvær.
- Vi samarbejder tættere med andre myndigheder og foreninger. Vi har stadig svært ved at få adgang til alle skoler, men det flytter sig i positiv retning, lyder det.
Samtidig er det politiske fokus et helt andet.
Vi har fået strammet lovgivningen i forhold til mere konsekvens og for bedre at kunne komme efter de kriminelle bagmænd. Vi har også fået fjernet det fulde navn fra politiskiltene. I det hele taget er vi en organisation, som står sammen, og hvor politikerne lytter til os og vil hjælpe. Derfor mener jeg også, at vi er på rette vej. Jeg tror, det vil betyde meget for arbejdsmiljøet og rekrutteringen i de kommende år, siger regionspolitichefen.
Svensk politi har sat alt ind på at rydde op i Malmø. Prædikatet som ”Nordens Chicago” skal væk. Opskriften er en blanding af opsøgende politiarbejde, lokalt nærvær, synlighed, samarbejde på tværs af myndigheder og permanent tryk på de hårdeste kriminelle. Politifolk fra hele Sverige sendes til byen for at hjælpe til. Fagligheden er i centrum. Afdelinger får lov til at arbejde med deres faste områder uden at skulle sponsere andre steder eller lægge deres sager til side. Vi er gået fra at være skrækeksempel til at være forbillede, fortæller Glen Sjögren som er central for politiindsatsen i det særligt udsatte boligområde Rosengård.
Politiet i Malmø skal være et forbillede for resten af svensk politi. De har fået ressourcer og lov til at bruge de politifaglige værktøjer, som de selv mener skal til. Fundamentet er forebyggelse og tilstedeværelse, men også søjler af benhård konsekvens og fængslinger af de hårdeste. I virkeligheden vel den politifaglige vifte, som politifolk allerede kender - men sjældent får lov til eller mulighed for at folde ud.
Svensk politi øjner lyset efter flere år med krise. Der er politisk velvilje til at udvide politistyrken markant, forholde sig til udviklingen i de særligt udsatte boligområder og den negative kriminelle spiral samt stramme lovgivningen i forhold til bander. Alligevel tvivler landets mest berømte politiforsker på, at tingene vil ændre sig. Vi har stadig de samme chefer, som rekrutterer de chefer, der ligner dem og lukker politiet for fornyelse og ny viden. Så kulturen er den samme, og den tiltrængte fornyelse udebliver, siger han.
