Øko-afdelinger har svært ved at følge med og frygter kaos

Af Karina Bjørnholdt

Antallet af anmeldelser inden for økonomisk kriminalitet er de seneste år kun gået én vej – og det er op!

Fra 13.000 anmeldelser i 2009 til næsten 70.000 i 2019. Det svarer til en femdobling over en periode på 10 år, ifølge en analyse fra FSR – danske revisorer.

Meget af den økonomiske kriminalitet sker i dag over internettet. Alene i 2020 modtog Center for It-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK) over 30.000 anmeldelser. LCIK er anmelderportal for hele landet, når det gælder økonomisk kriminalitet, der er sket via nettet. Centrets rolle er at skabe et overblik over de mange sager, identificere mønstre og koble sager til hinanden på tværs af kredsgrænser, inden de sendes ud til landets efterforskningsafdelinger.

I politikredsene mærker man tydeligt den eksplosive udvikling på det økonomiske område. Også her strømmer det ind med anmeldelser. Langt hovedparten af de efterforskningsafdelinger for økonomisk kriminalitet, som DANSK POLITI har talt med, udtrykker, at de har meget svært ved at følge med.

- Vi har p.t. over 6.000 sager liggende, hvilket svarer til næsten 67.000 timers efterforskning, og vi har hørt, at vi vil modtage omkring 6.000 forhold fra LCIK, hvoraf cirka 700 vil blive forældet inden for fem-seks måneder, så dem skal der rykkes hurtigt på, siger Kim Lundager, tillidsrepræsentant i Københavns Politis Efterforskningsenhed. Han uddyber:

- Flere af sagerne kan formentlig afsluttes ret hurtigt, mens andre sager vil være som at åbne Pandoras Æske, for sådan er det ofte med økonomiske sager, men det finder vi først ud af, når vi begynder at efterforske dem.

Mange og gamle sager

I Nordsjællands Politi er presset også voldsomt. Hver måned modtager kredsen flere anmeldelser om økonomisk kriminalitet, end de kan nå at behandle. Hele 39 procent af sagsbeholdningen i Nordsjællands Politi er sager om økonomisk kriminalitet, oplyser formand for politiforeningen, Lars Jensen. Om kort tid forventer de at modtage 3.000 LCIK-forhold oveni de i forvejen store sagsbunker.

I Midt- og Vestsjællands Politi er næsten halvdelen af kredsens sagsbelastning, målt i normtimer, sager om økonomisk kriminalitet.

- Med andre ord bør over halvdelen af vores tid gå med denne type sager, og den helt store udfordring er, at 60 procent er over 150 dage gamle. Men den forbrugte tid står ikke mål med den reelle belastning, og det giver en usund sagsbeholdning, siger Morten Bramsnæs, der er afdelingsleder i Anmeldelse, Visitation og Afgørelse (AVA).

Vi har flere sager, end vi har ressourcer til at opklare. Så vi må konstant prioritere mellem at have mange mindre sager under efterforskning eller fokusere på at få sagsbehandlet de tunge sager.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi genkender sektionsleder i Økonomisk og It-relateret Kriminalitet, Susanne Kiel Nielsen, billedet. Hun fortæller, at de klart har flere sager på hylderne, end de har ressourcer til at efterforske.

- Vi må konstant prioritere mellem at have mange mindre sager under efterforskning eller fokusere på at få sagsbehandlet de tunge sager, siger hun.

Små 40.000 forhold på vej til kredsene

At LCIK i øjeblikket sender forhold i hobetal ud til kredsene, skyldes, at de også er pressede og mangler hænder. Ifølge DANSK POLITIS oplysninger sender LCIK i gennemsnit 1.200 sager om måneden ud til kredsene, men modtager over dobbelt så mange anmeldelser i samme periode. Derfor er de ved at sande til, og det er årsagen til, at op mod 40.000 sager med primært enkeltstående forhold nu skibes afsted til kredsene i én stor bunke.

Sagerne kan være såkaldte samhandelsforhold, hvor en borger er blevet snydt i en nethandel med en anden privatperson. Altså ikke komplicerede forhold, men tusindvis af forhold, og hvor den indledende efterforskning kan mangle i flere tilfælde, fordi LCIK ikke har haft tiden til det. Det vil sige, at kredsene selv skal lave benarbejdet i forhold til, om forholdet overhovedet er endt i rette kreds, hvilket afgøres af gerningsmandens bopæl.

Vi har løbende haft nedsat task forces, fordi vi på femte år kører med for få mand i forhold til opgaverne, men det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, for så mangler de hænder jo et andet sted.

De fleste, DANSK POLITI har talt med, frygter, at LCIK-sagerne for alvor vil vælte læsset i deres afdelinger.

I Sydøstjyllands Politi, fortæller Simon Skødt, der er tillidsrepræsentant i efterforskningscentret i Vejle, at de forventer at modtage over 3.000 forhold fra LCIK.

- Vi er 12 mand her i centret, så det er en uforholdsmæssig stor bunke, vi får. Derfor vil jeg tro, at nogle af dem blive lagt ud til lokalstationerne. Forholdene fra LCIK er ikke svære, det er bare helt vildt meget rugbrødsarbejde, som stjæler tiden fra andre sager. Forskellen, på at efterforske en voldssag og en sag om økonomisk kriminalitet, er desuden, at der ni ud af 10 gange dukker yderligere forhold op i en øko-sag, fordi digitaliseringen gør det så nemt at gentage kriminaliteten, siger Simon Skødt.

Omorganisering er ikke nok

Flere af landets efterforskningsenheder for økonomisk kriminalitet har løbende opnormeret gennem årene i takt med, at kriminalitetsområdet har været i vækst. Andre er først ved at begynde. Andre igen har nedsat task forces i perioder for at få afviklet bunker. Et par kredse fortæller, at de faktisk er kommet godt med takket været den særlige indsats, men at den kæmpe bunke forventede forhold fra LCIK, oveni den travle hverdag, kan tage modet fra de fleste.

Buen spændes mere og mere. De rationaliseringsgevinster, man har kunnet opnå gennem optimering af sagsflow med videre, er allerede høstet. Nu har vi så mange sager, at det er en reel udfordring at løfte dem.

- Vi har faktisk fået rimelig bund i vores verserende sager, men ingen kan overskue, hvad vi stiller op med de 2.100 forhold, vi forventer at få fra LCIK. Skal alle løses med det samme, kræver det 20 ekstra folk, som vi ingen steder har at tage fra, siger Stanley Simonsen, der er næstformand i Nordjyllands Politiforening.

Fra flere kredse lyder det, at man ikke kan omorganisere sig ud af, at den økonomiske kriminalitet buldrer derudaf og drukner kredsene i anmeldelser.

- Buen spændes mere og mere. De rationaliseringsgevinster, man har kunnet opnå gennem optimering af sagsflow med videre, er allerede høstet. Men nu har vi så mange sager, at det er en reel udfordring at løfte dem. Selvom området er blevet prioriteret de seneste år og har fået tildelt ressourcer i vores kreds, så står det ikke mål med udviklingen i den økonomiske kriminalitet, siger leder af Efterforskningsafdelingen for Økonomisk Kriminalitet i Københavns Vestegns Politi, Carsten Knudsen.

Det synspunkt er talsmand i Efterforskningsafdelingen for Økonomisk Kriminalitet i Østjyllands Politi, Kim Thorsen, enig i. Hér har man siden maj haft nedsat en task force til at tage sig af de omkring 4.000 forhold fra LCIK, som kredsen får. 

- Vi har løbende haft nedsat task forces, fordi vi på femte år kører med for få mand i forhold til opgaverne, men det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, for så mangler de hænder jo et andet sted, siger han.

Efterlyser arbejdsro

I Midt- og Vestsjællands Politi går Morten Bramsnæs, der er afdelingsleder i Anmeldelse, Visitation og Afgørelse, dog lidt mod strømmen. Han mener faktisk, at man i hans kreds har de nødvendige folk til at løse opgaverne. Det, der derimod mangler i hans optik, er arbejdsro, da flere studier viser, at forstyrrelser er det største produktivitetstab i moderne historie, og forstyrrelserne kommer både inde- og udefra.

- Derfor skal der skabes ro i hverdagen, så medarbejderne kan lave effektiv og koncentreret sagsbehandling. Vi skal forstyrre de rigtige personer på de rigtige tidspunkter – og skærme de rigtige personer, så de udnytter deres kompetencer optimalt. Vi skal generelt i dansk politi blive bedre til ikke at forstyrre hinanden, for hvis en efterforsker hurtigt får standset ”ulykken ved døren”, kan han måske forhindre yderligere forhold fra samme gerningsmand. Derfor handler det om at prioritere kræfterne bedst muligt, mener Morten Bramsnæs.

Tryghed for borgerne bør ikke kun måles i antallet af nærpolitistationer. Det må også være, at politi og retsvæsen har ressourcer til at komme efter momssvindlere og andre, der ikke vil afregne med staten. Men i dag er der nogle, der bare kan sidde og skumme fløden. Det er da utryghedsskabende og undergravende for samfundet.

Tryghed er mere en nærpolitienheder

Langt de fleste efterforskere, tillidsfolk og ledere, som DANSK POLITI har talt med, efterlyser dog generelt flere ressourcer til politiet, hvis de skal have en chance for at følge med udviklingen på området.

Her iblandt er tillidsrepræsentant Kim Lundager fra Københavns Politis Efterforskningsenhed:

- Jeg håber på mere fokus fra politisk side på, at der skal tilføres flere ressourcer til dansk politi – ja til hele strafferetskæden, så vi har en mulighed for at løfte alle de opgaver, de pålægger os. Lige nu synes jeg, at det står i et misforhold til hinanden, siger han og tilføjer:

- Tryghed for borgerne bør ikke kun måles i antallet af nærpolitistationer. Det må også være, at politi og retsvæsen har ressourcer til at komme efter momssvindlere og andre, der ikke vil afregne med staten. Men i dag er der nogle, der bare kan sidde og skumme fløden. Det er da utryghedsskabende og undergravende for samfundet.

I flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed for 2021-2023 er der da også afsat flere ressourcer til straffesagsbehandlingen. I alt 310 årsværk, som fordeler sig på 150 politifolk, 140 i anklagemyndigheden og 20 civile.

Det er et skridt på vejen, mener rigspolitichef Thorkild Fogde:

- Men det er ikke nok til at løfte de udfordringer, der er i landets efterforskningsafdelinger, siger han.

Fogde: En nødvendighed at få ryddet op i bunkerne

Rigspolitichef Thorkild Fogde siger endvidere til DANSK POLITI, at han godt kan forstå, at der er frustrationer i politikredsene over, at der nu udsendes en ordentlig bunke forhold fra LCIK på én gang, i stedet for i en mere lind strøm som hidtil. Men han forklarer, at det er en nødvendighed, hvis LCIK ikke skal sande helt til i sager, for centret kan ikke følge med – og det har faktisk været en udfordring siden opstarten i december 2018. Hovedsageligt fordi den oprindelige præmis om, hvor mange anmeldelser LCIK ville kunne henlægge, fordi der ikke var grundlag for retsforfølgelse, ikke har vist sig at holde stik.

Nu går vi i gang, og så følger vi det tæt i chefpolitiinspektørforum og Koncernledelsen for at se, hvor belastende det bliver.

- Det er jo grundlæggende positivt, at mere kriminalitet end forventet kommer ud af mørketallene og kan straffes, set fra borgernes synspunkt, men for politiet kan det være anstrengende rent ressourcemæssigt, at der er så mange sager, som skal efterforskes og retsforfølges. Det er uhensigtsmæssigt, at LCIK ikke har kunnet følge med, men det er et problem, som vi skal løse i fællesskab i politiet, for det er jo kredsenes sager, og det har det været hele tiden. Så nu går vi i gang, og så følger vi det tæt i chefpolitiinspektørforum og Koncernledelsen for at se, hvor belastende det bliver. Politikredsene og de lokale anklagemyndigheder er jo heller ikke helt ens stillet i forholdt til sagsophobning på tværs af landet, siger Thorkild Fogde.

Læs hele temaet - se links i højre side.