Nordjysk foreningsformand: Der er områder i Danmark, hvor det er svært at være politi

Af Benedicte Rasmussen

En polititjenestemand på motorcykel eller en gående patrulje, der opsnapper små og store lovovertrædelser, og som har tid til at hilse på og lytte til borgerne, er mange steder ikke længere en mulighed. Det synlige ”hverdagspoliti” er ikke til at finde. Der er simpelthen ikke politifolk til opgaven, og manglen på synligt politi giver udfordringer, når politiet rent faktisk kommer.

- Der er efterhånden en del steder i Danmark, hvor det ikke er muligt at gennemføre helt almindeligt politiarbejde – og områder hvor de enkelte betjentes sikkerhed sættes på spil, når de rykker ud. Det er nok et udtryk for mange års fejlslagen integrationspolitik, men som politi er det også et udtryk for, at der i for lang tid ikke har været politifolk til – og prioritering af – helt almindeligt gadepoliti, siger Poul Buus, der er foreningsformand i Nordjyllands Politiforening.

 

Nu er der mange steder på Sjælland, Fyn og Jylland, hvor politiet ikke kan løse deres opgaver på almindelig vis. Og det fortsætter, hvis vi ikke tager konsekvensen af det og igen afsætter politifolk til at patruljere på gaderne...

En ny virkelighed for politiet

Efter en hektisk optakt til, og periode under, en usædvanlig valgkamp, hvor nye partier fyldte, og hvor dansk politi var særligt pressede, fik Poul Buus og hans nordjyske kolleger et indblik i en ny virkelighed, da de skulle assistere i særligt Østjylland, København og på Fyn. Tilstandene har ændret sig meget – og ikke til det bedre – forklarer foreningsformanden.

- Jeg var i København i påsken for at assistere efter urolighederne på Nørrebro Palmesøndag. Jeg fik et indblik i den virkelighed, mange politifolk i dag arbejder i. Noget så politifagligt simpelt som en anholdelse af en spritbilist på Nørrebro endte med at kræve 25 politifolk, fordi vi blev mødt af massiv modstand fra folk omkring os, fortæller han.

Episoder som denne er ikke enkeltstående. Poul Buus skrev om sine oplevelser i et internt nyhedsbrev, og i tiden efter væltede det ind med henvendelser fra kolleger, som havde oplevet lignende. Der blev berettet om oplevelser med demonstrationer, der var eskaleret fuldstændigt, hvor politiet blev angrebet, og hvor de oplevede at komme til kort. Og der blev tegnet et generelt billede af, at der er områder i Danmark, hvor det er farligt at være politi. 

Fra Christiania til hele landet

Da Poul Buus selv startede som patruljebetjent i København i midten af 90’erne, var tilstandene noget anderledes. Politiets opgaver kunne løses over alt. Stort set. Det var kun Christiania, der krævede særlige indsatser – og som var farligt for politiet. I dag har det bredt sig til store dele af landet. Foreningsformanden peger selv på, at der er områder i de fleste landsdele, hvor almindelig politiforretning er en svær opgave.

- Det bliver flere og flere steder. I starten var det kun Christiania og dele af Lundtoftegade på Nørrebro. Så spredte det sig til store dele af København. Nu er der mange steder på Sjælland, Fyn og Jylland, hvor politiet ikke kan løse deres opgaver på almindelig vis. Og det fortsætter, hvis vi ikke tager konsekvensen af det og igen afsætter politifolk til at patruljere på gaderne, siger Poul Buus.

Brug for synligt politi igen

Udviklingen er både skræmmende og ærgerlig, mener formanden. Han forklarer, at der er brug for, at borgerne igen ser og møder politiet – i almindelig politiuniform. Og at kriminelle ved, at politiet er lige rundt om hjørnet fra dér, hvor de hærger.

- Det handler jo ret simpelt om, at de skal se og møde os. Hvis de nok gange får af vide, at de ikke skal forstyrre den offentlige orden, så forstår de det på et tidspunkt. Det er der bare meget få muligheder for i dag, siger han.

Ifølge Poul Buus er de nuværende forsøg på at genskabe tryghed og tillid til politiet ikke tilstrækkelige.

- Så kan man bestille en betjent, der kan komme ud, fortælle lidt og oplyse, at man kan ringe 114, hvis man oplever noget. Der er ikke mulighed for den direkte kontakt, hvor borgerne kan berette noget, og politifolkene, de møder, forholder sig til det, uddyber han. 

 

Blå skjorte frem for sikkerhedsvest og skimaske

En del af forklaringen ligger i, at politistyrken igennem mange år har været for lille, og at der er kommet nye store udfordringer, som kræver store specialteams, forklarer foreningsformanden.

Der er også brug for et beredskab, der eksisterer og fylder i gadebilledet. Der kommer mindre og mindre kontrol med hverdags-kriminaliteten, hvis ikke vi snart får gjort noget ved det...

- Der er brug for et stærkt center for økonomisk kriminalitet og et stærkt PET. De løser nogle store opgaver, som vi ikke kan være foruden, og de kræver mange folk. Men ikke desto mindre der også brug for et beredskab, der eksisterer og fylder i gadebilledet. Der kommer mindre og mindre kontrol med hverdagskriminaliteten, hvis ikke vi snart får gjort noget ved det, siger han.

Han frygter en udvikling, hvor politiet kun er til stede, når skaden er sket, og de kommer farende med med blå blink. Og at politiet ikke længere er ét, som bliver respekteret på gaden i politiskjorten, men som er nødsaget til at bære hjelme og sikkerhedsveste for at kunne løse deres job.

- Vi skal kunne arbejde trygt og sikkert iført den lyseblå skjorte og fodformede sko, men uden sikkerhedsvest og skimaske, afslutter Poul Buus.