Politinæsen er på vej ud af beredskabet

Af Nicolai Scharling og Karina Bjørnholdt

Der er overstyring af patruljerne. Initiativsager er en død sild. Motivationen bliver dræbt.

Ovenstående er nogle af de mange udsagn, DANSK POLITI har mødt ved en rundringning til tillidsfolk i beredskaber og patruljetjenester i landets politikredse.

Der er en generel følelse af, at man er ved at forandre værdisættet og kulturen i politiet, samt at det måske får store konsekvenser på den lange bane.

- Vi er ved at skabe et politi uden instinkt. Det er hårdt sagt. Men det er dét, jeg frygter. Vi kører rundt efter en meget stram overstyring, og sager med frit initiativ hører til sjældenhederne. Det betyder også, at de politifolk, som vi uddanner i dag, har et andet syn på arbejdet, end vi havde for bare 10 år siden.

Sådan lyder det blandt andet fra tillidsrepræsentant Stefan Skouboe Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Han er 32 år og har 10 års erfaring med politiarbejde, men alligevel ser han meget store forskelle i måden at arbejde på i dag sammenholdt med tidligere.

- Politinæsen er bare ikke i spil på samme måde som før. Vi bliver sendt rundt og brugt i forhold til dér, hvor analyserne siger, at vi bedst bruger tiden. Og det er også fint med analyser, men de skal være et supplement, ikke det eneste som gælder, siger han.
 

Men man kan jo altid fortie et problem ihjel. Vi har ingen specialpatrulje i vores kreds, og derfor har vi heller ikke så mange narkosager.

Motivationen forsvinder

Tillidsrepræsentanten i beredskabet i Nordjylland, Michael Palmgren Madsen, er enig.

- Motivationen bliver pillet ud af os. Der er overstyring, hvilket virkelig er demotiverende.  Jeg drømmer om, at vi igen får tid til målrettet patruljering. Altså at vi kan dykke ned i eksempelvis narkosager. Vi ville støve så meget op, og vi ville få et fagligt boost. Vi bliver detailstyret efter beredskabsanalyser med fokus på responstid, samt kviksager og andre – ofte – meningsløse opgaver. Det ville øge motivationen, såfremt der var fokus på de gode initiativsager, kollegerne selv kunne opdrive inden for emnerne færdsel, berigelse samt narkokriminalitet. Det ville ligeledes give den enkelte politimand et fagligt boost, siger Michael Palmgren.

Han er 40 år og synes, der har været en lang nedadgående udvikling for fagligheden i beredskabet i forhold til, da han selv startede i politiet.

- Det er, som om man piller meningen ud af noget, som ellers er krumtappen i politiet, siger han.

 

Ungt beredskab

- I dag kører beredskabet bare fra en opgave til en anden. Når der endelig kommer lidt luft, slikker man sårene og tager sjældent en opgave af egen drift, fortæller Rune Sass Eriksen, der kører Romeopatrulje i Nordsjælland.

Han fortsætter:

- Grundet den store mængde elever vi får ind, så er vi i gang med at få et meget ungt beredskab, og det tegner til, at der bliver københavner-tilstande i provinsen. Dette, sammenholdt med færre patruljer, gør, at kollegerne bliver vænnet til at blive styret og ikke til at bruge politinæsen som før i tiden.

Bekymret over udviklingen

Politiforbundet har lige siden politireformen i 2007 advaret om, hvor vigtigt det var at prioritere beredskabet. Ikke nok med, at det skulle være selvbærende, det skulle også være i stand til at agere opsøgende og borgernært.

- Det er bare ikke sket. Vi har advaret igen og igen. Vi har sagt: Husk nu beredskabet. Det er hér, borgerne ser politiet. Det er dem, som kommer, når de kalder. Det er herfra, vi skaber den første tillid til politiet. Folk skal kende politiet som andet end blå blink og udrykning, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

Han er bekymret over udviklingen.

- Det lander nemlig lige ned i det, vi er så stolte af, og som alle kigger misundeligt efter hos os, fordi vi har et politi, som agerer selv, tænker selv, har fagligheden med sig, som ikke er robotter. Det er sådan, vi har skabt tillid i samfundet, og det er dét, vi måske er ved at fjerne fra beredskaberne, som ellers er indgangen til og uddannelsesstedet i politiet.

- På den lange bane kan det være farligt, fordi vi ændrer kulturen og værdierne. Der skal være plads til politinæsen og det fri initiativ i beredskabet. Generelt handler det om, at udvidelsen af politiet skal fortsætte, og at der skal kanaliseres ressourcer og timer ned i beredskabet. Det er blandt andet herfra, man har betalt en høj pris for andre prioriteringer i politiet, siger han.

 

Jeg har advaret igen og igen. Politiarbejde i beredskabet er for rigtig mange ikke længere et kald, men et arbejde.

Farvel til fagligheden

Meldingen fra hovedparten af de politikredse, DANSK POLITI har talt med, bakker op om forbundsformandens bekymring.

Beredskaberne er pressede, nedprioriterede og overstyrede.

- Der er en benhård driftsstyring. Når der endelig er luft, bliver man sat til at lave u10-sager. Altså småsager, man ikke har ejerskab over, og som 10 andre har sagsbehandlet på. Motivationen ryger. Vi er ved at skabe et helt andet politi med et helt andet mindset. Det er ærgerligt, fordi fagligheden nedprioriteres, og borgerkontakten ryger. Vi følger i stedet en styring og jagter produktionstal. For os, der har prøvet noget andet, er det demotiverende, så vi søger væk. For de nye er det en måde, man lærer at arbejde på og bliver uddannet i at være politier på, siger Thomas Jasper, der er tillidsrepræsentant i beredskabet på Fyn. Han begyndte i politiet i 1999.

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan tillidsrepræsentant i beredskabet, Anders Koefoed, nikke genkendende til en hverdag, hvor måltal og styring er i fokus, og hvor den fri patrulje er stort set ikkeeksisterende.

- Hvis man ikke er sendt ud på en opgave, hedder det sagsbehandling. Ellers har man buffersager med.

Altså mindre opgaver som for eksempel forkyndelser, afhøringer og anholdelser, som man tidligere benyttede lokalpolitiet til. Hos os ligger den opgave nu i beredskabet, fortæller Anders Koefoed.

Han har selv været i beredskabet i cirka 20 år i diverse afdelinger, og han er bekymret for, at man er i færd med at slå initiativet ihjel samtidig med, at kredsens specialberedskaber anvendes mindre og mindre til deres specialer.

- Det er virkelig ærgerligt. Initiativsager kan ofte være vinklen ind i noget andet. Men man kan jo altid fortie et problem ihjel. Vi har ingen specialpatrulje i vores kreds, og derfor har vi heller ikke så mange narkosager. Men det er jo ikke, fordi narkosagerne ikke er derude, vi prioriterer det bare ikke som tidligere.

 

Sådan gjorde vi:

DANSK POLITI har ringet til tillidsfolk i beredskabet/patruljetjenesten i ni af landets 12 politikredse.

•                    De er blevet spurgt til arbejdsform.

•                    Muligheden for initiativsager.

•                    Oplevelsen af travlhed.

•                    Arbejdsmiljø.

•                   Samt de er blevet bedt om at forklare, hvordan tilstanden er og opleves.

Beredskabet var tidligere højt prioriteret. Den mest synlige del af politiet er nemlig de patruljebiler, som kører på gaden døgnet rundt, og som rykker ud, når borgerne kalder.

DANSK POLITI kunne dog i 2017 dokumentere, at der netop fra beredskaberne er forsvundet flere tusinder af årsværk til andre steder og sagstyper i politiet. Dertil kommer, at beredskabet i dag har langt flere og mere komplekse sager.

Eksempelvis viser en ny opgørelse, at hver ottende sag, eller 12,5 procent af alle tilkald, i dag handler om psykisk syge mennesker, samt at antallet af tvangsindlæggelser er steget voldsomt. Samtidig bliver beredskaberne yngre og yngre, og mange vejledere har ofte selv kun få års erfaring.
 

Beredskabet nedprioriteret

I Østjylland er tillidsrepræsentant Dan Søberg overbevist om, at tiden er mere end overmoden til at styrke beredskaberne.

- Vi har betalt og betalt uden at få noget igen. I dag stopper vi ikke. Vi bliver sendt fra opgave til opgave, og vi har ikke den positive borgerkontakt. Altså dén hvor du standser op og snakker med folk. Dén som virker, siger den 42-årige politiassistent, der har 10 års erfaring som tillidsrepræsentant i beredskabet.

- Initiativsagerne findes stort set ikke. Når vi ikke brandslukker, så sagsbehandler vi. Vi ved, at unge i gadelivet fredag og lørdag aften er et problem, men vi har ikke tiden til at stoppe op og snakke med dem. Jeg tror, politiet er ved at miste meget store værdier. Vi er ved at miste dét, som borgerne forbinder med tryghed.

Ifølge Dan Søberg er beredskabet af en eller anden grund altid blevet forbigået.

- Det gør, at vi reelt kører med samme beredskab i dag som for 10 år siden. Men med flere opgaver. Vi siger, at vi er flere, men det er tal, for vi tæller bare hundepatruljer med, hvad vi ikke gjorde tidligere.

- Vi er faktisk i en situation, hvor bare dét, at vi har en ulmende bandekonflikt, er ved at vælte læsset i en grad, så vi skal overveje assistance fra andre kredse. Der er for lidt gadetid og positiv borgerkontakt, og det er samtidig en arbejdsmetode, som vi uddanner unge i, og som de tager med sig til andre afdelinger. Jeg tror ikke, at det gavner andre steder, at man ikke har haft oplevelsen af initiativ, gadetid og fagligt ejerskab, siger Dan Søberg.

Stram styring

Hos flere er der en generel bekymring for, at beredskabet er blevet en slags skraldespand for alt andet, samt et sted folk søger væk fra.

- Der er ingen ro. Vi skifter ofte ledelse, og skal dermed også hver gang indstille os på nye metoder og ideer. Vi bliver styret stramt. Der vokser en ny kultur frem nedefra. Fordi det i dag også er helt nyuddannede, som er vejledere. Det vil sige, at arbejdsmetoden og tilgangen til politiarbejde forandrer sig i retning af en arbejdsform, hvor nysgerrighed, faglighed og instinkt er på vej ud, siger Stefan Skoubou Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Hos Københavns Vestegns Politi fortæller næstformand Lars Wolsgaard:

- Beredskabet er mere og mere detailstyret. Det klager kolleger til tider over. Den gamle politinæse, hvor man véd, at på det her tidspunkt på dagen og i det område kan man lave nogle gode sager og samtidig beskæftige sig med noget, som man særligt interesserer sig for, er blevet langt sværere at udøve. Man bliver styret og disponeret mere stramt. I Vestegnen hedder det nu en vagt- og ledelsescentral. Det fortæller jo også noget om den tiltagende styring.

Han fortsætter:

- Den højere grad af styring kan få nogle til at søge mod andre afdelinger, hvor der er en større selvstændighed indbygget i jobbet. Men kan de så det? Det kan være faren for en ny generation, hvis beredskaberne fortsætter hårdt i samme spor som nu – at de ikke længere selv kan tage styring og tænke selvstændigt. Skal jeg gå til højre eller venstre? Skal jeg prioritere dette eller hint?

I Nordjylland er bekymringen den samme.

- Jeg har advaret igen og igen. Politiarbejde i beredskabet er for rigtig mange ikke længere et kald, men et arbejde. Det, synes jeg, siger alt, fordi politiarbejde generelt er et kald for de unge, som søger ind på uddannelsen. Det bliver bare pillet hurtigt ud af dem i beredskabet. De lærer at arbejde på en anden måde, fortæller Michael Palmgren.

 

Vi er ved at tabe meget store værdier på gulvet, og vi går glip af rigtig meget viden!

Går glip af vigtig viden

Det skal påpeges, at alt ikke er entydigt negativt fra tillidsrepræsentanterne. Generelt er der stor tilfredshed med, at analyser og data også indgår i planlægningen af arbejdet. Men det skal bare ikke være eneste udgangspunkt for arbejdet.

Bekymringen går på, at det fri initiativ og fagligheden er ved at gå fløjten.

- Vi bliver hver morgen sendt ud på motorvejen, fordi analyserne siger, at risikoen for et færdselsuheld og travlhed er størst dér, men hvad hvis der i virkeligheden sker noget bag Bilka i stedet? Vi kører ofte derhen, hvor analysen siger, der sker noget, og ikke altid derhen, hvor det faktisk sker. Hændelser er altså ofte tilfældige og uforudsigelige, siger Stefan Skouboe Nielsen fra Sydøstjylland.

Det er ifølge ham kombinationen af stram driftsstyring og analyser, der fjerner tiden, hvor borgeren er i centrum.

Det vækker genklang på Fyn.

- Borgerne møder os kun, når de bliver standset. Ikke bare for at snakke. Det er ellers ofte på det tidspunkt, at vi får mange gode tip og sager og skaber tillid. Vi er ved at tabe meget store værdier på gulvet, og vi går glip af rigtig meget viden, siger Thomas Jasper fra Fyn.

Lars Wolsgaard fra Vestegnen er enig i, at man med den stramme styring risikerer at skyde sig selv i foden:

- Det er utroligt vigtigt, at politifolk kan arbejde selvstændigt og har flair for at se unormale ting i gadebilledet. De analyser, vi arbejder ud fra, stammer jo ofte fra input fra disse dygtige politifolk, der har observeret noget. Hvis du stopper det kredsløb, fordi ingen har tid eller mulighed for at stoppe op på eget initiativ og undre sig, så kommer der heller ingen gode input til analyseenheden, siger han.

Dimensioneret efter statistikkerne

I Københavns Politi er beredskabet dimensioneret 100 procent efter statistiske målinger af, hvor og hvornår anmeldelserne plejer at tikke ind. Derfor er der heller ikke tid til meget andet end at køre på de 112-udrykninger, der modtages. Men det er også intentionen og en strategisk ledelsesbeslutning, forklarer Jesper Bach, der er fællestillidsmand for beredskaberne på Station City og Bellahøj.

- Jeg kan da godt høre, at flere kolleger er kede af, at der ikke er mere tid til at køre fri patrulje, hvor man kan køre efter interesse og udvikle politinæsen. Men som personalesituationen er, har vi ikke luft til det. Første prioritet er at stå til rådighed for alarmcentralen. Det nytter heller ikke noget, at beredskabet genererer en masse ekstra initiativsager, når sagsophobningen i forvejen er så stor, som den er i Københavns Politi, beskriver fællestillidsmanden.

Han er mere pragmatisk end bekymret omkring, at der sjældent er tid til det fri initiativ i det københavnske beredskab.

- Vi er færre patruljer end tidligere, så derfor bliver vi sendt ud til flere opgaver, som skal løses. Hér skal man disponere og tænke selv, så derigennem opøver man også en masse faglighed, siger han.   

 

Det betyder enormt meget, at politifolk er i stand til at kunne tænke selv, lære at danne hypoteser og grave dybere.

Værn om nysgerrigheden

I Midt- og Vestjyllands Politi arbejder man, grundet de store geografiske afstande, stadig på ret decentral vis med mange udkørselssteder for beredskaberne. Man lægger stor vægt på at uddanne de unge kolleger i at bruge deres politinæse og skabe initiativsager. Udfordringen er tiden, for beredskabet er ekstremt presset, og weekendvagt hver anden uge er efterhånden normalen.

- Vi er kun lige dem, vi skal være, så fokus er på at få patruljeplanen til at hænge sammen. Vi kan ikke bare tage på værtshuskontrol en hel aften, selvom vi har en udfordring et sted i nattelivet. Vi ved, at vi vil blive belastet af noget andet i den modsatte ende af kredsen, som vi bliver nødt til at køre til, fortæller Mikkel Bunch Bertelsen, der er uddannelseskoordinator i beredskabet.

Alligevel giver det mening at uddanne de unge i at lære at skønne selv, pointerer han.

- Såvel ledelse som politiforening støtter op om de kulturbærere, vi har i beredskabet. Som viser vejen og stadig finder tid til initiativsager. Vi har for eksempel lige givet et kvalifikationstillæg til en forholdsvis ung mand i beredskabet, som netop gør dette.

- Hvis vi kun kører til anmeldte opgaver, så bliver vi blinde af at køre fra a til b. Det betyder enormt meget, at politifolk er i stand til at kunne tænke selv, lære at danne hypoteser og grave dybere. Som har en nysgerrighed til selv at opsøge sagerne, siger Mikkel Bunch Bertelsen.