Kun 2030-plan kan sikre rigtigt lokalpoliti
Politiet har ikke ressourcerne til at åbne rigtige lokalpoliti- stationer. Det er ellers tvingende nødvendigt, men det kræver en langsigtet og realistisk politifaglig plan. Som det er nu, bliver alt pseudo og overfladelak, mens politiet kommer længere og længere væk fra borgerne. - Når Rasmus Paludan kan vælte læsset på et helt roligt år, så skal der ikke meget til. Han er bare et symptom på de udfordringer, politiet har. Det stikker dybt og handler om mangel på timer, rigtigt mange timer, siger Politiforbundets forbundsformand, der efterlyser en langsigtet og markant udvidelse af politistyrken over de kommende ti år.
Af Nicolai Scharling
Politiet har brug for en 2030-plan.
Det mener Claus Oxfeldt, forbundsformand i Politiforbundet.
- Vi burde nettoudvide politistyrken med mindst 300 om året i de kommende ti år. Det er så langt, vi timemæssigt er væk fra at kunne levere det, som politikere og borgere selv ønsker fra politiet, hvis de skal have hele pakken, siger han.
- Det samme gælder politifolkene. Jeg er faktisk lidt rystet over, hvordan det står til, selvom vi er tilbage på samme niveau, som før politistyrken raslede ned. Altså 11.100 politifolk, fortæller Claus Oxfeldt.
Konsulenter og enkeltsager
Udmeldingen kommer i forlængelse af valgkampen og de senere måneders oplevelser af situationen mange steder i Danmark.
- Vi har et politi, som på mange områder styres af politiske enkeltsager, og som står på et fundament, der er bygget af konsulenter uden den store faglige forståelse. Derfor filer vi alle steder, hvor vi egentlig burde stå vagt om nærhed, service og forebyggelse. Derfor er beredskaberne kørt ned til sokkeholderne mange steder. Derfor har mange efterforskere givet op. Der lappes og flyttes rundt, og det slider på vores faglighed og forhold til borgerne, siger forbundsformanden.
Meget nedprioriteret i årevis
Ifølge Claus Oxfeldt er genopretningen startet, men vejen er lang og rækker længere end næste flerårsaftale.
- Vi kan kun kapere et vist optag, hvis vi skal uddanne forsvarligt samtidig. Og vi kan ærgre os dybt over, at politiets rolle og faglighed ikke er blevet taget tilstrækkeligt alvorligt gennem mange år. Der er blevet gjort meget godt, men kun udvalgte steder. Meget andet har ligget brak eller er blevet nedprioriteret. Derfor ser borgerne ikke længere deres politi som andet end fortravlet udrykning og meget hårde prioriteringer. Det er skidt, for opgavemængden eksploderer og stiger år for år, fortsætter han.
Når jeg hører fra en politikreds, at de har adskillige voldtægtssager med kendt gerningsmand, som samler støv, fordi efterforskerne ikke er nået dertil endnu, så viser det, hvor grelt det står til, når vi blot er presset fra en ny side.
Konsulenter har dræbt fagligheden
For Politiforbundet handler det også om at få presset konsulentdriften ud af politiet og bruge fagligheden som omdrejningspunkt fremover.
- Når vi taler lokalpoliti, som i valgkampen, så bliver politikerne overraskede over, at vi ikke opklarer indbrud, eller kun er tilgængelige for borgerhenvendelser få steder. Hvordan kan de være overraskede? Vi har skåret i antallet af stationer, og vi har drønet rundt efter enkeltsager og ting, som skulle løses akut, havde politisk prioritet eller skulle dokumenteres. Vi har fået en helt ny terrordagsorden, hvor PET er nødt til også at bruge mange politifolk, vi har grænsekontrol, bandekrig, cybercrime, et helt nyt pres fra psykisk syge, og jeg kunne fortsætte. Selvfølgelig er nærhed, butikstyveri, parallelsamfund, indbrud, forebyggelse, narkotikasalg, ikke tidsmæssigt muligt som andet end periodiske indsatser, siger forbundsformanden.
Paludan kun et symptom
Claus Oxfeldt nævner Rasmus Paludan som et godt eksempel.
- Paludan er ekstrem. Efter min mening misbruger han ytringsfriheden til at udøve rendyrket chikane. Men han er også et symptom på den verden, vi har i dag, hvor krav til politiets tilstedeværelse og beskyttelse er helt enorm og næppe bliver mindre. Dels på grund af terrordagsordenen, dels fordi samfundet bare er et andet – globaliseret og anderledes på alle trussels- og tryghedsparametre, fortæller Claus Oxfeldt.
Han fortsætter:
- Men sandheden er, at Paludan heldigvis har støvsuget vores ressourcer på et voldsomt heldigt tidspunkt. Det er nemlig sket, uden vi har haft præsidentbesøg, bandekrig i udbrud, store sportsarrangementer, eller hvad der ellers altid kommer. Vi har faktisk været enormt heldige.
- Og alligevel ligger vi ned og skubber en million afspadseringstimer foran os. Vi kan ikke hente vikarer ind, og jeg kan ikke se, hvordan vi skal kunne afspadsere så mange timer, siger han.
Alvorlige sager lagt på hylden
- Når jeg hører fra en politikreds, at de har adskillige voldtægtssager med kendt gerningsmand, som samler støv, fordi efterforskerne ikke er nået dertil endnu, så viser det, hvor grelt det står til, når vi blot er presset fra en ny side. Eller når jeg hører om de reelle forhold, som politifolk har måttet kæmpe med i forhold til sikkerhed i forbindelse med valget, så bliver jeg rystet. Og det går igen og igen i flere kredse. Vi skal stoppe tal-legen, det bevidste tunnelsyn og begynde at bygge fagligheden langsigtet op uden konsulentopskriften som bundlinje, siger Claus Oxfeldt.
Den brede debat efterlyses
Debatten med politiets ressourcer må ikke stoppe ved Paludan.
Han er med forbundsformandens ord bare et symptom på nye tider og nye krav. Det er hele fundamentet, som vakler, ifølge Claus Oxfeldt, og som kræver en massiv og langvarig genopretning.
- Vi kan ikke bare åbne 20 nye politistationer, som Socialdemokratiet vil. Jo, vi kan godt gøre det på den sædvanlige pseudomåde efter konsulentopskriften, hvor vi kalder det mobile stationer og sender dem to timer hen på en parkeringsplads. Men det er ikke nærpoliti eller politi i øjenhøjde. Vi skal have overskuddet, fordi det er så vigtigt med politiets lokale tilstedeværelse. Og det overskud skal blive til lokal dækning og nærhed, fordi det forebygger, skaber tryghed, sikkerhed og generobrer alle de områder, hvor loven ikke er helt så gældende, som den burde, men hvor andre regler styrer, siger han
