Folketingsvalg 2019: Hvordan vil partierne prioritere politiet?

Af Benedicte Rasmussen og Nicolai Scharling

Venstre, retsordfører Preben Bang Henriksen: Flere politifolk til patruljering og indsats i landdistrikterne

Hvordan ser Venstre på politiets rolle og udvikling i de kommende fire år?

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at opprioritere Dansk Politi.  Flere mandskabskrævende opgaver kommer til, herunder indenfor opklaring af økonomisk kriminalitet samt grænseoverskridende tyvebanders hærgen.

Hvilke mærkesager vil Venstre have i forhold til politi og tryghed efter valget?

- Udover enkelte præcise opgaver, der skal opprioriteres, herunder bl.a. økonomisk kriminalitet m.v., så er det vigtigt, at politiet bliver langt mere synlig i de mindre befolkede områder.  De centrale efterforskningsfællesskaber har vist deres værd med den faldende kriminalitet.  Men samtidig med at kriminaliteten generelt er faldet, er utrygheden steget.  Dette paradoks skal vi have gjort noget ved, og derfor skal der allokeres langt flere betjente til patruljering og indsats i landdistrikterne.

Preben Bang Henriksen

Medlem af Folketinget for Venstre

Nuværende ordførerskaber: 

• Grundlovsordfører
• Retsordfører

Genopstiller: Ja

Valgt ind i Folketinget første gang: 2011

Uddannelse: Advokat 

Politistyrken er i de senere år blevet udvidet igen efter flere års fald. I seneste flerårsaftale er aftalt en nettoudvidelse af politistyrken på 150 politibetjente årligt. Pt. tæller politistyrken ca. 11.150 politifolk. Skal den udvikling fortsætte?

- Ja, vi undgår ikke en udvidelse.  Vi har vel kun lige rettet op på det tal, som S efterlod sig i 2015, og nye opgaver kræver nye kræfter.  Den tid, hvor Danmark kan klare sig med en udgift til politiet på ½- delen af resten af Europa, er efter min mening slut.

Hvor står Venstre i forhold til opgaveglidning, altså opgaver, som tages fra politiet og flyttes over til andre myndigheder eller private udbydere?

Opgaveglidning kan være ok, hvis den frigør betjente til centrale politimæssige opgaver. Men den skal have sin fornuft, og det må være en forudsætning, dels at opgaven kan løses lige så godt og billigt som i dag – og samtidig frigive betjente.

I det seneste år har de fleste partier efterlyst nærhed og lokal forankring i forhold til politiets indsatser. Hvor står Venstre i den forbindelse, og hvordan vil partiet i givet fald genskabe den nærhed og lokale forankring?

Samme som besvarelsen af spørgsmål 2. Men lad mig præcisere, at vi ikke vil skabe nærhed og tryghed ved – som socialdemokratiet – at bygge 10 vestlige og 10 politistationer.  Med Venstre bliver det i stedet den operative indsats og ikke murstenene, der skal satses på. Derfor skal der indsættes flere biler til patrulje dvs. synbar tryghed og i øvrigt lavere responstid.

 

Socialdemokratiet, retsordfører Trine Bramsen: Flere politifolk, og teknologi og opgaver til andre faggrupper

Hvordan ser Socialdemokratiet på politiets rolle og udvikling i de kommende fire år?

- Det er rigtigt, at dansk politi har mange vigtige opgaver, der alle skal passes. Vi mener, at nogle af de opgaver f.eks. grænsekontrol kan håndteres med hjælp fra teknologien. Som tv-overvågning og nummerpladescannere. Og andre opgaver kan løses af en anden faggruppe end politibetjenten. Men samtidig skal der flere politibetjente til. Det kommer vi ikke udenom.

Trine Bramsen

Medlem Folketinget for Socialdemokratiet

Nuværende ordførerskaber:

• Retsordfører
• VUC-ordfører

Genopstiller: Ja

Valgt ind i Folketinget første gang: 2011

Uddannelse: Cand.scient.soc

Hvilke mærkesager vil Socialdemokratiet have i forhold til politi og tryghed efter valget?

- Vi vil styrke politiets forebyggende og tryghedsskabende indsatser i lokalområderne. Helt konkret har vi foreslået, at der oprettes 20 nye nærpoliti-enheder fordelt med 10 enheder på hver side af Storebælt. Udover de nye nærpoliti-enheder vil vi oprette mobile politistationer, der sammen med flere moderne landbetjente skal skabe tryghed og sikre en forebyggende indsats i lokalområderne. 

Politistyrken er i de senere år blevet udvidet igen efter flere års fald. I seneste flerårsaftale er aftalt en nettoudvidelse af politistyrken på 150 politibetjente årligt. Pt. tæller politistyrken ca. 11.150 politifolk. Skal den udvikling fortsætte?

- Vi er enige i, at der er behov for flere betjente. Men inden der sættes konkrete tal på, så bør man undersøge, hvor mange betjente, der reelt er behov for, for at sikre polititilstedeværelse i hele landet. For vi har set, at der ikke er dækning i hele Danmark, og vi mener det er afgørende for den lokale tryghed, at der er politifolk, uanset hvor i landet man bor.

Hvor står Socialdemokratiet i forhold til opgaveglidning, altså opgaver, som tages fra politiet og flyttes over til andre myndigheder eller private udbydere?

- Vi er åbne for at nogen opgaver kan løses af andre faggrupper end politibetjenten. Men vi er ikke tilhængere af en privatisering f.eks. private vagtværn i boligområderne, som man f.eks. ser i USA.

I det seneste år har de fleste partier efterlyst nærhed og lokal forankring i forhold til politiets indsatser. Hvor står Socialdemokratiet i den forbindelse, og hvordan vil partiet i givet fald genskabe den nærhed og lokale forankring?

- Mange danskere oplever desværre et mindre synligt politi, hvilket skaber større utryghed for mange. Det er uholdbart.  Vi skal igen have et nærværende politi, der er synligt, tilgængelig og rykker hurtigt ud. Et politi, der har tid til det forebyggende arbejde og som kommer, når der bliver ringet. Derfor er vi kommet med det politiske udspil ”Nærheden tilbage”, hvor vi som nævnt helt konkret foreslår 20 nye nærpoliti-enheder, moderne landbetjente i lokalsamfundene, mobile politistationer og lokalt politi i de socialt belastede og udsatte boligområder.

 

Det Konservative Folkeparti, retsordfører Naser Khader: 600 ekstra politifolk og mere nærhed

Hvordan ser Konservative på politiets rolle og udvikling i de kommende fire år?

- Det Konservative Folkeparti mener, at politiet skal tilføres 600 ekstra betjente i næste periode. Vi er nået et godt stykke, idet vi uddanner langt flere betjente i dag, end vi gjorde for blot få år siden. Faktisk så optog vi sidste år flere politielever end vi gjorde i årene 2012, 2013, 2014 tilsammen.

Naser Khader

Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti

Nuværende ordførerskaber:

• Forsvarsordfører
• Indfødsretsordfører
• Integrationsordfører
• Kirkeordfører
• Medieordfører
• Menneskerettighedsordfører
• Retsordfører
• Udenrigsordfører
• Udlændingeordfører
• Værdiordfører

Genopstiller : Ja

Valgt ind i Folketinget første gang: 2007

Uddannelse: Cand.polit.

 

Hvilke aftryk/mærkesager vil Konservative have i forhold til politi og tryghed efter valget?
- Det trygge og det nære spiller en vigtig rolle for Det Konservative Folkeparti. I denne regeringsperiode har det været vores mål at få politiet tættere på borgerne med blandt andet flere lokale betjente. Den udvikling vil vi gerne fortsætte. Men vi vil også gerne styrke politiindsatsen mod indbrudskriminalitet. Det er vigtigt, at man som dansker kan føle sig tryg og sikker i sit hjem, uanset hvor i landet man bor.

Politistyrken er i de senere år blevet udvidet igen efter flere års fald. I seneste flerårsaftale er aftalt en nettoudvidelse af politistyrken på 150 politibetjente årligt. Pt. tæller politistyrken ca. 11.150 politifolk. Skal den udvikling fortsætte?

- Det mener vi bestemt. Politiet er en af grundstenene i et samfund, og derfor er antallet af betjente også af stor vigtighed. Allerede nu optages der langt flere politistuderende end i de foregående år, så det tegner godt. Derudover mener vi, at der bør prioriteres 600 ekstra betjente til at styrke politiet i den næste periode.  

Hvor står Konservative i forhold til opgaveglidning, altså opgaver, som tages fra politiet og flyttes over til andre myndigheder eller private udbydere?

- Politiets håndtering af både rocker- og bandekonflikten, bevogtning af potentielle terrormål samt grænsekontrol har trukket store veksler på betjentene. For at løse behovet har vi øget optaget af politielever, men vi har også valgt at oprette en ny uniformeret medarbejdergruppe i politiet - de såkaldte politikadetter. De skal ikke løse politiets kerneopgaver, men andre vigtige opgaver, som eksempelvis bevogtning, grænsekontrol, transport og udsendelser.

- Politikadetternes kortere uddannelse betyder, at flere betjente hurtigt kan komme tilbage til deres politikredse og til arbejdet og dermed styrke trygheden for den enkelte borger.
 

I det seneste år har de fleste partier/retspolitikere efterlyst nærhed og lokal forankring i forhold til politiets indsatser. Hvor står Konservative i den forbindelse, og hvordan vil partiet i givet fald genskabe den nærhed og lokale forankring?

-  Nærhed er lig med tryghed, og det er meget vigtigt for Konservative, at borgerne føler sig trygge. Danmark er et lille land, og vi skylder, at alle danskere kan føle sig trygge, ligegyldigt hvor i landet de bor. Gennem de seneste par år har vi, med forsvarets og hjemmeværnets bistand, fået 250 betjente frigjort, så betjentene er kommet tilbage i egne kredse. Og der er kommet 150 flere betjente til det lokale politiarbejde. Det er vigtige resultater.  

- Men det betyder ikke, at vi er færdige. Vi ønsker 600 flere betjente i den kommende periode, så vi kan få endnu flere danskere til opleve nærhed fra politiet.

 

Socialistisk Folkeparti, retsordfører Karsten Hønge: Udvidelse af politistyrken og politifolkene skal selv spørges om opgavefordeling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karsten Hønge

Medlem af Folketinget for SF

Nuværende ordførerskaber:

• Beskæftigelsesordfører
• Færøerneordfører
• Grønlandsordfører
• Grundlovsordfører
• Landdistrikts- og øordfører
• Politisk ordfører
• Retsordfører
• Transportordfører

Genopstiller: Ja

Valgt ind i Folketinget første gang: 2007

Uddannelse: Tømrer, fagjournalist

 

Hvordan ser SF på politiets rolle og udvikling i de kommende fire år?

- Politiet er gennem mange år blevet brugt som symbolpolitisk værktøj af borgerlige regeringer. Flere opgaver og mindre tid til traditionelt politiarbejde. Da jeg læste fagbladet Dansk Politis artikel om 2.000 færre betjente til politiarbejde var jeg målløs. Det duer ikke at kaste opgaver i hovedet på politiet og bare tro, at det kan løse alting indenfor de samme rammer. Politiet er helt afgørende for at gøre Danmark trygt og sikkert, og det er netop hér at kerneopgaven for politiet ligger. Derfor mener SF, at politiet igen skal prioritere nærhedsopgaverne, hvor det lokale kendskab til nærmiljøet er i fokus.

Hvilke aftryk/mærkesager vil SF have i forhold til politi og tryghed efter valget?

- Politiet skal have mere plads til at prioritere kerneopgaverne til det relationelle arbejde, og til at gøre det, politiet faktisk er uddannet til. Derfor vil vi gennemføre en nærhedsreform, som genskaber nære politistationer og prioriterer tiden og kendskabet til lokalmiljøet. Det skal ske ved en gradvis overgang i politiet fra skrivebordsarbejde til traditionelt politiarbejde. Alle vil afskaffe skrivebordsarbejde, men få vil sige hvordan. Jeg tror det først og fremmest handler om at kigge på de opgaver politikerne har sat politiet til at løse og så sige: hvor mange dokumentationskrav er strengt taget nødvendige? Hvor meget af den tid, vi har bedt politiet bruge på andet end klassisk politiarbejde, er helt nødvendigt? 

Politistyrken er i de senere år blevet udvidet igen efter flere års fald. I seneste flerårsaftale er aftalt en nettoudvidelse af politistyrken på 150 politibetjente årligt. Pt. tæller politistyrken ca. 11.150 politifolk. Skal den udvikling fortsætte?
 

- Det er nødvendigt at udvide styrken som følge af flere og flere krav til politiet, det giver sig selv. Jeg synes bare også, at vi har glemt at spørge helt almindelige politifolk: hvad bruger du din tid på i hverdagen, som du godt kunne tænke dig mindre af? Hvad kunne du godt tænke dig mere af? Hvordan skal vi prioritere politiets opgaver? Jeg er ikke så optaget af hvad mellemlederne synes. Jeg foreslår en arbejdsgruppe med følgende opgave: Hvad mener landets betjente om, hvordan deres opgaver fordeles? 

Hvor står SF i forhold til opgaveglidning, altså opgaver, som tages fra politiet og flyttes over til andre myndigheder eller private udbydere?

- SF er imod borgerlig privatisering af klassiske kerneopgaver. Vi accepterer, at man i helt ekstraordinære situationer udlåner ressourcer i begrænset tid til andre værn. Men vi er kritiske, for det må ikke ende som en glidebane. Udgangspunktet må være det at det er politiet, der løser politiopgaver.
 

I det seneste år har de fleste partier efterlyst nærhed og lokal forankring i forhold til politiets indsatser. Hvor står SF i den forbindelse, og hvordan vil partiet i givet fald genskabe den nærhed og lokale forankring?

- SF vil gennemføre en nærhedsreform af politiet, så det igen bliver det nære og lokale politiarbejde, der skaber trygheden for borgerne i samfundet. Der har været fordele ved at skabe stærkere centralpolitistationer i regioner. Men det lokale arbejde, hvor betjente kommer ud og lærer folk at kende, kører patrulje osv. er nedprioriteret i forbifarten. Politiet skal have tid og rum til det traditionelle politiarbejde, og skal være til stede lokalt. Kerneopgaven skal i fokus.

 

Dansk Folkeparti, retsordfører Peter Kofod: Flere politifolk, mere efteruddannelse og fokus på at beholde de erfarne.

Hvordan ser I på politiets rolle og udvikling i de kommende fire år?

- Det er afgørende, at det høje optag videreføres i næste flerårsperiode. Politiet har været alt for presset i mange år, det skal vi råde bod på, så der kommer betjente nok. 

Peter Kofod

Medlem af Folketinget for DF

Nuværende ordførerskaber:

• Retsordfører

Genopstiller: Nej, er opstillet som spidskandidat til Europaparlamentsvalget

Valgt ind i Folketinget første gang: 2015

Uddannelse: Folkeskolelærer

 

Hvilke mærkesager vil DF have i forhold til politi og tryghed efter valget?

 - Vi skal have flere betjente og bedre muligheder for videreuddannelse og specialiseringer. Og så er vi nødt til at gøre en større indsats for betjente, der skades eller får reduceret arbejdsevne, stadig kan forblive i politikorpset i andre opgaver. 

Politistyrken er i de senere år blevet udvidet igen efter flere års fald. I seneste flerårsaftale er aftalt en nettoudvidelse af politistyrken på 150 politibetjente årligt. Pt. tæller politistyrken ca. 11.150 politifolk. Skal den udvikling fortsætte?

- Ja! Det er helt afgørende, at det øgede optag fortsætter. 

Hvor står DF i forhold til opgaveglidning, altså opgaver, som tages fra politiet og flyttes over til andre myndigheder eller private udbydere?

Vi er åbne over for det, hvis det konkret kan give mening. Det bedste ville jo være, at vi havde politi nok. Vi skal være mere opmærksomme på, at hver gang vi tager en opgave væk (fx fotovognene) så fjernes der nogle mere skånsomme arbejdsopgaver. Det skaber en mindre rummelig arbejdsplads. Det duer ikke på sigt. 
 

I det seneste år har de fleste partier efterlyst nærhed og lokal forankring i forhold til politiets indsatser. Hvor står DF i den forbindelse, og hvordan vil partiet i givet fald genskabe den nærhed og lokale forankring?

 - Vi ser gerne et langt stærkere lokalt politi. Det er godt for forebyggelsen og mange mindre samfund, hvor det lokale politi er fjernet. Det skal rulles tilbage, men det kræver at vi først uddanner flere betjente. 

 

Alternativet, politisk ordfører Rasmus Nordqvist: Lokale indsatser i stedet for grænsekontrol.
 

Hvordan ser Alternativet på politiets rolle og udvikling i de kommende fire år?

- Vi ser politiet som en vigtig medspiller, når det handler om at skabe sikkerhed og tryghed for borgerne. Derfor vil vi netop prioritere flere ressourcer til de nære indsatser, fx for at få bedre opklaringsprocent ved indbrud, i stedet for at vores betjente skal bruge tiden på at kontrollere bilister mellem Danmark og Tyskland

Rasmus Nordqvist

Medlem af Folketinget for Alternativet

Nuværende ordførerskaber:

• EU-ordfører
• Forbrugerordfører
• Forsvarsordfører
• Fredsordfører
• Idrætsordfører
• Iværksætterordfører
• Klimaordfører
• Kulturordfører
• Medieordfører
• Politisk ordfører
• Udenrigsordfører
• LGBTQI-ordfører

Genopstiller: Ja, og er samtidig partiets spidskandidat til Europaparlamentsvalget

Valgt ind i Folketinget første gang: 2015

Uddannelse: Designer

Hvilke mærkesager vil Alternativet have i forhold til politi og tryghed efter valget?

- Vi har et stort ønske om, at politiet tilføres flere midler på særligt to områder: 

1. Flere ressourcer til det nære politi og lokale politiarbejdet, fx så der kommer flere ressourcer til opklaring af indbrud.  Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det kun ca. hvert 15. indbrud, som opklares i dag, og det skal forbedres.
2. Samtidig viser de sidste måneders alvorlige afsløringer om grov og ofte grænseoverskridende økonomisk kriminalitet, at der er behov for at styrke både SKAT og bagmandspolitiet (SØIK).

Politistyrken er i de senere år blevet udvidet igen efter flere års fald. I seneste flerårsaftale er aftalt en nettoudvidelse af politistyrken på 150 politibetjente årligt. Pt. tæller politistyrken ca. 11.150 politifolk. Skal den udvikling fortsætte?

- Først og fremmest skal politiets eksisterende ressourcer bruges bedre og klogere. Vi mener, at det er dårlig omgang med ressourcerne, når betjente skal patruljere langs grænsen. Der er andre opgaver, som er langt vigtigere, fx bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og en styrkelse af det borgernære politi. 

Hvor står Alternativet i forhold til opgaveglidning, altså opgaver, som tages fra politiet og flyttes over til andre myndigheder eller private udbydere? 

- I et vist omfang er det fint for os, hvis andre medarbejdergrupper inden for politiet overtager opgaver fra de politiuddannede. Fx administrative opgave og ”skrivebordsarbejde”, så de politiuddannede kan bruge mere af tiden på gaden eller i andre opgave, som der er brug for flere ressourcer til at løse.

I det seneste år har de fleste partier efterlyst nærhed og lokal forankring i forhold til politiets indsatser. Hvor står Alternativet i den forbindelse, og hvordan vil partiet i givet fald genskabe den nærhed og lokale forankring? 

- I stedet for at bruge politiressourcer på grænsekontrol vil vi hellere prioritere at sikre borgernes sikkerhed og tryghed ved at styrke det nære politi i landdistrikterne. I byerne vil vi også prioritere en bedre nærpoliti-indsats. Fx vil vi oprette nærpolitistationer i udsatte boligområder, så man får et mere fastforankret politi med betjente, der kender området og kan skabe relationer til beboerne. Betjente med relationer til lokalsamfundet har en trygheds- og tillidsskabende effekt i gadebilledet og samtidig, kan politiet være en vigtig aktør i den forebyggende indsats, ikke mindst over for unge i risikogruppen.

 

Liberal Alliance, retsordfører Christina Egelund: Styrketal skal følge opgaver, og fokus skal væk fra måltal.

Hvordan ser Liberal Alliance på politiets rolle og udvikling i de kommende fire år?

- En stærk rolle med mere fokuseret brug af ressourcerne til gavn for borgerne.

 Hvilke mærkesager vil Liberal Alliance have i forhold til politi og tryghed efter valget?

- Politiet skal i videst mulige udstrækning bruge tid på kerneopgaven i stedet for at opfylde måltal og bruge tid på unødvendigt bureaukrati.

Christina Egelund

Medlem af Folketinget for Liberal Alliance

Nuværende ordførerskaber:

• Grundlovsordfører
• Politisk ordfører
• Retsordfører

Genopstiller: Ja

Valgt ind i Folketinget første gang: 2015

Uddannelse: Studeret tre år på Lettres Modernes i Paris, arbejder som selvstændig

 Politistyrken er i de senere år blevet udvidet igen efter flere års fald. I seneste flerårsaftale er aftalt en nettoudvidelse af politistyrken på 150 politibetjente årligt. Pt. tæller politistyrken ca. 11.150 politifolk. Skal den udvikling fortsætte?

- Der har i de forgangne år været behov for en udvidelse af politistyrken. Vi skal løbende følge om politikapaciteten svarer til behovet.

 Hvor står Liberal Alliance i forhold til opgaveglidning, altså opgaver, som tages fra politiet og flyttes over til andre myndigheder eller private udbydere?

- Det kan være fornuftigt, fordi betyder, at politifolk kan bruge tid på egentlige politiopgaver, mens sådan noget som eksempelvis fangetransporter kan udføres af private.

 I det seneste år har de fleste partier efterlyst nærhed og lokal forankring i forhold til politiets indsatser. Hvor står Liberal Alliance i den forbindelse, og hvordan vil partiet i givet fald genskabe den nærhed og lokale forankring?

- Borgerne skal vide sig sikre på, at politiet er der for dem. Det er nærhed, at politiet er til for borgerne og at politiet kan tage sig af eksempelvis borgernær kriminalitet i stedet for at bruge tid på unødvendigt bureaukrati.

 

 

Enhedslisten, retsordfører Søren Søndergaard: Genskabelse af bachelor-uddannelse, flere kriminalpræventive indsatser og lokal tilstedeværelse.

Hvordan ser Enhedslisten på politiets rolle og udvikling i de kommende fire år?

- Løkke-regeringerne har belastet politiet til det yderste. Man har fra starten af 2016 indført en symbolpolitisk stikprøvevis paskontrol, hvis resultater slet ikke står mål med de enorme ressourcer, man har brugt på den, og den enorme overarbejdsbelastning, man har givet politiet. Paskontrollen blev angiveligt indført på grund af et stort antal asylansøgere, der dog ved grænsekontrollens indførelse allerede var aftaget i forhold til situationen i september 2015. Paskontrollen forhindrer ikke nogen i at søge asyl i Danmark, eftersom enhver på grænsen kan gå hen til en repræsentant for politiet eller hjemmeværnet, hvorefter de danske udlændingemyndigheder vil skulle behandle asylsagen. Enhedslisten mener, at der er brug for en kontrol med grænsen for at forebygge og retsforfølge fx menneskehandel og narkosmugling, men den type grænsekontrol skal ikke ske ved stikprøvevis kontrol på grænsen med ved baglandspatruljer og andet.

 - Der er siden terrordrabene i København i februar 2015 anvendt enorme ressourcer på fysisk bevogtning af jødiske bygninger i København. Enhedslisten ønsker den bedst mulige beskyttelse af det jødiske og andre etniske og religiøse mindretal i Danmark, men foreslår, at man ser på, om den beskyttelse kan opnås ad teknisk vej og med mindre mandskabskrævende midler. I det omgang bevogtningen af jødiske institutioner kræver mandskab, er det efter Enhedslistens opfattelse en politiopgave. Enhedslisten ønsker militæret væk fra bevogtningsopgaver i Københavns gader, så den bevogtning, der måtte være nødvendig, varetages af politifolk, der er uddannet til at have med civile borgere at gøre – ikke af soldater, der er uddannet til krigsførelse.
 
- Enhedslisten ønsker, at politiets ressourcer i højere grad bruges på kriminalpræventivt arbejde og på nærpolitiopgaver. Det sidste skal gælde både i landdistrikter og i udsatte boligområder i byerne. Se også svaret på spørgsmål 5.

 

Søren Søndergaard

Medlem af Folketinget for Enhedslisten

Nuværende ordførerskaber:

• EU-ordfører
• Idrætsordfører
• Kulturordfører
• Medieordfører
• Retsordfører
• Udlændingeordfører

Genopstiller: Ja

Valgt ind i Folketinget første gang: 1994

Uddannelse: Svejser og skibsbygger

 

 

Hvilke aftryk/mærkesager vil Enhedslisten have i forhold til politi og tryghed efter valget?

 

- Enhedslisten ønsker, at politiuddannelsen igen bliver opkvalificeret, så den afskaffede professionsbachelor-uddannelse genetableres. Danmark har mere end nogensinde brug for et veluddannet politi med en bred vifte af kompetencer. Enhedslisten ønsker politikadet-uddannelsen afviklet og afskaffet – men på en sådan måde, at de nu uddannede politikadetter får et fair tilbud om at tage den fulde politiuddannelse. Som nævnt er det kriminalpræventive arbejde og nærpolitiindsatsen helt afgørende vigtigt for Enhedslisten.

 

Politistyrken er i de senere år blevet udvidet igen efter flere års fald. I seneste flerårsaftale er aftalt en nettoudvidelse af politistyrken på 150 politibetjente årligt. Pt. tæller politistyrken ca. 11.150 politifolk. Skal den udvikling fortsætte?

 

- Dansk politi står – også hvis man, som Enhedslisten ønsker, dropper mandskabskrævende og symbolpolitiske tiltag som paskontrollen og Udrejsecenter Lindholm – over for enorme udfordringer. F.eks. når det gælder efterforskning og opklaring af indbrud, som det senest har været fremme. Derfor vil Enhedslisten ikke på forhånd hverken udelukke en udvidelse af politistyrken eller lægge sig fast på en årlig udvidelsestakt flere år frem i tiden. Meget vil afhænge af, om man forstår at give dansk politi så gode arbejdsvilkår, at de mennesker, vi bruger penge på at uddanne, også ønsker at blive i politiet. Hvis politiet er en god arbejdsplads, hvor medarbejderne bliver i mange år, er behovet for flere nyuddannede mindre.

 Hvor står Enhedslisten i forhold til opgaveglidning, altså opgaver, som tages fra politiet og flyttes over til andre myndigheder eller private udbydere?

- Meget tyder på, at meget f.eks. kontorarbejde og køreprøvearbejde, som tidligere blev varetaget at politiuddannet personale, i dag er overtaget af andre medarbejdergrupper. Der er grænser for, hvor megen yderligere opgaveglidning der kan finde sted. Det er også vigtigt, at politiet er en rummelig arbejdsplads, så politifolk, der f.eks. er skadet af belastende og risikofyldt arbejde, kan finde en hylde i politiet, hvor de for en tid eller måske resten af ansættelsen kan arbejde på mere skånsomme betingelser. Politiet varetager en myndighedsopgave, og Enhedslisten er generelt skeptisk over for private aktørers overtagelse af myndighedsopgaver. Enhedslisten er modstander af, at hjemmeværn eller professionelle soldater indgår i paskontrol eller bevogtningsopgaver af civile lokaliteter. Det er politiet – ikke hjemmeværnet eller militæret – der er kvalificeret og uddannet til professionel kontakt med civile borgere, og soldater på grænsen eller i Københavns gader sender et helt forkert signal til befolkningen.

I det seneste år har de fleste partier efterlyst nærhed og lokal forankring i forhold til politiets indsatser. Hvor står Enhedslisten i den forbindelse, og hvordan vil partiet i givet fald genskabe den nærhed og lokale forankring?

 - Det er afgørende vigtigt for borgernes følelse af tryghed i landdistrikterne, at det synlige politi ikke bare er en patruljevogn, der med lange mellemrum kører forbi fra en politistation, der ligger 50 km væk. Det er vigtigt med synligt nær-, lokal- og landpoliti, der har den tætte borgerkontakt og personkendskab til både lovlydige og mindre lovlydige borgere. Derfor skal der investeres i lokalpoliti i landdistrikterne.

- For forebyggelse af konflikter og kriminalitet (herunder alvorlig bandekriminalitet) i udsatte boligområder er tilstedeværelsen af nærpoliti med tæt personkendskab og fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde helt essentiel. Også det vil være et satsningsområde, hvis Enhedslisten får indflydelse på fremtidige flertalsaftaler om politiets økonomi.

DANSK POLITI har inviteret De Radikale Venstre til at medvirke, men har ikke modtaget svar.