Farvel til konsulentpolitiet?

Af Nicolai Scharling

 

Vi har opbygget et konsulentpoliti. Vi driver et konsulentpoliti. Vi er kørt fast med et konsulentpoliti. Jeg kunne så godt tænke mig, at vi kom tilbage til at drive politi i stedet for, men vejen er godt nok lang...

Der er gode dage, og der er dårlige dage.

I Nordsjællands Politi er der, ifølge foreningsformand Lars Jensen, flest dårlige lige for tiden – og for tiden er efterhånden adskillige måneder.
Han har fulgt med i valgkampen, ladet sig interviewe af TV2 og DR, og i det hele taget forsøgt så godt som muligt at forklare, hvorfor lokalt nærvær og opsøgende arbejde er en smuk, fagligt indlysende og rigtig tanke, men som for længst er død og begravet under sagsbunker og åndenød.

- Vi har et konsulentpoliti. Vi har opbygget et konsulentpoliti. Vi driver et konsulentpoliti. Vi er kørt fast med et konsulentpoliti. Jeg kunne så godt tænke mig, at vi kom tilbage til at drive politi i stedet for, men vejen er godt nok lang, siger han.
 

- Vi sukker efter at få lov til at lave politiarbejde, vi har så svært ved at se borgerne i øjnene, og engagementet er rigtig mange steder blevet kvalt, fortsætter han. Det er, ifølge Lars Jensen, et konsulentpoliti, der kører en mobil politistation til Farum i to dage, og bagefter jubler over, hvor glade borgerne er. - Hvad så med de øvrige 363 dage. Det er plaster og brandslukning. Hvis borgerne er glade, så er det netop et tegn på, hvor meget nærværet af politi i øjenhøjde betyder, siger han.

Indbrud og 20 nye stationer
Vi returnerer til Lars Jensen og hans frustrationer.
Men først den overståede valgkamp, eller rettere politiets rolle i valgkampen.

Den viste sig i første uge – og stod i det lokale politis tegn.
Socialdemokratiet, og formentlig kommende statsminister, Mette Fredriksen spillede således ud med, at der skal oprettes 20 nye lokalpolitistationer.
Gået på klingen ville de ikke svare på hvor og hvordan. Det måtte vente til efter valget.
Lokalpoliti og borgernærvær var pludselig blevet et buzz-word i den afgørende kamp om midtervælgere.

Henover midten i det danske Folketing var der bred enighed om, at lokal tilstedeværelse af politifolk er vejen frem – ikke mindst fordi opklaringen af indbrud er nede på 5 procent.  Det fremgik som et faktum af debatten, at borgerne har givet op i forhold til politiet på den konto.

Det skal der laves om på, var alle politikere enige i. Bare ikke hvordan eller til hvilken pris.
Valgkamp er kamp om opmærksomhed, og den driver flygtigt videre som en koncentreret lyskegle, hvor alt omkring efterfølgende glemmes i mediemørke.
Da Berlingske i en artikelserie samme weekend dokumenterede, hvilken vej det går med politistationer i Danmark, havde den politiske debat og interesse således flyttet sig mod børnepasning og klima.
Det vakte således ikke den store opsigt, at antallet af politistationer i de seneste fire år er faldet med næsten en tredjedel. Fra 147 og til 108. Eller at langt de fleste af de 11 politistationer, som Fyns Politi eksempelvis skilter med, reelt kun har åbent to timer om ugen eller i værste fald om måneden.

Faktisk er der kun en station på øen for daglige borgerhenvendelser, og det er i Odense. Ingen blev rigtigt stillet til ansvar – eller tog den ledelsesmæssige vinkel. 
 

Vi har et konsulentpoliti. Jeg tror, alle politifolk drømmer om at få et fagligt funderet politi i stedet...

Mundkurv til de øverste
Valget blev udskrevet med en mundkurv til alle ledende skikkelser i centraladministrationen.
Hverken rigspolitichef, politidirektører eller andre ansvarlige må udtale sig frem til, at vi har navnet på en ny justitsminister, og denne har sat sig til rette i stolen.
Alle øverste chefer på politiets område meldte derfor med kort varsel afbud til Folkemødet. De efterlod tomme stole til de debatter, de ellers havde sagt ja til at deltage i. 
Så meget for at folket skal kunne møde og få svar fra de ansvarlige ledere i det offentlige. Hér blev ellers debatteret lokalpoliti mellem forbund og politikere. Men sådan er der så meget.

Ja tak!
Der er altså, ifølge det ny regeringsparti, udsigt til 20 nye lokalpolitistationer i Danmark.
Som Berlingske gjorde opmærksom på, så er lokalstation et vidt begreb og kan dække over en åbningstid på blot to timer om måneden, hvis man går den efter i sømmene.

Det er dog næppe det, hverken Socialdemokratiet har tænkt sig, eller borgerne forventer, når de hører om lokale politistationer.

DANSK POLITI har derfor spurgt en række foreningsformænd i landets politikredse om, hvordan de ser på temaet om lokal tilstede- værelse i deres kreds, og hvad der er muligt.

Det er her blandt andre Lars Jensen fra Nordsjælland kommer ind i billedet.
Han og de nordsjællandske politifolk kunne godt bruge mere lokal tilstedeværelse.

- Det er en super ide med rigtige lokalstationer. Men de skal så også være tilgængelige og åbne. Her i kredsen har vi skåret løbende væk.  Frederikssund er reelt en blindtarm uden den nødvendige lokale dækning. Vi har også lukket Birkerød og Farum, som i den grad kunne have brug for åbne ekspeditioner, hvor borgerne kan møde politifolk, anmelde og komme med tip. Og så er der de udsatte boligområder, hvor nærhed og muligheden for lokalt at møde og opbygge tillid til politifolk er ikke-eksisterende, siger foreningsformanden.

Noget, der dog særligt chokerer mig, er, hvor mange områder vi har, hvor politiet faktisk kun kan komme i indsatsdragt og med fuld rygdækning. Vi er forsvundet ud af hverdagen i de områder.

Alvorlige sager samler støv
Ifølge Lars Jensen har politifolk en stadig dårligere faglig smag i munden, når det handler om at møde borgerne, også i form af positiv kontakt.

- Vi ræser forbi med udrykning. Det er sådan, de ser os. Vi har en digital armslængde, hvis de skal anmelde, og det orker mange forståeligt nok ikke. Vi kan næsten styre anmeldelsesstatistikkerne i positiv retning på den måde.  Jeg ved godt, at det handler om ressourcer, men det handler også om, at vi gennem de seneste år har ladet konsulenterne udvikle politiet og politiarbejdet, og ikke ud fra, hvad der er reelt og godt politiarbejde, siger han.
 

- Det er derfor, jeg siger, at vi har et konsulentpoliti. Jeg tror, alle politifolk drømmer om at få et fagligt funderet politi i stedet, forklarer foreningsformanden. Vi dvæler lige kortvarigt ved ressourcerne og ”konsulentpolitiet”.

I Nordsjælland ligger der pt. adskillige sager brak i så alvorlige kategorier som voldtægt med kendt gerningsmand. Tidsfristerne er røget på børnesager, og et hjemmerøveri med våben ligger pt. på reolen til senere efterforskning.

- Jeg tror aldrig, vi har oplevet det værre, eller at jeg har set mere desillusionerede efterforskere. Hvis vi skal have debatten om lokalt politi og nærvær, så skal vi også have en meget tiltrængt debat om, hvor mange, og det er rigtig mange politifolk, vi reelt skal have. Ellers bliver det bare pseudonærvær til glæde for politikerne a la mobile stationer, siger Lars Jensen.

Døgnåben koster 40 politifolk
Lars Jensen er ikke ene om den holdning.
I Østjyllands Politi sidder foreningsformand Heino Kegel og undrer sig på borgernes og politifolkenes vegne over, at det er lykkedes at slippe afsted med en politistation i en by som Randers, hvor borgerne kun kan henvende sig til politiet inden for sparsomme åbningstider.
- Det har jeg det ikke godt med. Jeg har absolut en dårlig politifaglig smag i munden. Det batter, når politiet er til stede, og borgerne kan møde politiet. Det er godt politiarbejde. Specielt i mere udsatte områder. I dag ser man os næsten kun i ”brynje” og indsatsdragt sådan nogle steder, fortæller Heino Kegel.
 

Ellers ender vi bare med de pseudotiltag, vi kender i dag i forhold til mobile politistationer og kommunebetjente. Altså mød politiet to timer bag Kvickly fredag eftermiddag, tjek!

Han nævner Århus Vest, hvor politistationen godt nok har betjening af borgere i ekspeditionen inden for korte åbningstider hver dag, men hvor det betyder, at politifolkene er bundet til skrivebordet.

- Det koster mindst 30-40 politifolk at have en døgnåben politistation. Det er det regnestykke, politikerne burde kende. Det er prisen. Mindst. Ellers ender vi bare med de pseudotiltag, vi kender i dag i forhold til mobile politistationer og kommunebetjente. Altså mød politiet to timer bag Kvickly fredag eftermiddag, tjek. De politifolk, som kører ud, gør det med hjertet og yder en kolossal og professionel indsats. De gør en forskel med det, de kan og har, men tiden til det er knap, fastslår Heino Kegel.
 

Han er ikke i tvivl om, at politistyrken skal dimensioneres meget anderledes, hvis det lokale politi igen skal blive en del af paletten.

- Vi skal have lokale politistationer og reelt lokalt nærvær og mulighed for positiv borgerkontakt. Det er så vigtigt for vores samfund, for borgerne og for politiet. Det er den fagligt rigtige vej at gå, og det forebygger og skaber tillid. Men politiet skal også dimensioneres derefter. Som det er lige nu, mangler vi politifolk alle steder. I efterforskning, i beredskab, overalt. Alt gøres halvt og med plaster. Så jeg har meget svært ved at se det gode lokale politiarbejde blive andet end en pseudo-dokumentation til ære for politikerne, siger han.

Smukt men pt. utopisk
I Midt- og Vestsjællands Politi så foreningsformand Mogens Heggelund gerne, at de lokale politistationer med døgnåben betjening igen blev en del af Danmarkskortet.

- Det er en smuk og rigtig tanke. Men lad os være realistiske, vi er slet ikke dér i forhold til polititimer. Vi har svært ved bare at have et nogenlunde dimensioneret beredskab. Vi skal bruge 60 politifolk til at holde en station åben som andet end ekspedition. Det er simpelthen ikke inden for skiven, som det ser ud nu. Det ender bare med at blive symbolsk på samme måde, som vi allerede ser det i dag, fastslår han.

Mogens Heggelund synes selv, hans kreds er dækket så godt og geografisk ind, som det er muligt.

- Men det betyder ikke, at vi er i nærheden af borgerne eller ikke holder dem på digital afstand i forhold til anmeldelser. Den positive borgerkontakt findes, og vi har ildsjæle, som gør, hvad de kan, og dækker kommunerne ind. Men alt er selvfølgelig lejlighedsvis og ikke konstant. Vi ved ikke alt, hvad der sker, og vi får nok heller ikke alle vigtige anmeldelser, siger han.

Borgerne ser ikke politiet
I Nordjyllands Politi er foreningsformand Poul Buus helt med på, at det lokale politiarbejde er væk og erstattet af noget, som kan se godt ud i tabeller og som glansbillede.
Men det er, ifølge foreningsformanden, fordi bagsiden af medaljen ikke registreres i statistikkerne, og fordi borgerne og politifolkene har givet op.

- Lokale politistationer, ja tak. Jeg vil sige mere lokal tilstedeværelse faktisk. Jeg har unge her i beredskabet, som står mutters alene i Hjørring midt om natten og ved, at nærmeste hjælp er en time væk. De skal så prioritere, om de skal tage ud til en psykisk syg eller bakse med et værtshusslagsmål uden rygdækning. Og derfor oplever vi også – tror jeg – for første gang nogensinde, at helt unge politifolk går ned med stress, siger han.
 

Ifølge Poul Buus er lokalt politiarbejde og tiden så nødlidende, at det afspejler sig i samfundet og i borgernes tro på og tillid til politiet.

- Vi gør alt halvt og forpustet. Nattelivet med restaurationer, der er underbemandet, flyder mere og mere. Narko iblandt de unge er støt stigende, og prisen på ”god” narko har aldrig været lavere. Den fri- men tryghedsskabende patrulje er ikke-eksisterende. Borgerne ser ikke politiet. De kan derimod bestille en betjent over nettet, der så kommer ud til borgerens bopæl og gør denne opmærksom på, at de skal ringe 114, næste gang de oplever, at nogen kører ”råddent”?, siger han.

- Det er absurd, og jeg vil hellere have, at politikerne forholder sig til den slags, når de taler om lokalt politi. De har sammen med konsulenter været med til at indrette det politi, vi har i dag. Det er blevet meget tydeligt i gadebilledet, at der er mindre tilgængeligt politi. Forretningsdrivende, cafeer, ja alle ved, at der gælder andre regler i dag, for politiet er der ikke, siger han.

- Noget, der dog særligt chokerer mig, er, hvor mange områder vi har, hvor politiet faktisk kun kan komme i indsatsdragt og med fuld rygdækning. Vi er forsvundet ud af hverdagen i de områder. Da jeg kørte i København i 90’erne, var det kun på Christiania, politiet skulle passe på. I dag har vi områder i alle større byer, og de bliver flere og flere. Vi har ikke været dér, vi er der ikke som andet end udrykning, og opgaverne er blevet farligere. Hvornår forstår de ansvarlige, der har indrettet politiet, hvad der er sket, og hvor meget de har tabt?, siger Poul Buus.

20 er for alt for få
I Midt- og Vestjyllands Politi har man gjort mere for at være lokalt åbne og tilgængelige for borgerne  – men geografien i landets største kreds er også anderledes.
 

Her er foreningsformand Henrik Skriver enig i, at den lokale tilstedeværelse gør en markant forskel:
- I vores kreds har vi syv udkørselssteder, der har ekspeditioner. De har åbent mellem 10-14 og 10-17 om torsdagen, så vi har ikke ”fynske tilstande”. Ledelsen og vi har holdt fast i en decentral struktur i modsætning til, hvad Rigspolitiet lagde op til i sin tid. Men vi har byer som eksempelvis Struer og Ikast, som ingen stationer har længere, og hvor borgerne ingen steder har at gå hen. Det er ellers ret store byer. De kunne med rimelighed kræve at få en station, hvis der skal tales om nærhed, siger han.

Ifølge ham kan 20 lokale politistationer ikke rette op på en udvikling, som har fjernet politiet fra borgerne. Tallet skal være meget højere.
- Borgerne kender ikke deres politifolk, og vi kender heller ikke borgerne og de lokale brodne kar. Vores forebyggelsesfolk gør, hvad de kan, men på begge sider af ekspeditionsskranken går noget nærhed tabt. Vi kender ikke lokalområderne på samme måde som før. Derfra hvor man kører ud, er der nok øget fokus, men ikke i de områder, hvor man ikke har udkørselssteder. Hvis der skal være en mere dybdegående og forebyggende indsats og hurtigere respons i yderområderne, så skal vi fysisk tættere på igen, siger Henrik Skriver.

Helst ikke politiske pseudostationer
Hos Sydsjællands- og Lollands Falsters Politi frygter foreningsformand John Hansen mest den politiske indblanding.

- Der bliver foreslået, at 20 nærstationer skal tilbage. Jeg mener, at man skal lade politiet selv afgøre, hvor de skal være, og hvad der giver værdi. Ellers bliver det bare pseudo. Hvad giver mening? Det er dét, der er vigtigt, siger John Hansen.

- Jeg tror tit, politikerne glemmer, hvad det egentlig kræver. Hvis vi skal genåbne nogle nærstationer med beredskab 24/7 365 dage om året. Der blev for eksempel foreslået af en lokal politiker, at man for eksempel genåbnede stationen i Nakskov som døgnstation, og man skal indtænke, hvor mange ekstra politibetjente det kræver, og hvad det får af værdi, fortsætter han.

For John Hansen er det vigtigste, at politifagligheden får sidste ord, særligt i en tid hvor politifolk kommer på 12-timers tjeneste, og tilgodehavende ferie bliver inddraget.