Nyhed

SØIK mister ansatte, erfaring og kompetencer – tillidsværket er bekymret for fremtiden

Der er stort personalemæssigt gennemtræk i SØIK. Sådan har det været gennem flere år. Det betyder tab af vigtige erfaringer og kompetencer i en afdeling, som efterforsker de tungeste og mest komplicerede sager inden for økonomisk og international kriminalitet. Fremadrettet bliver det formentlig ikke nemmere at rekruttere og fastholde politifagligheden, når SØIK fra årsskiftet bliver en del af den nye, nationale efterforskningsenhed, NSK, lyder det fra tillidsrepræsentanter i SØIK.

Skilt ved SØIK på Vesterbro

Af Karina Bjørnholdt

Klaus Jensen og Frank Lund Nielsen er tillidsrepræsentanter for politipersonalet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). DANSK POLITI har sat dem stævne i forbindelse med, at SØIK fra årsskiftet bliver en del af den nye Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Nedlæggelsen af SØIK som selvstændig afdeling vækker panderynker hos tillidsværket af flere årsager, som vi har bedt dem om at uddybe.

Hvad betyder det helt konkret for SØIK, at I bliver en del af NSK?
- Det betyder, at alle medarbejdere – politifolk, akademikere, administrative og anklagere – flyttes med deres opgaver til NSK. På nær 12-14 anklagere og administrative, der skal til den ny SSK, Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, der oprettes i forbindelse med NSK. Men ret meget mere ved vi desværre ikke p.t., og det skaber naturligvis en stor usikkerhed, siger Klaus Jensen og Frank Lund Nielsen.

Hvorfor er I bekymret for fremtiden som en del af NSK?
- Det er vi af flere årsager. Dels må vi nok forvente, at nedlæggelsen af SØIK betyder, at den entydige fokus, der har været i SØIK i retning af den tunge økonomiske og internationale kriminalitet, fremadrettet bliver et mindre fokuspunkt i en stor organisation, og det skaber en bekymring for områdets fremtid.

- Dels er SØIK’s sagsområde meget tungt og temmelig intetsigende for de fleste politifolk. Situationen er, at vi er ualmindeligt pressede både i forhold til at fastholde vores erfarne efterforskere og de kompetencer, de besidder, og i forhold til at rekruttere nye, kvalificerede efterforskere. Vi har i SØIK gennem de seneste fem-seks år oplevet en meget stor udskiftning af personalet, samtidigt med at vi er vokset kraftigt ud fra et politisk ønske. I dag er vi omkring 230 ansatte i SØIK, og heraf cirka 100 polititjenestemænd. Alene siden den 1. januar 2019 er der ansat 57 polititjenestemænd m/k, og i samme periode har mere end 35 forladt os, fortæller de to tillidsrepræsentanter.

Alene siden den 1. januar 2019 er der ansat 57 polititjenestemænd m/k, og i samme periode har mere end 35 forladt os. Det er voldsomme tal, og hver gang en kollega forlader os, taber vi erfaring og kompetencer – nogle gange meget erfaring og megen kompetence.
Klaus Jensen og Frank Lund Nielsen, tillidsrepræsentanter i SØIK

Taber vigtig viden og kompetencer

De uddyber:
- Det er voldsomme tal, og hver gang en kollega forlader os, taber vi erfaring og kompetencer – nogle gange meget erfaring og megen kompetence. Og hver gang, der ansættes en ny kollega, starter vi forfra med en årelang proces i forhold til opbyggelse af erfaring og kompetencer. Det koster kræfter for organisationen og for kollegaerne, ligesom kolleger med ganske kort tids erfaring på området i stigende grad sættes til at oplære de nyankomne. Det er ikke optimalt. Vores frygt er, at det ikke bliver nemmere at fastholde og rekruttere, hvis det store fokus, der er på afdelingen, mistes, og området nu bliver del af et helt ubeskrevet blad som NSK, siger Klaus Jensen og Frank Lund Nielsen.

Hvad bygger i denne frygt på?
- Afgangen af personale tager til i styrke, og det er som om, det ikke interesserer andre end de kollegaer, der sidder tilbage med udsigten til yderligere opgaver. Uvisheden omkring fremtiden har snart stået på i to år, og det har sat sine tydelige spor blandt personalet, og dét i en grad, hvor der skal ikke meget mere til, før det for alvor vil kunne mærkes på produktivitet og ikke mindst kvalitet af de sager, der produceres. Udsigten til at skulle skifte arbejdsplads og manglende information om fremtiden for den enkelte, selvom den her på det sidste så småt er begyndt at komme, samtidig med at der er en massiv interesse for vores personale andre steder fra – for eksempel fra den finansielle sektor – skaber i den grad grobund for overvejelser hos mange om alternativer til politiet. Nogle agerer også på det, siger Klaus Jensen.

Uheldig spiral

Klaus Jensen, TR i SØIK
- Vores frygt er, at det ikke bliver nemmere at fastholde og rekruttere, hvis det store fokus, der er på afdelingen, mistes, og området nu bliver del af et helt ubeskrevet blad som NSK, siger tillidsrepræsentanterne Klaus Jensen (billedet) og Frank Lund Nielsen.

Klaus Jensen fortsætter:
- Rekrutteringen er helt klart blevet sværere. En stor del af de ansøgninger, der i de senere år er kommet til politistillinger i SØIK, har tydeligt båret præg af et ønske om ”flugt” fra dårlige arbejdsforhold andre steder i politiet. Det har SØIK nydt godt af, og det er lykkedes at ansætte et stort antal nye efterforskere, men også efterforskere der ikke nødvendigvis har haft de ønskede kompetencer. SØIK’s rekrutteringsgrundlag er jo landets politikredse, og primært fra kredsenes efterforskningsafdelinger for økonomisk kriminalitet, men flere af disse afdelinger har selv svært ved at rekruttere folk. Det økonomiske område kræver interesse, og hvis vi skal lære politifolk op, der ikke har arbejdet med økonomisk kriminalitet tidligere, så er det en meget stor og langvarig opgave. Det er en uheldig spiral.

De to tillidsrepræsentanter forklarer, at det derfor ofte er de samme kollegaer, der må stå for de store og mere komplekse sager.

- Sagsområdet bliver stadig mere kompliceret at efterforske, der stilles stadig større krav til kollegaerne, og det slider på den enkelte. Selvom det er politiarbejde, man ånder for, så opstår hos mange helt naturligt overvejelser om politiet som fortsat arbejdsplads, når der så oveni købet med jævne mellemrum kommer gode tilbud andre steder fra. Vi har mistet mange dygtige efterforskere, der egentlig helst ville være blevet i politiet. Hvis ikke politiet evner at sikre de nødvendige kompetencer hos politiefterforskerne, og vi samtidig oplever et mindre fokus på området, så vil man blive presset til endnu større fokus på de nemme sejre. Vi skal nok stadig gå i retten og få folk dømt, men det bliver med sager, der fra start til slut er ”skåret til”, så de er til at håndtere. Det er hverken samfundsmæssigt smart eller tilfredsstillende rent fagligt. Man vil gerne være stolt over det produkt, man afleverer, men stoltheden er under udfordring, konstaterer Klaus Jensen og Frank Lund Nielsen.

Uddannelse hele livet

I SØIK er der traditionelt gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Det må vel stadigvæk være et trækplaster for såvel rekruttering som fastholdelse af medarbejdere?

- Det er korrekt, at vi i SØIK har muligheder for at melde os til alle relevante kurser, som afholdes i regi af Rigsadvokaten samt for eksterne, erhvervsøkonomiske uddannelser eller relevante kurser på Politiskolen. Sidstnævnte har der dog ikke været nogen af i mange år, hvilket nok også er en del af problematikken omkring hele den økonomiske efterforskning i dansk politi. Men vi oplever også i SØIK, som i politikredsene, at driften presser på, og selvom ønsket hos ledelsen til at sende sine medarbejdere på efter- og videreuddannelse fortsat eksisterer, så er betingelserne for deltagelse i uddannelse skåret så meget ind til benet, at det i sig selv sætter begrænsninger. De seneste år har vi desuden oplevet indskrænkelser i uddannelsesmulighederne, hvilket ikke gør vores fastholdelses- eller rekrutteringsmuligheder bedre.

- Unge mennesker ønsker i dag at uddanne sig hele livet, og hvis vi ikke opfylder det som arbejdsplads, er de hurtigt videre, og resultatet er igen, at politiet mister kompetencer og viden. Politijobbet er ikke nødvendigvis for livet længere, og når SØIK ikke længere eksisterer som en selvstændig afdeling, frygter vi, som nævnt, begrænsninger i uddannelsesmulighederne, siger Klaus Jensen og Frank Lund Nielsen.

Katastrofe hvis økonomien forringes

De to tillidsrepræsentanter er desuden bekymret for den fremtidige økonomiske situation for SØIK som en del af NSK:

- SØIK’s sagsområde er videnstungt, og der har i SØIK, et langt stykke ad vejen, været økonomi til at opbygge kompetencer, der kan følge med kriminaliteten. Vi ved ikke, om den nødvendige økonomi fortsat vil være øremærket os, når vi bliver en del af NSK, eller om den nu skal spredes ud til hele NSK. Politidirektør for NSK, Lasse Boje, kunne ikke svare, da han for nyligt besøgte os i SØIK. Det vil være en katastrofe for vores efterforskningsområde, hvis økonomien forsvinder. Er SØIK ikke helt med i top inden for efter- og videreuddannelse, kan vi ikke løfte de helt tunge sager, der alt andet lige vil fortsætte med at komme. Det bliver konsekvensen. Så vil vi, som en del af NSK, få alle gråzonesagerne, mens den rigtig tunge økonomiske kriminalitet bliver tæt på gratis, hvis vi skal sætte det lidt på spidsen. Det er vores bekymring, siger Klaus Jensen og Frank Lund Nielsen.

Håber på synergieffekt – men mangler mange svar

Er det med jeres øjne slet ikke noget positivt ved, at SØIK bliver en del af en national efterforskningsenhed?

- Selvom vi nok ikke helt forstår, hvorfor man nedlægger en så markant afdeling som SØIK, og med de, set med vores øjne, betydelige risici, der ligger heri for den tunge økonomiske efterforskning, har vi da også de positive briller på. Vi håber på, at der vil opstå nogle synergier ved at have til huse sammen med for eksempel SEØ (Særlig Efterforskning Øst). Det har vi oplevet ved tidligere samarbejder. SEØ efterforsker mere fremadrettet end os, mens vi har et bedre blik for de økonomiske elementer i en sag. På den måde kan der måske skabes nogle synergi-
effekter, hvis samarbejdet bliver tættere. Måske kan vi også håbe på en bedre it-understøttelse.

- Men vi mangler stadig at se den endelige organisering og få svar på alt, lige fra de faglige spørgsmål til de bløde værdier, der alt andet lige er afgørende for, om den enkelte medarbejder ser en fremtid i politiet. NSK skal altså være på plads lige om lidt – til årsskiftet – så vi synes, det er helt legitimt, at vi lufter vores bekymring og efterlyser nogle svar, slår Klaus Jensen og Frank Lund Nielsen fast.

Det laver SØIK i dag

• Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) behandler sager om særlig økonomisk kriminalitet, hvor der formodes at være begået en økonomisk forbrydelse af et betydeligt omfang, som led i organiseret kriminalitet, ved anvendelse af særegne forretningsmetoder eller som på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

• SØIK behandler også internationale straffesager, for eksempel om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet, hvor efterforskningen og strafforfølgningen forudsætter særlig viden og indsigt i de udenlandske forhold, og at der etableres et samarbejde med myndigheder, institutioner og organisationer i andre lande.

• SØIK modtager og analyserer desuden underretninger om hvidvask og finansiering af terrorisme og foretager opsporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminalitet m.v.

Kilde: SØIK

 

 

Det er allerede i dag svært at rekruttere og fastholde efterforskerne i SØIK, og bekymringen hos tillidsværket er, at det bliver endnu sværere, når SØIK fra årsskiftet bliver en del af NSK – formentlig uden skærmede ressourcer til for eksempel efter- og videreuddannelse til SØIK’s videnstunge efterforskning.

- Vores frygt er, at det ikke bliver nemmere at fastholde og rekruttere, hvis det store fokus, der er på afdelingen, mistes, og området nu bliver del af et helt ubeskrevet blad som NSK, siger tillidsrepræsentanterne Klaus Jensen (billedet) og Frank Lund Nielsen.