Første samlede overblik over voldtægtssager

Af Nicolai Scharling

Politiets håndtering af voldtægtssager og straffesystemets behandling af samme dukker jævnligt op som en varm politisk kartoffel.

Undersøgelse på undersøgelse fastslår, at der er kæmpe mørketal af voldtægter, som ikke anmeldes.

Der er åbenbart en frygt for at anmelde, og nogle steder også en tro på, at retfærdigheden ikke vil ske alligevel.

Godt fodret i øvrigt af adskillige historier om ofre for voldtægter, som føler sig dårligt behandlet af systemet eller klager over mødet med et politi, som ikke gav dem den oplevelse eller forståelse, de ønskede.

Voldtægter er en utrolig svær sagstype, dels fordi det ofte er påstand mod påstand, dels fordi de to parter ofte er enige om, hvad der er sket, men har en forskellig opfattelse af, hvorvidt det var et overgreb eller ej.

Objektivt set kan man fastslå, at ja, der var samleje, ja, de gik sammen hjem, ja, de tog tøjet af, ja, de var berusede, men den subjektive oplevelse af, hvorvidt det var et overgreb eller ej kan være meget forskellig.

Der er et meget stort og væsentligt subjektivt aspekt i voldtægtssager.

Vi mangler altså bedre metoder til at få udfoldet ”hvorfor”, så man forstår de objektive spor ud fra parternes subjektive oplevelse. Ellers er der risiko for, at man misforstår betydningen af de objektive fund.

 Objektive fakta fortæller ikke hele historien

Det aspekt er svært at koble sammen med almindelig retspraksis og politiets arbejdsmetode – nemlig at kortlægge objektive fakta.

Kravet til politiet er at kortlægge fakta som hvor, hvornår, hvem, hvad og hvordan.

- Det gør faktisk, at afhøring i voldtægtsager er en meget svær og specialiseret disciplin. Vi mangler altså bedre metoder til at få udfoldet ”hvorfor”, så man forstår de objektive spor ud fra parternes subjektive oplevelse. Ellers er der risiko for, at man misforstår betydningen af de objektive fund, fortæller Louise Oxenbøll, psykolog med tilknytning til politiet og politiuddannelsen gennem flere år.

Hun nævner et eksempel på en sag, hvor en pige i årevis er blevet voldtaget af sin far mandag og torsdag, og i desperation har hun forhandlet sig frem til, at han nøjes med at gøre det om torsdagen.

- I retten lyder det så som om, at hun har accepteret at have sex, fordi hun har foreslået, at de skal have sex om torsdagen. Hun har altså ikke sagt fra, men tværtimod opfordret til det. Men hun har i virkeligheden forhandlet sig frem til en mindre forfærdelig virkelighed. Hun har ikke turdet anmelde eller bede om hjælp, men i stedet har hun forsøgt at minimere skaden. Sådan er det i mange af den type sager. Ofrene giver måske frivilligt oralsex for at slippe for et samleje, de føler sig pressede til, og så videre, fortsætter psykologen.

Louise Oxenbøll har skrevet afsnittene om afhøring af forurettede sammen med dr. psyc. Lotte Krag i den nye fagbog om teori og praksis i voldtægtsager ”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl”. 

Eksperter udgiver selv

Hvor utroligt det end lyder, så har der aldrig været noget samlet vidensgrundlag eller faglitteratur til at undervise politifolk, jurister og andre faggrupper i håndtering af voldtægtssager.

I stedet har man plukket fra undersøgelser og viden fra andre lande og forskellige erfaringer.

Der har aldrig været et samlet overblik eller forsøg på at kortlægge og forstå sagstypen, ofrene, gerningsmændene og vejen gennem systemet.

Det er der nu.

En af redaktørerne bag hedder Tine Søberg, er specialkonsulent i Rigspolitiet, magister i sociologi og har været del af undervisningen i victimologi, kriminologi og kognitiv afhøring på politiuddannelsen, dengang det var en bachelor.

Hun fik ideen til bogen allerede i 2015, men begyndte først det målrettede arbejde med at få den skrevet og indsamlet viden og kapitler fra forskellige fageksperter i 2018.

- Der mangler vidensbaseret og tværfaglig tilgang og praksisnær faglitteratur på området, som passer til vores forhold og omfatter alle parter – politi, anklagemyndighed med flere. Ja, og som faktisk også kan læses af ofre og pårørende, fortæller Tine Søberg.

Hun har redigeret bogen sammen med Trine Baumbach og Linda Kjær og kalder den selv for en nyskabelse.

- Det er en bog, som vi ingen penge tjener på, og som eksperter og forskere har bidraget til gratis og ofte i deres fritid. Bortset fra at forskere er lønnet, og at skrivning er en del af arbejdstiden, så har alle bidraget gratis, fordi de også kan se værdien og nødvendigheden. Det er vi ret stolte af, siger hun. 

Spadestik dybere

For mange vil det det måske overraske, men forskning og litteratur har – bortset fra en kort periode op til og under bacheloruddannelsen fra 2014 til 2018 – fyldt meget lidt i dansk politi. Andre sammenlignelige lande forsker løbende og inddrager resultaterne i undervisning og udvikling af politiets metoder. Det har ikke haft den store gennemslagskraft i dansk politi så vidt, hvor efter- og videreuddannelse også har stået ret stille i en årrække, bortset fra for eksempel kundgørelseskrav om to årlige besøg på skydebanen.

På den måde kan den ny fagbog om voldtægtssager åbne døren for andre lignende fagbøger og vidensbaserede tilgange til uddannelse og efteruddannelse, er håbet.

- Vi har samlet viden og forskning på området, vi forsøger derved at løfte vidennivauet, fortæller Tine Søberg.

Jeg har aldrig mødt en efterforsker, som ikke brænder indædt for at få fanget og sigtet gerningspersonen i de her sager. De vil også gerne lære og blive bedre, og det er måske hér, vi har brug for nytænkning og for at se afhøring i voldtægtssager som en særlig ekspertise.

 Politifolk gør det, de har lært

Hun og Louise Oxenbøll er begge enige i, at der er brug for at se behandlingen af voldtægtssager på en ny måde, og også skabe en ny forståelse hos folk udefra, hvorfor politiet gør, som det gør.

- Jeg synes, at kritikken af politifolkene i de her sager er urimelig, for de gør deres arbejde. De gør faktisk det, de har lært, og de gør det godt og rigtigt efter den almindelige bog. Jeg har aldrig mødt en efterforsker, som ikke brænder indædt for at få fanget og sigtet gerningspersonen i de her sager. De vil også gerne lære og blive bedre, og det er måske hér, vi har brug for nytænkning og for at se afhøring i voldtægtssager som en særlig ekspertise. I Norge er den specialiseret, siger Tine Søberg.

 Brug for en voksen

Louise Oxenbøll supplerer:

- Mange ofre har en oplevelse, som strider med politifolkenes oplevelse af at gøre deres bedste og det rigtige. Det har noget at gøre med det, jeg sagde tidligere, om den objektive arbejdsmetode. Politifolkene vil skaffe beviser. Det skal de, det er sådan, man gør. Hvordan, hvornår og så videre. Men ofte vil ofre for  voldtægter faktisk allerhelst  have bekræftet, at de har været udsat for noget forkert. De har brug for en ”voksen”, som siger til dem, at det er forkert. Men hvis den voksne udspørger dem på en måde, så de selv bliver i tvivl om det, for  objektivt set gik de jo med, de tog tøjet af, og de kæmpede ikke fysisk imod, siger Louise Oxenbøll.

- Alle sager er selvfølgelig forskellige, men rigtigt mange ofre er ikke engang optagede af at få straffet gerningspersonen, det er vigtigere for dem, at myndighederne giver dem ret i, at de er blevet udsat for et overgreb. Vi har derfor brug for forståelse for en ny kontaktetablering hos en del efterforskere. Altså måden de møder ofre på. Vi har brug for, at der bliver rejst flere sager, og vi har brug for, at voldtægter bliver anmeldt, fortsætter hun. 

Vi har derfor brug for forståelse for en ny kontaktetablering hos en del efterforskere. Altså måden de møder ofre på. Vi har brug for, at der bliver rejst flere sager, og vi har brug for, at voldtægter bliver anmeldt til politiet.

Svære og slidsomme sager

Bogen skal som nævnt samle viden og give overblik omkring den tilgængelige viden om voldtægts-
sager, ofre, gerningspersoner og systemets ageren.

Målet med bogen er at gøre alle bedre og klogere på en meget svær sagstype – hvor debatten i det offentlige rum risikerer at blive skinger, fordi der er så mange følelser og mørketal.

Den skal også samle op på viden om forebyggelse og de øvrige muligheder ved siden af straf, som kan hjælpe parterne i sagerne videre. Herunder konfliktmægling.

De her sager er utroligt slidsomme for politiet og for systemet. Fordi de er så svære, og fordi politifolkene let risikerer at blive desillusionerede, da det kan være meget svært at løfte sagerne videre på grund af bevisets stilling og almindelig retspleje. Derfor skal vi blive bedre, siger Tine Søberg.

Kort om bogen

”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl” bidrager med ny viden om, hvordan retsvæsenet kan professionalisere behandlingen af disse komplekse sager yderligere. Antologien er den første af sin slags herhjemme, og henvender sig til professionelle i retsvæsenet og studerende inden for politi, jura, kriminologi, retspsykologi, sociologi samt andre professioner, der kommer i kontakt med parterne i en voldtægtssag. Men antologien er også for den interesserede læser, der gerne vil vide mere om voldtægtssagens mange aspekter. Bogen er udgivet på Djøf Forlag.