Bekymrede foreningsformænd: Beredskaberne er presset til bristepunktet

Af: Karina Bjørnholdt og Anne Nyhus Haurum

2023 har slidt særligt hårdt på beredskaberne, der er stærkt pressede. Det viser en rundspørge til politiforeningernes formænd, som fagbladet DANSK POLITI har foretaget i november. Her svarer 85 procent af foreningsformændene, at de ”i høj grad” oplever, at beredskabet er særligt presset i deres politikreds, mens 10 procent svarer ”i nogen grad”. Over halvdelen svarer, at presset ”i høj grad” er blevet værre i løbet af 2023.

Transporter, måltal og sikkerhedsopgaver belaster

Når man dykker ned i årsagerne til, at beredskaberne gisper efter vejret – og i nogle kredse har gjort det gennem flere år – peges der i forskellige retninger. Én af begrundelserne, der går igen, er de mange arrestanttransporter. En opgave, som politiet i 2023 stort set har overtaget fra Kriminalforsorgen, der ikke selv kan mønstre mandskab til det. Men også en stor stigning i såkaldte sikkerhedsopgaver tærer voldsomt på beredskaberne. Ekstraopgaverne, der skal løses oven i den almindelige drift, tæller blandt andet afgivelser til bevogtning af objekter, grænseopgaver og talrige demonstrationer. Hen over sommeren skete der eksempelvis stribevis af koranafbrændinger landet over, og senest har krigen mellem Israel og Hamas affødt mange demonstrationer.

Seneste nyt

Opdatering 7. december kl. 9.08: 

Denne artikel blev sendt til tryk til fagbladet tirsdag den 5. december. Da var det netop blevet besluttet, at Forsvaret vil genoptage sin bistand med bevogtningsopgaver i København. Det ventes pt. at træde i kraft i midten af december.

På POLINTRA oplyser Rigspolitiet desuden, at det vil blive muligt - via en frivillig ordning - at få udbetalt tilgodehavende frihed i 2023.

Det lyder desuden, at man vil søge afklaring på:

- Politiets varetagelse af arrestanttransporter.

- Sikkerhedssituationen og behov for øget reaktionsberedskab.

- En bedre og mere forudsigelig tjenesteplanlægning. 

Rigspolitiet oplyser, at man forventer, at sikkerhedssituationen vil medføre et yderligere pres på politiets ressourcer ind i 2024.

Slutteligt nævnes også ledelsernes store fokus på at opfylde måltalskravene i flerårsaftalen, inden den udløber ved årsskiftet. Det har betydet, at mange ressourcer er blevet kanaliseret hen til efterforskningsafdelingerne, og beredskabernes vagtplaner flere steder har været så tyndt besat, at selv enkelte sygemeldinger har kunnet vælte planlægningen.

Konstante omlægninger og ingen åndehuller

DANSK POLITI har talt med formændene for politiforeningerne i Østjylland, Nordjylland og Sydsjælland og Lolland-Falster samt på Fyn for at høre nærmere om de udfordringer, de oplever i beredskaberne i deres kredse.

Foreningsformand Anita Frank fortæller, at der i beredskaberne i Østjylland længe har været for få  folk til at dække vagterne ind i forhold til hovedberedskabs­planen samt de ekstra opgaver, der skal stilles mandskab til.

- Kollegerne presses af konstante omlægninger af tjenesten, eksempelvis mange tilkald på dagen på grund af sygdom, fordi vagtplanerne er skåret helt ind til benet. De oplever også konstante forstyrrelser via sms’er og mails med ekstravagter, der skal besættes, siger hun og fortsætter:

- Belastningsgraden er ofte enormt høj på vagterne, fordi der også er lagt ekstraopgaver ind som tilsyn og demonstrationer. Det betyder, at der ikke er tid til at restituere mellem opgaverne, og der er heller ikke den nødvendige tid til sagsbehandling, hvilket kan udfordre kvaliteten i rapporterne.

Færre til flere opgaver og afspadseringspukkel

Foreningsformand i Nordjyllands Politiforening, Poul Buus, nikker genkendende til det billede, der tegnes i Østjylland og i resten af kredsene.

- Hos os bliver vagterne også konstant lagt om og fridage inddraget, og det er blevet værre i 2023 i takt med, at beredskabet er blevet færre til at løse flere opgaver. Vi er nået dertil, hvor det er blevet rigtig træls. Ovenikøbet er der 22 politiårsværk for meget i kredsen, ifølge Rigspolitiets pejlemærke. De skal skæres væk over de næste år, har ledelsen netop meldt ud. Det demotiverer i dén grad kollegerne, der oplever, de har travlt nok i forvejen, siger Poul Buus.

Resultater fra rundspørgen

Fagbladet DANSK POLITI har i november foretaget en rundspørge blandt politiforeningsformændene i politikredsene vedrørende tilstanden i beredskaberne. Rundspørgen viser blandt andet:

• Pres: 85 procent af foreningsformændene svarer, at de "i høj grad" oplever, at beredskabet er særligt presset. 10 procent svarer "i nogen grad".

• Forværring: 90 procent af foreningsformændene svarer, at det ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er blevet værre i 2023 (60 procent svarer ”i høj grad”, 30 procent svarer ”i nogen grad”).

• Påvirket trivsel: 87 procent af foreningsformændene svarer ”ja” til, at det påvirker kollegernes trivsel i en negativ retning.

• Konsekvenser af mistrivsel: 85 procent af foreningsformændene svarer, at det kommer til udtryk hos kollegerne ved, at ”de er demotiverede”. 69 procent svarer, at ”de er stressede”. 62 procent svarer, at ”sygefraværet stiger”, og 46 procent svarer, at kollegerne ”søger orlov eller siger op”.

• Ledelsens håndtering: 53 procent af foreningsformændene svarer, at ledelsen ”i mindre grad” eller ”slet ikke” forsøger at imødekomme udfordringerne. 27 procent svarer, at ledelsen ”i nogen grad” forsøger at imødekomme udfordringerne. 13 procent oplever, at ledelsen ”i høj grad” forsøger at imødekomme udfordringerne.

I første omgang skal der skæres årsværk fra sagscentret, men kommer man til at mangle hænder dér, eksempelvis til arrestanttransporter, vil opgaverne typisk ende hos de kolleger i beredskabet, der den pågældende dag er sat ud til at skriver sager, forklarer foreningsformanden.

- Men de er netop sat ud til at skrive sager, fordi de har mange sager liggende, og så kommer de endnu længere bagud med bunkerne. Det er skruen uden ende, forudser Poul Buus.

Udover afgivelser til grænsen og til København i forbindelse med Israel-Palæstina-demonstrationer samt arrestanttransporter, er det nordjyske beredskab tynget af en stor afspadseringspukkel. Kollegerne er derfor blevet sendt hjem på tvungen afvikling, fordi politikredsen har underskud på budgettet. Derfor har det ikke været muligt at få sin afspadsering udbetalt, hvis man har ønsket det.

- Bedst som kollegerne har været hjemme og afvikle, er de blevet kaldt ind alligevel på grund af sygdom i beredskabet, eller fordi der var brug for dem et andet sted, siger Poul Buus.

Mange uforudsigelige transporter

I Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har beredskabet især været presset af de mange, og ofte lange, arrestanttransporterne til og fra Storstrøm Fængsel.

- Kadetterne er desuden sendt til grænsen, så beredskabet har selv været nødt til at tage sig af transporter, der ofte er kommet med blot en eller to dages varsel. Den uforudsigelighed presser beredskabet meget. Vores reaktionspatruljer er også belastet af mange sikkerhedstransporter af farlige personer, siger foreningsformand Anders Koefoed.

Han fortæller, at selvom ledelsen nu er lykkedes med at få nogle af transportopgaverne skubbet over på andre politikredse, bliver 12-timers vagter ofte løsningen for at få enderne til at nå sammen, ligesom weekendfrekvensen er høj i det sydsjællandske.

- Det slider, når man næsten aldrig har fri i week­enden, siger Anders Koefoed.

Bliver konstant revet i

På Fyn er det i høj grad også de mange arrestanttransporter, der belaster beredskabet voldsomt, da Fyn tæller mange store arresthuse, fængsler og psykiatriske behandlingssteder. Faktisk har Fyns Politi i 2023 kørt flere arrestanttransporter end de jyske kredse tilsammen, oplyser foreningsformand Per Svanegaard.

- Oveni kommer afgivelser til grænsen og til København, og der ikke har været meget sponsering af beredskabet, fordi ledelsen har haft stort fokus på at opfylde målkravene i flerårsaftalen. Det har blandt andet medført, at ledelsen konstant har været på udkig efter, om man kunne overføre kolleger fra beredskabet til mere faste stillinger i efterforskningen, siger Per Svanegaard og tilføjer:

- Konsekvensen er, at beredskabet løber alt for stærkt og hele tiden bliver hevet i. Ofte kører vi med underskud af patruljer ved sygdom, fordi ledelsen ikke vil bekoste et tilkald. Det er jo uudholdeligt for dem, der er på arbejde. Sker der for eksempel et færdselsuheld, mens kollegerne står ude hos en borger, der har haft indbrud, må de afbryde politiforretningen og køre afsted til uheldet.

Mistrivsel i udbredt grad

Den pressede hverdag i beredskabet smitter i høj grad af på kollegerne trivsel. Det slås fast i rundspørgen, hvor 87 procent af foreningsformændene svarer, at de oplever, at det påvirker trivslen i negativ grad. 85 procent sætter kryds ved, at kollegerne i beredskabet er demotiverede og uddyber det med, at der hverken er overskud til at byde ind på ekstravagter eller at yde mere end det nødvendige på en vagt.

Politiforeningernes bud på løsninger

DANSK POLITI har spurgt foreningsformændene, hvad de mener, der skal til for at mindske det voldsomme pres på kredsenes beredskaber. Samlet lyder løsningsforslagene:

• Bedre normering af beredskaberne. Belastningen på vagterne skal mindskes, weekendfrekvensen skal kunne holdes på et tåleligt
niveau, og få sygemeldinger må ikke vælte vagtplanen. Opstår der overskud af folk på en hverdag, kan de sættes ud til sagsbehandling eller sponsering i andre afdelinger.

• Færre arrestanttransporter og/eller bedre planlægning af disse
i samarbejde med Kriminalfor­sorgen.

• Færre måltal og mindre politisk detailstyring.

•Outsourcing af opgaver til andre faggrupper i erkendelse af, at det bliver svært at rekruttere sig ud af problemerne (på grund af små ungdomsårgange og lav arbejdsløshed i samfundet).

• Øget mulighed for frivilligt at
kunne påtage sig betalt merarbejde i aftalte perioder og under ordnede forhold.

• Mere forudsigelighed i vagtplanlægningen og i turnusstillinger.

• Gøre det mere attraktivt for seniorer at blive længere i politijobbet.

Østjyllands Politiforening melder om en stigning i sygefraværet og mistrivsel i beredskabet.

- Der er mange, der slås med psykiske belastningssymptomer som søvnbesvær, tankemylder og dårlig koncentration. Vi oplever på ugentlig basis kolleger, der kommer ind på foreningskontoret, fordi de er ”fyldt op”, og vi henviser flere og flere til Psykologtjenesten, fortæller Anita Frank og fortsætter:

- Flere kolleger end normalt søger også vejledning i forhold til at søge ind på andre uddannelser i forbindelse med orlov, og nogle har sågar opsagt deres stillinger.

I Nordjylland oplever foreningsformand Poul Buus, at der er opstået en ”dem-og-os-kultur” mellem beredskabet og efterforskningen, fordi beredskabsfolkene synes, at det altid er dem, der står først for, når der skal afgives folk til grænsen, til objektbevogtning i København eller køres arrestanttransporter.

- Tryk avler modtryk, og vi har i år oplevet en del flere, der søger og får orlov end normalt. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at det skyldes et presset arbejdsmiljø, for alle har haft noget spændende, der ventede uden for politiet. Omvendt… hvis ens politijob nu var verdensklasse, havde man jo nok ikke set sig om efter noget andet, siger Poul Buus.

Bekymrende at de unge søger væk

Formand i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politiforening, Anders Koefoed, beskriver en udtalt udbrændthed blandt især vejlederne i kredsens beredskaber.

- Særligt for vores kreds er, at vi har mange elever. Det er krævende at være vejleder, især når man selv er helt ung i tjenesten og måske ikke føler sig helt klædt på til opgaven, og mange søger derfor væk. Der mangler kort sagt åndehuller og kompetenceudvikling, siger han.

Han oplever også moralsk stress blandt beredskabs­kollegerne, der ofte frygter at blive kaldt på arbejde, når de endelig har fri.

- Mange har forståelse for, at de skal være fleksible, men de har samtidig en oplevelse af at svigte på hjemmefronten og at være i en konstant klemme.

Sidstnævnte nikker Per Svanegaard fra Fyns Politiforening genkendende til.

- Folk orker ikke at byde ind på ekstraopgaver, når de i forvejen løber for stærkt. Balancen mellem arbejde og fritid er væk. Vi oplever også en del orlovsansøgninger nu, og det er primært unge kolleger, der søger væk. Det er meget bekymrende, siger foreningsformanden.