Nyhed

Alarm fra Nordsjælland: Arbejdsuger på over 70 timer, inddragelse af frihed, omlægninger og weekendvagter i streg

”Folk er udkørte, utilfredse og søger væk fra beredskabet. Situationen er uholdbar.” Sådan lyder det fra såvel fællestillidsmand som hovedarbejdsmiljørepræsentant i Nordsjællands Politi. Især bliver der trukket store veksler på medarbejdere i beredskabet. Friweekender og afspadseringsdage inddrages i stor stil. Trivslen er under pres, og kortidssygefraværet vokser.

Blå blink

Af Karina Bjørnholdt

Niklas Frøkjær kører reaktionspatrulje i beredskabet i Hillerød og er også MIK-gruppefører. I omkring 10 år har hans vagtplan budt på weekendvagt hver anden weekend – lidt oftere under ferieperioder. Det har fungeret fint, så længe han har vidst, at han hver anden weekend har kunnet være der for sin familie.
Men siden foråret er der sket en ændring. Friweekenderne er begyndt at blive inddraget – ikke på grund af pludseligt opståede hændelser, men for at få den almindelige drift til at hænge sammen.
Det fortæller Niklas Frøkjær til DANSK POLITI.

- Da jeg kommenterede det over for min leder, sagde han, at jeg så måtte sætte mig ud til ”vigtig fri”, hvis jeg ville være sikker på at have fri i mine friweekender. Det er jo rent kafkask og udhuler fuldstændigt vores tjenesteplanlægningssystem, hvis min – og andres friweekender – ikke bliver respekteret, medmindre vi gør dem til særligt vigtige fridage på linje med et bryllup eller anden begivenhed, siger Niklas Frøkjær.

Niklas Frøkjær Nordsjællands Politi
- Jeg elsker at arbejde med mine kolleger, at bekæmpe kriminalitet og hjælpe borgerne. Men jeg er rigtig ked af de rammer, der bliver trukket ned over os. Det seneste halve år har det været umuligt at skabe balance mellem arbejds- og familieliv. Det slider, fortæller Niklas Frøkjær fra beredskabet i Nordsjællands Politi. Privatfoto​​​​​​

- Der tages ingen personlige hensyn

Den 44-årige Romeobetjent fortæller, at han elsker sit arbejde, men det seneste halve år har det været umuligt at skabe balance mellem arbejde og familieliv. Han har blandt andet to gange arbejdet fire weekender i løbet af tre måneder, haft to for korte skift i træk og haft 12-timers vagter. Han er også spændt på, hvornår han når de maksimalt 26 årligt tilladte weekendvagter. Hans bud er, at det sker, inden året er omme.

Niklas Frøkjær pointerer, at hvis det var voldsomme eller uforudsete hændelser i kredsen, der havde krævet et ekstra træk på hans kompetencer som Romeobetjent eller MIK-gruppefører, var han med glæde sprunget til – også i sine friweekender. Men den opslidende vagtplanlægning, han har oplevet siden foråret, skyldtes alene, at enderne skulle nå sammen i den daglige drift.

- Vi er ikke nok brikker – sådan føler vi os – til at lukke hullerne. Står du til afspadsering, kan du godt regne med, at du skal arbejde i stedet for. Det hele er blevet meget upersonligt. Ja, arbejdsgiveren må gerne planlægge med 12-timers vagter og for korte skift, men det slider jo voldsomt på én. Der tages ingen personlige hensyn længere, mener Niklas Frøkjær.

Brandslukning og ikke holdbart i længden

Niklas Frøkjærs beskrivelse af hverdagen i det nordsjællandske beredskab er ikke enestående.
Politiforbundet har længe gjort politikere og øverste ledelse opmærksom på, at der generelt i dansk politi er for få politifolk til at løse for mange opgaver. At der løbes for stærkt, og at det går ud over borgerne, opgaveløsningen, den faglige stolthed og ikke mindst arbejdsmiljøet.
Politiforbundets seneste medlemsundersøgelse underbygger også, at politiet er presset på ressourcer, ligesom politifolkene skubber en pukkel af opsparet frihed foran sig på over to millioner timer.

I Nordsjællands Politi er fællestillidsmand og foreningsformand, Lars Jensen, bekymret på sine kollegernes vegne.
- De operative kolleger i vores patruljecentre har haft en ekstra hård sommer med mange omlægninger og inddragelser af frihed. Nogle har kun haft to ugers sammenhængende sommerferie. Jeg har endda et eksempel på en kollega, som i sin anden ferieuge fik en sms på sin private telefon med en vagtomlægning. Det viser, hvor grelt det står til. Samtidigt er kollegerne voldsomt belastet af en høj frekvens af weekendvagter, inddragne fridage, afspadsering, tilkald med videre, beskriver Lars Jensen.

En årsag til, at det nordsjællandske beredskab er presset, er ifølge foreningsformanden, at politikredsen bruger skærmede ressourcer på ”Projekt sund sagsbeholdning” vedrørende sager om økonomisk og personfarlig kriminalitet, fordi det har været et politisk fokusområde.

- Det kan sagtens være fornuftigt at få styr på sagsbunkerne i disse sager. Men når man prioriterer ét område, så ”brænder” det jo bare et andet sted i politikredsen, for vi flytter rundt på et underskud af timer. Det er ren brandslukning og ikke holdbart i forhold til kollegernes arbejdsmiljø, siger Lars Jensen.

Når man prioriterer ét område, så ”brænder” det jo bare et andet sted i politikredsen, for vi flytter rundt på et underskud af timer. Det er ren brandslukning og ikke holdbart i forhold til kollegernes arbejdsmiljø.
Lars Jensen, formand for Nordsjællands Politiforening

Trivslen er udfordret

At det ”brænder” i det nordsjællandske beredskab underbygges af en kort trivselsmåling, som blev gennemført i august i år i politikredsens patruljecentre i Hillerød og Gentofte. Den skete på initiativ af ledelsen, der løbende måler på medarbejdernes trivsel som et ledelsesmæssigt værktøj.
Formand for Nordsjællands Politiforening oplyser, at 68 procent af dem, der svarede på målingen i Hillerød, sagde, at de var meget utilfredse med deres arbejdsforhold. I Gentofte var tallet 43 procent. Hovedarbejdsmiljørepræsentant i Nordsjællands Politi, Niels Erik Nielsen, har tillige skrevet rundt til kredsens arbejdsmiljørepræsentanter for at indhente en status fra dem. De tegner også et billede af et presset arbejdsmiljø i patruljecentrene.  

 

Niels Erik Nielsen
 - Kollegerne føler sig jaget, når de har fri. Flere får det skidt, når tjenestemobilen ringer, for de står i et dilemma mellem at være loyal over for deres leder og arbejdsplads eller at kunne være der for familien, siger Niels Erik Nielsen, der er indsatsleder og hovedarbejdsmiljørepræsentant
i Nordsjællands Politi. Privatfoto

- Det er flere ting i det: Dels har de for travlt, når de er på arbejde, og selvom vagten lyder på 12 timer, plus måske tre timers overarbejde, skal de stadigt holde sig skarpe. Dels ved de aldrig, om de har fri, når de har fri. Om tjenestemobilen ringer, eller der tikker en sms ind, der beordrer dem på arbejde. Det sker alt for ofte, at afspadseringsdage og normudligningsdage inddrages. De frihedsformer er nemlig gratis for ledelsen at inddrage i modsætning til ordinære fridage og tilkald.

Men uanset hvilken form for frihed, der inddrages, slider det jo hårdt på den enkelte kollega og hans/hendes familie, når de endnu engang må aflyse eller melde afbud til en planlagt aktivitet, fortæller Niels Erik Nielsen.

Mange er trætte og udkørte

 - Kollegerne føler sig jaget, når de har fri. Flere får det skidt, når tjenestemobilen ringer, for de står i et dilemma mellem at være loyal over for deres leder og arbejdsplads eller at kunne være der for familien, tilføjer Niels Erik Nielsen

At der trækkes hårde veksler på kollegerne, viser et andet eksempel, som Niels Erik Nielsen fremhæver.
En beredskabskollega mødte ind efter sommerferien for at opdage, at vedkommende var vagtplanlagt med over 80 timer på en uge. Det lykkedes vedkommende at få aflyst en enkelt vagt og kunne derfor ”nøjes” med en arbejdsuge på 74 timer. 

- Det er jo helt uholdbart. Det er ikke så underligt, at flere er begyndt at søge væk fra beredskabet og hen i afdelinger, der har 7-15-vagter. Lykkes det ikke, overvejer flere at søge helt ud af politiet, for de er virkelig trætte og udkørte, beskriver Niels Erik Nielsen.

Det hele er blevet meget upersonligt. Ja, arbejdsgiveren må gerne planlægge med 12-timers vagter og for korte skift, men det slider jo voldsomt på én. Der tages ingen personlige hensyn længere.
Niklas Frøkjær, Romeobetjent i Nordsjællands Politi


Opgaveløsningen lider

Helt dér er Niklas Frøkjær ikke endnu. Men to af hans mangeårige Romeo-kolleger har netop søgt nye græsgange på grund af arbejdspresset. Det kan mærkes i en mindre afdeling som reaktionspatruljen.

- Jeg elsker at arbejde med mine kolleger, at bekæmpe kriminalitet og hjælpe borgerne. Men jeg er rigtig ked af de rammer, der bliver trukket ned over os. Work-life-balancen er rigtig svær lige nu, siger han og fortsætter:

- Hvis der var en anden, god afdeling i politikredsen, som jeg tænkte også kunne være mig, ville jeg søge den, men synes ikke, der er noget andet, der fanger mig. Jeg holder virkelig meget af arbejdet i beredskabet. Jeg synes dog, at opgaveløsningen på gaden er begyndt at lide under, at vi er for få og for pressede. Når det først begynder at gå ud over ens faglige stolthed, har tanken strejfet mig, at man måske lige så godt finde sig noget andet at lave uden for politiet, og hvor man samtidigt får lov til at se sin kone og sine børn.

Flytter rundt på et underskud af timer

Foreningsformand Lars Jensen har allerede drøftet det pressede beredskab og de arbejdsmiljømæssige konsekvenser med kredsens ledelse. Det er sket i samarbejdsudvalget (SU). Hovedarbejdsmiljørepræsentant Niels Erik Nielsen har bedt om at få problematikkerne på dagsordenen på et møde i Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) først i oktober. Ud over trivselsmålingerne i patruljecentrene, indikerer en mindre stigning i kredsens korttidssygefravær også, at det går den forkerte retning med arbejdsmiljøet.

Den umiddelbare løsning på et presset arbejdsmiljø, hvor der løbes for stærkt, er flere politifolk. Pt. mangler der omkring 25 politi- og kadetårsværk i Nordsjællands Politi. Men det kan have lange udsigter, da dansk politi oplever begyndende rekrutteringsvanskeligheder, ligesom det ofte er svært at fastholde medarbejderne, hvis arbejdsmiljøet halter.

Lars Jensen fortæller, at ledelsen prøver at imødekomme presset i Nordsjælland ved at skære ned på patruljerne i det daglige beredskab, ligesom man forsøger at skære ned på antallet af politifolk til fodboldkampe, til afviklingen af Ironman, lukningen af Bakken og lignende begivenheder i kredsen, hvis det er muligt.

- Men i sidste ende handler det jo også om vores egen sikkerhed, så der er en grænse for, hvor få vi kan være på opgaverne. Jeg har foreslået ledelsen, at de måske skulle fokusere lidt mindre på at nedbringe øko-sagsbunker og i stedet sende nogle af de yngre politifolk, der sidder i øko-afdelingen ud at sponsere beredskabet i weekenderne. Men når alt kommer til alt, er der jo tale om nødløsninger, for vi flytter rundt på et underskud af polititimer, siger Lars Jensen.

Kollegerne ved aldrig, om de har fri, når de har fri. Det sker alt for ofte, at afspadseringsdage og normudligningsdage inddrages.
Niels Erik Nielsen,  hovedarbejdsmiljørepræsentant i Nordsjællands Politi

Husk mennesket bag

Romeobetjent Niklas Frøkjær efterlyser mere menneskelighed i tjenesteplanlægningen. 
- Otte timer er ikke bare otte timer i et vagtskema. Der kan altid findes en bedre løsning, hvis der er planlagt med for korte skift eller 12-timers vagter, fordi det er ”nemmest”. Det kræver måske, at vagtplanlæggeren bruger lidt ekstra tid på det og gør sig lidt mere umage for at se mennesket bag brikken, siger han.

Niklas Frøkjær har dog forståelse for, at tjenesteplanlæggerne heller ikke har nemme arbejdsbetingelser:
- De skal planlægge med det billigste, også selvom det er hårdere for os. Det forringer helt klart deres muligheder for at gøre det mere tåleligt for os at køre treholdsskift. Men vi politifolk har sagt ja til en omskiftelig hverdag. Vi har ikke sagt ja til at være arbejdsæsler, der slider os ihjel, siger Niklas Frøkjær.

Læs også: Chefpolitiinspektør: - Nødvendigt at alle bidrager, så beredskabet også får mere tålelige arbejdsforhold