Redaktionens fokus - Måltal - med mere mening og mindre kvantitet

I efteråret 2012 ringede fagbladet DANSK POLITI rundt til politifolk i alle landets politikredse for at høre om deres oplevelse af måltals indflydelse på deres arbejde.

Opslag fra fagbladet DANSK POLITI i efteråret 2012 med kommentarer fra politifolk omkring deres oplevelse af måltalsstyring.

Det var mildt sagt chokerende – og en indgang til parallelvirkelighed, hvor tallene og ikke opgaverne, behov eller faglighed satte dagsordenen.
De sagde blandt andet:

“Når vi nærmer os et måltal, får vi besked på at skifte fokus. 
Det sker til trods for, at der aldrig har været mere narko i omløb, 
og at vi oplever en tendens til, at unge i dag springer hashen over 
og går direkte til hårdere stoffer eller pulvere af en eller anden art. 
Vi har store mængder af tip, som aldrig efterforskes.”
Ansat i Beredskabet

“Antallet af anmeldelser er IKKE faldet, men vi får 
det bare til at se sådan ud, fordi måltallene kræver det. 
Det er klart, når der er halvt så mange politifolk på 
gaden, så optager de også færre anmeldelser."
Ansat i Efterforskningen

“Vi fifler med tallene. Hver gang vi stopper en bilist, 
der er spiritus-påvirket, opdaterer lederen det som 
målrettet indsats med en der gik i fælden."
Ansat i Beredskabet

“Det er som om vi hvert år skal finde en ny måde at trylle med 
sagerne og fifle med tallene på, fordi vores ledelse er på en 
umulig mission."
Ansat i Efterforskningen

“Måltallene har en demotiverende effekt. Når man har nået tallet, 
er der ikke nogen grund til at rejse flere sigtelser, selv om det er muligt."
Ansat i Lokalefterforskning

Også i andre lande....

Tallene var mange steder målet – uanset fornuft eller ej.

Og man lagde indsatsen efter, hvordan man kunne få opfyldt tallene lettest muligt.

November og december var absurde måneder, fordi alt blev sat ind på at opnå årets mål på enkelte områder. Det kunne være sager med selekontrol, så politifolk blev sendt ud på alle tider af døgnet med det ene formål, uagtet hvad der så ellers skete. Kvantitet var afgørende, ikke kvalitet.

Ligeså galt så det ud i Norge og Sverige. Særligt sidstnævnte var gået i selvsving omkring det der hedder ”pinnjakt”.

Tidligere års reelle brug af måltal hører nok til blandt de største syndere, når det kommer til at dræbe arbejdsglæde og faglighed i den offentlige sektor, hvad enten man arbejdede i politiet eller på hospitaler. Meget tillid og arbejdsglæde er ødelagt på den konto.

Men meget er heldigvis også sket siden.

Væk med kvantitet...

I sommerens udgave af DANSK POLITI beskriver rigspolitiet og ledere fra to kredse, hvordan man i dag arbejder med mål og dokumentation.

Det er helt andre og logiske tilgange, hvor kvalitet og faglighed er væsentlige parametre, og hvor operationsplaner, analyser og drift spiller centrale roller.

Der måles ikke stift på tal, men på hvordan politiet løfter givne indsatser.

2018 er første år, hvor rigspolitiet udstikker mål efter en mål og resultatplan, og uden at sætte specifikke kredsmål.

Det giver langt henad vejen mening i forhold til styring og de politiske krav, som hviler tungt over politiet.

Måltal og dokumentationskrav bliver næppe nogensinde elsket blandt de fleste ansatte.

Faktum er bare, at de er et vilkår og krav fra Christiansborg og ministerierne.

Det er for så vidt indblanding i de ansattes faglighed udefra.

Det kan også opleves som en spændetrøje og et tunnelsyn.

Alligevel er det værd at glæde sig over, hvor langt politiet er nået i forhold til 2012, og hvordan der arbejdes kontinuerligt med at tilpasse mål til virkeligheden og de enkelte afdelinger.

At det rent faktisk er hensigten, at mål skal give mening.