facebook twitter
BLOG

Måltal - med mere mening og mindre kvantitet

"2018 er det rent faktisk hensigten at måltal skal give mening"

Læs blog

Politiet måler på en ny måde i 2018

Mål og dokumentation er kommet for at blive i den offentlige sektor. Det er politiske og ministerielle krav til ledelserne. Politikerne vil sætte fingeraftryk og sikre, at de bliver ført ud i livet. Finansministeriet og borgerne skal samtidig vide, hvad de får for pengene. I år er der taget hul på en ny måde at måle på, der gerne skal give mere mening i yderste led. Arkivfoto Chili foto
Målingerne i politiet er blevet strømlinede og beskåret for fedt. I 2018 er de skræddersyede mål til hver enkelt kreds fjernet og erstattet af få og fælles mål fra Rigspolitiets mål- og resultatplan, som er koordineret med Rigsadvokaten. Håbet er at lave konkrete mål, som giver mening helt ud i yderste led.
- Det fjerner bureaukratiet, lyder forklaringen.
  25/6-2018

Mål og dokumentation er kommet for at blive i den offentlige sektor. Det er politiske og ministerielle krav til ledelserne. Politikerne vil sætte fingeraftryk og sikre, at de bliver ført ud i livet. Finansministeriet og borgerne skal samtidig vide, hvad de får for pengene.

Sådan har det længe lydt, men efter en række ”Wild West” år, hvor mange havde fornemmelsen af, at der blev målt bare for at måle, indimellem næsten grotesk, så er målstyringen ved at tage form og blive strømlinet som styringsværktøj. Slut med at måle antallet af håndvaske på hospitaler som et udtryk for hygiejnen, og slut med at politifolk i massevis bliver sendt ud for at skrive færdselsbøder midt om natten på øde landeveje i december for at indfri årets kredsmål om tidsforbrug på færdselssager. Eksempler, på at prioriteringen af mål har været næsten absurd, har der desværre været nok af.

Men den tid er forbi.

Sådan lyder det i hvert fald, når man spørger til politiets nye måde at udstikke mål på.

Målene i politiet skal være ambitiøse og give mening.

Sådan lyder overskriften fra økonomidirektør i Rigspolitiet, Thomas Østrup, og Jess Pilegaard, der er chef for Strategi og Analyse samme sted.

De to har haft en central rolle i udarbejdelsen af ”Mål- og Resultatplan for politiet 2018”, som kom i starten af året, og som har udstukket kursen for de mål, som politiet skal opfylde i 2018. Planen, der i printet version fylder 10 sider, er relativt overskuelig.

Den indeholder mål som kortere sagsbehandlingstider, fokus på vold, våben og voldtægt, også kaldet VVV-sager, færre indbrud og så videre.

Alt i alt færre og mere enkle mål.

I det hele taget er der tale om en forenkling i forhold til tidsligere, fordi der i 2018 ikke er udstukket specifikke mål for hver af landets politikredse. Altså ingen skræddersyede delmål til hver enkelt kreds, som så kunne samles i et landsmål. 

Konkret og gennemskueligt

- Vi har fjernet bureaukratiet, forklarer chefen for Strategi og Analyse.

Målopfyldelsen i kredsene opgøres i stedet i en fælles, elektronisk oversigt, som viser status og udvikling i alle kredse og i landet som helhed.

- Det er vigtigt, hvordan der måles konkret. Hvis det ikke er målbart, giver det ingen mening at sætte det som et mål. Mål bliver demotiverende, hvis ikke de kan opfyldes eller giver faglig mening, fortæller økonomidirektør Thomas Østrup.

Han siger det ikke direkte, men forenklingen handler også om at undgå tidligere tiders meget firkantede jagt på måltal, uden at det nødvendigvis gav mening rent fagligt.

Nu skal det give mening. Det er i hvert fald hensigten, lyder det fra Polititorvet 14.

- Vi måler ikke for at genere folk eller for at detailstyre politiet. Vi måler, fordi det er et styringsværktøj, som skal sikre, at vi opfylder de krav, som politikere og borgere har til politiet, og som skal sikre gennemsigtighed i forhold til vores prioriteringer og ressourceforbrug, fortsætter økonomidirektøren. 

I løbet af efteråret bliver politiets mål- og resultatplan forhandlet på plads mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet. 

Det skal give mening

Mål- og resultatplanen forhandles på plads mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet i løbet af efteråret. Der bliver lavet en kontrakt, baseret på de politiske og ministerielle ønsker, og Rigspolitiet forsøger at give dem form ved at hente viden ind fra egne fageksperter og fra kredsene.

Arbejdet sker i samarbejde med Rigsadvokaten, så der er fælles fodslag, og for at anklagemyndighed og politiet ikke sidder tilbage med mål, som trækker i forskellig retning.

Hele tanken er, at når målene rammer den politiansatte i frontlinjen, så skal de også give mening.

Eksempelvis at tidsfrister på VVV-sager skal sænkes. Det skal ske gennem et større fokus på, at politifolk skal afsætte tid til at skrive sagerne i løbet af deres vagter, og at driftsstyringssystemet giver nærmeste leder et overblik, så sagerne og tidsforbruget bliver løbende prioriteret. 

Æres-gulerod frem for ressource-pisk

Alle kredse skal således opfylde de krav, der udstikkes i mål- og resultatplanen. Der er løbende opfølgning, men til gengæld færre målinger i form af ”så og så mange sager skal der være”. Det handler om at gøre det bedre end sidste år, alt efter kredsens udgangspunkt.

Rigspolitiet leverer detaljeret information til kredsenes ledelser om hvilke kredse, der bidrager mere eller mindre til at nå de fælles mål for dansk politi.

- Det handler om vidensdeling af ”best practice”, altså hvor kan vi lære af hinanden, og hvordan vi bliver bedre. Det er med et positivt udgangspunkt, og ikke for at slå hinanden i hovedet, siger Jess Pilegaard.

Der er som sådan ikke en medfølgende straf på kredsens pengepung eller ressourcer, hvis kredsene ikke leverer tilfredsstillende.

En del af den løbende opfølgning skal desuden sikre, at politiet ikke oplever perioder, hvor måltal hentes ind med eksempelvis voldsomme og massive indsatser mod specifikke færdselsforseelser kort før jul. Sådan som det før er set.

- En indsats skal være fagligt meningsfuld, ellers er det at gøre grin med borgere og politifolk, lyder det fra toppen af Rigspolitiet. 

75 procent blev opfyldt

Mål- og resultatplanen tegner kun en del af det arbejde, som foregår ude i kredsene. Det er måske 25-30 procent af virksomheden, som er dækket af den fælles plan. Resten sammensætter hver enkelt kreds selv, for eksempel ud fra nationale operative strategier eller lokale strategier. Det kan være opfølgning på trivselsmåling eller særlige områder, som kredsen beskæftiger sig med lokalt. De enkelte politikredse bruger således megen energi på at lave samlede planer og styringsmål for kredsindsatsen, og afdelingerne og mellemlederne i kredsene er med til at byde ind og sammensætte målene samt den måde, de skal opnås på. Det skal sikre, at det giver mening i yderste led og bliver oplevet som fagligt meningsfuldt og realistisk.

- Det er heller ikke, fordi målene i resultatplanen skal eller bliver opfyldt 100 procent. Sidste år målopfyldte vi næsten 75 procent, og det er et meget højt niveau set i forhold til andre statslige myndigheder, siger Thomas Østrup, og forklarer, at barren helst skal sættes så højt og ambitiøst, at 100 procent næsten er uopnåeligt. 

Lille indflydelse på bonus

Der er, som nævnt, ikke økonomiske sanktioner forbundet med ikke at opnå målene.

Men derimod er faglig stolthed og ære på spil.

Det er, ifølge Østrup og Pilegaard, nok til, at alle tager det seriøst.

- I den forbindelse vil vi gerne fastslå, at der kun er en mindre sammenhæng mellem opfyldelse af mål- og resultatplanen og bonus til de enkelte ledelser. Bonusserne er bundet op på mange andre forhold, eksempelvis sygefravær og trivsel. Det er politidirektørens samlede ledelsesindsats, der vægter højest, siger Thomas Østrup. 

Bander og borgernær kriminalitet



Overordnet set er det vigtigste mål at sænke den generelle sagsbehandlingstid i straffesager over de kommende år. Arkivfoto: Chili foto

Kredsene får point for opfyldelse af mål inden for en vægtning, som fremgår af mål- og resultatplanen. En kreds belønnes, hvis den forbedrer sig inden for gennemsnittet. Der er sat procentsatser på hvert enkelt mål.

Blandt andet vægter et mål som retsforfølgning af bandemedlemmer 10 procent. Det samme gælder for en sikring af, at driftsstyringssystemet er udrullet i kredsene i 2018, mens det vægter hele 15 procent, at der sker en forbedring af ulykkes- og kriminalitetsramte borgeres møde med politiet. Altså borgerens oplevelse af politiet, når de har ringet efter hjælp.

Overordnet set er det vigtigste mål dog at sænke den generelle sagsbehandlingstid i straffesager over de kommende år. Målet vægter 25 procent i 2018. Som en del af målets opfyldelse gælder at bedre VVV-sagerne, og at der sendes færre sager gennem systemet, som anklagemyndigheden ikke mener kan føre til en tiltale.

- Det er altid vigtigt at huske på, at der står en borger i den anden ende af sagerne, og at der er en berettiget forventning om, at politiet gør alt, hvad vi kan – særligt i sager om borgernær kriminalitet, siger Thomas Østrup.