Profilering – et meget brugbart værktøj baseret på forskning og data

Af Charlotte Kappel, kriminalpsykolog

Ordet profilering vækker ofte både holdninger og følelser i folk. Mange forbinder profilering med synsninger og kreative psykologiske antagelser, som ikke giver de store resultater. Jeg er dog ikke i tvivl om, at moderne profilering kan noget, og den feedback, jeg får, fortæller mig, at efter en reel afprøvning af metoden anses det som et redskab med potentiale. Det kan give nye perspektiver, nyt liv i gamle sager, retninger på nye sager, afstemme forventninger med hensyn til offer og gerningsperson og meget mere.

Jeg bruger treenighedsprofilering, og selve metodens endelige form er i øjeblikket under udarbejdning i samarbejde med dansk politi. Det vil sige, undertegnede og flere danske politikredse i øjeblikket arbejder på, hvordan metoden skal se ud i praksis i Danmark.

Treenighedsprofileringen

Hvad er treenighedsprofilering så?
Det er en metode, som går meget målrettet på at give efterforskningen lige nøjagtig den viden, der kan hjælpe i lige nøjagtig den aktuelle sag. Har du ingen eller alt for mange retninger i en efterforskning, så kan profilering give dig et godt bud på, hvor du skal lede efter din gerningsperson, og hvem du skal lede efter.

Treenighedsprofilering består ikke overraskende af tre delprofiler: Geografisk profil, offerprofil og gerningspersonsprofil.
De enkelte delprofiler er der intet nyt i, men sammensætningen, og det der danner baggrunden for profilerne, er det, der er styrken.
Vi bør altid starte med den geografiske profil, fordi den har en langt højere træfsikkerhed end de to andre delprofiler. Faktisk kan man med en god geografisk profil med mellem 80 og 95 procent sikkerhed udpege områder, hvor gerningspersonen har en tilknytning. Selve området, hvor gerningsstedet er placeret, kan fortælle os mere om, hvem det er, vi søger efter som gerningsperson.

Om Charlotte Kappel

• Uddannet kriminalpsykolog, kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet og en ph.d. i forensic psychology fra University of Liverpool.

• Tilknyttet Rigspolitiet fra 2009 til 2018 og har i den periode samarbejdet med politiet på blandt andet forskningsprojekter og analyser, såvel som faglige oplæg omkring kriminalitet

Læs mere på https://ckappel.dk/om

”Samarbejdet startede, da jeg kontaktede NEC med henblik på data til en ph.d. Jeg har efterfølgende lavet oplæg om profilering og brandstiftelse for både Politiskolen og flere kredse, og jeg har været benyttet ved flere kredse i forbindelse med sager, hvor man har ”siddet fast” og haft mod på at bruge nye metoder. Det har været en positiv oplevelse, både for mig og for efterforskere og analytikere, som efterfølgende ved meget mere om, hvad moderne profilering er, og mindst lige så vigtigt – hvad moderne profilering ikke er”.

Profiler støttet op af videnskab

Både offerprofilen og gerningspersonsprofilen kommer udelukkende fra forskningslitteraturen. Det vil sige, at ud fra tidligere forskning giver profilen dig en indikation om, hvem den mest sandsynlige gerningsperson er. Sidst men ikke mindst er systematik i højsædet, når vi taler treenighedsprofilering, og det er en nødvendighed.
Det er det, fordi vi ikke bruger bare en, to eller tre forskningsundersøgelser til at støtte op om hvert enkelt statement i en profil.

Et statement kan for eksempel være, at gerningspersonen er en mand mellem 16 og 20 år, og de vigtigste statements i en profil er gerne støttet af mindst 20-30 forskningsundersøgelser.
En profil fylder ofte mellem 30 og 35 sider, og en sådan profil er typisk støttet af mindst 2.000 forskningsundersøgelser. Treenighedsprofilering handler altså ikke om psykologiske teorier, eller hvordan personer har karaktertræk med udgangspunkt i enten grøn eller rød personlighed. Derimod handler det om statistik, systematik og uendeligt mange videnskabelige undersøgelser som baggrundstæppe for hver enkelt profil.

Profildatabasen er udgangspunkt

Et essentielt fundament for treenighedsprofilering er profileringsdatabasen, som konstant udvides og opdateres, og arbejdet slutter aldrig. Vi må nemlig ikke bruge gammel viden. Ligesom alle andre områder udvikler kriminalitet sig, og der er trends, der er påvirket af det omgivende samfund.

En profil består som sagt af en række statements, og de fleste statements kommer fra profileringsdatabasen. Hvert statement er underbygget af lige så meget viden, som den videnskabelige verden tilbyder, og det kan være meget forskelligt fra område til område. Ofte er faktorer som alder og køn underbygget af mindst 20 til 30 forskningsundersøgelser, hvorimod områder såsom arbejde og uddannelsesmæssige baggrund er underbygget af langt færre undersøgelser.

Men i en profil ved du hvilke statements, der er underbygget af meget forskning. Det ligger nemlig i vægtningen, som følger med en profil.

Fortid forudsiger fremtid

Profilering kan hjælpe dig med at effektivisere din efterforskning og give relevant information i forhold til lige nøjagtig din sag. Vidste du for eksempel, at nyere forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange fartbøder en person får og villigheden til at begå økonomisk kriminalitet?

Det betyder ikke, at hvis du har fået mange fartbøder eller ofte kører for stærkt, så er du også involveret i økonomisk kriminalitet. Men her handler det om villighed til risikoadfærd, der binder person og handling sammen. Kort sagt, profilering arbejder ud fra, hvad de seneste mange gerningspersoner reelt har gjort. Dermed bruger vi den umiddelbare fortid til at forudsige noget om den nærmeste fremtid.

Bagtæppe af videnskab

En profil kan indeholde flere elementer, såsom blandt andet situationsprofiler og at linke troværdighed i forhold til vidner. Vidste du for eksempel, at man skal være forsigtig generelt, når vi har vidneforklaringer fra personer over 60 år? Og at du kan stole mere på kvinders vidneforklaringer end mænds?

Vi bør også være særligt opmærksomme på bias, når vi har vidner, der udtaler sig om personer af anden etnisk herkomst, eller når de aldersmæssigt er langt fra den person, deres vidneforklaring drejer sig om.

En profil bliver lavet på et enormt bagtæppe af videnskabelige undersøgelser, og den viden, en profil indeholder, er kun relevant for den specifikke sag og ikke alle andre sager. Der findes rigtig meget god forskning derude, som vi kan benytte, men det er vigtigt, at vi ikke tror, at en eller to forskningsundersøgelser er nok til, at vi har et overblik over et kriminalitetsområde. Det kræver meget mere end det.

Man kan sige, at det, du bringer mig på en sag for, er at have det store overblik over ny og gamle forskning fra nær og fjern, og i en profil er al den forskning vægtet og sat sammen på en måde, der fortæller dig, hvad der er mest sandsynlig og på samme tid giver dig overblik.

Mange er åbne for profilering

Jeg har mødt mange rundt omkring i de danske politikredse, som rent faktisk er meget åbne for og særligt nysgerrige på profilering. Der er ingen tvivl om, at der også er nogle, som sidder fast i gamle ideer om, hvad profilering er. Under alle omstændigheder er det en fornøjelse for en akademiker som mig, at det faktisk ofte er efterforskeren, der kan se fordelen i det, jeg laver. Jeg fortsætter med at introducere moderne profilering i Danmark og håber på, at der med tiden åbnes op for metoden flere steder.

Politifolk om samarbejdet med Charlotte Kappel:

”Brug af profilering understøtter den hypotesebaserede efterforskning. Profilering vil i stor grad være med til at sætte en retning i efterforskningen, når en gerningsmand er ukendt, ligeledes kan profilering udfordre evt. bias, som ofte opstår i forbindelse med dannelse af hypoteser.”
Jacob Kjær Christensen, analytiker

”I en alvorlig sag turde vi bede Charlotte om hjælp, og fik dermed via Charlottes gode tilgang åbnet op for sagen i forhold til afhøringsmetode over for både offer og gerningsmand. Hun kom med en videnskabelig, men samtidig jordnær, tilgang, som vi kunne bruge.”
Nicolaj Reidl, pa., Brandgruppen, Personfarlig Kriminalitet

”Geografisk profilering er et nyttigt værktøj i vores faglige værktøjskasse, der kan danne eller underbygge indikationer og hypoteser i en efterforskning. Det kan kort fortalt afgrænse området, hvor vi skal søge efter vores gerningsmand.”
Søren Melgaard Mogensen, specialkonsulent

”Profilering er en meget systematisk metode, der kan der gøre, at vi efterforsker på baggrund af fakta på en måde, hvor vi bliver ledt i den rigtige retning fra starten.”
Bent Isager-Nielsen. Fhv. politiinspektør og efterforskningschef og tidlige drabschef og chef for Rejseholdet

”Charlottes profession som psykolog, kombineret med hendes særlige viden omkring gerningsmands-
profilering samt brandsager, gør hende til en meget interessant sparringspartner i efterforskningsmæssige sammenhænge.”
Lene Mikel Madsen, pk., Personfarlig Kriminalitet