Udland

Nordiske erfaringer inddrages i søgen efter nyt it-system

Polsag er droppet, og derfor er Rigspolitiet på udkig efter et nyt sagsbehandlingssystem. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg vil kigge på erfaringer fra nordiske kolleger.

- Vi har i forvejen et meget godt samarbejde. Og det ville da være meget naturligt også at tale med vores venner i Sverige og Finland om, hvilke erfaringer, de har. Sådan siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til Computerworld.

Udtalelsen kommer efter at regeringen, i tæt samarbejde med Rigspolitiet, har besluttet at droppe it-systemet Polsag.

I Sverige har politiet haft lignende udfordringer på it-området. Her har man i stedet for at udvikle systemer fra bunden en strategi om at købe færdige systemer, som så bliver tilpasset politiets behov. Det er muligvis også en måde, Rigspolitiet fremover vil arbejde på.

- Jeg tror, der er rigtig mange tanker i gang på nuværende tidspunkt. Så vi vil også inddrage andre nordiske erfaringer i det videre arbejde, siger Jens Henrik Højbjerg til Computerworld.

Emne