Efterforskere: Sådan kan der dæmmes op

Lovgivning:

•  Afskaffelse af værneting i forbindelse med it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK-sager).                     
Det er utidssvarende, da der i disse sager ikke er et fysisk gerningssted og typisk er ofrene fordelt ud over hele landet. Tværtimod er værneting tidsspilde, fordi kredsene skubber sagerne mellem sig. I stedet burde LCIK have overblikket over kredsenes efterforskningsmæssige ressourcer og sende sagen til den kreds, der har bedst tid til at løse den.

• Bedre kontrol med, hvem der opretter en virksomhed.
I dag kan man erhverve sig et CVR-nummer og oprette en bankkonto på få minutter. Herefter kan kriminaliteten begynde. Derfor bør der opsættes skrappere godkendelseskriterier for oprettelse af virksomheder. Det kan være ved personligt fremmøde hos for eksempel Erhvervsstyrelsen, hvor man skal fremlægge en forretningsplan. Har man flere konkurser bag sig eller er tidligere straffet for økonomisk kriminalitet, bliver det et afslag.

• Større ansvar pålægges låneudbydere, leasingselskaber, teleudbydere med flere.                      
Formålet er at sikre identiteten på den person, som ansøger om lån, leaser en bil, køber en mobiltelefon og så videre for at minimere misbrug af personlige oplysninger og NemID.  En mulighed kunne være, at der blev sendt en godkendelse til borgeren i e-Boks inden godkendelse.

• Udvidelse af editionspålægget.                     
I dag må politiet kun bruge et editionspålæg i forbindelse med direkte værdiforskydning – for eksempel overførsel af penge mellem to banker. Disse har pligt til at oplyse om transaktionerne, hvis de pålægges det. Men én af de helt store flaskehalse er, når der skal indhentes kendelser til information fra teleselskaber. Her bør kompetencen til edition overgå fra retten til politiet. Nets, MobilePay med flere bør også underlægges denne opdatering af retsplejeloven, ligesom banker og lignende bør pålægges at svare på pålæg og kendelser inden for x-antal dage.

• Ændrede regler i forhold til bankoverførsel.                     
Forurettedes bank kan få pengene retur fra snyderens bank. Der bør også ske ”blokering” fra bankerne ved store transaktioner og mange transaktioner inden for ganske kort tid.

• Overvågning gemmes i længere tid.
30-dagesfristen for at gemme overvågningsoptagelser skal ændres til flere end 30 dage, da økonomisk kriminalitet tager tid at efterforske, og vigtige overvågningsbilleder fra for eksempel hæveautomater kan gå tabt.

• En beløbs-bagatelgrænse for handel på nettet.
Er man under denne bagatelgrænse og bliver snydt i en nethandel, kan det ikke anmeldes til politiet. Det gælder både for private handler og for erhvervshjemmesider. Dog skal politiet som minimum optage en kort hændelsesrapport.

• Større præventivt ansvar hos udbydere af samhandelssider på internettet.
Som for eksempel Gul & Gratis og DBA. Også gerne Facebook. Disse burde pålægges en betalingsordning, hvor udbyderen tilbageholder købers penge til sælger, indtil køber har modtaget varen. Et andet forslag er et krav om, at køber og sælger betaler en vis procentdel af den handlende sum i forsikringsafgift. Dermed har udbyder mulighed for at hverve et forsikringsselskab, som kan udbetale erstatning i tilfælde af svindel.

Værktøjer/arbejdsgange:

• Bedre it-understøttelse hos myndighederne, herunder politiet.
Er der mistanke om svindel, skal myndighederne kunne agere hurtigere. Det kræver it-systemer, der kan ”snakke sammen” på tværs af myndigheder. Det foreslås tillige, at politiet får mulighed for selv at kunne slå ejerskab i forhold til kontonumre op, i lighed med SKAT.
Dernæst peges det lavpraktisk på, at politiets efterforskere mangler gode arbejdsredskaber i form af to skærme til håndtering af store datamængder, tilstrækkeligt med hukommelse (RAM) og en opdateret internetbrowser.

• Bedre koordinering mellem politikredsene.
Der er flere eksempler på kredsoverskridende kriminalitet, hvor flere politikredse laver den samme efterforskning.

• Formaliseret samarbejde med SKAT.
Hvis den begåede kriminalitet også viser sig at handle om unddragelse af skat, moms og lignende er der behov for et nemmere og mere formaliseret samarbejde med SKAT.

• Større præventiv tænkning i efterforskningen og i anklagemyndigheden.
Tilståelsessager er nemmere at gå i retten med end at skulle føre vidner for 100 forhold af for eksempel databedrageri, men det kan virke præventivt på den lange bane, at der er konsekvenser for dem, der ”slet ikke vidste”, at deres konto blev brugt af kæresten til bedrageri med stjålne NemID-oplysninger.

• Hurtigere fremstilling af gengangere.                     
Politi og anklagemyndighed skal arbejde mere målrettet på, at gengangere mærker en hurtig konsekvens, og domstolene skal kunne følge med. Når anklager sender anklageskriftet til retten, skal der berammes et retsmøde inden for fire-seks måneder. I nogle retskredse kan der i dag være op til halvandet års ventetid på at få sager om økonomisk kriminalitet for retten.

• Fokus på straffen.                     
Det er samme strafparagraffer, der benyttes ved indbrud som ved bedrageri/databedrageri. Men der udmåles mindre straf i retten i forbindelse med bedrageri/databedrageri.

• Præcisering fra lovgiverside om anvendelse af straffelovens §290 a om hvidvask.                     
Domstolene er i dag tilbageholdne med at anvende paragraffen, og kun i begrænset omfang afsiges der domme, som måske kunne afholde andre for at begå hvidvask.
 

Forebyggelse:

• Massive informationskampagner retter mod specifikke målgrupper.
- Bankkunder, som skal lære, at de aldrig må udlevere NemID-koder til nogen – uanset hvad. Der er nemlig ingen fra banken, offentlige instanser og lignende, der spørger efter disse.
- Ældre borgere, omkring håndtering af Nem-ID-oplysninger og færden på nettet. Samt oplysning om, at de har mulighed for at sænke loftet for, hvor meget der kan hæves kontant pr. dag. Kampagnen skal ske via kanaler, de ældre i forvejen benytter sig af – for eksempel e-Boks.
- Unge, om begrebet ”muldyr”, og at de kan blive straffet for at lægge konto til overførsler. Kan ske via kampagner på folkeskoler og diverse uddannelsesinstitutioner.

• Landsdækkende ERFA-grupper med tværfagligt myndighedssamarbejde.
Formålet er at dæmme op for nye kriminalitetsformer som for eksempel kloning af biler.