Efterforskere: Brug for nytænkning for at bremse den økonomiske kriminalitet

Af Karina Bjørnholdt

Der er travlt i landets efterforskningsafdelinger for økonomisk kriminalitet. Rigtigt travlt. Anmeldelserne strømmer ind fra borgere, erhvervs- og skattestyrelsen, bankerne, SØIK, kuratorer med flere. Og så er der også de omkring 40.000 sager, som Center for It-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK) før sommerferien er begyndt at oversende digitalt til kredsene, fordi de ikke selv kan følge med. Sagerne skal håndteres oven i den daglige drift, som beskrevet i DANSK POLITI nr. 3/2021.

Vi har besøgt Efterforskningscentret i Vejle i Sydøstjyllands Politi for at høre, hvordan de griber den store opgave an, og om efterforskerne har et bud på, hvad der skal gøres, hvis samfundet – herunder politiet – skal blive bedre til at få dæmmet op for den økonomiske kriminalitet, der er på himmelflugt. Især den it-relaterede af slagsen.

Vi møder efterforsker og tillidsrepræsentant Simon Skøtt samt to af hans efterforskningskolleger, Per Todberg og Kenn Holst Jensen, i den 12 mands store afdeling.

Ingen overraskelse at LCIK druknede

Det kom ikke bag på nogle af de tre efterforskere, at LCIK var ved at knække nakken, fordi centret simpelthen modtog langt flere anmeldelser, end der var hænder til at behandle. LCIK er anmelderportal for hele landet i forbindelse med it-relateret økonomisk kriminalitet. Centrets rolle er at skabe et overblik over de mange sager, identificere mønstre og koble sager til hinanden på tværs af kredsgrænser, inden de sendes ud til landets efterforskningsafdelinger.

- Allerede for to år siden forudså vi, at der ville komme en masse sager væltende til kredsene, fordi LCIK ikke kunne følge med, og man lod sagsbeholdningen vokse og vokse uden at gøre noget ved det. Vi har elektronisk adgang til at se sagsbeholdningen, og det var tydeligt, at det ville gå galt – og vi påtalte det også over for vores leder, fortæller efterforskerne.

Og ganske rigtigt kom lavinen. Den begyndte at rulle lige inden sommerferien, hvor alle landets kredse, på nær Bornholm, skulle afsætte to folk til at aflaste LCIK. De skal arbejde for LCIK resten af 2021, hvor de sidder i egen kreds og udfinder værneting for LCIK – altså afgør i hvilken politikreds en sag hører hjemme. I Sydøstjylland har man nedsat en gruppe på to efterforskere af økonomisk kriminalitet, seks politifolk fra beredskabet og fem jurastuderende til opgaven på grund af det store sagsflow fra LCIK. Medarbejderne arbejder fra Vejle, da LCIK-sager er fuldt elektroniske.

- Fase 1 begyndte omkring den 1. juli, løber resten af året og består på landsplan af omkring 7.000 sager om samhandelsforhold på nettet, der umiddelbart er enkeltstående. Men hvis der findes sammenhænge, skal sagerne pakkes og sendes til de relevante kredse. Hvis det er et enkeltstående tilfælde, skal de henlægges, fordi det bevismæssigt vil blive for svært at bevise, at der er sket en kriminel handling. Det kan jo rent faktisk godt være, at pakken til kunden er blevet afsendt, men bare ikke nåede frem, forklarer Simon Skøtt (billedet).

Giver den en skalle – men ærgrer sig

Dernæst kommer fase 2 til 6 i oprydningsarbejdet, der i alt tæller omkring 40.000 sager på landsplan.

I de andre faser, der også kører frem til årsskiftet, er der tale om ikke-behandlede sager inden for eksempelvis misbrug af kortoplysninger, ransomware og bedrageri mod finansielle institutioner.

Det vil sige, at kredsene skal starte helt forfra med en indledende efterforskning og med at afgøre værneting.

- Hele efterforskningslinjen her i kredsen går til opgaven med krum hals og er 100 procent indstillet på, at vi skal have bugt med de her LCIK-sager. Sådan forventer vi også, at tilgangen er i de andre kredse. Vi skal nok give den en skalle, men det er bare ærgerligt, at nogen har ladet stå til, når advarslen om, at LCIK ikke kunne følge med, har været der længe, siger de tre efterforskere.

LCIK har stor eksistensberettigelse

De er enige om, at LCIK bestemt har en eksistensberettigelse, og de håber, at centret også vil få en koordinerende rolle fremadrettet som en del af den nye nationale efterforskningsenhed. Det er helt nødvendigt med et helikoptersyn på it-relaterede, økonomiske sager, mener de.

- Vi var glade, da LCIK blev oprettet. Vi kunne klart mærke, at vi blev aflastet ved, at LCIK screenede og pakkede sagerne til os. Før LCIK blev oprettet i slutningen af 2018, var omkring 40 procent af alle journalnumre i vores politikreds sager om økonomisk kriminalitet. Endda 60 procent, hvis vi kun ser på straffelovssager. Det siger noget om, hvor meget den her type sager fylder, fortæller de tre efterforskere og fortsætter:

- Forebyggelsesdelen i LCIK er derfor også en god ide. Det er mere tyngde i, at det er LCIK, frem for den enkelte kreds, der henvender sig til for eksempel MobilePay eller NemID for at foreslå nogle præventive tiltag. Som kreds ville vi aldrig få samme ørenlyd. Den eneste problematik har sådan set været, at LCIK aldrig har været folk nok.

Værneting er utidssvarende i de her sager om it-relateret økonomisk kriminalitet. Gerningsmanden er bedøvende ligeglad med, hvor ofrene befinder sig henne i landet, og der findes ikke et fysisk gerningssted som ved for eksempel et indbrud, hvor politiet skal sikre spor fra.

Afskaf værneting – det er utidssvarende

Én ting burde dog afskaffes fremadrettet, hvis politiet skal blive bedre til at komme efter de kriminelle på nettet. Det er reglen om værneting. Altså at LCIK-sagen skal efterforskes af den politikreds, som gerningsmanden var bosiddende i på gerningstidspunktet.

- Værneting er utidssvarende i de her sager om it-relateret økonomisk kriminalitet. Gerningsmanden er bedøvende ligeglad med, hvor ofrene befinder sig henne i landet, og der findes ikke et fysisk gerningssted, som ved for eksempel et indbrud, hvor politiet skal sikre spor fra. Der er tale om flygtige gerningssteder, der kan være fordelt over hele landet, og da hastighed er så vigtigt i disse sager, fordi det er så nemt at gentage kriminaliteten og skabe nye ofre, bør vi ikke spilde tid med værneting. LCIK har gode søgemuligheder for at finde sammenfald på tværs af kredse, og sagen bør sendes til den kreds, der har mest luft til at sagsbehandle den, mener Simon Skøtt og tilføjer:

- Der er med andre ord brug for et landsdækkende overblik over ressourcerne i kredsenes efterforskningsafdelinger for økonomisk kriminalitet, så man kan se, hvem der har tid til hvad. I dag bruger vi alt for meget tid på at flytte sager mellem kredsene på grund af værneting.

Han nævner også, at værneting kan være skyld i, at de må opgive at efterforske videre på en mistanke mod en kriminel, fordi vedkommende flytter ud af politikredsen.

- Vi har en gerningsmand fra vores kreds, der er idømt fængselsstraf for databedrageri for omkring fem millioner kroner. Han afsoner på Fyn, og er derfor ikke længere bosiddende i vores kreds, men vi har en stærk mistanke om, at han forsætter sin it-kriminalitet fra fængslet, og det vil vi gerne komme efter ham for, men sagen hører ikke længere hjemme hos os, og Fyns Politi har selv rigeligt andet at tage sig til, siger Simon Skøtt.

Jeg mener ikke, at hverken medarbejdere eller ledere i dansk politi har gjort noget forkert ud fra de præmisser, vi har arbejdet under. Der er kort sagt bare tale om en opgave, som i sin volumen er for stor, og som stadig vokser sig større.
 

Brug for nytænkning

Såvel han som Per Todberg og Kenn Holst Jensen efterlyser generelt nytænkning og mere vidtrækkende værktøjer, hvis samfundet skal have en chance for at dæmme op for den økonomiske kriminalitet.

- Jeg mener ikke, at hverken medarbejdere eller ledere i dansk politi har gjort noget forkert ud fra de præmisser, vi har arbejdet under. Der er kort sagt bare tale om en opgave, som i sin volumen er for stor, og som stadig vokser sig større, siger Simon Skøtt og fortsætter:

- Samfundet og politikerne skal forstå, at antallet af gaderøverier, indbrud og røverier er faldende, fordi det rykker over på internettet i stedet for. Det er besværligt at begå et indbrud. Det tager tid, du skal fysisk bevæge dig et sted hen i alt slags vejr og måske i mørke. Der er risiko for at blive set, møde en hund og så videre, og bagefter skal du have afsat dine varer. Det er også risikabelt. Svindel på internettet kan du klare hjemmefra, du kan lave mange forhold på kort tid, det er nemt, og pengene går direkte ind på din konto.

Per Todberg uddyber:

- Når vi er ude at anholde personer for datatyveri, hvor de har stjålet andres NemID-oplysninger, ser vi ofte, at de har 12-14 faner åbne på samme tid på deres computere, hvor den ene låneansøgning efter den anden ligger klar. Man kan ansøge om et lån, få det godkendt og få pengene udbetalt på sin konto på to minutter i dag. Så det er meget hurtigt for de kriminelle at opnå et direkte udbytte. Det er derfor, vi har brug for endnu flere værktøjer, der gør, at vi kan agere hurtigt, siger han.

Man kan ansøge om et lån, få det godkendt og få pengene udbetalt på sin konto på to minutter i dag. Så det er meget hurtigt for de kriminelle at opnå et direkte udbytte. Det er derfor, vi har brug for endnu flere værktøjer, der gør, at vi kan agere hurtigt.

De tre efterforskere henviser til et lovforslag, som de forventer bliver vedtaget. Det handler om, at bankerne bliver pålagt at indefryse penge, hvis der er mistanke om, at der for eksempel er foregået hvidvask. Et vigtigt redskab, mener de, for pengene er ellers lynhurtigt overført til andre. I dag bestemmer bankrådgiveren det selv. Omvendt vil det betyde mere travlhed for hele strafferetskæden, da der vil komme et større flow af indefrysninger, hvor det hurtigt skal vurderes, om grundlaget for dem var på plads.

Stor forbedring selv at kunne pålægge edition

Et andet nyt værktøj for efterforskerne er en ændring i retsplejeloven fra februar i år, som gør det nemmere for politiet at beslaglægge midler fra for eksempel en bankkonto. Der er tale om det såkaldte editionspålæg, hvor politi og anklagemyndighed tidligere har skullet gennem retssystemet for at kunne pålægge en bank at udlevere oplysninger om en kundes konto eller beslaglægge midler, hvis der er en begrundet mistanke om, at der er foregået noget kriminelt. Det har været en enorm tidstung proces og et meget forsinkende led i efterforskningen. Med lovændringen kan politiet nu selv vurdere, om der er hjemmel til det, og efterfølgende kan bankerne så få pålægget afprøvet ved domstolene, hvis de er uenige i det.

- Det er en stor lettelse i vores arbejde. Vi skal heller ikke længere lave et pålæg for hver gang, pengene er blevet flyttet, men kan nøjes med et pålæg pr. transaktionsforløb, ligesom vi kan bede om indsigt i kontoens transaktioner i et fremadrettet perspektiv, hvis vi har en formodning om, at der vil ske mere inden for den næste måned for eksempel, forklarer Kenn Holst Jensen.

- Hastighed er så afgørende i de her sager, hvis vi skal have en chance for at opklare dem. Eksempelvis i forbindelse med misbrug af hævekort, hvor vi har brug for video-

overvågning ved hæveautomaterne som bevismateriale. Men de optagelser slettes efter 30 dage. Vi er slet, slet ikke i mål med de nye tiltag, der er kommet eller er på vej. Der er brug for langt flere, tilføjer efterforskerne.

Store penge i organiseret databedrageri

De kriminelle er nemlig altid et skridt foran. Efterforskerne nævner som eksempel organiseret opkøb af virksomheder, der er ved at gå konkurs. Svindleren køber firmaet for en slik, bestiller en masse varer hjem til firmaet, lige inden det bliver erklæret konkurs, og kreditorerne får aldrig deres penge. Inden kurator er kommet til bunds i konkursen, er pengene ude af landet, og svindleren i færd med at opkøbe nye virksomheder. Lovgivningen og sagsgangene kan slet ikke følge med.

- Årsagen til, at loven om hvidvask kun omhandler § 289, altså grov moms- og skattesvig, er, at den blev lavet i 2013, da rockerkrigen rasede, og det var dét kriminalitetsbillede, rockerne opererede i. Men det billede er flyttet nu, og de laver i høj grad databedrageri, som der også er store penge i, men her kan vi ikke komme efter dem med de samme værktøjer, siger Simon Skøtt.

Han efterlyser en mere opdateret lovgivning i forhold til økonomisk kriminalitet. Eksempelvis en udvidelse af editionsmulighederne. I dag kan politiet kun bruge pålægget i forbindelse med den såkaldte direkte værdiforskydning – for eksempel overførsel af penge mellem to banker eller mellem MobilePay og en bank. Her er der pligt til at oplyse om transaktionerne. Men pålægget kan ikke benyttes over for NETS eller NemID, der faciliterer, at der kan overføres penge, fordi de er leddet længere ude i transaktionerne.

Men ifølge Simon Skøtt bør disse led også være omfattet af loven om hvidvask.

Præventivt ansvar hos lånudbydere og for samhandel

Langt den største andel af it-relateret økonomisk kriminalitet sker i forbindelse med såkaldte samhandler mellem privatpersoner. En opgørelse af LCIKS sagsbeholdning fra februar i år viste således, at 45 procent af sagerne drejede sig om snyd i forbindelse med samhandler.

Derfor er der brug for at kunne lægge mere præventivt ansvar over på dem, der stiller samhandelssider på nettet til rådighed, efter efterforskernes mening. Det kunne være sider som Gul & Gratis, DBA og sågar Facebook, selvom sidstnævnte nok er utopi.

- Men de burde kunne forpligtes til at oprette en betalingsordning, hvor de modtager pengene fra køberen og først frigiver dem til sælger, når varen er modtaget. Det ville kunne dæmme op for noget af svindlen inden for samhandler, vurderer Simon Skøtt.

Han så også gerne, at kviklånsudbydere på nettet løber en større risiko for at miste penge end i dag, når der optages svindellån.

- Udbyderne burde pålægges en større kontrol af sikkerhed, inden de godkender en låntager. Dernæst, hvis der alligevel optages lån med stjålne NemID-oplysninger, bør deres muligheder for at opnå erstatning begrænses, når det viser sig, at lånet ikke tilbagebetales. I dag løber kviklånsudbyderen ikke den store økonomiske risiko selv, da mange, der ufrivilligt har fået optaget i lån i deres navn, føler sig forpligtet til at betale lånet tilbage.

Det skal ikke være gratis, fordi det er det nemmeste

I det hele taget bør der tænkes i langt mere præventive baner fra samfundets side, mener de sydøstjyske efterforskere. Ligesom danskerne er blevet gode til at indbrudssikre deres hjem, og bankerne har sørget for, at der ingen penge er at røve i filialerne, skal samfundet tænke i samme baner omkring den økonomiske kriminalitet. Den skal være langt mere besværlig at begå.

Og sker den alligevel og lander på politiets bord, skal politiet have værktøjerne og ressourcerne til at kunne stoppe gerningsmanden hurtigst muligt, inden forholdene eksploderer. Er der flere om kriminaliteten, bør man desuden gå efter at få alle dømt, selvom det er mere tidskrævende. Men det kan også virke præventivt, mener de.

Vi skal i langt højere grad have italesat, hvor samfundsundergravende økonomisk kriminalitet er, at omfanget er enormt, og at systemerne i dag slet ikke er gearet til at fange de kriminelle hurtigt nok. Der er i den grad brug for nytænkning.

- Det er klassisk, at der er én, der taget skylden. Vennen eller kæresten var helt uvidende om, at deres konti blev brugt til svindlen med andres NemID. Men sådan forholder det sig sjældent, men da det er nemmere at føre en tilståelsessag i retten frem for at føre vidner i 100 forhold, så nøjes man med ham, der tilstod. Men vi skylder os selv rent præventivt at bevise, at de andre også er skyldige i at have misbrugt en andens NemID-oplysninger. At det ikke er gratis, og at man rent faktisk risikerer at blive straffet for det, selvom man ”bare” stillede sin konto til rådighed, mener Simon Skøtt og tilføjer:

- Vi skal i langt højere grad have italesat, hvor samfundsundergravende økonomisk kriminalitet er, at omfanget er enormt, og at systemerne i dag slet ikke er gearet til at fange de kriminelle hurtigt nok. Der er i den grad brug for nytænkning, fastslår han.

Indflyvning til efterforskning af økonomisk kriminalitet

Efter- og videreuddannelse inden for efterforskning af økonomisk kriminalitet er så godt som ikkeeksisterende i dansk politi. Faktisk findes der p.t. kun ét internt kursus, hvor der er fokus på, hvordan disse sager skal efterforskes. Det afholdes i regi af Rigsadvokaten, og efterforsker Simon Skøtt er underviser på kurset sammen med en jurist fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Målgruppen er jurister og politifolk, der skal til at beskæftige sig med sager om økonomisk kriminalitet.

- Det er en indflyvning til området, hvor vi gennemgår de forskellige typer af sagskategorier inden for økonomisk kriminalitet, mulige efterforskningsskridt og så videre. Man lærer, at efterforskning af økonomisk kriminalitet hverken er svært eller kedeligt. Vi arbejder meget case-baseret og med feedback, fortæller Simon Skøtt.

Kurset varer to gange to dage og afholdes en gang om året omkring maj/juni. Man skal ikke vente for længe med at tilmelde sig, da der kun er 25 pladser på et hold.