Vestegnen har styr på weekenderne

Af Nicolai Scharling

Lars Wolsgaard har et Excel-ark, som han opdaterer dagligt. Her står navne og oplysninger om alle politifolk i kredsen, hvilken afdeling de arbejder i, hvor lang deres turnus er og meget mere. Arket er forsynet med noter og felter i forskellige farver.

Det giver ham det fulde overblik over kredsen og medlemmerne, og hvert år sætter han sig sammen med den personaleansvarlige fra ledelsen og holder sine oplysninger op mod tallene fra Rigspolitiet og kredsens egne oplysninger.

Det var et stort arbejde at oprette, men siden har det været simpelt at vedligeholde. Jeg anede intet om Excel, men har lært det undervejs, og så er det let nok, forklarer tillidsmanden, der udover at være næstformand i politiforeningen også er forhandler og gruppefører.

 

Arbejde og privatliv SKAL hænge sammen, det er afgørende, og så må vi prioritere derefter!

Excel-arket handler om mere end bare at have et overblik.

- Det er også en mulighed for at komme i kontakt med kollegerne, at møde dem og kende dem. Så er fingeren også tættere på pulsen, og så er det lettere at løse problemer. Det kan ledelsen også se og anerkende, og det er svært at sige nej til en forening, som ved præcist, hvad der rører sig, og som selv har et overblik, siger Lars Wolsgaard.

Optjener julepoints
På samme måde har han, sammen med lederen af personaleafdelingen, en oversigt, som alle i kredsen kan tilgå og se, der handler om at fordele julevagterne. I de fem ”skarpe” døgn, den 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar, optjener politifolkene points.

Juleaften udløser mest – nemlig fem points, mens nytårsaften og 1. januar giver tre points, og de øvrige datoer to points.

Optjeningen går ti år bagud, og jo flere points man har stående, desto større ret har man til at takke nej til en vagt.

- På den måde kan alle se, at det går retfærdigt til, når vi fordeler vagterne i slutseptember. De kan se, hvem der har taget slæbet, og hvem der skylder. Derfor har vi heller aldrig problemer, hvis vi udpeger nogen til en vagt, fordi vi tager den person, der har færrest optjente point. Altså den der skylder mest, fortæller Lars Wolsgaard.

Det betyder ikke, at politifolk, som kun har været i kredsen i eksempelvis to år og er kommet fra en anden kreds inden da, bliver dårligere stillet. De får tildelt points, som svarer til gennemsnittet fra alle andre for de år, som de har arbejdet andetsteds.

Således havde kredsen ingen problemer med at fordele de i alt 240 vagter på de ”skarpe” juledøgn. Kun otte skulle prikkes, og de blev prikket efter pointlisten og uden at gøre indvendinger.

Kredsen opererer i øvrigt kun med 12-timers vagter i julen. Vagterne hedder 6/18 og 18/6.

Der skal være balance
Udgangspunktet for tjenesteplanlægningen er, at ingen kollega skal tjenesteplanlægges dårligere end en arbejdsweekend hver tredje uge.

Listen og Wolsgaards Excel-ark er eksempler på, hvordan ledelse og forening på Vestegnen arbejder tæt sammen og i fælles forståelse om, at det primære er at få tingene til at glide og sikre størst mulig gennemsigtighed, når det handler om vagtplanlægning og fritid.

Derfor er det også lykkedes Vestegnen at holde antallet af weekendvagter i patruljetjenesten nogenlunde stabilt på 17-20 uger om året, dog med udsving i de seneste år, samtidig med at politifolk i andre kredse har måttet døje med langt flere weekendvagter, samt set flere weekender inddraget og har klaget over kaos og skilsmisser i hjemmelivet, fordi balancen mellem arbejde og privatliv er gået fløjten.

- Vi er også presset på ressourcer hos os og udfordret af sagsbunker, men det har bare været et mantra, som ledelsen heldigvis er enig i, at balancen skal holdes, fordi det ellers sætter gang i en lavine af dårligdomme og ødelægger såvel arbejdsmiljø som helbred. Arbejde og privatliv skal hænge sammen, det er afgørende, og så må vi prioritere derefter, siger Lars Wolsgaard og fortsætter:

- Politifolk skal have lov til at holde fri med familien, de skal vide, at de kan deltage i vennens polterabend eller familiefester. Derfor har vi insisteret på, at normeringen skal hænge sammen, så du maksimalt kan have vagt hver anden weekend, og at der planlægges så langt frem i tiden, at du med sikkerhed ved, hvordan din vagtplan ser ud mange, mange måneder frem. Det er lykkedes, og det virker, fortæller næstformanden.

Roser samarbejde
For at få patruljetjenesten, altså beredskabet, til at hænge sammen er reaktionspatruljerne en del af vagtplanen, således at reaktionspatruljerne også sendes ud på patrulje til almindelige opgaver. Reaktionspatruljen er ligesom resten af patruljetjenesten planlagt i et fast weekendrul med arbejde hver tredje weekend.

Lokalpolitiet bidrager med vagter i weekenden, dog med en lavere weekendfrekvens.

- Det får beredskabet til at hænge sammen, selvom vi har haft bandekrig, og ligesom de fleste andre har måttet afgive og er presset på ressourcer. Vores erfaring er, at hvis det kører nogenlunde i beredskabet, så forplanter det sig til de øvrige afdelinger, der herved bliver berørt mindst muligt,  fortæller Lars Wolsgaard.

Det samme er gældende for efterforskningslinjen. Her deltager alle kollegaer i dækningen af efterforskningsvagter – både i hverdagen og i weekenden. Efterforskerne kan derfor nøjes med tre-fire planlagte arbejdsweekender om året. Ikke i patruljebiler, men som en del af efterforskningsberedskabet.

- Vores overordnede ambition er at dele kagen ud i flest mulige stykker, så belastningen af den enkelte bliver mindst mulig. I de perioder, hvor vi er nok, så låner vi faktisk ud til andre afdelinger. Derfor følger vi også personaletallet tæt, så vi løbende kan sende folk ud i turnus i andre afdelinger af tre måneders varighed. De får på den måde tid til at suge kompetencer til sig og blive en del af afdelingen, siger Lars Wolsgaard.

Han roser samarbejdet med ledelsen i kredsen.

- Fokus er på at løse tingene bedst, mest fornuftigt og retfærdigt. Det er selvfølgelig systemer, men vi forsøger altid at holde det menneskelige over systemet, derfor er der også personlig kontakt med tjenesteplanlæggerne. På alle tjenestesteder i politikredsen er der en tjenesteplanlægger. Det vil sige, at politifolkene altid møder en person, som de kan forklare om deres særlige udfordringer og ønsker, og som hjælper dem med at finde en løsning eller forklarer dem, hvorfor der ikke kan findes en løsning. Det er langt bedre end at få en mail eller besked på mobilen. Jeg er overbevist om, at vi undgår mange misforståelser, frustrationer og konflikter på den måde, siger Lars Wolsgaard.

Familievagter og hensyn
Vestegnen opererer også med såkaldte familievagter, hvor eksempelvis enlige forældre kan få tilrettelagt deres vagter efter institutionernes åbningstid, altså som 8-15-vagter. Typisk i de uger, hvor de har børnene, og så kan de indhente timerne i andre uger uden børn.

Ordningen er en succes og er med til at skabe god stemning og sammenhold i Vestegnens Politi.

Således oplever kredsen ikke den store afgang fra patrulje-tjenesten, selv blandt politifolk med mange års tjeneste.

- Jeg tror sådan set det handler om, at når du som kollega kan se, at systemet prøver at tage hensyn til dig, og du i øvrigt møder en leder eller forening, som kan forklare tingene ansigt til ansigt, så føler du dig heller ikke fremmedgjort. Så kan du selv bedre se meningen med tingene og føler ikke, at systemet modarbejder dig. Det gør også, at du selv bidrager mere, at du løfter for dine kolleger, når de har brug for hjælp, og at der er en større forståelse, fortæller tillidsrepræsentanten.

Ifølge ham handler det om fællesskabsfølelsen og kollegialiteten.

- Vi tager hensyn til hinanden, fordi makkeren ved siden af er lige så vigtig. Hvis hun vil arbejde 35 weekender om året, så lad hende det, men det skal ikke ramme dig. Regler skal holdes, og der skal tages hensyn. Derfor har vi også den holdning, at hvis reglerne brydes, så skal det ikke accepteres, siger Lars Wolsgaard.