Umbrella-effekt vil vise sig på den lange bane
Det er knapt et år siden, at politiet sigtede over 1.000 unge for besiddelse og deling af børnepornografisk materiale i ”Operation Umbrealla”. En historisk storstilet, velforberedt og veludført aktion, hvor også præventive medspillere var tænkt ind – som Red Barnet, skoler og en populær Youtuber. Men gevinsten på den præventive konto kan ikke aflæses i statistikkerne endnu, faktisk tværtimod. I NC3 tror man dog på, at det nok skal komme.
Hos NC3 tror man på, at den storstilede "Operation Umbrella", der fandt sted for knapt et år siden, på sigt vil få en præventiv effekt. Det kan dog endnu ikke aflæses i statistikkerne - tværtimod.
Af Karina Bjørnholdt 19/12-2018
I Nationalt Cyber Crime Center (NC3) går medarbejderne i skrivende stund rundt og venter.
De venter på, at landets højeste retsinstans, Højesteret, har vurderet en dom fra det såkaldte Umbrella-kompleks, hvor over 1.000 unge er sigtet for besiddelse og deling af børnepornografisk materiale. I alt har anklagemyndigheden ført ni prøvesager, og det er altså den ene af disse, der nu skal afgøres i Højesteret. Nærmere bestemt den 4. januar 2019.
Udfaldet vil påvirke, hvordan de hundredvis af resterende sigtelser, der er en udløber af ”Operation Umbrealla”, skal håndteres ude i politikredsene. Har man fået lagt det rette niveau i prøvesagerne? Er det børneporno-paragraffen, der skal benyttes, eller er der ”kun” tale om blufærdighedskrænkelse?
- Desværre har dommene i prøvesagerne nok ikke givet os den røde tråd, som vi havde håbet på, så nu venter vi Højesterets afgørelse med spænding, siger Flemming Kjærside, politikommissær i NC3, og en af dem, der har været dybt involveret i ”Operation Umbrella”.
Præventivt på sigt
Her knapt et år efter den storstilede politioperation, der bød på international opmærksomhed og anerkendelse, men også på en brat opvågning for mange unge mennesker, der fik konsekvenserne at mærke af deres handlinger på nettet, venter NC3 også på noget andet; nemlig at ”Operation Umbrella” får en præventiv effekt.
Men endnu kan en sådan gevinst ikke aflæses i statistikkerne, hvad enten der er tale om distribution af børneporno eller blufærdighedskrænkelser. Tværtimod er denne type anmeldelser stigende over hele landet.
- Vi investerede rigtig mange ressourcer på den præventive front i forbindelse med ”Operation Umbrella”. Vi samarbejdede med interesseorganisationer, NGO’er, skoler med flere for at nå ud med budskabet til de unge om, at de skal tænke sig godt om, inden de deler billeder og videoer på nettet. Desværre kan vi ikke se effekten endnu, men vi håber og tror på, at den kommer på den lange bane, siger Flemming Kjærside.
Når politiet modtager en anmeldelse om en forbrydelse, bliver sagen journaliseret efter såkaldte gerningskoder. I straffelovssager refererer gerningskoderne til en specifik paragraf – for eksempel § 232 om blufærdighedskrænkelse. Gerningskoden skelner ikke mellem, om forbrydelsen har fundet sted i den digitale eller i den fysiske verden, for det gør straffelovsparagraffen heller ikke.
Journaliseringsmåden betyder, at politiets statistiske materiale viser et billede af kriminalitetsudviklingen på den enkelte paragraf. Det gør sig for eksempel gældende, når man kigger på Rigspolitiets opgørelse af anmeldelser fordelt på centrale nøgletal. Her kan man blandt andet læse, at anmeldelser af børnepornografi er steget med 561,5 procent fra 2016 til 2017. Men om det det er sket gennem digitale sexkrænkelser, grooming eller en tredje fremgangsmåde, siger statistikken ikke noget om.
Internt har politiet dog mulighed for at knytte yderligere oplysninger til de enkelte sager via såkaldte søgenøgler. Eksempelvis kan man tilføje ”it-relateret økonomisk kriminalitet” til sager, der er journaliseret med gerningskoden for ”bedrageri” og et lag dybere kan man tilføje: ”fuphjemmeside”, ”afpresning” eller ” misbrug af kortoplysninger”, alt efter hvad sagen konkret drejer sig om.
Disse ekstra oplysninger er særligt til brug for politiets operative analyser, men altså ikke noget, der er tilgængeligt i politiets offentlige nøgletal.
Ikke en entydig forklaring
Der er dog en vis statistisk usikkerhed om, hvad der ligger bag den opadgående anmeldelseskurve. Gerningskoderne i politiets journalsystem spænder nemlig bredt. For eksempel dækker gerningskoden for blufærdighedskrænkelse over alle former inden for dette. I princippet kan der derfor være tale om flere anmeldelser af episoder, hvor en person fysisk har blottet sig for andre, mens antallet af digitale sexkrænkelser er faldende.
- Stigningen i anmeldelserne kan også skyldes, at flere er blevet opmærksomme på muligheden for at få politiets hjælp, hvis de oplever, at nogle deler krænkende billeder af dem på nettet. Så stigningen i anmeldelserne er ikke entydig. Uanset hvad håber jeg, at vi på sigt vil opleve, at kurven knækker, siger Flemming Kjærside.
- Vi må i hvert fald aldrig stoppe med at tænke forebyggende – heller ikke på det her område. Det bliver en stadig større del af såvel NC3’s som kredsenes fokus, tilføjer politikommissæren.
Aldrig mere Umbrella
Flemming Kjærside håber personligt aldrig, at dansk politi kommer til at opleve endnu en sag som Umbrella. Politifagligt var det fantastisk spændende, og samarbejdet mellem NC3, kredsene og de eksterne parter var forbilledlig. Men Flemming Kjærside er samtidig meget bevidst om, at hundredvis af unges fremtid kan være ødelagt, hvis de dømmes efter paragraffen om børneporno, for så kommer dommen på deres børneattest. Det betyder, at de ikke kan blive skolelærere eller tage et sabbatår efter gymnasiet, hvor de arbejder i en børnehave eller i en SFO.
- Jeg er ikke glad for måske at have været med til at ødelægge de unges fremtidsmuligheder. Men når vi får sådan nogle sager, fører vi dem selvfølgelig, fordi det er vores arbejde. Vi er professionelle. Nu må Højesterets afgørelse så give os en indikation af, hvor strafniveauet bør ligge i sådanne sager, siger Flemming Kjærside.
