Redaktionens fokus - En psykisk syg virkelighed
Udrykninger, anmeldelser og tvangsindlæggelser i forbindelse med psykiske syge fylder stadig mere i politiets arbejdsdag. I de kommende uger vil DANSK POLITI sætte fokus på politiets arbejde med psykisk syge set fra flere perspektiver, herunder fagpersoner i såvel politiet som i behandlersystemet og psykiatrien.
Nicolai Scharling
”Betjentene ønsker det bedste for de syge patienter, men har de ikke samme forudsætninger som det sundhedsfaglige personale. Vores kerneopgave er jo at fange forbrydere".
Sådan udtaler en politiinspektør fra Nordjyllands Politi til FOA-bladet i forbindelse med, at udrykning til psykisk syge fylder stadig mere i politiets timeforbrug. I alle typer af sager.
I dag kan fagbladet DANSK POLITI vise, at antallet af anmeldelser bare i forbindelse med tvangsindlæggelser er steget markant på 10 år – og fortsat stiger. Fra 2.500 til måske 4.600 i år.
Her advarer foreningsformand på Vestegnen Jørgen Jensen mod udviklingen i samfundet, og tendensen til at erstatte behandling og sundhedsfaglig opsyn med politiets udrykning.
Samtidig henviser han til, at der er mange mennesker som overlades til sig selv, og er til fare for omgivelser og sig selv.
Han påpeger, at: "En tvangsindlæggelse eller at rykke ud til en psykisk syg, som sidder alene i sin lejlighed og ikke har taget sin medicin er de skarpeste opgaver overhovedet i politiet."
Samfundet har svigtet. Det er samtidig meget utrygt. Det er kassetænkning, hvor besparelser og skyklapper ét sted, skubber arbejdet over på andre, nemlig politiet. Uden hensyn til, at prisen for alle parter - også de menneskelige - vokser af den grund.
Mennesker, der burde være i behandling, får lov at være tikkende bomber indtil det punkt, hvor kun politiet kan håndtere dem. Syge, der burde være under opsyn, efterlades ofte alene, uden for almindelige åbningstider.
Jørgen Jensen og politiinspektøren fra Nordjylland er blot seneste af rigtigt mange bekymrede politifolk, som har forsøgt at sætte fokus på svigtet af syge og sårbare i dagens samfund.
Og spørger man netop politifolk er indsatser i forbindelse med psykisk syge næsten eksploderet i de senere år.
For et par uger siden deltog jeg i en middag, hvor også en erfaren politiassistent fra Nordjylland sad ved bordet.
Han stod over for snart at skulle pensioneres.
Jeg spurgte til udviklingen mellem tidligere og nu i forhold til hans arbejde i beredskabet.
Der var to forskelle, sagde han.
Tidligere kendte alle på stationen hinanden og var klar til at møde ind på alle tidspunkter, mod i dag, hvor de fleste kolleger, ifølge ham, slukker telefonen, når de kommer hjem og betragter politiet som et 8-16 job.
Det var den ene forskel.
Så var er der den anden store forandring:
”Psykisk syge”, fastslog han.
De seneste 3-4 år er arbejdet med psykisk syge, ifølge politiassistenten, eksploderet.
Det har altid fyldt meget sagde han.
- Men de seneste år er det gået helt amok, og jeg aner ikke hvorfor.
Problemet var – og er – pointerede han, at i et område som hans, hvor der måske kun er to patruljebiler at trække på aften og nat, trods store afstande og flere byer, så er transport og udrykning til psykisk syge næsten nok til at lægge politiindsatsen ned. Det skal også ses i forhold til, at det er opgaver, som ikke kan løses på kort tid, men som ofte kræver transport, en pæn bid sagsbehandling og i det hele taget, at politifolkene tager sig tid og bruger værktøjskassen af indlevelse, tålmodighed og dialog.
Psykisk syge er på den måde blevet en slags kerneopgave for politiet – alene fordi, der ikke er andre efter klokken 16.00 eller i weekenderne.
Det er en udvikling, som kan mærkes, og som i en knap tid slider ekstra på de i forvejen pressede beredskaber.
Er det klogt?
Næppe.
Men det er realiteten, trods flere års advarsler om udviklingen. Og det flytter næppe det store, at sundhedsminister Karen Ellemann (V) har sendt et lovforslag i høring om flere pladser på bostederne. Hele lovpakken omkring blev nemlig opgivet i efteråret. Men måske er det et skridt på vejen.
I de kommende uger vil DANSK POLITI sætte fokus på politiets arbejde med psykisk syge set fra flere perspektiver, herunder fagpersoner i såvel politiet som i behandlersystemet og psykiatrien.
Vi tager i den forbindelse gerne imod inspiration og historier fra virkeligheden, som viser, hvad der gemmer sig bag udviklingen. Herunder løsninger og nye tiltag.
