Udland

Redaktionens fokus: Modsætningen til nærpolitiet....

Norsk politi gennemgår de samme forandringer som politiet i Danmark og Sverige. Den politiske debat hos vores nabo går ligeså på mere borgernærhed, mens den reelle udmøntning betyder stadig mere centralisering og opgaveglidning.

norsk reform
norsk reform

 

Af Nicolai Scharling, chefredaktør

Ikke alle tanker og bekymringer er nye. Det stod klart, da det norske politiforbund, Politiets Fellesforbund, i sidste uge afholdt konferencen "Fremtidens Politi".

Konferencen kom i forlængelse af en reform af norsk politi, hvor politisk har fået navnet nærhedsreform, men som reelt betyder nedlagte tjenestesteder og færre politikredse.

På konferencen kunne man blandt andet læse nedenstående skrivelse fra 1981, som et udvalg under den norske regering havde forfattet i forbindelse med arbejdet omkring en reform af politiet.

Her står der:

"Modsætningen til nærpolitiet er ...et system, hvor hvert enkelt tjenestested har mange ansatte og dækker et stort distrikt. Under sådanne forhold vil tendensen til specialisering(arbejdsdeling) let forstærkes. Det som eventuelt vindes ved at opdyrke bestemte færdigheder, kan tabes gennem mindre kontakt -og dermed også hjælp til - borgerne. Yderligere vil et sådant system let kunne medføre, at politiet dropper i såkaldte "ikke-politimæssige" gøremål, fordi det er mere praktisk, at andre specialiserede forvaltninger tager sig af dem. Til sidst er det måske fristende også at droppe enkelte politiopgaver. Dermed udhules princippet om et enhedpoliti".

Advarslen blev som nævnt nedskrevet af et udvalg under den norske regering i 1981 (!), som en reminder om at bevare nærheden.

Med danske briller er det måske ikke helt uinteressant - og oplysningen er hermed videregivet.