Politiet skal tage bedre vare om ofre for digitale Sex krænkelser

 

En ny, revideret udgave af ”Vejledning om politiets behandling af sager om digitale sexkrænkelser” landede i efteråret i politikredsene. Den skal sikre, at der bliver en mere ensartet behandling landet over af sager om digitale sexkrænkelser. Foto: Istock

Af Karina Bjørnholdt 

Uheldige episoder med sexkrænkede kvinder, der har følt sig efterforskningsmæssigt ladt i stikken af politiet, har med mellemrum skabt overskrifter i medierne og ekkoet ind på Christiansborgs gange.

Politiets øverste chef, justitsminister Søren Pape Poulsen, har været ude at love, at politiet fremover vil bistå ofrene for digitale sexkrænkelser bedre – eksempelvis når der skal findes og fjernes krænkende materiale fra nettet, som er anmeldt til politiet. Derfor er der i efteråret landet en ny, revideret udgave af ”Vejledning om politiets behandling af sager om digitale sexkrænkelser” i politikredsene.

DANSK POLITI har spurgt Nationalt Cyber Crime Center (NC3), der sætter den politifaglige retning på it-kriminalitetsområdet, om hvorfor politiet tilsyneladende ikke har været dygtige nok til at løse denne opgave?

- Det er ofte en tung proces at få dokumenteret og fjernet det krænkede materiale fra nettet, og vi har nok tidligere ikke været gode nok til at vejlede og fortælle de forurettede om sagsgangen i disse sager. Men vi har taget kritikken til os og ændrer nu procedurer. I de nye retningslinjer lægges der op til, at politiet, på den forurettedes vegne, indledningsvist tager kontakt til de forskellige it-platforme for at få fjernet materialet. Vi kan ikke selv bede om det som politimyndighed før senere i processen med international retshjælp, forklarer politikommissær Flemming Kjærside fra NC3. 

Hurtigere tempo og mere samarbejde

De reviderede procedurer går overordnet ud på, at politiet skal rykke hurtigere på efterforskningen i sager om digitale sexkrænkelser samt være mere behjælpelige over for offeret.

Det vil for eksempel sige, at anmelderen og efterforskeren sætter sig sammen ved en computer og i fællesskab får sikret det krænkende materiale, så det kan bruges som bevismateriale. Det betyder også, at politiet, på vegne af ofret, kan sende anmodninger til de relevante it-platforme og søgemaskiner om at få materialet slettet og af-indekseret, så det ikke dukker op i søgninger på nettet.

- Desuden skal det gerne gå så hurtigt som muligt, for jo længere tid billeder og videoer ligger på nettet, desto flere kan dele og se dem. Det spreder sig som ringe i vandet, siger Flemming Kjærside. 

Stadig en prioritering

Politikredsene modtager flere og flere anmeldelser om sexkrænkelser på nettet. Det er et sagsområde, der konstant vokser – oven i alle de andre sager, som politiet også skal efterforske. Derfor er Flemming Kjærside udmærket klar over, at kredsene kan blive presset af de nye, mere omfangsrige procedurer, for der følger ingen ekstra ressourcer med.

- Derfor har vi også været påpasselige med at love guld og grønne skove i vejledningen. Kredsene har selvfølgelig en forståelse for, at hurtighed er en vigtig faktor i disse sager, men de vil fortsat skulle prioritere i forhold til deres andre sager. 

Ønske om en SPOC

Politikommissæren håber, at NC3 på sigt får mulighed for at række kredsene en hjælpende hånd i form af en ”SPOC”, som står for Single Point Of Contact. Altså et afsnit i NC3, som kredsene kan henvende sig til, hvis for eksempel billeddelingerne involverer udenlandske it-platforme.

Kontakten til udlandet kunne SPOC stå for, hvilket ville samle ekspertisen og overblikket i forhold til udenlandske platforme på ét sted. Ifølge Flemming Kjærside kunne en sådan funktion hjælpe til med at ”få ryddet op på nettet”. Det er dog ikke noget, NC3 har mulighed for at tilbyde med deres nuværende normering.