Østjyllands Politi: Tidskrævende og til tider komplekse sager – i hobetal

Af Karina Bjørnholdt

Hvordan vil I beskrive udviklingen?

- Der er gennem de seneste år sket en markant stigning i den it-relaterede økonomiske kriminalitet, og den er blevet mere kompleks. De komplicerede sager bliver endnu mere komplicerede og avancerede i takt med, at politiet afdækker de forskellige metoder, der bliver benyttet. Det er som med meget andet kriminalitet – gerningsmændene fornyer sig, og politiet tilpasser deres redskaber og efterforskning.

- I takt med, at der i samfundet er sket en markant stigning i handel over internettet mellem private, ses der også en stigning i bedragerisager i relation hertil. Det samme er gældende for databedragerisager, hvor vi ser misbrug af kreditkort, der er blevet brugt ved køb i netbutikker.

- En del af stigningen i it-kriminalitet hænger formentlig sammen med, at politiet ikke har været gearet til at løse/efterforske den eksponentielle stigning inden for denne form for kriminalitet samt manglende forebyggelse på området. Stigningen har derfor medført en sagsophobning i vores afdeling. Vi forventer, at der vil ske en fortsat stigning af sager inden for denne kategori, hvorfor det er nødvendigt, at der sættes et politisk og politimæssigt fokus på området – både rent efterforskningsmæssigt og ikke mindst forebyggelsesmæssigt. 
 

Hvordan er sagerne at efterforske?

- Sagerne er som udgangspunkt ikke svære at efterforske, men de kan være tidskrævende.

- Mange gange skal man i retten med anmodninger om kendelser mere end én gang. Der skal tidligt i forløbet laves nogle indledende efterforskningsskridt så som indhentning af videoovervågning, for at de essentielle spor i sagen ikke mistes/slettes.

- Vi ser også flere sager, hvor efterforskningen er mere krævende, fordi gerningsmændene finder nye metoder og smuthuller og bliver mere avancerede, hvilket stiller større krav til de kompetencer og den uddannelse, som medarbejderne skal besidde for at være i stand til at efterforske og forstå sagerne. Derudover har vi en del organiseret it-kriminalitet, hvor gerningsmændene sidder i udlandet. Disse sager kan kræve utrolig meget tid samt specialiserede kompetencer, hvilket ofte gør det svært for en ”almindelig” øko-afdeling at opklare.
 

Hvordan følger I selv med rent kompetencemæssigt?

- Vi arbejder sammen med vores it-afdeling i forhold til den tekniske tilgang til de mere komplekse sager. Det er også et fokuspunkt at prioritere tid til at få medarbejdere på de relevante kurser, som udbydes. Det er dog oftest lokale uddannelsesmoduler, idet der de seneste tre-fire år ikke har været en landsdækkende uddannelse inden for it-relateret økonomisk kriminalitet.

- Vi søger desuden at lave nogle efterforskningsteams som specialiserer sig inden for nogle specielle områder inden for vores sagskategorier for derved at kunne løfte den enkeltes kompetencer.

 

Hvad forventer I af samarbejdet med LCIK?

- LCIK er et skridt i den rigtige retning og helt sikkert en del af den rigtige løsning i arbejdet med den store mængde it-relaterede økonomiske sager. Det vil helt klart lette arbejdet i vores borgerekspedition, som i dag optager langt de fleste anmeldelser.

- Vi slipper for den indledende efterforskning i visse sager og slipper for henlæggelser. Vi kommer til at modtage sager fra LCIK, som umiddelbart gerne skulle være klar til efterforskning. Den eneste ubekendte er antallet af sager, vi kommer til at modtage fra dem. Som bekendt er der et stort skyggeantal inden for øko-anmeldelser, og det bliver spændende at se, om vi kommer til at få flere eller færre sager.

 

HVOR MANGE UDSÆTTES FOR IT-KRIMINALITET?

Der findes ifølge eksperter ikke nogen helt retvisende opgørelse over it-kriminalitet. Ifølge Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd er nedenstående tal dog bedste bud.
 

• Alle former for it-kriminalitet er stigende. Inden for databedrageri er der fra 2009 til 2016 for eksempel sket en stigning i anmeldelserne på hele 350 procent.
   
• Ca. 4,5 procent af danskerne var i 2017 udsat for it-kriminalitet som identitetstyveri, bedrageri, chikane og forskellige former for afpresning. Dette svarer til omkring 190.000 personer.
   
• Den mest udbredte form for it-kriminalitet mod privatpersoner er betalingskortsmisbrug. Det anslås, at 2,5 procent af danskerne mellem 16 og 74 år var udsat for denne form for it-kriminalitet i 2017. Det svarer til omkring 105.500 personer. I 2014 var tallet cirka 74.400 personer.
   
• Omkring 0,90 procent af danskerne mellem 16 og 74 år blev udsat for identitetstyveri i 2017. Det svarer til cirka 38.600 personer. I 2014 var det cirka 34.400 danskere.

 

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd/ Rigspolitiet