Nyt forskningsresultat: Konfliktråd virker overvældende godt

Af Nicolai Scharling

Det er sjældent, at myndighederne står med et tilbud, som har så klar og god effekt og gør en så entydig forskel for såvel borgere, som har været ofre for kriminalitet, som for de gerningspersoner, der har udsat dem for kriminaliteten.

Men det er faktisk tilfældet med konfliktråd. Altså det tilbud, hvor offer og gerningsperson begge siger ja til at mødes med en konfliktmægler og får snakket ud om hændelsen. Det kan ske på to måder. Enten ved at det blot er de to parter, eller ved en konference, hvor også familie og nærtstående deltager. Konfliktråd har ikke indvirkning på straf, men er et sideløbende tilbud.

Ifølge delkonklusionen fra et unikt stort dansk forskningsprojekt har møderne en stor og meget positiv effekt for begge parter.

Konfliktråd virker simpelthen. Så relativt enkel er delkonklusionen på et større forskningsprojekt, hvor forskere siden 2018 har undersøgt effekterne af og fulgt konfliktråd i syv danske politikredse. Delresultaterne kommer på baggrund af data fra 88 konfliktråd, og 169 opfølgende spørgeskemabesvarelser indsamlet i ”Konfliktråd Impact Projektet”.

75 procent svarer, at konfliktrådet er decideret vellykket. 22 procent siger både-og. Kun tre procent svarer, at det er mislykket.

95 procent af deltagerne er enige om, at det er god borgerservice.

85 procent svarer tilmed, at de fik det, de ønskede, ud af at medvirke, og 94 procent svarer, at deres møde blev oplevet som fair.

Der er tale om svar fra såvel de ofre for kriminalitet, der har deltaget, som de gerningspersoner, de mødtes med. Kriminaliteten er straffelovssager som voldssager, trusselsager, indbrudssager, røveri, hærværk og tyveri.

Synes det var rigtigt rart at få at vide, hvorfor han gjorde det, og at vide grunden bag ... synes virkelig der var en god stemning [på mødet], trods jeg måske lidt havde frygtet det ... men er glad for jeg sagde ja til det ... og fundet ud af at han ... faktisk er meget ked af, at han gjorde det. Og vigtigst, at det ikke var noget personligt imod nogen af os.

Win-win for alle

- Med meget få undtagelser peger rapportens resultater på, at konfliktråd kan betragtes som win-win for parterne, også i alvorlige sager. At 95 procent synes, at tilbuddet om konfliktråd er en god borgerservice, kan jo også ses som gevinst i forhold til politiets strategiske fokus på borgernært og tryghedsskabende arbejde, fortæller Sarah van Mastrigt, Aarhus Universitet.

Hun er projektleder på undersøgelsen og lektor på Psykologisk Institut.

Den anden projektleder, Christian B.N. Gade, der er lektor på afdelingen for Antropologi samme sted, følger op:

- Vores håb er, at undersøgelsens resultater vil øge opmærksomheden omkring konfliktråd, som i sidste ende har potentiale til at komme mange flere forurettede og gerningspersoner til gode, siger han. 

Konfliktråd

Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsperson, hvor en neutral tredjepart, en mægler, er med til at styre processen. Ud over at hjælpe ofret, giver konfliktråd gerningspersonen mulighed for at forholde sig til de menneskelige følger af den strafbare handling og for – i direkte kontakt med ofret – at påtage sig ansvar for handlingen. Deltagelse i konfliktråd er frivilligt – for både offer og gerningsperson.

Bliver klogere på effekt i forhold til  tilbagefald

Undersøgelsen af konfliktråd er langt fra færdig, og
der er kun tale om et delresultat i forbindelse med
en såkaldt midtvejsrapport med titlen ”Forurettedes
og gerningspersoners oplevelse af at mødes i konfliktråd”.

Der indsamles fortsat data fra konfliktråd, fordi jo flere desto bedre og sikrere et resultat. Derfor er det også meget vigtigt for styregruppen bag projektet, at der fortsat er fokus på at formilde og afholde flest mulige konfliktråd i de syv kredse.

 Projektet er baseret på blandt andet kvalitative noter, altså forskere tilknyttet projektet, som har observeret konfliktrådene og taget noter og stillet opfølgende spørgsmål. Dertil kommer besvarelser af spørgeskemaer udsendt til deltagerne fire uger efter konfliktrådet og et halvt år efter konfliktrådet.

I midtvejsrapporten indgår så vidt kun resultaterne fra spørgeskemaet efter fire uger.

Her har 80 procent af deltagerne svaret. Ovennævnte procentsatser er baseret på deres svar.

- Vi har endnu ikke gennemgået al data fra seks måneders besvarelserne. Her har over 70 procent indtil videre svaret. Vi afventer også opfølgningsdata om kriminalitet målt ét til to år efter møderne. Derfor kan vi heller ikke sige noget om recidiv endnu, hvilket også er meget interessant. Altså tilbagefald til kriminalitet. I hvilket omfang forebygger konfliktråd gentagen kriminalitet, og hvilken form for kriminalitet, fortæller Sarah van Mastrigt. 

Jeg blev meget ked af at se ham [navn på forurettede]. Og høre han fortalte, at han ... mistede sit job. Og at han stadig var bange for, om det ville gentage sig. Og jeg ville aldrig gøre sådanne ting igen.

Hvilken model er bedst?

Forskningsprojektet er egentlig sat i verden med støtte fra blandt andre Trygfonden, Rigspolitiet, Aarhus Universitet og Cambrigde Centre of Evidences Based Policing. Det har stor international bevågenhed, fordi det er et af de største og grundigste af sin slags. Et af målene er også at undersøge hvilken model af konfliktråd, som har den største effekt. Er det den danske mæglingsmodel, hvor det ofte kun er offer og gerningsperson, der mødes, eller er det den udenlandske konferencemodel, hvor også familie og andre personer omkring parterne deltager?      

De to modeller prøves af i et randomiseret forløb, altså hvor det er tilfældigt og ligeligt fordelt, hvilken model der afholdes.

- Så vidt kan vi ikke sige noget om, hvilken der har bedst effekt. Kun at begge modeller samlet set har stor effekt på tilfredsheden hos begge parter, fortæller Christian B.N. Gade.

Det endelig resultat af projektet ventes at ligge klar i 2023.  

Ukært barn – selvom det virker

Danske politikredse har siden 2010 skullet tilbyde at afvikle konfliktråd. Der sidder således konfliktrådskoordinatorer i alle kredse.

Alligevel har politiet aldrig rigtigt taget modellen helhjertet til sig herhjemme. Der visiteres ikke overvældende mange sager videre.

I forhold til Norge afholdes der således kun omkring en tiendedel konfliktråd herhjemme, og i nogle kredse, som Midt- og Vestjyllands Politi, kan det tælles på én hånd.

Ligeså planlægger Rigspolitiet i forbindelse med seneste flerårsaftale at flytte sekretariatsfunktionen til Politiets Administrative Center, PAC, i Holstebro (i øvrigt i Midt- og Vestjyllands politikreds), hvor den ikke varetages af politiuddannede.

Ifølge konfliktmæglere og forskere på hele området er det en klar nedprioritering af området, og som ifølge dem står i skarp kontrast til hensigterne i flerårsaftalen for politiet om nærhed og forebyggelse. På den måde risikerer politiet selv at kvæle et af de få forebyggende og genoprettende tiltag, som der rent faktisk er evidens for virker, lyder det.

De har således lavet underskriftindsamlinger, skrevet bekymringsbreve og kontaktet retspolitikere.
(Læs også artiklen: Er stregerne fra flerårsaftalen ved at kvæle fremtidens konfliktråd? ). 

Det gav rigtig meget i forhold til forståelse for hændelsen og min følelse af tryghed efterfølgende.

Nedprioriteret og underprioriteret

Det har også knebet med at skaffe politiuddannede konfliktkoordinatorer i alle kredse.

Til trods for positive resultater, og ofre for kriminalitet, som efter konfliktråd og konfrontationen med gerningspersonen, har skamrost oplevelsen, og har oplevet det som den hjælp, der skulle til for at komme videre efter eksempelvis en voldtægt, et røveri eller et indbrud. Og til trods for, at de politifolk, som har arbejdet med konfliktråd, selv har stået frem i tidens løb med udsagn om, at det var det mest meningsfulde og effektive, de havde set. De henviser blandt andet til, at det gør op med en del af den desillusion, som mange politifolk rammes af med tiden, når de kan se, at de efterlader ofre og gerningspersoner et sted, hvor kun retssystemet tager over, men måske uden at have løst noget, eller uden at nogen af dem oplever retfærdighed.

Hvilket især opleves i voldtægtssager, hvor udsagn mod udsagn ofte er eneste bevis i retssagen. 

Ikke for tøsedrenge

At konfliktråd giver så positive resultater er ifølge eksperter ikke så underligt endda. Konfliktråd leverer nemlig en del af en retfærdigheds-genopretning og forebygger på en positiv måde, som retssystemet ikke kan. 

 Det fastslår Lin Adrian, der er lektor og uddannelsesleder for Master i Konfliktmægling ved Juridisk fakultet på Københavns Universitet. Hun sidder i styregruppen bag forskningsprojektet og er en af de mest erfarne forskere på området i Danmark.

- Jeg brænder for det her, fordi jeg gennem mere end 20 år som forsker har set undersøgelse efter undersøgelse vise stor brugertilfredshed med mægling. Det er win-win for ofre, gerningsperson, samfundet, alle. Og tro mig, det er hverken blødsødent eller hippieagtigt. Konfliktråd er i den grad ikke for tøsedrenge, tværtimod. Det kræver stort mod at være med og er på mange områder hårdere end at gå i retten. For det at mødes ansigt-til-ansigt med den person, man har krænket, at se de menneskelige konsekvenser, at forstå resultatet af handlingerne, kræver virkeligt meget. Men det hjælper mange forurettede, og nogle undersøgelser peger på, at det også forebygger fremtidig kriminalitet, siger hun.

Gennemførte konfliktråd i 2020 – udvalgte sagstyper:

Voldssager:   149

Røverisager: 15

Indbrudssager: 4

Tyveri: 4

Færdselsloven: 93

Nabostridigheder: 76

Kilde: www.konfliktraad.dk