Nu ringer politiet ved mistanke om vold i nære relationer

Af: Anne Nyhus Haurum

Forestil dig følgende: En patrulje bliver kaldt ud til et husspektakel. En kvindes ekskæreste vil ikke acceptere, at parforholdet er slut, og ekskæresten optræder voldeligt og aggressivt. Patruljen ankommer og fjerner den voldelige mand fra stedet.

Efterfølgende nager det dog politifolkene, at den forurettede ikke vil anmelde gerningspersonen for stalking og vold.

Eksemplet ovenfor kunne formentlig have fundet sted i alle landets politikredse. Og den frustrerede følelse af at forlade en borger i en svær situation har nok fulgt mange politifolk gennem årene.

Men eksemplet, der er fra Vestegnens Politi, sluttede ikke med den nagende fornemmelse.

For efterfølgende tog politifolkene fra beredskabet kontakt til de to såkaldte civile nøglepersoner i kredsen. Det er to specialiserede fagmedarbejdere med erfaring inden for vold og traumer, som arbejder dedikeret med vold i nære relationer hos Vestegnens Politi.

En af de civile nøglepersoner kontaktede efterfølgende forurettede, som blev henvist til både Mødrehjælpen og Lev Uden Vold. Også gerningsmanden blev kontaktet, og han viste sig at slås med både misbrug og hjemløshed efter bruddet. Han blev derfor henvist til et mandecenter.

Et halvt år senere ringede gerningsmanden til kredsens civile nøglepersoner. Han ville sende en stor tak for henvisningen til mandecentret, der markant havde ændret hans tilværelse til det bedre. Desuden sendte han en uforbeholden undskyldning til den patrulje, der kom og fjernede ham, da han optrådte voldeligt.

Nye tiltag giver nye muligheder

Det kan lyde som en rosenrød fortælling. Men ikke desto mindre har eksemplet fundet sted. Og at det overhovedet kunne lade sig gøre, skyldes nye tiltag vedrørende vold i nære relationer, som er en direkte konsekvens af den seneste flerårsaftales krav om at styrke politiets indsatser på området. Politikredsene er blevet pålagt at oprette specialiserede teams, der arbejder dedikeret med vold i nære relationer. Således også i Vestegnens Politi, hvor to civile nøglepersoner har haft plads i netop det team.

Definition på vold i nære relationer

Vold i nære relationer begås af en (tidligere) partner, eller omsorgs- eller familierelationer, og der bruges følgende voldsbegreber:

•                    Fysisk vold

•                    Psykisk vold

•                    Seksuel vold

•                    Økonomisk vold

•                    Digital vold

•                    Digitale sexkrænkelser

•                    Materiel vold

Det er særligt deres arbejde, der har gjort en forskel i kredsens tilgang til vold i nære relationer, vurderer politikommissær Tue Lauenblad. Han er er en af to ledere for det specialiserede team, der arbejder med vold i nære relationer i Vestegnens Politi.

Konkret leder han sektionen for Kriminalitet i nære relationer (tilhold, stalking, vold i nære relationer, æresrelaterede sager, psykisk vold og digitale billedkrænkelser m.fl.), og han har oplevet, hvordan det særlige fokus på vold i nære relationer har skabt nye, konstruktive arbejdsgange.

- Hvor en sag tidligere kunne blive lukket hurtigt ned, hvis et offer for vold i en nær relation for eksempel ikke ønskede at anmelde gerningspersonen, og der ikke var objektive beviser nok, går vi nu ofte skridtet videre og forsøger at afklare, om vi på anden vis kan hjælpe borgeren, siger han.

Måske kan personen hente hjælp hos Mødrehjælpen, Lev Uden Vold, Dansk Stalking Center eller et fjerde sted, siger han.

Man kigger med andre ord dybere ind i hver enkelt sag, som derfor også ofte viser sig at være langt mere kompleks. Fordi der typisk gemmer sig en række psykologiske forklaringer bag de adfærdsmønstre, som både forurettede og gerningspersoner falder ind i. Og fordi der derfor ofte viser sig en dybereliggende forklaring på den knytnæve, der ryger gennem luften. Derfor vil der ofte være andre handlemuligheder end at lukke en sag med det samme.

- Politifolkene i afdelingen er glade for at arbejde med området, fordi det opleves positivt at være en del af noget, der bliver prioriteret højt – og fordi det gør en forskel for de udsatte borgere, vi hjælper, at vi har fået dette særlige fokus på vold i nære relationer, siger Tue Lauenblad.

Sparring og oplysning

I kredsen håndterer man på daglig basis hændelser eller anmeldelser inden for personfarlige sager om stalking, voldtægt, æresrelaterede forbrydelser og vold i nære relationer. De håndteres af politifolk såvel som af teamets to civile nøglepersoner.

En af nøglepersonerne er Sissel Swane. Hun er uddannet socialrådgiver og har i mange år arbejdet med vold og traumer på blandt andet krisecentre.

Sammen med sin kollega Veronica Kielsholm, der er uddannet kriminolog og blandt andet har en baggrund i arbejdet med æresrelaterede konflikter og i Landsorganisation af Kvindekrisecentre, udgør de teamets to civile nøglepersoner.

Deres opgave har det seneste halvandet år været at klæde politifolkene i kredsen endnu bedre på til at håndtere de komplekse sager, som vold i nære relationer ofte er.

- Vores arbejde går ud på at indføre nye tiltag vedrørende indsatsen mod vold i nære relationer. Vi sparrer med politifolkene, uddanner dem blandt andet inden for traumehåndtering, og vi kontakter ofre såvel som gerningspersoner, siger Sissel Swane.

Inspiration: Konkrete tiltag, der har virket i Vestegnens Politi

Hos Vestegnens Politi har man haft succes med flere konkrete tiltag i arbejdet med vold i nære relationer. Herunder et udpluk:

•  Sparring med beredskabet og øvrige afdelinger. Politifolkene i kredsen har adgang til sparring med teamets to specialister inden for vold i nære relationer. Det betyder, at patruljerne kan ringe og få direkte rådgivning, når de er ude ved husspektakler – ligesom politifolkene i patruljerne efterfølgende kan få sparring eller tage en snak om deres erfaringer og følelser i forbindelse med voldssager. 

•  Opfølgning: De civile nøglepersoner følger op på hændelser vedrørende vold i nære relationer. Konkret tilbydes forurettede ofte hjælp via henvisning til for eksempel et krisecenter, ligesom gerningspersonen også kan modtage hjælp via henvisning til for eksempel Dialog Mod Vold, Dansk Stalking Center eller et mandecenter.

• Screening og tidlig opsporing af vold i nære relationer: De civile medarbejdere screener dagligt døgnrapporten ud fra særlige søgeord for tidlig opsporing. Dermed kan mønstre på for eksempel vold opspores, hvorved afdelingen for vold i nære relationer har mulighed for at kontakte forurettede og gerningsperson med henblik på at hjælpe, før volden udvikler sig.

 

Synlige nøglepersoner

Sammen med kollegaen Veronica Kielsholm arbejder hun både på politigården i Albertslund, i efterforskningen i Høje Taastrup og i Lokalpolitiet i Rødovre. Dermed er de civile nøglepersoner synlige og tilgængelige for alle kredsens politifolk. Og det har været gavnligt, fortæller Veronica Kielsholm.

- Vi kan få et opkald fra en patrulje, der er midt i eller på vej til en hændelse, der inkluderer håndtering af vold i hjemmet. I telefonen kan vi sparre med patruljen i forhold til, hvordan de bedst kan tackle situationen hvad angår for eksempel traumehåndtering og henvisning til relevante hjælpetilbud såsom Lev Uden Vold, siger hun.

De to civile nøglepersoner deltager desuden indimellem på briefings, hvor de har anvist konkrete hjælpeværktøjer, ligesom de har gennemført undervisning i forskellige afdelinger i politikredsen og ved anklagemyndigheden. 

Veronica Kielsholm glæder sig over, at den brobyggende funktion, som det nye team har, er blevet taget godt imod. Hun oplever, at flere og flere politifolk opsøger hende og hendes makker for sparring om verserende eller tidligere sager.

- Det, man vander, vokser. Det gælder også vores område, og det er vi glade for.