Norge har øget presset på banderne

Af Karina Bjørnholdt

Det er primært i forstæderne til hovedstaden Oslo, at Norge har problemer med bander og andre kriminelle netværk.
Især har banden Young Bloods vækket bekymring. Den har sit udspring i Holmlia, som er en sydlig forstad til Oslo med omkring 12.000 indbyggere.

Young Bloods består af unge mænd med forskellig etnisk baggrund, dog primært indvandrerbaggrund, og banden kædes sammen med narkotikasalg, kidnapninger og inkassovirksomhed – ligesom de har kontakt til kriminelle netværk i Balkan.
I efteråret 2018 tildelte regeringen en ekstrabevilling til Oslo Politi på 30 millioner kroner til en særlig prioriteret indsats i Holmlia og i Oslo Syd, og i budgettet for 2019 blev der tilført 50 millioner kroner til indsatser mod bander og forebyggelse af ungdomskriminalitet.

Tidlig indsats er vigtig

I dag regnes Young Bloods som en svækket bande, men flere af aktørerne er aktive i nye fraktioner, og politiets indsats er også rettet mod andre kriminelle bander og netværk. Det oplyser Guro Skjerve til DANSK POLITI. Hun er viceefterretningsleder samt leder af efterretningssektionen for Fælles Enhed og Efteretning (FEE) i Oslo Politidistrikt.

Hun fortæller endvidere, at politidistriktet faktisk siden 2014 har arbejdet målrettet med at få skabt et overordet billede af bandekriminaliteten i og omkring hovedstaden – og dermed af indsatserne.

- Billedet er komplekst, og vi indså, at vi havde et behov for at arbejde mere systematisk og helhedsorienteret med efterretninger og bandeproblematikken på tværs af politidistriktet, siger Guro Skjerve.
- Specielt hovedstadsområdet har udfordringer med kriminelle bander, netværk og løsere kriminelle ungdomsmiljøer. Vi er bekymret for ungdommen, som søger sammen og begår alvorlig kriminalitet. Vi må hindre, at de bliver morgendagens bander, og en tidlig forebyggende indsats er lige så vigtig som indsatsen mod de etablerede miljøer, tilføjer hun.

Fælles forståelse

I dag er der langt mere systematik og overordnet koordination på bandeområdet i Oslo politidistrikt som følge af forskellige tiltag.
Blandt andet har en omorganisering, der skete i forbindelse med implementeringen af den norske politireform i 2016, medført, at politidistriktet har fået en ny efterretningsstruktur med tre lokale sektioner og én central og koordinerende sektion. Desuden blev de forskellige fagligheder, som arbejdede tættest  med at bekæmpe de etablerede bander, samlet i én afdeling under en fælles ledelse.
- Det sikrer en fælles forståelse i politidistriktet af, hvordan bandebilledet ser ud, og hvordan indsatserne bør prioriteres og udføres, siger Guro Skjerve.

Hun tilføjer, at indsatsen mod banderne for nyligt også er blevet forankret på et nationalt plan i regi af det norske Politidirektorat – svarende til Rigspolitiet – med involvering af flere politidistrikter. Men der er behov for såvel lokale som nationale indsatser, når det gælder bekæmpelsen af kriminalle bander, mener Guro Skjerve.

- I Oslo Politidistrikt foregår kontakten til de unge og den forebyggende indsats naturligvis gennem de geografiske enheder, der har et godt miljø- og personkendskab i deres områder, og efterretningssektionen hjælper med efterretninger, så politifolkene véd, hvem de skal holde øje med derude. I dag er en række centrale bandeledere og medlemmer af Young Bloods, eller andre bander i Oslo, under efterforskning eller i fængsel.
 

Ulovligt at rekruttere og være medlem?

I Guro Skjerves optik findes der ikke én ideel måde at bekæmpe alle kriminelle bander på. Men det er altid vigtigt at se på helheden inden for den organiserede kriminalitet, fordi der ofte er en sammenhæng mellem bander, økonomisk kriminalitet, narkotikasalg, vold og anden alvorlig kriminalitet. Desuden er det vigtigt at efterforske og opklare den kriminalitet, de begår – for eksempel skydeepisoder. Det øger politiets viden på området, hvilket har en forebyggende effekt i sig selv, ifølge Guro Skjerve.

- Vi er optaget af det, vi kalder "totalindsats". Vi skal hele tiden arbejde seriøst med området, hvis vi ikke vil miste grebet, for banderne og deres kriminalitet forandrer sig hele tiden, siger Guro Skjerve.
Måske får politiet snart en hjælpende hånd til at bekæmpe rekrutteringen til bandemiljøerne gennem ny lovgivning. I juni sidste år nedsatte den norske regering et straffelovsråd, der blandt andet skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan ændre lovgivningen, så det bliver ulovligt at være medlem af og rekruttere til kriminelle bander og netværk.
Rådet skal også se på, hvordan loven kan ændres, så staten får øget mulighed for inddrage formuer, der optjent gennem kriminalitet.