Et langt, sejt og fælles træk

Af Karina Bjørnholdt og Stine Svarre Gaardhøj

Politiassistent Inge Jørgensen har gennem to og et halvt år været en del af Nordby-gruppen, der hører under lokalpolitiet i Slagelse. Hun har sin faste gang i Ringparken i Slagelse, hvor der bor knap 2.000 mennesker i de røde og grå etageejendomme. Nordbygruppen har fokus på Slagelse Kommunes to boligområder, der er på den såkaldte hårde ghettoliste – nemlig Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.

Denne støvregns-formiddag i oktober, hvor fagbladet DANSK POLITI er med på patrulje i Ringsparken, er her ret mennesketomt. Inge hilser på viceværten, der fortæller om problemer med rotter, fordi folk bare smider deres affald. Hun nikker mod en mand med en fletning, der ryger en formiddagssmøg ud ad sit åbne vindue på første sal, og da hun kommer hen til ”butiksgaden”, som blandt andet tæller en kiosk, en frisør og en telebutik, ruller en bilist ruden ned og kalder hende hen. Han vil kende proceduren for at besøge en ven, der sidder varetægtsfængslet, efter at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ugen forinden havde gennemført en større razzia i Ringparken, rettet mod det kriminelle bandemiljø. Otte personer blev anholdt og sigtet for narkotikahandel, ulovlig våbenbesiddelse og ulovlig besiddelse af kniv.

Inge hjælper den yngre mand med, hvem han skal henvende sig til i politiet. Samtidig laver hun en mental note til sig selv om, hvad manden hedder, og hvad hans tilknytning til andre beboere i Ringparken er. Alt foregår med et venligt smil.

- Det er et langsommeligt, men spændende, arbejde at få skabt tillid til politiet i et område som dette. Det er et parallelsamfund med masser af sladder, sammenspisthed og hierarki. Alle kender deres plads og status. Min taktik er at være venlig og lyttende, og hører jeg om noget kriminelt, giver jeg det videre til vores OC (afdeling for organiseret kriminalitet). Jeg skal ikke være den udfarende. Det er ikke min rolle, fortæller 57-årige Inge Jørgensen.
 

Kendte politiansigter og skærmede ressourcer

På politigården i Slagelse har Nordbygruppen base. Leder af lokalpolitiet, herunder Nordbygruppen, er politikommissær Peter Skriver. Han fortæller, at gruppen har eksisteret siden 2013. Fra 2017, hvor Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev omorganiseret, har den haft skærmede ressourcer. Gruppen, der på papiret tæller fire politifolk, men for tiden kun er tre, behøver derfor ikke at assistere i andre afdelinger.

- Lokalpolitiindsatsen bliver prioriteret i vores politikreds. Kontinuitet, fysisk tilstedeværelse og genkendelige ansigter har stor betydning i vores arbejde, hvis vi skal lykkes med at skabe mere tillid til politiet og tryghed i områderne, siger Peter Skriver.

Det var på baggrund af en tryghedsmåling i de to ghettoområder, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi valgte at etablere Nordbygruppen. Beboerne følte sig markant mindre trygge i Ringparken og på Motalavej i forhold til andre boligområder i Slagelse Kommune.

Begge ghettoområder er til tider plaget af bilbrande og salg af stoffer, men primært er der ”bare” tale om unge, der går i flok, larmer og spreder uro ved at sparke på døre, sprænge postkasser eller køre ræs på knallerter.

I tryghedsmålingen efterlyste mange beboere mere tilstedeværelse af politiet – og det har de fået.

- Med Nordbygruppen har vi indført ”community policing” med velkendte politiansigter, der kender området og områdets beboere. Målet er at være en time i hver af de to sub-områder 400 gange om året – til fods eller på cykel. Beredskabet skal desuden runde bebyggelserne hver dag. De skal ud af bilerne og gå rundt til fods, for der er en verden til forskel i nærhed, tilgængelighed og tryghed, alt efter om man kører gennem et område i en patruljebil, eller man stiger ud af bilen og er i øjenhøjde med folk, siger Peter Skriver.

Lokalpolitiindsatsen bliver prioriteret i vores politikreds. Kontinuitet, fysisk tilstedeværelse og genkendelige ansigter har stor betydning i vores arbejde, hvis vi skal lykkes med at skabe mere tillid til politiet og tryghed i områderne.

 

Det virker at ”sparke døren ind”

Politiassistent Inge Jørgensens primære fokus i Ringparken er at få mødre og børn i tale. Hun patruljerer helst alene, da det kan være en hindring at komme i dialog med en kvinde med indvandrerbaggrund, hvis hun går sammen med en mandlig kollega. Desuden indbyder det i højere grad til dialog, hvis hun ikke går og snakker internt med en kollega, fortæller Inge, mens hun fortsætter sin gåtur rundt i Ringparken.

- Ofte ender det bare med en sludder for en sladder med dem, jeg møder. Men det handler om at vise min tilgængelighed, og at man kan snakke med politiet om alt. Jeg taler altid højt med personerne, så andre kan høre, at vi taler om helt ufarlige ting. Det hænder nemlig, at de efterfølgende bliver afkrævet svar fra den hårde kerne herude om, hvad de talte med politiet om, fortæller Inge.

Hun er ikke i tvivl om, at indsatsen fra Nordbygruppens side har effekt på den lange bane.

- Det virker at ”sparke døren ind” hos beboerne. Hver morgen læser jeg døgnrapporten, inden jeg kører ud. Har der været et husspektakel eller musik til gene, griber jeg anledningen til at ringe på hos de pågældende for at høre, hvad det gik ud på? Det gælder om at blive ved og være insisterende, siger Inge Jørgensen.

Det er et parallelsamfund med masser af sladder, sammenspisthed og hierarki. Alle kender deres plads og status. Min taktik er at være venlig og lyttende, og hører jeg om noget kriminelt, giver jeg det videre til vores OC. Jeg skal ikke være den udfarende.
 

 

Tilliden til politiet er højnet

Politikommissær Peter Skriver kan også notere sig, at Nordbygruppens indsats har en positiv indvirkning på ghettoområdernes indstilling til politiet.

- Der er tale om parallelsamfund. Især omkring nytår er vi udfordret i såvel Ringparken og på Motalavej, hvor der fyres meget krudt af, og der er en helt anden kultur omkring, hvordan man gebærder sig med nytårsfyrværkeri. Både blandt forældre og børn.

Tidligere har vi ikke kunnet patruljere i områderne til fods uden backup eller tilsyn med patruljebilen, og da vi startede Nordbygruppen op, blev der råbt efter os. Men nu er vi blevet dem, man godt kan tale med og er på fornavn med. Det er guld værd og højner tilliden, fortæller Peter Skriver.

Faktisk er tilliden i de to ghettoområder steget så meget, at den nu er højere end i andre områder i politikredsen. Til gengæld går det op og ned med tryghedsfølelsen.

- Men tryghed er også en meget subjektiv følelse. Det er typisk en ældre kvinde med indvandrerbaggrund, der føler sig allermest utryg, men det er hende, der statistisk set har mindst risiko for at blive udsat for en forbrydelse, konstaterer Peter Skriver.
 

Flersidet indsats virker

Et opgør med ghettoer og parallelsamfund har længe været et ønske over en politisk bred kam. Den tidligere regering lancerede i marts 2018 en ghettoplan med 22 initiativer, som skulle medvirke til at nedbryde og forebygge sådanne samfund. Herunder var netop en styrket politiindsats i de udsatte boligområder, men der blev også øremærket midler i Landsbyggefonden til, at boligselskaberne fysisk kan forandre boligområderne via renovering, nedrivning og ændring af infrastrukturen.

Der skal netop ydes en fælles og flersidet indsats, hvis man vil parallelsamfundene til livs, mener politikommissær Peter Skriver.

- Politiet er jo bare én af mange aktører. Vi har eksempelvis et tæt samarbejde med kommunale gadeplansmedarbejdere, SSP-medarbejdere, lokalråd, ungdomsklubber og boligselskaber. En stor del af løsningen, for at få brudt fødekæden til den kriminelle løbebane og få de unge væk fra deres gadelivsstil, er at få dem i gang med en uddannelse eller i praktik, og det kan det kommunale regi netop hjælpe med, beskriver Peter Skriver.

Faktisk kan han konstatere, at der ikke længere er den samme tilgang til den hårde kerne i Ringparken som tidligere. Afgangen er større end tilgangen, og det skyldes især en flersidet præventiv indsats – blandt andet fra den lokale fritidsklub Rosenkildegården og den frivillige forening Dandelions, hvor tidligere Ringparken-rødder nu er rollemodeller for områdets unge drenge. 
 

Nultolerance i boligselskabet

Nødvendigheden af et godt tværfagligt samarbejde nikker formand for Bolig Korsør, Ebbe Jens Ahlgren, bekræftende til. Den almene boligforening administrerer de 840 boliger i etageejendommene på Motalavej, men er i fuld gang med at rive i alt 342 boliger ned – nogle i forbindelse med en kommunal helhedsplan for området, andre i forbindelse med den tidligere regerings ghettoplan.

Der ombygges for en halv milliard kroner, mens bebyggelsen åbnes op med en ny infrastruktur for 100.000 kroner. Dertil kommer, at Bolig Korsør i fem år har kørt en nultolerance-politik over for beboere, der dømmes for alvorlig kriminalitet, der er begået inden for boligforeningens matrikel. Den dømte og dennes familie sættes ud af boligen, når straffesagen er endelig afsluttet i alle instanser, og fogedretten efterfølgende giver grønt lys til udsættelsen.

- For nogle år siden kunne politi og brandvæsen ikke komme ind i området og arbejde i fred. De blev truet, og der blev kastet med sten og andet efter dem. Vi ville simpelthen ikke finde os i sådan et parallelsamfund, og derfor indførte vi nultolerance-politikken, sådan som lovgivningen gav os mulighed for, fortæller Ebbe Jens Ahlgren.

Boligforeningen har kun sat enkelte familier ud på de fem år, man har kørt med nultolerance. Alligevel har tiltaget en præventiv effekt. Det er Ebbe Jens Ahlgren sikker på.

- Der tales meget om risikoen blandt beboerne, for det er noget, man virkelig frygter. Mange er jo del af en større familieklan i bebyggelsen, og de kan aldrig komme til at bo i nogle af Bolig Korsørs boliger igen, så de må typisk flytte ud af byen til et andet almennyttigt boligselskab. Men trygheden for de mange er altså vigtigere end hensynet til de få, slår han fast.

Beboerformand Ebbe Jens Ahlgren vejrer generelt morgenluft for området, og politiets tilstedeværelse på Motalavej har også fundet et tilfredsstillende niveau, mener han.

- Vi savner ikke en fysisk lokalpolitistation i området. Politiet kommer her jævnligt i præventiv henseende. Både fra Nordbygruppen og fra stationen i Korsør, siger boligforeningsformanden.
 

PÅ GHETTO-LISTEN

43 boligområder i Danmark opfylder p.t. kriterierne for at være udsatte – og er dermed på den såkaldte ghettoliste. Herunder er Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.

Et ghettoområde betegnes som: Et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

•  Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.

•  Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

•  Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

•  Den gennemsnitlige brutto-indkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, ligesom Ringsparken og Motalavej, karakteriseres som et hårdt ghettoområde.

Højt på ønskelisten: Arbejdsro

Politikommissær Peter Skriver tror heller ikke på, at et godt nærpoliti er lig med flere murstensbygninger med POLITI skrevet over døren. Det er tiden løbet fra, mener han. Men der er behov for skærmede ressourcer til at drive en god og kontinuerlig præventiv politiindsats, som blandt andet indebærer tid til at prioritere et godt samarbejde med andre lokale aktører i et område.

- Lokalpolitibetjente skal have tid til at dyrke deres områder, tale med lokalrådet, den lokale brugsuddeler, klubmedarbejderen med videre. På min ønskeliste er da også flere skærmede ressourcer til Nordbygruppen, for vi kan sagtens bruge flere hænder i de sub-områder, vi skal håndtere, siger politikommissæren.

Et andet parameter, der for Peter Skriver er alfa og omega, hvis en nærpolitiindsats skal lykkes, er arbejdsro.

- Vi har fået sat mange gode projekter i søen her i kredsen, blandt andet i forbindelse med ghettopakken, men det tager tid at implementere og få godt op at køre, så det vil vi meget gerne have ro til, uden at der kommer en masse nye politiske tiltag oveni. Uanset i hvor god mening, de er fremsat, lyder det lødige håb fra Peter Skriver.