Nyhed

Kritik af dobbeltstraf og udskudte lønoprykninger: - Det er ude af proportioner

Rigspolitiets disciplinære system dobbeltstraffer politifolk – ofte også ude af proportioner med de forseelser, der er begået. Det er ikke en måde at behandle sine medarbejdere på, lyder kritikken fra blandt andre Lars Wolsgaard, medlem af Politiforbundets forhandlingsudvalg. Oveni dobbeltstraffen risikerer politifolkene at få udsat deres lønoprykning. - Der er brug for gennemsigtighed og retfærdighed i procedurerne, fastslår Wolsgaard.

Korslagte arme

Af: Karina Bjørnholdt

En politiassistent overser sin vigepligt i et højresving, da han kommer kørende i en civil politibil. Han rammer en cyklist, der heldigvis ikke kommer slemt til skade. Politiassistenten bliver senere idømt en bøde på 1.000 kroner i byretten samt en betinget frakendelse af sit kørekort i tre år. Politiassistent betaler uden at kny. Han har brudt færdselsloven. Men efterfølgende får han også en tjenestebøde på 800 kroner i en disciplinær sanktion, fordi han ikke samvittighedsfuldt har overholdt de gældende regler eller har optrådt med den agtelse og tillid, som stillingen kræver efter Tjenestemandslovens § 10 – også kaldet dekorumkravet.

Politiassistenten er altså blevet dobbeltstraffet for sin færdselsforseelse. En forseelse, som hverken var bevidst eller grov, men som i princippet kunne ske for hvem som helst.

Ovenstående er ikke et enkelttilfælde. Det sker ofte, at politifolk tildeles en disciplinær sanktion af deres arbejdsgiver, hvis de har fået en bøde i det strafferetlige system. Eksempelvis i en færdselsdag. Politiforbundet modtager i stigende grad henvendelser fra frustrerede medlemmer, der ikke kan forstå, at de skal dobbeltstraffes for den samme forseelse to gange, lyder det fra Lars Wolsgaard, medlem af Politiforbundets forhandlingsudvalg med ansvar for blandt andet løntekniske spørgsmål.

En følelse af uretfærdighed

Han kalder dobbeltstraffen for en uskik. I hvert fald i de tilfælde, hvor den disciplinære straf er ude af proportioner med den ”brøde”, som den politiansatte har begået.

- Det er meget uhensigtsmæssigt med den dobbeltstraf, vi oplever i politiet, og som ovenikøbet ofte kommer med en stor forsinkelse, så kollegerne skal gå og grue for, hvad det kommer til at koste dem oven i den straf, der er udmålt i det strafferetlige system, siger han og fortsætter:

- Dobbeltstraffen gør jo, at kollegerne føler sig uretfærdigt behandlet. Ledelserne bør tænke på, at der er tale om medarbejdere, de skal have i rigtig mange år fremadrettet. Er det så en hensigtsmæssig måde at behandle dem på? Det er i hvert fald ikke den måde, man får det bedste ud af sine medarbejdere på, mener Lars Wolsgaard.

Han påpeger, at Politiforbundet er helt med på, at man som polititjenestemand skal leve op til en række dekorumkrav, og at en disciplinær straf i nogle tilfælde kan være helt på sin plads, for man skal optræde med en særlig værdighed både i og uden for arbejdstid som lovens håndhæver. Men proportionaliteten skal være til stede, og det er den ikke altid i dag, lyder kritikken.

Tjenestemandslovens § 10

”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.”
Sidstnævnte punkt udtrykker det såkaldte ”dekorumkrav” eller ”værdighedskrav”. Hvad der nærmere ligger i det, kan ikke udtrykkes præcist, idet dekorumkravets indhold beror på skiftende tiders adfærdsmønstre og lignende.
Kilde: PAV

Lønoprykning i fare – men ret vilkårligt

Et andet eksempel på, at proportionaliteten i visse tilfælde mangler, er ifølge Lars Wolsgaard, at den enkelte politiansatte kan risikere at få udskudt sin lønoprykning som en afledt konsekvens af arbejdsgiverens disciplinære sanktion. Det er nemlig op til Rigspolitiets vurdering, om en konkret medarbejder har opfyldt kravene for at rykke et løntrin op, og det har han eller hun formentlig ikke, hvis vedkommende lige har fået en disciplinær sanktion.

- Men en udskudt lønoprykning kan have store økonomiske konsekvenser for den enkelte. Desuden er det ret tilfældigt, hvem der rammes, og hvem der går fri, fortæller Lars Wolsgaard og uddyber:

- Hvis du laver en forseelse, lige inden du står til at rykke op i politiets lønsystem, risikerer du en udsættelse af din lønoprykning, men sker din forseelse lige efter en lønoprykning, og ikke lige inden, ville du sandsynligvis ikke få denne straf, for så har ”systemet” glemt eller tilgivet din forseelse inden din næste lønoprykning. Så vi ser en tilfældighed og en uretfærdighed i disse sanktioner, siger Lars Wolsgaard.

Han nævner et konkret eksempel fra Københavns Vestegns Politi, hvor han er formand for den lokale politiforening. Her koster en udskudt lønoprykning en kollega op mod 19.000 kroner det første år.

Dertil kommer, at vedkommende altid fremover vil halte et år bagud med sine lønoprykninger i forhold til kollegerne med samme anciennitet, da den manglende lønoprykning forfølger én resten af karrieren.

Efter fastansættelse som polititjenestemand venter der tre lønoprykninger frem mod det 57. år. Har man fået udskudt sin lønoprykning, genvurderes den typisk efter et år.

- Det er jo helt ude af proportioner og ikke en måde at behandle sine medarbejdere på, at de efter 10 og 20 år stadig skal mærke konsekvenserne af en fejl, de engang begik. Jeg vil faktisk kalde det dårlig ledelse, siger Lars Wolsgaard.

Advokat: I klemme mellem to systemer

Også advokat Stine Gry Johannessen, som ofte bliver beskikket som forsvarer for politifolk i forbindelse med deres sager i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, finder det problematisk, at der uddeles dobbeltstraf til politifolk. Især i de tilfælde, hvor sanktionen ikke er proportional med forseelsen. Hun påpeger, at hun ikke længere er tilknyttet den enkelte kollegas sag, når en intern disciplinær straf efterfølgende bliver besluttet af Rigspolitiet, men hun er bekendt med de frustrationer, som kollegerne oplever i den forbindelse.

- Det disciplinære system kan godt give mening i de tilfælde, hvor polititjenestemanden forbryder sig mod dekorumkravet på en måde, der ikke er af en sådan karakter, at den hører hjemme i det strafferetlige system. Men at der nærmest per automatik udstedes en disciplinær straf af Rigspolitiet, når en polititjenestemand allerede er blevet straffet med en bøde – det kan være i en vådeskudssag eller for en trafikforseelse – hænger ikke sammen med de danske retsprincipper om, at vi ikke straffer folk to gange for den samme forseelse, påpeger Stine Gry Johannessen.

Hun tilføjer, at det for hende er tydeligt, at der er tale om to myndigheder, der administrerer hver deres lov uden at tage højde for samspillet imellem dem.

- Politifolkene kommer med andre ord i klemme mellem to systemer, der aldrig er tænkt sammen, mener Stine Gry Johannessen.

Efterlyser moderne ledelse og gennemsigtighed

Politiforbundet er nu gået i dialog med Rigspolitiets Koncern Jura om problematikkerne omkring dobbeltstraf af politifolk, proportionaliteten og vilkårligheden i, hvem der rammes på deres lønoprykninger.

- Helt generelt er vores holdning i Politiforbundet, at én forseelse skal udløse én straf. Er man allerede straffet i det strafferetlige system, er regnebrættet gjort op – medmindre forseelsen er af en sådan karakter, at man ikke længere skal være ansat i politiet, siger Lars Wolsgaard.

Han fortæller, at Rigspolitiet heldigvis er lydhør.

- Politiforbundet ønsker jo ikke at afskaffe Tjenestemandsloven. Politifolk skal opføre sig samvittighedsfuldt og værdigt, men alle kan begå en fejl. Det er mere et spørgsmål om, hvordan Tjenestemandsloven administreres, og de ansættelsesretlige vilkår man byder sine medarbejdere. Tiden er i dag en anden, og uigennemsigtige vilkår, eller vilkår der virker umoderne, falder lynhurtigt de yngre generationer for brystet, siger han og tilføjer:

- Heldigvis kan vi også mærke, at ledelserne i dag er mere villige til at tage en debat om, hvorvidt de nuværende personalepolitikker stadig er tidssvarende og hensigtsmæssige? Det er den dialog, vi skal have med Rigspolitiet. Der skal gennemsigtighed og retfærdig i procedurerne, for så kan de fleste acceptere dem og tage dem med oprejst pande, siger Lars Wolsgaard.

Rigspolitiet kan udmåle følgende disciplinære straffe:

• Advarsel

• Irettesættelse

•  Bøde på indtil 1/25 af månedslønnen

•  Bøde på indtil halvdelen af månedslønnen

•  Overførsel til andet arbejde

•  Overførsel til andet arbejdssted eller stilling

•  Degradering (herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele)

•  Afskedigelse

Kilde: PAV