Køreprøvesagkyndige frustrerede over resortomlægning
Regeringen har besluttet, at køreprøver fra den 1. januar 2020 skal overgå fra politiet til Færdselsstyrelsen. Men det giver ingen faglig mening, lyder det fra flere køreprøvesagkyndige. Også i Politiforbundet er man ærgerlige over resortomlægningen, der berører i alt 328 årsværk, herunder 115 polititjenestemænd.
Afvikling af køreprøver, udstedelse og administration af kørekort og udstedelse af takografkort og særtransporttilladelser overgår pr. 1. januar 2020 til Færdselsstyrelsen. De omkring 115 berørte polititjenestemænd forbliver i politiet, hvor de skal løse andre opgaver, mens de civile køreprøvesagkyndige overgår til Færdselsstyrelsen.
Af Karina Bjørnholdt
Nedbringelse af ventetid på køreprøver samt frigivelse af polititimer til løsning af andre opgaver.
Det er nogle af de politiske argumenter fra regeringen for, hvorfor den fra den 1. januar 2020 flytter køreprøveområdet fra politiet til Færdselsstyrelsen. Der er tale om en såkaldt resortomlægning, som berører opgaver i relation til afvikling af køreprøver, udstedelse og administration af kørekort og udstedelse af takografkort og særtransporttilladelser.
Men argumenterne holder slet ikke, lyder det fra flere køreprøvesagkyndige, som DANSK POLITI har talt med.
- Det er ren politik, som skal hastes igennem kort før et valg, hvor regeringsmagten kan skifte hænder. Det giver ingen faglig mening, mener Kim Lauge, der er køreprøvesagkyndig i Nordsjællands Politi og har omkring 30 års erfaring på området.
Han er netop ved at lægge ledige køreprøvetider ud i systemet, da DANSK POLITI fanger ham over mobilen.
- Over de næste fire uger har vi 250 ledige tider så dét med, at der er lang ventetid på at komme til køreprøver, passer simpelthen ikke. Puklen, vi oplevede, da de 17-årige også kunne begynde at tage kørekort, er for længst væk, beskriver han.
Det samme bekræfter køreprøvesagkyndig Jørgen Parishus fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Ventetiderne er nedbragt igen. Vi har p.t. 200 ledige tider til køreprøver, så dumper du om fredagen, kan du komme op igen om tirsdagen, fortæller han.
I Midt- og Vestjyllands Politi er billedet det samme:
- Ventetiderne er en skrøne. Jeg forstår ikke, hvorfor den myte ikke kan aflives, men den bunder i gamle stridigheder mellem Dansk Kørelærer Union og Rigspolitiet, mener Per Kjeldstrup, der er køreprøvesagkyndig i det midt- og vestjyske samt næstformand i Køreprøvesagkyndiges Landsforening.
Som polititjenestemand forbliver du i politiet og skal løse andre politifaglige opgaver.
• I en overgangsperiode kan du dog blive udlånt til at bistå Færdselsstyrelsen med afholdelse af køreprøver. Du vil bevare dine løn- og ansættelsesvilkår inklusiv dit funktionstillæg som køreprøvesagkyndig, så længe du varetager funktionen.
• Er du i en alder, hvor du kan gå på pension, kan du også vælge dette.
• Som civil køreprøvesagkyndig vil du fortsat være medlem af Politiforbundet, så længe forbundet har organisations- og forhandlingsretten på området.
En seniorklub
At resortomlægningen skulle frigive en del politiårsværk, fordi de cirka 115 berørte polititjenestemænd skal overgå til andre opgaver i politiet, tror de køreprøvesagkyndige heller ikke på. De løser i forvejen mange andre politiopgaver, når de ikke holder køreprøver. Desuden vil mange af dem nu vælge at lade sig pensionere, eller måske lade sig pensionere og derefter søge ansættelse i Færdselsstyrelsen på en individuel kontrakt, hvis det kan lade sig gøre.
- Vi er en seniorklub. Vi er gamle, gråhårede eller skaldede. Mange er over 60 år, og derfor vil mange trække pensionskortet, forudser Jørgen Parishus.
Selv er han 55 år og har ikke optjent 37 pensionsår endnu, så det bliver ikke tilfældet for ham. Han håber i stedet at blive omplaceret i et job, der ikke kræver skiftetjeneste.
- Treholdsskift er jo ikke super skægt i min alder, som han udtrykker det.
Kim Lauge er snart 60 år og vil nok lade sig pensionere, selvom om det vil koste ham over 50.000 kroner om året at gå før tid. Et ønskescenarie ville dog være, at han fik sin tjenestemandsansættelse med over i Færdselsstyrelsen og på den måde ville kunne fortsætte sit virke som køreprøvesagkyndig. Men den løsning tror han ikke selv meget på.
- Jeg skal i hvert fald ikke ud at køre patrulje igen. Men desværre er der ikke mange seniorstillinger tilbage i politiet, siger han.
Også Per Kjeldstrup fra Midt- og Vestjylland lader sig pensionere, senest ved udgangen af året, da han fylder 63 år i september.
I Politiforbundet er man trist på de køreprøvesagkyndiges vegne, og der er stor forståelse for, at mange ønsker at gå på pension:
- Det er meget erfarne, dedikerede og specialiserede politifolk, som i årevis har beskæftiget sig netop med køreprøveområdet. Det rammer dem hårdt, og en del vil måske sige farvel til politiet af samme årsag. Derfor tvivler jeg også stærkt på, at der kommer en gevinst for politiet i forhold til frigjorte polititimer, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.
De politiårsværk, som frigøres i forbindelse med resortomlægningen af en række af politiets færdselsopgaver, skal benyttes til at løse politiopgaver på det kommende udrejsecenter Lindholm i Stege Bugt.
Det fremgår af Justitsministeriets orientering til Folketingets Retsudvalg, hvori der står: ”Det er besluttet, at de civile årsværk overdrages til Færdselsstyrelsen, mens de cirka 115 politibetjente fastholdes i politiet med henblik på, at politiet inden for den nuværende bemanding kan løse opgaverne i relation til udrejsecenter Lindholm fra 2021. I 2020 vil politibetjente assistere Færdselsstyrelsen i en overgangsperiode.”
Regeringen og Dansk Folkeparti, der står bag finanslovsaftalen om at etablere udrejsecentret, har tidligere sagt, at der skulle optages op til i alt 100 ekstra studerende på Politiskolen i 2019 og 2020 for at sikre, at der er nok politifolk til at løfte opgaven. Men denne plan er nu afblæst.
De afsatte midler vil i stedet blive anvendt til at finansiere en del af de etableringsudgifter, som ressortomlægingen på færdselsområdet medfører, fremgår det af et aktstykke fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Mangel på viden og sagkyndige
At der forsvinder en masse ekspertise fra køreprøve- og særtransportområdet ved resortomlægningen, hersker der ingen tvivl om hos hverken politiforbund eller de køreprøvesagkyndige selv.
- Jeg forudser tre til fem år, før området er tilbage på samme kvalitetsniveau som i dag. Færdselsstyrelsen mangler faglig viden og ekspertise på et område, som i forvejen er tungt og bøvlet, siger Jørgen Parishus, der desuden spår en stor gennemstrømning af civile prøvesagkyndige.
- Tjenestemænd forsvinder ikke til nye job fra den ene dag til den anden, men vi har i vores kreds oplevet, at mange af vores civile køreprøvesagkyndige gør. Forståeligt nok, når de kan tjene 20.000 kroner mere om måneden ved at gå tilbage til kørelærerbranchen, hvor der er mangel på kørelærere, siger han.
Per Kjeldstrup mener også, at Færdselsstyrelsen vil opleve at have for få køreprøvesagkyndige til at gennemføre køreprøverne, nu hvor styrelsen i princippet mister 115 mand i form af polititjenestemændene, der bliver tilbage i kredsene. De civile køreprøvesagkyndige i politiet vil blive overført til Færdselsstyrelsen.
- Vi polititjenestemænd kan, som følge af vores ansættelsesform, udlånes til styrelsen, og det tror jeg da, at styrelsen bliver nødt til at benytte sig af, for hvor skal de ellers skaffe tilstrækkeligt med sagkyndige? Der er mangel på civile køreprøvesagkyndige i kredsene, og der uddannes kun få om året. Et sådant udlån kan måske være attraktivt for de polititjenestemænd, der er i midt 50’erne og ikke kan gå på pension endnu, men hvad sker der med vores funktionstillæg? Mister vi det? Der er mange uafklarede spørgsmål lige nu, siger Per Kjeldstrup.
Forbundsformand Claus Oxfeldt fastslår, at Politiforbundet vil gøre alt for, at medlemmerne kommer bedst muligt ud på den anden side af omlægningen.
- I den forbindelse skal arbejdsgiveren også leve op til sine forpligtelser. Blandt andet sikre, at de berørte bliver kontaktet med en skriftlig vejledning og forklaring af, hvordan tingene skal forløbe. De skal informeres, så de bedst ved, hvad der vil ske. Det vil vi følge tæt, siger Claus Oxfeldt.
