Udland

Angreb og overfald på politifolk i Tyskland stiger

Hver dag bliver 200 tyske politifolk overfaldet eller forulempet. - Politifolk mødes af voksende brutalitet, lyder det fra det tyske politiforbund, GDP, som kalder udviklingen alarmerende.

Tysk Politi

Når politiansatte endda ofte oplever, at møtrikker på hjulene til deres privatbiler er løsnet, så er bægeret fuldt, fortæller Jørg Radek, fungerende formand for det tyske politiforbund GDP

Af Nicolai Scharling

i 2019 blev oplevede politiansatte over 36.000 tilfælde af ”angreb og modstand” i forbindelse med deres arbejde. Det er en stigning på 3.000 i forhold til året før.

Det betyder også, at i gennemsnit 200 tyske politifolk dagligt oplever vold i forbindelse med deres arbejde.

- Krænkelser og fysisk angreb hører næsten til arbejds-hverdagen. Når politiansatte for eksempel beder om at se legitimation, må de regne med at blive slået med knytnæver eller angrebet med farlige genstande. Når politiansatte endda ofte oplever, at møtrikker på hjulene til deres privatbiler er løsnet, så er bægeret fuldt, fortæller Jørg Radek, fungerende formand for det tyske politiforbund GDP, der repræsenterer 190.000 af de tyske politiansatte.

Han kalder udviklingen alarmerende, når hans kolleger næsten dagligt oplever at blive ”mødt af brutalitet”, når de passer deres arbejde.

 Det tyske politiforbund opfordrer til strengere straffe for overfald for på politifolk, så der sendes et klart signal om, at det er uacceptabelt.
 

radek
- Når politiansatte endda ofte oplever, at møtrikker på hjulene til deres privatbiler er løsnet, så er bægeret fuldt, fortæller Jørg Radek, fungerende formand for det tyske politiforbund GDP