REDAKTIONENS FOKUS: Selvkørende biler

 

Redaktionens fokus: 

 Af Nicolai Scharling, redaktør   29/11-2013

Sådan vælter det ind med mulige – fundamentale – landvinger og ændringer af vores hverdag om få år.

Den digitale verden er trådt ud af legepladsen – og er på vej ind i alle facetter af vores liv og samfund.

Mobilen har haft sine lege-app’s og musikår. Nu blander den sig i vores dagligdag.

I vores arbejdsdag.

Meget nytænkes – og laver små revolutioner langt ind i vores samfundsliv og måde at stå, gå, tænke og arbejde på. Mange bække små, som flyder sammen.

GPS’en var i går god til en køretur sydpå og til at finde en gade i Jylland.

I morgen styrer den vores bil, vores mødetider – og sikkert meget mere.

Det vil få betydning for arbejdsform og tankesæt. Og det vil gå så hurtigt, at lovgivning og struktur sandsynligvis halter langt bagefter.

Internettet og al digital udvikling samt informationsdelen styres fra USA og i stigende omfang fra Østen. I Europa har vi 20 år efter, at internettet blev hvermandseje stadig ingen planer om at sætte os på udviklingen eller at forme brugen.

Det er måske værd at tænke over, da det griber voldsomt ind i vores samfund og struktur.

Se bare, hvordan vi møder Facebook og Google med lovgivning, som blev til 30 år før, nogen havde tænkt på sociale medier.

Dertil kommer mobilen.

Den bliver en livsnerve, der kan sende, dokumentere, styre, helbrede, måle, veje, betale, overvåge – og - hvem ved - med tiden også købe ind og lave mad.

Alle kan designe, skræddersy og 3D-printe alt efter behov – tøj, møbler og alt tænkeligt løsøre - måske endda hjemmefra. Om ganske få år kan vi hente hele verden ind i vores hjem og printe den ud, som vi vil have den.

Dertil kommer ændringer i måden, vi omgås og taler med hinanden.

Den hastigst voksende form for dialog, oplysning og kommunikation er levende billeder i stadig kortere sekvenser.

Det går godt nok stærkt.

Engang var sci-fi flyvende biler, ormehuller og rumrejser.

Den virkelige sci-fi i morgen bliver nok, at ingen behøver bevæge sig ret mange kvadratmeter geografisk for at klare, ordne og opleve alt. Bevægelse kan klares på et løbebånd.

Alt ovenstående er så tæt på os. I så nær fremtid, at vi næsten kan røre ved den.

Alligevel snakker vi meget lidt om, hvad den kommer til at betyde for os. For vores måde at arbejde på. Stemme på. Være kolleger på. Til trods for, at vi, ifølge planen, skal være stadigt flere år på et arbejdsmarked, som vil være fundamentalt anderledes!

Vi kan næppe følge med. For tempoet er enormt.

Allerede som plus 35-årige er vi ved at blive sat af.

Al kommunikation ændres så hastigt, at vi som generationer risikerer at tale hvert vores sprog. Måske bliver samfundet – det globale – et Babelstårn, der skal bygges af folk, som kommunikerer på vidt forskellige niveauer. Nogle i billeder og frit flydende blandinger af engelsk, spansk og kinesisk. Andre på godt skoledansk.

Det kan lyde langhåret.

Men det er faktisk en meget vigtig pointe, når man som myndighed og organisation skal kunne kommunikere med borgere, ansatte og medlemmer.

Hvordan følger vi bare en anelse med strømmen?

Hvordan rammer vi alle aldre og alle grupper?

Og hvad betyder det for arbejdspladsen, at der opstår så mange muligheder med det nye isenkram, samtidig med at de fleste ændrer adfærd og arbejdsform? Samtidig med at landsbyen dør, butikkerne lukker, uddannelse og arbejdsmarked bevæger sig frit.

Det er faktisk en interessant debat.

Alene den del, der handler om teknologisk lir.

Hvordan får det indflydelse på politiarbejdet om 15 år?

Hvad er kollegialitet anno 2030?

Behøver politifolk et kontor – eller kan det ordnes fra en selvkørende bil, med små bærbare enheder, som selv kan optage rapport, analysere kemiske spor, tage straks dna-profiler, samkøre alle registre og GPS-bevægelser i nabolaget, sende videosekvenser øjeblikkeligt til anklagemyndighed, printe sit eget våben og så videre og så videre.

Sci-fi eller ej – mulighederne er der. Og samme muligheder vil blive brugt ude i samfundet - også af kriminelle.

I kommende numre af politiets fagblad vil vi gerne sætte fokus på fremtiden. Blandt andet kigge teknologiske landvinder efter i sømmene samt se på, hvad man som politiansat kan forvente.

Også i forhold til kommunikation.

Hvordan kommunikerer et fagblad i 2030 med generationer, som primært har snakket i levende billeder og hurtige sekvenser – samtidig med, at den ældre del af medlemmerne stadig er vokset op i det trykte ord og tv-antennens tidsalder?

I den forbindelse modtager vi gerne input, tip eller viden.

Det handler sådan set om i morgen.