PTSD
PTSD-ramte politifolk bearbejder traumer på studietur
Seks tidligere politifolk, alle tilskadekomne i tjenesten, rejste i juli med Thin Blue Line til Brasilien for at opbygge nye fællesskaber og nedbryde grænser. To af dem fortæller her om deres oplevelser.
Af: Anne Nyhus Haurum
Når du har klaret at rappelle 70 meter ned ad et bjerg i Brasilien, kan du nemmere håndtere panikangsten, der kan brede sig forud for en indkøbstur. For når du ved, du kan klare suset i maven, der opstår, idet du læner dig ud over bjergsiden, kan du nemmere klare forhindringsløbet gennem et stressende supermarked.
Sådan lyder budskabet fra 53-årige Mikkel Fink, der er en blandt en gruppe på seks personer, som har været på studietur til Brasilien med organisationen Thin Blue Line Denmark i juli i år. Fælles for gruppen er, at alle lider af PTSD, ligesom de alle har en baggrund i politiet.
- Jeg har fået styrket mit selvværd. Normalt gemmer jeg mig i det fjerneste hjørne af Bilka, fordi en indkøbstur kan være ekstremt angstprovokerende. Men efter turen til Brasilien har jeg fået flyttet mine grænser på en måde, der gør, at jeg tør langt mere, fortæller Mikkel Fink.
Gennem fire uger har han sammen med andre PTSD-ramte prøvet kræfter med alt fra bjergvandring til ridning i nationalparker. Og det har gjort en stor forskel, mener han:
- Nu tør jeg tro på fremtiden igen, selvom min tid i politiet er slut. Da jeg blev sygemeldt fra politiet i år 2021, oplevede jeg at miste en enorm stor del af mig selv, fordi fællesskabet forsvandt sammen med jobbet. Men på turen oplevede jeg igen, at jeg godt kan noget.
Mikkel Fink var ansat i politiet i 30 år, og han fortæller, hvordan han gennem 30 år har opbygget den PTSD, han nu slås med. I 1997 fik han en brosten i hovedet som en del af uropatruljen på Nørrebro, og sammen med andre voldsomme oplevelser såsom en alvorlig skudepisode var det et slag, der også kostede ham dyrt mentalt.
- Jeg var i forreste linje i politiet i over 30 år, så jeg har lært at undertrykke alle mine følelser. For at kunne overleve. Det har holdt mig i live, indtil det var lige ved at få mig helt ned. Jeg har altid haft kontrol og selvtillid. Det mistede jeg i forbindelse med sygemeldingen. Men nu oplever jeg, jeg kan begynde at bygge op igen, siger han.
’Befriende forpligtende’
Også 39-årige Anders Christiansen var med på turen til Brasilien.
Under et grundkursus til MC-betjent var han ude for et motorcykelstyrt, og selvom det trods fysiske skader senere lykkedes ham at færdiggøre sin uddannelse, hjemsøgte styrtet ham i så voldsom en grad, at han i dag har erklæret PTSD.
Det betyder, at han i dag lider af dårlig hukommelse og har svært ved at lære nyt og holde fokus. Ligesom han kæmper en del med såkaldt undgåelsesadfærd, hvor han ikke kan overskue, hvis der er mennesker bag ham.
Derfor oplevede Anders Christiansen det også som en stor udfordring at skulle rejse fra sine børn, de vante rammer og hverdagens tryghed med en gruppe mennesker, han dårligt kendte. Men i håbet om at træde ind i et nyt fællesskab, tog han med. For ensomheden har været tung efter afskeden med polititjenesten i år 2022:
- Det svære ved at forlade politiet er også, at man mister dem, man kunne dele sine svære oplevelser med, fortæller han.
Men oplevelserne i Brasilien, hvor især tiden tilbragt i naturen gjorde godt, har været enormt givende for Anders Christiansen.
- Når der er mange mennesker, og jeg ikke har styr på situationen, reagerer jeg typisk med angst. Hjertet slår hurtigt, jeg sveder og prøver at skabe et overblik midt i kaos. Nu har jeg gennemført noget – som at vandre langt i bjergene og at rappelle – der er langt mere krævende end min hverdag herhjemme. Så nu tør jeg andet og mere, end jeg plejer, siger han.
Det at kunne dele sin tunge bagage med en gruppe af ligesindede har været en stor gave for deltagerne, fortæller han.
- Jeg opdagede, at mine egne reaktioner på PTSD er meget lig, hvad alle de andre har oplevet. Som gruppe har vi oplevet at have nogle at dele det svære med. Og det, at vi har siddet langt væk, har gjort, at vi har været nærværende over for hinanden. At vi har deltaget og trænet og vandret og rappellet og kørt på crosser. Der har været meget lidt tid til tidsrøvere som sociale medier. Det har været befriende forpligtende.
Det stærkeste, gruppen fik med hjem fra Brasilien, var ifølge Anders Christiansen netop, at de kom hjem som en gruppe. En flok mennesker, der siden har gennemført et motionsløb sammen. Som skal i sommerhus sammen. Og som nu løbende tjekker op på, hvordan de hver især går og har det. Også på de tunge dage.
Det er en gave, mener Anders Christiansen:
- Jeg tog afsted med en flok ukendte mennesker. Men jeg kom hjem med en flok nære venner, siger han.