Foreningsformand frygter spildte kompetencer og lokale ledere, der ryger bagest i køen

Af Karina Bjørnholdt

Hovedparten af de polititjenestemænd, der skal flyttes væk fra Rigspolitiet, ender formentlig i København, på Vestegnen eller i Nordsjælland, da disse kredse ligger geografisk tættest på for de berørte medarbejdere.

Omkring 75 politifolk rykkes uden deres nuværende arbejdsopgaver, og de må afgive tre ønsker om fremtidig politikreds. Men fokuseringen på geografi frem for arbejdsområde kan skabe udfordringer, mener Lars Jensen, der er formand for Nordsjællands Politiforening.

- København er så stor en kreds og har mange specialer, at de sandsynligvis vil kunne rumme de fleste specialister. Men i Nordsjælland frygter vi lidt, at vi skal modtage en række meget specialiserede folk, som skal omskoles helt, fordi vi ikke har den slags opgaver i vores kreds, som de er specialister i. Det er ikke særligt tilfredsstillende for nogen, hverken for kredsen eller de pågældende specialister, siger Lars Jensen.

Han tilføjer, at der også er en usikkerhed omkring finansieringen af specialistlønningerne. Hvorvidt kredsene selv skal bære den udgift på sigt.

Egne ledere bagerst i køen?

En anden bekymring, foreningsformanden har, er, hvordan kredsens nyuddannede ledere er stillet, hvis Nordsjælland skal modtage x-antal politikommissærer fra Rigspolitiet.

I Nordsjælland frygter vi lidt, at vi skal modtage en række meget specialiserede folk, som skal omskoles helt, fordi vi ikke har den slags opgaver i vores kreds, som de er specialister i.
 

- Vi har en del nye ledere, som har været færdige med deres lederforløb i flere år, men ”kun” er fungerende, fordi de venter på en ledig lederstilling. Nu er der endelig nogle politikommissærstillinger slået op, men besættelsen af dem er stillet i bero på grund af udflytningen af folk fra Rigspolitiet. Betyder det, at kredsens nye ledere bliver skubbet bagerst i køen, hvis vi står til at modtage tre-fire politikommissærer fra Rigspolitiet? Det kan vi ikke rigtigt få svar på, men det vil være dybt uretfærdigt over for de lokale ledere, mener Lars Jensen.

HR-direktør i Rigspolitiet, Lene Vejrum, fortæller, at de er i tæt dialog med kredsene omkring besættelse af lederstillinger, fordi der skal findes en tilfredsstillende løsning på problematikken. Det har været aftalt igennem en længere periode, at politikredsene skal være tilbageholdende med landsopslag på lederstillinger.

- En reform vil altid gribe forstyrrende ind i eksisterende planer, men jeg er optimistisk med hensyn til, at vi får det til at gå op. Måske ikke med det samme, men på sigt, siger hun.

Flere administrative opgaver

En anden konsekvens af flerårsaftalen er desuden, at kredsene kommer til at løfte flere administrative opgaver end i dag, fordi Rigspolitiet skalerer ned.

Til nogle af opgaverne følger der hænder med. Andre skal løses med de folk, kredsene i forvejen råder over, medmindre der er råd til nyansættelser af civile medarbejdere. I kredse med stram økonomi kan det derfor komme til at betyde, at polititjenestemænd fremover kommer til at løse flere administrative opgaver.