Undersøgelse:
Tilfredshed med fagbladet – og forslag til forbedringer
Næsten 2.000 medlemmer har besvaret Politiforbundets medievaneundersøgelse, herunder spørgsmål vedrørende fagbladet DANSK POLITI. Hovedparten oplyser, at de læser deres fagblad regelmæssigt, er tilfredse med det, og at det især er artikler om politiets hverdag, løn- og arbejdsforhold, der interesserer. Nogle efterlyser mere kant og kritisk tilgang i artikler, mens andre savner flere positive fortællinger fra politiets hverdag.
Af Karina Bjørnholdt
Politiforbundets medlemmer er overordnet tilfredse med deres fagblad. Det viser Politiforbundets medievaneundersøgelse, som blev gennemført i starten af året. Næsten 2.000 besvarede det elektroniske spørgeskema.
På spørgsmålet om, hvorvidt man som medlem læser papirudgaven af DANSK POLITI, svarer 41 procent af respondenterne, at de læser det hver gang, og 31 procent siger, at de læser det nogle gange. 17 procent sætter kryds ved ”sjældent”, og 10 procent svarer, at de ikke læser fagbladet.
Når der spørges til, hvor tilfreds man overordnet er med DANSK POLITI, svarer 15 procent, at de er ”meget tilfredse”, mens 50 procent svarer ”tilfredse”. To procent har sat kryds ved ”utilfreds”, og det samme gælder for udsagnet ”meget utilfreds”.
Fagbladets troværdighed bedømmes positivt. Således mener 60 procent af respondenterne, at DANSK POLITI har høj troværdighed. 51 procent svarer ja til, at der altid er interessante og relevante artikler i bladet, og 40 procent mener, at fagbladet bidrager til en faglig fællesskabsfølelse og identitet.
12 procent mener ikke, at fagbladet er relevant for dem.
Artikler om arbejdsforhold scorer højt
Undersøgelsen spurgte også ind til, hvilke emner medlemmerne kan lide at læse om i deres fagblad. De emner, der scorer højst, er: Perspektiverende artikler om politiets hverdag (65 procent), overenskomster, pension, løn- og arbejdstidsforhold (62 procent), fysisk og psykisk arbejdsmiljø i politiet (57 procent) og forskning og undersøgelser inden for politiets verden (55 procent). Det emne, færrest af respondenterne ønsker at læse om, er ledelse (21 procent).
Mere konkret bliver medlemmerne bedt om at forholde sig til relevansen af det nuværende, faste indhold i DANSK POLITI. Igen er der mange, der finder det personligt relevant at læse artikler om arbejdsforhold i politiet (79 procent). 61 procent siger, at debatindlæg fra andre medlemmer er relevant læsestof for dem, mens 40 procent gerne læser lederen fra forbundsformanden. De politihistoriske artikler finder 35 procent af respondenterne relevant at læse.
Forbedringsforslag i flere retninger
Medlemmerne blev desuden bedt om at komme med konkrete forslag til, hvordan de mener, at fagbladet DANSK POLITI kan blive bedre. Det er der kommet mange forskellige bud på. Eksempelvis efterlyser nogle medlemmer flere ”solstrålehistorier”, mens andre vil have mere kant og kritisk tilgang i artiklerne – især til ledelsen. Nogle vil gerne have langt flere artikler om ”gear og grej”, andre vil hellere have mere underholdning i fagbladet – et konkret forslag går på Sudoku og en tegneseriestribe. Andre igen ønsker at læse mere om forskning samt om andre landes politistyrker. Nogle påpeger, at fagbladet udelukkende bør udkomme digitalt, mens andre omvendt giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at have et fysisk medlemsblad. Endelig er der en klar opfordring fra Politiforbundets mindre medlemsgrupper, som for eksempel de administrative medarbejdere hos domstolene, om, at DANSK POLITI indimellem husker dem i spalterne. Samme budskab kommer fra færøske og grønlandske medlemmer.
Medievaneundersøgelsens resultater vil indgå i Politiforbundets fremtidige udvikling af sin kommunikation – herunder fagbladet DANSK POLITI.
