Formand for Politiforbundet frygter en ond spiral

Af Stine Svarre Gaardhøj
Foto Jakob Boserup

Det er med bekymring og alvor, at forbundsformand Heino Kegel læser resultaterne af Politiforbundets undersøgelse.

- Tallene taler deres tydelige sprog, og undersøgelsen fastslår, hvad Politiforbundet længe har kritiseret – nemlig mange års svigt, dårlig drift og mangelfulde investeringer. Politifolk løber alt for stærkt, og samtidig skal de igennem forhindringsbaner af detailstyring og overadministration, med en generel nedslidning af fagligheden til følge, lyder det fra Heino Kegel, der tilføjer:

- Vi har i årevis efterlyst en langsigtet plan for politiet, men man har undladt at investere de nødvendige ressourcer. I stedet er de nuværende brugt på at lukke huller, sponsere, købe ophobet afspadsering, reorganisere, indhente efterslæb og starte forfra, forklarer formanden. 

Kollegernes arbejdsmiljø er under voldsomt pres. Jeg frygter en ond spiral, hvor dårligt arbejdsmiljø fører til personaleflugt og massive rekrutteringsproblemer.

Arbejdsmiljø under voldsomt pres

Heino Kegel kritiserer, at politiet drives fra den ene  flerårsaftale til den næste, og at det er uhensigtsmæssigt, fordi politiet på den måde aldrig kommer foran udviklingen – men altid er på bagkant.

- Derudover har man forringet grunduddannelsen og set stort på den efter- og videreuddannelse, som blev lovet. Jeg kan godt forstå, hvis kollegerne har svært ved at tro på systemet, og hvis tilliden har fået et knæk. Det påvirker arbejdsmiljøet, og det mener jeg, man kan læse ud af undersøgelsen, siger forbundsformanden og fortsætter:

- Kollegernes arbejdsmiljø er under voldsomt pres. Jeg frygter en ond spiral, hvor dårligt arbejdsmiljø fører til personaleflugt og massive rekrutteringsproblemer. Politifolk løber stærkt som aldrig før, fordi der mangler ressourcer. Samtidigt er opgavemængden steget, og kriminaliteten blevet mere kompleks, beskriver Heino Kegel.

Han efterlyser et opgør med den politiske detailstyring, som efter Politiforbundets mening er løbet løbsk.

- Der er alt for meget af politiets arbejde, som ikke giver politifaglig mening, eller som udføres, fordi det skal se godt ud i et Excel-ark. Igen påviser undersøgelsen, at kollegerne er trætte af formålsløse registreringer, og at det går ud over opgaveløsningen. Lad os nu komme væk fra al unødvendigt bureaukrati og lad politifolkene koncentrere sig om kerneopgaverne. Vi vil langt hellere være borgernes politi end Christiansborgs politi, lyder opfordringen fra Heino Kegel.

Politiforbundet har derfor foreslået, at man laver forsøg med fripolitikredse, ligesom man har gjort med frikommuner, i et forsøg på at slippe fagligheden fri og komme tættere på borgerne.

- Der er brug for mere frihed til den enkelte politikreds og til de lokale politiledelser. Jeg tror, det kan være med til forhøje arbejdsglæden hos kollegerne og mindske oplevelsen af moralsk stress, fortæller Heino Kegel.

Det siger politifolkene

I kommentarfelterne i den anonyme  spørgeskemaundersøgelse, kan man blandt andre læse disse udsagn fra  de adspurgte politifolk: 

”Der er for mange opgaver til for få hænder. Det medfører, at ledelsen ønsker, at sager lukkes for at frigøre ressourcer. Dette giver en negativ effekt for kolleger, der har arbejdet med sagerne eller ønsker at starte dem op.”

”Det kan være svært at navigere i, at ledelsen næsten konstant kommer med det ene fokuspunkt efter det andet, som vi så skal indordne os under. Som eksempel har vi i en lang periode haft fokus på sagsbehandling og opnået gode resultater. Nu skal vi mere på gaden og nedprioritere sagsbehandlingen. Det virker ulogisk, og som om vi ikke lærer af vores fejl.”

”Det skal se godt ud på papirerne selvom det kan være på bekostning af udkommet af opgaveløsningen. Det kan tit og ofte blive lappeløsninger, fordi tiden og ressourcerne til mere dybdegående arbejde ikke er gældende længere.”

”Proaktivt arbejde med for eksempel narkokriminalitet og berigelseskriminalitet er meget nedprioriteret, hvilket er skidt for borgerne og betjentenes faglige stolthed. Sagerne "skæres til", og prioriteten er tilsyneladende at få henlagt sager frem for at opklare og få dømt de kriminelle (…) Det er indlysende for de fleste, at vi ikke kan løse vores opgaver på tilfredsstillende vis for både borger og medarbejdere uden at ansætte mange flere betjente."

 

 

Invester i politiet – det er ikke for sent

At mere end hver tredje af de adspurgte politifolk har overvejet at søge orlov eller helt ud af politiet inden for de seneste 12 måneder, mener forbundsformanden er noget, som arbejdsgiveren skal se på med stor alvor.

- Det er et højt og foruroligende tal. Vi kan samtidig se, at der er sket en markant stigning i antallet af politifolk på orlov fra 2021 til 2022. Desuden kan vi konstatere, at de 450 ekstra politifolk, som det seneste politiforlig lovede os inden udgangen af 2023, ikke kommer til at blive opfyldt. Det kan undre mig, at der ikke fra politisk side eller fra arbejdsgiver ligger en klar plan for, hvad der skal ske for at vende udviklingen, siger Heino Kegel og afslutter:

- Politijobbet er i min optik verdens bedste job, og det skulle det gerne blive ved med at være. Der er heldigvis stadig en helt særlig korpsånd og samhørighed blandt kollegerne, men det kan ikke stå alene. Hvis politiet stadig skal kunne rekruttere, fastholde og være en attraktiv arbejdsplads i fremtiden, skal der investeres klogt og markant – og det er heldigvis ikke for sent.