100 år med internationalt politisamarbejde
I denne måned fyldte Interpol 100 år. Det grundlæggende formål med det internationale politiarbejde var at kunne yde gensidig assistance mellem forskellige landes politistyrker. Det er det også i dag, hvor 195 lande, spredt ud over det meste af verden, indgår i politisamarbejdet. Dansk politi har været med fra begyndelsen.
Den 7. september 1923 var datoen for Interpols oprettelse (ICPC). Det skete på en politikongres i Wien, idet grundlægger, og den første præsident for Interpol, var Johannes Schober (1874-1932), der var jurist og politipræsident i Wien.
Hans håb var at genopbygge tillid og politimæssige samarbejdsrelationer på tværs af landegrænser efter fire års verdenskrig, som især udspillede sig i Europa. Men også at kunne opklare kriminalitet over landegrænser. Den grænseoverskridende kriminalitet var stigende.
Danmark var fra begyndelsen med i Interpol. Blandt de 138 delegerede var 1. politiinspektør Hakon Jørgensen og 2. politiinspektør Sigurd Tage-Jensen, begge fra Københavns Politi. Foruden Danmark – og værtslandet Østrig - deltog Egypten, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Japan, Jugoslavien, Letland, Polen, Rumænien, Sverige, Schweiz, Tjekkoslovakiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Fiume. Også Kina havde tilmeldt sig, men den delegerede politiinspektør nåede først frem efter konferencens afslutning.
Ovenstående fremgår af Frode Z. Olsens seneste bog ”Interpol i 100 år”, som netop er udkommet op forlaget Patagonien.
Frode Z. Olsen er tidligere kriminalinspektør på Frederiksberg og i Rigspolitiet, og har blandt andet også været dansk-nordisk politiforbindelsesofficer i Østeuropa og Balkan, i Bagdad og i Kina.
Et hurtigere samarbejde over landegrænser
Det grundlæggende formål med Interpol var at kunne yde gensidig assistance mellem forskellige landes politistyrker. At kunne samarbejde om at opklare forbrydelser, især gennem anholdelses- og udleveringsprocedurer på tværs af landegrænser, at få ensartede identifikationsteknikker og centraliserede strafferegistre. Et af punkterne i Europols resolution fra 1923 var at tillade direkte politikontakter på tværs af landegrænser. Det var afgørende, da kommunikation hidtil var gået via diplomatiske kanaler – og det kunne vel at mærke være en langsommelig affære.
”Den dag i dag sendes anmodninger til udlandet om bistand til anholdelse, udlevering, ransagning og afhøringer stadig også ad diplomatisk vej, som forsat tager tid, men det betyder mindre, da dokumenternes hovedindhold længe før er sendt direkte via Interpol-kanaler. Formalitetskravet gav og giver fortsat god mening, da det sikrer, at alle legale og retlige forudsætninger bliver iagttaget også på ministerieniveau i berørte lande”, beskriver Frode Z. Olsen
100 år forløber ikke uden modgang, og Interpol har som organisation også haft kriser, man helst havde været foruden. Alvorligst er tiden fra 1938 til 1942, hvor ICPC’s generalsekretariat blev flyttet til Berlin og kom under total nazistisk Kontrol. I nyere tid har korruptionsdomme over to Interpol-præsidenter kastet andre skygger over Interpol.
Men på trods af kriser, og at verden og kriminalitetsbilledet har ændret sig enormt i løbet af det sidste århundrede, er behovet for et internationalt politiarbejde ikke blevet mindre. I dag er Interpol en global politiorganisation med 195 medlemslande og med hovedsæde i Lyon i Frankrig.
Dog er der i dag ingen danske politifolk tilknyttet Interpol.
Er du interesseret i at gå i dybden med Interpols 100 års historie, kan du læse meget mere i Frode Z. Olsens bog ”Interpol i 100 år”.
Du kan også læse mere på Politihistorisk Forenings hjemmeside, hvor samme forfatter har skrevet en længere artikel i anledning af jubilæet. Du kan naturligvis også læse om den historiske udvikling på Interpols egen hjemmeside.
