Forebyggelse

Undersøgelse slår fast, at det belaster kroppen at bære ballistisk vest

Det går ud over udholdenheden i lænderyggen, når man bærer ballistisk vest, og det har også indflydelse på, hvordan man stiger ind og ud af patruljekøretøjer. Sådan lyder konklusionen på et pilotprojekt, foretaget af Københavns Professionshøjskole i samarbejde med Rigspolitiet. Næste skridt er at benytte den opnåede viden til at finde løsninger, der fysisk kan aflaste politifolkene.

Indstigning bil

Af Karina Bjørnholdt

41 politifolk fra beredskabet og udrykningsenheden i Københavns Politi har i 2019 og 2020 lagt krop til videnskaben. De har gennemgået forskellige tests, der har haft til formål at afdække, om der er en fysisk belastning ved at bære ballistisk vest.
Pilotprojektet har tidligere været beskrevet i DANSK POLITI.

Svaret er måske ikke så overraskende et ja, for det var også hypotesen, inden man gik i gang.
Såvel Rigspolitiets arbejdsmiljøsektion som Politiforbundet har haft en klar formodning om, at et øget arbejdspres og krav om at bære tungere udstyr efter terrorangrebet i 2015 er en del af forklaringen på en stigning i sygefraværet blandt politiansatte.

Nu har forskere fra Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole så testet og målt på formodningerne, og de har altså vist sig at holde stik.
Undersøgelsen slår således fast, at:

• Vesten har stor indflydelse på udholdenheden i lænderyggen og har også indflydelse på ind- og udstigning af patruljekøretøjer.

• Politifolkene var 23 procent mindre udholdende, når de bar vesten.

• Når politifolkene bar vest, tog det 10 procent længere tid at foretage en indstigning i en VW Passat, 5 procent længere i en VW Touran, mens der ingen forskel var i en VW Caravelle.

To ting overraskede

Egentlig skulle 60 politifolk have bidraget til indsamlingen af empiri, men Covid-19-nedlukningen i marts 2020 gjorde, at forskerne kun nåede at teste 41 betjente, men der er stadig tale om valide resultater.

Testpersonerne, der var udvalgt efter et repræsentativt udsnit af alle polititjenestemænd i forhold til alder, køn og kropstyper, har blandt andet fået målt, hvor meget deres led vinkles, og i hvor høj grad deres muskler aktiveres, når de udfører forskellige bevægelser med og uden ballistisk vægt og bælte med føringsmidler. Også reaktionsevnerne med og uden udstyr er blevet målt.

To resultater har overrasket forskerne bag pilotprojektet. Det fortæller Henrik Koblauch Baldvinsson, fysioterapeut og ph.d. i biomekanik ved Københavns Professionshøjskole.

- Det ene var, hvor stor indflydelse det rent faktisk har på politifolkenes ind- og udstigning af køretøjer, at de bærer vest. Det var meget tydeligt at se under testene, hvor besværet de var, og det viste vores data da også efterfølgende. Det andet overraskende var, at en ballistisk vest, der både tynger og strammer, tilsyneladende ikke har afgørende indflydelse på kroppens responstid. I hvert fald ikke noget, som vi kunne måle i vores kliniske set-up, hvor testpersonerne blev udsat for et puf og skulle genfinde balancen, siger Henrik Koblauch Baldvinsson.

Løsninger på kort og lang bane

Arbejdsmiljøkonsulent i Rigspolitiet, Klaus Klinge, fortæller, at næste skridt nu er at finde konkrete løsninger til, hvordan man kan minimere belastningen hos politifolkenes i deres hverdag.

Her i foråret vil forskerne have fokus på bevogtningsopgaver. Hvor meget bevæger politifolkene sig på en vagt, og kan deres lænderyg for eksempel aflastes, hvis de bærer deres maskinpistol anderledes?
Senere vil det være patruljekørslen, som kommer under lup.

- Nogle af de tiltag, man finder frem til, kan måske implementeres med det samme, mens andre skal ske på en længere bane. For eksempel har pilotprojektet jo vist, at det er mindre belastende at stige ind og ud af et patruljekøretøj, hvis køretøjet har en høj indstigningshøjde, når man er iført ballistisk vest og føringsmidler. Det kan man så måske tage med som et parameter næste gang, der skal laves et udbud i forbindelse med nye patruljebiler, siger Klaus Klinge. 

Husk forebyggelsen

I Politiforbundet glæder man sig over den proces, der er skudt i gang med løbende at understøtte politifolk i at kunne udføre deres arbejde bedst muligt uden at få skavanker eller bliver syge af det.

- Det er et skridt i den rigtige retning, men det er også vigtigt, at arbejdsgiveren indtænker en fysisk efter- og videreuddannelse, der giver kollegerne mulighed for at vedligeholde deres krop og forebygge de skader, som bæring af ballistisk udstyr medfører. Når kollegerne i flere kredse til dagligt bærer vest, bør vedligeholdelse af kroppen i arbejdstiden være en selvfølge, siger Michael Bergmann Møller, der er Politiforbundets politisk ansvarlige inden for arbejdsmiljø.