TEMA: For nemt at slippe afsted med falske anmeldelser mod politifolk
Kan man anmelde politifolk for hvad som helst og slippe gratis fra det? Stort set, lyder erfaringen fra såvel politifolk, politiforeninger og advokater. Der går nemlig meget langt imellem, at der føres sager om falske anmeldelser mod polititjenestemænd, for bevisbyrden er utroligt svær at løfte. Men nu håber to af landets politiforeninger, at de hver især har en sag, der er stærk nok til, at anklagemyndigheden vil rejse tiltale. - Politifolk har også krav på retssikkerhed, og det skal være muligt at kunne italesætte åbenlyse urimeligheder for at beskytte vores politifolk, så vi håber på en principiel dom, siger Michael Krogh Hansen, der er næstformand i Østjyllands Politiforening.
Af Karina Bjørnholdt
Man skal helt tilbage til 2012 for at finde den seneste trykte dom om falsk anmeldelse mod en polititjenestemand.
Altså, hvor en person har ”afgivet urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold”.
Sådan lyder teksten i straffelovens § 164, stk. 1, og der kan straffes med op til seks års fængsel.
Men den snart 10 år gamle dom er ikke udtryk for, at politifolk sjældent bliver uretmæssigt anmeldt for at have udøvet vold eller andre brud på straffeloven i forbindelse med en politiforretning. Tværtimod.
I 2019 afgjorde DUP eksempelvis 501 straffesager mod politifolk. Hele 466 af dem blev afvist, indstillet eller opgivet, viser årsberetningen fra DUP.
Mange bliver virkelig indignerede over, at de kan blive beskyldt for hvad som helst, uden at det koster strafferetligt. Det fylder meget hos dem.
Svært at bevise forsættet
Det sjældne er derimod, at politifolk går videre med sagen, når efterforskningen mod dem er afsluttet, fordi anmeldelsen ikke holdt vand. De politiforeninger, som DANSK POLITI har talt med, fraråder nemlig ofte deres medlemmer at indgive en modanmeldelse. Det sker ud fra en erfaring om, at det så godt som aldrig fører til hverken sigtelse eller tiltale, men blot til flere frustrationer hos medlemmerne. Bevisbyrden er simpelthen for svær at løfte, og anklagemyndighed og domstole er meget tilbageholdende med at føre denne type sager, lyder det fra foreningerne.
- Udfordringen i sager om falsk anmeldelse er, at det er svært at bevise, at forsættet til at lyve har været til stede. Dels er det ofte ord mod ord, da der sjældent er andre til stede end politifolkene og anmelderen i den situation, som anmelderen beskriver. Dels kan anmelderen jo godt føle, at der blev taget for hårdt fat, selvom det var en anholdelse helt efter forskrifterne. Derfor er den juridiske vurdering hos anklagemyndigheden næsten altid, at der ikke er grundlag for at gå videre med sagen, fortæller Michael Krogh Hansen, der er næstformand i Østjyllands Politiforening.
• Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) efterforsker de klager/anmeldelser, der vedrører strafbare forhold, som er begået af politipersonale i tjenesten. Er forholdene begået uden for tjenesten, er det typisk en nabokreds, som efterforsker.
• Det er statsadvokaterne, der – blandt andet på baggrund af en redegørelse fra DUP – tager stilling til tiltalespørgsmålet.
• Det er kun i forbindelse med anmeldelser af strafbare forhold til DUP, at polititjenestemænd har mulighed for at indgive en modanmeldelse om falsk anmeldelse efter straffelovens § 164, stk. 1.
• Det er politikredsen selv (typisk chefanklageren), der i første omgang vurderer, hvorvidt der er grundlag for at rejse tiltale for § 164. Vælger kredsen ikke at rejse tiltale, kan polititjenestemanden indgive en såkaldt dispositionsklage til politidirektøren over, at kredsen ikke vil gå videre med sagen.
• Politiforbundet yder som udgangspunkt kun advokatbistand til medlemmer i de sager, der vedrører forhold, der er begået i tjenesten.
• Fra 1. januar 2022 udvides politi-
klageordningen, så den omfatter andet personale i politiet samt ved den centrale anklagemyndighed (end politiuddannet personale, politiets jurister og anklagere i den lokale anklagemyndighed), som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning. Det almindelige kontorpersonale, servicemedarbejdere med flere vil som udgangspunkt ikke være omfattet, da de i almindelighed ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse.
§ 119-sigtede vender skytset om
Samme oplevelser har man i flere andre politiforeninger, som DANSK POLITI har talt med. I Midt- og Vestjyllands Politiforening lyder det for eksempel fra næstformand Niels Brohm, at man gerne vil være med til at hjælpe medlemmerne med at sætte en principiel grænse for, hvor meget politifolk skal kunne tåle som følge af deres job, men at man venter på en sag, hvor der for eksempel er et uvildigt vidne, der kan bakke politifolkenes forklaringer op. Før da tror man ikke på, at sagen kan løftes juridisk.
- Når Statsadvokaten slutter en efterforskningen i en DUP-sag mod et medlem, er det ofte med begrundelsen om, at der er modstridende forklaringer. En §164-straffesag med ”modsat fortegn” vil ligeledes strande på, at der modstridende forklaringer. Derfor vil vi hellere afvente den ”rigtige sag”, siger Niels Brohm.
Næstformanden kan dog sagtens sætte sig ind i kollegernes frustrationer:
- Mange bliver virkelig indignerede over, at de kan blive beskyldt for hvad som helst, uden at det koster strafferetligt. Det fylder meget hos dem. Et eksempel, vi ofte ser, er, at personer, der er sigtet for § 119 – vold mod tjenestemand – efterfølgende anmelder politifolkene for, at det var dem, der var voldelige. Det giver de sigtede en mulighed for at trække deres egen sag i langdrag og måske opnå rabat i retten, da politifolk som udgangspunkt ikke udtaler sig som vidner i sager, hvis de selv har en DUP-sag kørende på baggrund af samme hændelse, fortæller Niels Brohm.
Italesættelsen er det vigtigste
I Østjyllands Politiforening og i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politiforening står man dog nu med hver sin sag, som man håber er stærk nok til at kunne ende med tiltale og dom for falsk anmeldelse efter § 164, stk. 1. i straffeloven.
I Østjylland er to yngre politifolk i beredskabet anmeldt for at have været voldelige og brugt racistiske udtryk under og efter en anholdelse i det vestlige Aarhus i 2020. (Læs Simon og Kaspers historie her)
Klagen fra den anholdte var egentlig indgivet til DUP som en adfærdsklage, men da anklagen blandt andet omhandlede, at de to politifolk skulle have begået vold mod den anholdte under transporten til politigården, anmodede politiforeningen DUP om, med samtykke fra de to politifolk, at sagskategorien blev ændret til en strafferetlig klage. Det betyder nemlig, at politifolkene har mulighed for at indgive en modanmeldelse om falsk anklage, når deres sag bliver afsluttet i DUP. En anmodning, som DUP fulgte.
- Vi venter stadig på afgørelsen fra DUP i den strafferetlige klage, men vi er alle overbevist om, at DUP henlægger sagen. Det er første gang i mange år, at vi anbefaler nogle medlemmer at lave en modanmeldelse, men beskyldningerne skriger simpelthen til himlen, så derfor har vi valgt at forsøge at løfte sagen videre i systemet – så må vi se, hvor langt den kommer. Det vigtigste er næsten at få italesat problemet og få debatteret åbent, om politifolks retssikkerhed er god nok i praksis, mener Michael Krogh Hansen, næstformand i Østjyllands Politiforening.
Anklagemyndigheden og domstolene er enormt tilbageholdende med at behandle sagerne, hvis det er påstand mod påstand, for det skulle jo nødigt fremstå som om, at systemet kommer efter dem, der har klaget over politiet til DUP.
Modanklage sendt afsted
Lidt længere i processen med en modanklage om falsk anmeldelse er man i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politiforening. Her blev fire politifolk – to beredskabsfolk og to hundeførere – i 2020 indklaget for vold til DUP af en anholdt mand. Beredskabsfolkene skulle angiveligt have tæsket den anholdte på vej til politigården i Næstved, på politigården og på hospitalet, mens hundeførerne skulle have udøvet vold under selve anholdelsen. En læge på politigården, der var tilkaldt for at tage blodprøve på den anholdte, bevidnede dog, hvordan den anholdte selv bankede hovedet mod væggen i venterummet. (Læs om politifolkenes oplevelser her).
Med til historien hører, at der var tale om en særdeles god kending af politiet, der tidligere var blevet idømt et tilhold om, at han ikke måtte opholde sig i nærheden af politigården i Næstved, fordi han chikanerede de ansatte ved at følge efter dem i bil, når de kørte på patrulje eller havde fået fri.
Et vigtigt signal
I januar i år afviste DUP den strafferetlige klage, og nu har Mads Kramme, der er beskikket advokat for den ene af politifolkene, indsendt en modklage om falsk anmeldelse til politikredsens anklagemyndighed på vegne af alle fire politifolk.
- Der skal være rum til uenighed i en politiforretning, for hændelsen kan opleves forskelligt af de involverede parter, men fremsættes der beskyldninger, som er lodret forkerte, og som kan udsætte politifolkene for uberettiget strafforfølgning, så mener jeg, at der kan være grundlag for at modanmelde – som i dette tilfælde, siger advokat Mads Kramme og fortsætter:
- Der er naturligvis ingen garanti for, at der rejses tiltale, fordi der modanmeldes, men skulle anmelderen i denne sag blive fundet skyldig, vil det være et vigtigt signal om, at retssikkerheden også gælder for politifolk, og at man ikke risikofrit kan beskylde dem for hvad som helst. Går dommen den anden vej, kan det måske også være interessant for Politiforbundet at se nærmere på.
Berøringsangst system
Advokat Martin Cumberland benyttes ofte af politikredsene i forbindelse med klagesager, og han er forsvarer for den ene af de østjyske politifolk, der er klaget over til DUP. Det samme gælder for advokat Jakob Buch-Jepsen, der er forsvarer for den anden østjyske kollega. Begge oplever, at der skal rigtig meget til, før en § 164-sag ender hos domstolene. Selv sager med uvildige vidner bliver ikke rejst. Barren er med andre ord sat så højt, at det i mange tilfælde er illusorisk at forsøge at køre en § 164-sag.
- Min oplevelse er, at disse sager skal stå bevismæssigt lodret op i luften omkring det kriminelle forsæt til at afgive urigtige oplysninger, ellers lukkes de ned. Anklagemyndigheden og domstolene er enormt tilbageholdende med at behandle sagerne, hvis det er påstand mod påstand, for det skulle jo nødigt fremstå som om, at systemet kommer efter dem, der har klaget over politiet til DUP, og der skal være stærke beviser for, at klageren ønsker, der skal køres en ”falsk” sag mod politifolkene, siger Jakob-Buch Jepsen.
Hvert år indgives der flere hundrede strafferets-anmeldelser til DUP, hvoraf mange af dem har karakter af åbenlys chikane eller falske anklager, og som ender med at blive afvist. Jeg kender faktisk ikke et andet retsområde, hvor der er så mange sager at vælge imellem for at kunne dykke ned i problematikken.
Han fortsætter:
- Når jeg bliver spurgt om mulighederne for modanmeldelse, forsøger jeg altid at lave en forventningsafstemning og råder kun til en modanmeldelse i de helt oplagte tilfælde, da det i sidste ende bare kan føre til endnu flere frustrationer for den enkelte polititjenestemand at skulle lave en modanmeldelse, som bliver afvist af enten anklagemyndigheden eller domstolene.
Advokat: Kør sagerne for politifolkenes skyld
Advokat Martin Cumberland oplever også en generel berøringsangst i systemet over for § 164-sager.
- Jeg ved fra pålidelig kilde, at chefanklagere i flere politikredse har sagt, at de ikke ønsker at se den type sager hos dem – på grund af de politiske signaler, det kan sende. Men jeg mener, at man bør tage de her sager mere seriøst i anklagemyndigheden og være mere villige til at køre nogle af dem for politifolkenes skyld. At vi skal helt tilbage til 2012 for at finde den seneste trykte dom om falsk anklage mod en polititjenestemand, rammer jo hovedet på sømmet: Lovgivningen fungerer, men kun hvis man bruger den ude i kredsene og ikke er så skeptisk over for bevisførelsen – for eksempel i sager, hvor anmelderens skader, eller mangel på samme, ikke stemmer overens med – eller ligefrem er uforenelige med – hans beskyldninger, siger Cumberland.
Ændret praksis kræver kamp på to fronter
Hvis Politiforbundet og politikredsene ønsker en ændret praksis i anklagemyndigheden, vurderer Martin Cumberland, at der skal ”kæmpes på to fronter”. Dels skal politifolkene, med hjælp fra deres politiforeninger og Politiforbundet, begynde at indgive flere modanklager om falsk anmeldelse.
Det skal være slut med at give op på forhånd ud fra devisen om, at det nok ikke nytter. Flere modanklager vil nemlig anskueliggøre problematikkerne og omfanget og lægge et pres på systemet.
Den anden front er at få skabt en politisk debat om, hvorvidt politifolks retstilling er god nok i §164-sager, hvis der så sjældent rejses sigtelse, tiltale og fældes dom i disse sager.
Hvert år indgives der flere hundrede strafferetsanmeldelser til DUP, hvoraf mange af dem har karakter af åbenlys chikane eller falske anklager, og som ender med at blive afvist. Jeg kender faktisk ikke et andet retsområde, hvor der er så mange sager at vælge imellem for at kunne dykke ned i problematikken. Det er et forsømt område, set med mine øjne, siger Martin Cumberland.
Der er mange typer af chikane.
Fælles for dem er, at de politifolk, som optræder på samfundets og politimyndighedens vegne, bliver til genstand for personlig forfølgelse.
De bliver sendt ud til en hændelse på vegne af politiet, men står ofte bagefter med oplevelsen af, at de skal forsvare sig selv og deres familie, blot fordi de har passet deres arbejde. De kan også have en følelse af at være efterladt ret alene og isoleret i kampen.
Det er dybt ubehageligt og desværre ret udbredt.
Det er et område, vi tager meget alvorligt i Politiforbundet, og som vi vil arbejde hårdt for, at der bliver sat ind imod og lavet bedre regelsæt for at undgå.
Sådan skriver forbundsformand Heino Kegel i sin seneste leder i Fagbladet DANSK POLITI.
Du kan læse hele lederen her.
