Fagligt

Politiforskerne kommer – omsider og tiltrængt ind i debatten

REDAKTIONENS FOKUS: Forskningsbaseret viden er heldigvis på vej ind og ved at erobre tiltrængt plads i debatten. Forhåbentlig kan forskningen bygge bro over kløften mellem følelser på den ene side og statistik/kvantitet på den anden, som ofte præger diskussionen om politiets virkelighed.

Cocid19 Jumpstory

Af Nicolai Scharling, chefredaktør 

Coronakrisen har åbnet samfundets øjne for forskningens betydning. Og ikke mindst, om forskningen er troværdig, har evidens og har reelt brugbare resultater. Det får – forhåbentlig – en stor afsmitning på de kommende debatter og udvikling. Også af politiet. 

Af en eller anden ukendt årsag, har det danske politi aldrig haft den store lyst til at lade forskere trawle igennem maskinrum og arbejdsgange. På det område halter vi faktisk en del efter vore nabolande.
Til gengæld er konsulenthuse flittigt blevet sluppet løs til at måle, regne, leane, standardisere og effektivisere. De leverede i perioder de to regnestreger under dogmet om, at stordrift og centralisering, tilsat målkrav, var vejen frem til en mere effektiv og dynamisk offentlig sektor.

De seneste årtier har måske i særlig grad været konsulenthusenes velmagtsdage.
De er blevet brugt i en dagsorden for hele den offentlige sektor, så ingen ansatte længere brænder lys af eller risikerer at trille tommelfingre på vagten. I kølvandet er der skabt et voksende excel- og måleapparat, som skal dokumentere processen med at spare og effektivisere.

Det kan ske på flere måder, og sikkert også med rette. Men det kan også vække dyb faglig undren og bekymring. I DANSK POLITI bragte vi blandt andet en artikel om, hvordan det nationale kriminaltekniske center, NKC, oplevede besøget fra konsulenthuset McKinsey. Den kan læses her:

arbejdsmiljø
Fagligt

Nationalt Kriminalteknisk Center skal driftsoptimere og har derfor haft besøg af to konsulenter fra McKinsey til at hjælpe med opgaven. De analyserede sig frem til en besparelse på næsten 12 årsværk. Da formand for Rigspolitiforeningen, Jørgen Olsen, gik deres arbejdsgang og baggrund for analysen efter i sømmene, blev han chokeret.

Stopuret, tidsestimater, standardiserede arbejdsgange, jagten på spildt tid, er på mange måder en drivkraft. Det er naturligvis sat på spidsen, men alligevel ikke helt.
Trenden har i årevis været at måle på tid og kroner, hvor forskningen ofte måler på nytte og effekt. Ja, endda på faglig kvalitet.

Bruger politifolk eksempelvis deres tid rigtigt?
Sætter de deres politifaglighed i spil, eller stopper de biler midt om natten for at opfylde målkrav?
Har sagerne den rette kvalitet, når de kommer for retten?
Eller udhuler tidsfristerne faktisk kvaliteten?

Statistik er mange ting, og kan bruges til meget, men den er ikke altid sandheden – nok mere nogens sandhed. Det er en bevidst udlægning af sandheden.
På kriminologistudiet, hvor jeg pt. tager diplomuddannelse, har vi fået besked på helst ikke at bruge politiets egen statistik i forhold til anmeldelser og opklaringer, før den er renset af Danmarks Statistik.

Begrundelsen lyder, at politiets statistik er opgjort, så antallet af opklarede sager i princippet kan være større end antallet af anmeldte sager. Sikkert ikke af ond vilje, men bare fordi det er sådan, man gør og har gjort gennem tiden. Groft skitseret er opgørelsen lavet således, at en sag/anmeldelse om et stjålet dankort, som efterfølgende er blevet brugt til fire gange at hæve penge i automater, bliver til fire opklarede sager, hvis gerningspersonen fanges.

Debatten om politiet og andre væsentlige dele af samfundet er ofte drevet af enten statistik eller følelser. Det er efterhånden også legitimt at føle, at en statistik er forkert, og at bruge det som et argument. Så er der gravet en grøft af mistro til tallene på den ene side og statistik og kvantitative mål, som argumentation på den anden. Følelser mod bundlinje. Så kan alle frit vælge efter, hvad der passer dem bedst. Det ville være så fint med en oplyst bro henover, og her kan forskningen måske spille en stor rolle.

Narkotikakriminaliteten falder ofte mærkbart i lokalsamfund, når man fjerner de lokale politifolk. Det ser godt ud i statistikken. Kunsten ikke at opdage noget er også et gode, når der skal måles. Men er det godt?


Som det er lige nu fyger procentsatser frit om ørene på os. De som passer så fint til overskrifter, så vi kan høre, at 15 procent mere af sådan og sådan, eller 20 procent mindre. Men ofte gemmer tallene på noget helt andet. Eller er slet ikke brugbare. Eller plukket ud af en helhed, som faktisk samlet viser et andet billede.

Det er her forskerne og den kvalitative forskning er vigtige. Også i debatten. Viden er i det hele taget vigtigt. De kan så at sige validere, eller trykprøve kvaliteten, eller stille spørgsmål ved metoden.
Danmark kan ”prale” af overraskende få politiforskere til at nuancere debatten om politiet. Den er meget statistik og kroner/ører-drevet. Samt tidsfrister, anmeldelser, opklaringer. Centreret omkring antal og ikke sønderligt om kvalitet og effekt.

Narkotikakriminaliteten falder ofte mærkbart i lokalsamfund, når man fjerner de lokale politifolk. Det ser godt ud i statistikken. Kunsten ikke at opdage noget er også et gode, når der skal måles. Men er det godt? Måske falder kriminaliteten faktisk, eller måske dækker politiets manglende lokale tilstedeværelse over et stort mørketal. Vi ved det ikke med sikkerhed, så det er frit op til den enkelte at vælge sine sandheder.
 

Stefan Holgersson

Stefan Holgersson er netop blevet belønnet for sin forskning og mangeårige kamp for åbenhed omkring arbejdet i svensk politi. Samtidig er han blevet forsøgt trynet og nedgjort af en svensk rigspolitichef. Han mener selv, at kun en katastrofe kan åbne samfundets øjne for, hvor skidt det står til i politiet – sådan som det skete med Utøya og den norske politiledelse. Mød en prisbelønnet svensk politiassistent, som i årevis kørte Sverige tyndt, med egen teltoppakning, for at dokumentere, hvordan han og kollegerne i virkeligheden arbejder.

Forskning kan nogle gange noget som ikke er velset eller ønsket, når der allerede er en kultur eller fast måde at gøre og kommunikere tingene på. Den svenske politiassistent, og prisbelønnede politiforsker Stefan Holgersson langvarige og stædige kamp er et godt eksempel.
Som beskrevet i flere artikler i årenes løb i DANSK POLITI. 


Derfor er kommunikation også blevet så vigtigt et ledelsesinstrument, ikke bare for at styre informationsstrømmen, men også styrke stemninger, narrativ og debat. Bemærk, hvordan kommunikationen i det offentlige i de senere år ofte har handlet om at skælde de mennesker og ansatte ud, som påpegede problemer, og give dem skylden for at puste til ilden, i stedet for at forholde sig til, at der måske var og er et problem.

Forskningsbaseret viden er heldigvis på vej ind og ved at erobre tiltrængt plads i debatten. Vi har lært et ord som evidens i offentligheden. Det næste bliver måske ligefrem substans, i stedet for følelser eller statistik, vi alligevel ikke forstår, og som kan dække over en masse andet bag ved tallene. 
Det er helt sikkert sundt. Det kan give et pust til snak om faglighed og kvalitet. Også forebyggelse og værdien af nærhed, som ellers ikke kan måles. Det er i øvrigt påfaldende, at netop forskere ofte når frem til samme konklusioner som de erfarne politifolk (og tillidsfolk), der står med sagerne og den faglige ekspertise i virkeligheden.


I denne udgave af DANSK POLITI har vi et interview med en af landets få og mest citerede politiforskere.
Adam Diderichsen hedder han og han har en del vigtige pointer, som nuancerer blandt andet synet på uddannelse af politifolk.

Politifolk med veste
Fagligt

Overordnet kalder politiforsker og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, Adam Diderichsen, politiets nye flerårsaftale for ”fornuftig”, men han påpeger, at der også er mangler. Især to ting springer i hans øjne: En fraværende klar politisk strategi for dansk politi for de næste 10 år, og tiltag der kan styrke politiets generelle uddannelse og kompetencebehov. Det er bekymrende, mener han.

Politiforskernes input er vigtige, hvis emnet politi skal diskuteres. Det er faktisk et fagblads fineste opgave; at sørge for at faget bliver diskuteret og set på udefra, så alle bliver klogere.
I de kommende udgaver af DANSK POLITI vil vi derfor sætte ekstra fokus på forskning i politi og faglighed.

Det glæder vi os til.
God læselyst.