Politiforsker om flerårsaftale: Hvad vil politikerne med politiet på den lange bane?
Overordnet kalder politiforsker og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, Adam Diderichsen, politiets nye flerårsaftale for ”fornuftig”, men han påpeger, at der også er mangler. Især to ting springer i hans øjne: En fraværende klar politisk strategi for dansk politi for de næste 10 år, og tiltag der kan styrke politiets generelle uddannelse og kompetencebehov. Det er bekymrende, mener han.
Af Karina Bjørnholdt
Adam Diderichsen har været ansat i Rigspolitiet i ni år og har bestridt stillinger som projektforsker, fagchef, chefanalytiker og chefkonsulent. Han har blandt andet arbejdet med strategisk analyse, intelligence-led policing og var med til at udvikle og implementere den nu hedengangne professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed. Han har altså førstehåndskendskab til den politiverden, han forsker i. Han kender sin politihistorie og ved, hvad der er op og ned på politiets udfordringer.
Fagbladet DANSK POLITI har på den baggrund bedt Adam Diderichsen, der i dag er adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, om at komme med sin vurdering af flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed for 2021-2023. Sætter den dansk politi på en god kurs?
Svaret er overordnet et ja fra politiforskerens side, for flerårsaftalen tager fat om nogle udfordringer i dansk politi, som der har været behov for at sætte fokus på. Blandt andet et mere nært politi og en styrkelse af efterforskningen inden for de mere komplicerede kriminalitetstyper. En national efterforskningsenhed kan blive banebrydende, forudser Adam Diderichsen. Men når det så er sagt, er der også en del konkrete forbehold fra politiforskerens side til tiltagene i flerårsaftalen.
Dem vender vi tilbage til.
Hvad vil politikerne på den lange bane?
Først påpeger politiforskeren nemlig to store mangler i flerårsaftalen.
- Først og fremmest mangler der en klarere strategisk retning for dansk politi. En politisk vision for, hvor politiet skal være om 10 år, og hvordan man kommer derhen. Hér er jeg helt enig med Politiforbundet, der længe har efterlyst en langsigtet plan for politiet, siger Adam Diderichsen og fortsætter:
- Det er altid fokusset på at få skabt et effektivt politi, der fylder meget i flerårsaftaler, men jeg savner, at man også forholder sig til de grundlæggende spørgsmål om retning og værdier. Hvilket politi vil vi som samfund have? Hvilke opgaver vil vi have løst af politiet, og hvilke vil vi ikke? Der bør sættes en strategisk retning, der ikke er styret af dagsaktuelle problemer, og hvor politiet selv har indflydelse på, hvordan man når derhen. Det ville også styrke politiets ledelsesrum, fordi vi som samfund ville sætte retningen uden nødvendigvis at diktere, hvordan opgaverne skal løses fra dag til dag.
Undgå et ”skraldespandspoliti”
Når der ikke sættes en strategi på den lange bane, ender diskussionerne om politiet ofte om ressourcer, påpeger politiforskeren. Han kan sagtens forstå, at politifolk gerne vil have flere politiuddannede kolleger, for politifolk løber stærkt i hverdagen. Men det samme gør sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger, som også gerne vil have flere ressourcer. Den bedste løsning er dog ikke altid flere ressourcer, påpeger Adam Diderichsen.
Politiet bliver et slags ”skraldespandspoliti”. Det er hér, jeg mener, at politikerne skal tænke over, hvor mange problemer vi som samfund vil have løst med politiets hjælp, og hvilke der er bedre løst af andre.
Et sigende eksempel er politiets enorme forbrug af ressourcer på opgaver, der implicerer personer med psykiske lidelser. Omkring 11 procent af beredskabernes arbejdstid bruges på den slags opgaver.
- Politiet har naturligvis en rolle at spille i akutte situationer, hvor psykisk syge personer er til fare for sig selv eller andre, men i mange andre tilfælde er det langt fra altid politiet, der kan yde den bedste hjælp. Vi er endt dér, fordi der ingen andre er i samfundet til at løse opgaverne, og så er der kun politiet tilbage. Politiet bliver et slags ”skraldespandspoliti”. Det er hér, jeg mener, at politikerne skal tænke over, hvor mange problemer vi som samfund vil have løst med politiets hjælp, og hvilke der er bedre løst af andre. Det er jo også en måde at aflaste politiet på, at vi som samfund får prioriteret bedre, siger politiforskeren.
Et underuddannet politi
Den anden ting, Adam Diderichsen savner i flerårsaftalen, er tiltag, der styrker politiets generelle behov for uddannelse og styrkede kompetencer.
- Jeg er jo af den holdning, at dansk politi i dag underuddanner de studerende på politiets grunduddannelse. Da uddannelsen blev omlagt og forkortet, var det med den præmis, at den skulle kombineres med et større efter- og videreuddannelsesforløb. Men det er jo ikke sket, og jeg er bange for, at det heller ikke kommer til at ske, fordi den reelle vilje fra såvel politisk som ledelsesmæssig side ikke er til stede i dansk politi. Dels er det meget ressourcekrævende, når mange medarbejdere skal have tjenestefri til efter- og videreuddannelse, og ofte bliver operationelle indsatser prioriteret højere. Dels tager det tid at opbygge de fagligt stærke miljøer, der skal til for at løfte opgaven. Efter min mening findes de i dag hverken på Politiskolen eller udenfor, siger Adam Diderichsen.
Han mener derfor, at man er i gang med at grave den uddannelsesmæssige kløft dybere i dansk politi.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige står bag flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed, der løber i perioden 2021-2023.
Aftalen indeholder blandt andet:
• Et netto meroptag på Politiskolen på 450 politibetjente i hele aftaleperioden.
• 20 nye nærpolitienheder, der placeres rundt om i landet. Der skal være åbent for fysiske henvendelser mindst 15 timer om ugen.
• Ressourcer svarende til ca. 100 ekstra patruljevagter på landsplan á 8 timer om ugen.
• Etablering af en ny national efterforskningsenhed og et nationalt rejsehold, som skal styrke politiets drabsefterforskning.
• En politigaranti i forbindelse med indbrud i private hjem, vold, voldtægt og salg af narkotika i nærheden af skoler.
• Oprettelse af specialiserede teams til sager om vold i nære relationer og voldtægt med videre.
• En halvering af Rigspolitiet, der skal være med til at finansiere de 20 nye nærpolitienheder samt frigive politifolk til kredsene.
• Etablering af digital patruljeenhed i politiet, som blandt andet kan patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet for at forebygge kriminalitet.
• Ny uddannelse på Politiskolen til civile efterforskere. Uddannelsen skal vare 24 uger.
• Overdragelse af færdselsopgaver til Transport- og Boligministeriet.
• Ny våbenportefølge.
• Pilotprojekt i tre politikredse vedrørende socialt bedrageri.
• Modernisering af de nordatlantiske kredse for at styrke opgavevaretagelsen og sikre tidssvarende politi og anklagemyndighed i Grønland og på Færøerne.
Centraliseret faglighed
Dertil kommer spændet mellem faglighed og centralisering.
For ja, der er fokus på opkvalificering i den nye flerårsaftale, medgiver Adam Diderichsen, men det er på specialistniveau. Der oprettes en national efterforskningsenhed og et nyt rejsehold, og så skal der uddannes specialteams inden for voldtægtssager og sager om vold i nære relationer.
Det er alt sammen fornuftigt, mener Diderichsen, for der har været et behov for en øget faglighed på disse områder, hvilket flere sager i medierne har påpeget de seneste år.
Men der er tale om centrale enheder, er politiforskerens anke. Et specialistteam inden for voldtægtssager vil typisk få til huse på hovedstationen i en politikreds. Det vil betyde, at en kvinde, der voldtages en sen aften i en mindre by i en politikreds, enten skal til hovestationen og anmelde sin voldtægt, måske endda først dagen efter, eller tale med en polititjenestemand i beredskabet, der ikke har de samme faglige forudsætninger som kollegerne i specialteamet.
- Den spænding mellem faglighed og centralisering er ikke tænkt igennem i den her flerårsaftale, synes jeg. Det er godt, at der gøres noget på området, men jeg går ind for, at man holder fast i generalistmodellen i dansk politi og klæder alle bedre på – i hvert fald inden for kriminalitetstyper der må siges at være ret almindelige politiopgaver, sådan som voldtægt og vold i nære relationer jo desværre er, siger Adam Diderichsen.
Fare for et todelt politi
I det hele taget kan politiforskeren se en fare for, at dansk politi på sigt vil blive et todelt politi. Som led i flerårsaftalen skal der for eksempel etableres en uddannelse for civile efterforskere på Politiskolen.
Hvis det bare er et politisk krav om at sidde ved et skrivebord i en mindre by eller forstad til København og trille tommelfingre i 15 timer om ugen, så er det meningsløst.
- Det er i princippet et godt tiltag, og der kommer nok til at stå SØIK på ryggen af de første mange, der uddannes. Det kan være revisorer og økonomer, der tilegner sig efterforskningskompetencer. Men der er også tale om et nybrud i dansk politi, beskriver Adam Diderichsen.
Han kan se en styrke i, at dansk politi får øjnene op for en ny type medarbejdere, og at for eksempel en dygtig efterforsker godt kan være én med en akademisk baggrund, der sidder i kørestol.
Omvendt er der også en risiko for at skabe et todelt politi, fordi dansk politi ikke har været god nok til at få efter- og videreuddannet efterforskerne ude i kredsene.
- Jeg kan frygte et scenarie, hvor vi på den ene side får et kortuddannet beredskabsorienteret politi og på den anden side akademisk ansatte, der laver analyser og overtager nogle af de tungere efterforskningsfunktioner. Som uddannelsessystemet er i dag i dansk politi, kan det på sigt blive svært at bevæge sig fra det ene niveau til det andet for en efterforsker med politiets basisuddannelse. Det er derfor, det er så vigtigt at sikre en god efter- og videreuddannelse af politiets efterforskere, så de fremadrettet får mulighed for at byde ind på de her mere specialiserede stillinger, understreger Adam Diderichsen.
Pseudonærhed eller reel nærhed?
Mere nærhed mellem borger og politi er et stort tema i flerårsaftalen, og det skal blandt andet sikres gennem oprettelse af 20 nærpolitienheder, der placeres forskellige steder i landet.
2018 –: Københavns Professionshøjskole, adjunkt, Katastrofe- og risiko-
manageruddannelsen.
2016 – okt. 2018: Rigspolitiet, chefkonsulent i Politiområdet og Koncernstyring.
2015 – juli 2016: Aalborg Universitet, København, lektor i politividenskab ved Institut for Statskundskab.
2014 – juli 2015: Rigspolitiet, chefanalytiker i politiområdet inden for strategisk analyse og intelligence-led policing.
2010 – jan. 2014: Rigspolitiet, fagchef, akkreditering, udvikling og implementering af ny professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed.
2008 – sep. 2010:
Rigspolitiet, projektforsker ved Politiets Videnscenter, arbejdede med projekt om etik i politiets arbejde.
Desuden:
Phd. i filosofi.
Redaktør af og forfatter til flere publikationer om politiet, heriblandt: ”Etik for politifolk” (2014)og ”Den skarpe ende – grundbog i politiarbejde” (2016).
Diderichsen erklærer sig som en stor fan af nærpoliti, fordi det nære politiarbejde kan så meget, hvis de rette betingelser er til stede. Derfor vil han også lige vente og se, hvad de 20 nærpolitienheder i praksis munder ud i, inden han begynder at glæde sig for meget på samfundets vegne.
- Hvis det bare er et politisk krav om at sidde ved et skrivebord i en mindre by eller forstad til København og trille tommelfingre i 15 timer om ugen, så er det meningsløst. Men hvis man reelt styrker det lokale politiarbejde ved at arbejde med at opbygge en tillid mellem borgere og politi og styrke lokalkendskabet, så er det en god ting, som man kan have glæde af mange steder – for eksempel i de lidt mindre byer, hvor folk er utrygge, fordi der er langt til nærmeste politistation, eller i udsatte boligområder, mener Adam Diderichsen.
Han håber også, at der vil blive givet plads til lokale prioriteringer, som politiet beslutter i dialog med de lokale; hvad er vigtigst for borgerne, at der kommer styr på i X-købing?
Politiforskeren er i øvrigt ked af udtrykket om, at politiet skal være ”god til det svære og det nære”, da det indikerer, at det nære politiarbejde ikke er svært.
- Men godt lokalt politiarbejde kræver stor faglighed og en lokal forankring. Måske skulle man hellere sige, at det nære er det svære, pointerer Adam Diderichsen.
Mere selvbestemmelse i kredsene?
En anden ting i flerårsaftalen, der ser godt ud på skrift, men som først skal trykprøves i virkeligheden, inden Adam Diderichsen tror på de gode intentioner, er det politiske ønske om, at den enkelte politidirektør bliver mere synlig og får et større ansvar for de ledelsesmæssige prioriteringer i kredsen. Den politiske detailstyring skal med andre ord mindskes.
- De seneste 10-15 år har dansk politi kun oplevet mere og mere politisk styring og centralisering, så jeg vil se det, før jeg tror det, siger han og efterlyser noget mere konkret fra politisk side om, hvad man mener med, at der skal være mere selvbestemmelse i kredsene.
- Er det kun en mulighed for politidirektøren til at finde egne løsninger på de opgaver, der allerede er centralt udstukket, eller er der også mulighed for selv at prioritere i opgaverne? Det sidste ville være godt, men jeg tror ikke rigtig på det, siger Adam Diderichsen.
Behov for et reelt handlerum
Han ser netop politigarantien, som også er en del af flerårsaftalen, som et udtryk for mere detailstyring. Politigarantien forpligter politiet til at rykke ud inden for et bestemt tidsrum til for eksempel indbrud i private hjem og til voldsepisoder.
- Men det kan være alt fra en gratis omgang til noget utrolig forpligtende for politikredsene. Hvis politiet bare skal gøre, som det plejer, så er der bare tale om billige politiske point over for vælgerne, men hvis politikerne fastlægger mere detaljeret hvornår og hvor hurtigt, der skal rykkes ud til udvalgte kriminalitetsformer, så er der absolut ingen mulighed for at lave lokale prioriteringer og skøn, siger Adam Diderichsen.
På politiforskerens ønskeseddel står en større decentralisering af reelle beslutninger i dansk politi.
I dag mangler der et reelt ledelses- og handlerum ude i kredsene. Politikerne bør ikke kun have fokus på at skabe et mere nært politi. Det skal være et nært politi med beslutningskompetencer. For hvis der ligger en lang liste af skal-opgaver, så kan det diskuteres, om kredsene reelt har indflydelse, slutter han.
Det mener Politiforbundet om flerårsaften:
Politiforbundet har givet flerårsaftale en lunken modtagelse.
- Der er for meget detailregulering, for få politifolk og regeringens løfte om at sætte politifagligheden fri er helt forsvundet, lød det fra næstformand i Politiforbundet, Claus Hartmann.
Politiforbundet er desuden bekymret over nedskæringer i politidelen i Rigspolitiet og fraværet af efter- og videreuddannelse til politifolk. Dertil kommer forsøg med tryghedsvagter, uddannelse af civile efterforskere og ressortoverdragelse af køreprøveområdet.
Næstformanden glædede sig dog over, at Politiforbundets ønske om at få en ny våbenplatform er medtaget, og at der skal ske en modernisering af de nordatlantiske kredse.
Det mener rigspolitichefen om flerårsaftalen:
Rigspolitichef Thorkild Fogde har til DANSK POLITI kaldt flerårsaftalen for ambitiøs og krævende.
Han mener, at aftalen vil bringe bedre balance i dansk politi med fokus på nærpoliti og efterforskning.
Den ny nationale efterforskningsenhed kan blive en ”game changer” i hans optik, ligesom et mindre og mere fokuseret Rigspoliti kan komme til at stå bedre og stærkere. Han erkender dog, at aftalen bliver en stor mundfuld at implementere:
- Det bliver en kæmpe opgave. Vi skal både lave lokalstationer og nærhedsreform. Vi skal skabe en ny efterforskningsenhed, en reform af Rigspolitiet, it-reformer, og vi skal uddanne mange nye politifolk. Så summen af opgaver er næsten overvældende, udtalte Thorkild Fogde i december.
