Politifolk: Vi forskelsbehandler ikke, men bliver tit mødt med racismekortet

Af Nicolai Scharling og Karina Bjørnholdt

Et stort og profileret dansk forskningsprojekt satte i starten af oktober politiets mulige fordomme og eventuelle etnisk profilering på mediedagsordenen. Et dansk forskerteam havde gennemgået 1,7 millioner sager over en 20-årig periode og fundet frem til, at personer fra forskellige lande i Afrika, Asien og på Balkan oftere bliver sigtet uden dom end etniske danskere.

Forskerne havde sammenfattet deres konklusioner i en artikel i et internationalt kriminologisk tidsskrift, herunder at det ud fra data-grundlaget lader til, at der i politiet eksisterer en slagside eller et tunnelsyn mod særlige grupper, når det handler om at rejse sigtelse. Eksempelvis fører sigtelserne for personer fra Syrien og Somalia kun til dom i 80 procent af sagerne, mens samme tal for etniske danskeres vedkommende er 92 procent.

Forfatterne bag artiklen stod samtidig frem med deres resultater i Politiken den 1. oktober.

Her forklarede professor Mikkel Jarle Christensen:

”Det lader til, at der sker en form for etnisk profilering. Vi kan simpelthen ikke forklare det på andre måder, end at der er en disproportional fokus på de her grupper.”

En uge senere, den 7. oktober, trak han og forskerkollegaen, lektor Christian Clement, dog artiklen tilbage og dermed også konklusionerne tilbage. Det skete i en kort pressemeddelelse, hvor der blandt andet stod:

”Data angår tiltaler og ikke sigtelser, som artiklen ellers er bygget op om (…) Vores fokus på sigtelser og politikontrol i artiklen og i medierne har dermed været misvisende og kan ikke underbygges af vores data. Artiklen er derfor trukket tilbage, siger professor Mikkel Jarle Christensen og studielektor Christian Klement, Aalborg Universitet.”

Minister indkaldt i samråd

I ugen op til havde de to forskeres konklusioner ellers skabt en del medieopmærksomhed, særligt i Politiken, hvor debatten om politiets mulige fordomme kørte over flere dage.

Blandt andet kunne avisen fortælle, at justitsminister Nick Hækkerup var kaldt i samråd om resultatet.

”Sikandar Siddique, der er medlem af Folketinget og politisk leder for Frie Grønne, har kaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd om sagen.

- Det står nu sort på hvidt, at der finder raceprofilering sted i det danske politi. Hverken politiet eller justitsministeren kan se bort fra de fordomme og den kultur i dele af politiet, der er årsag til dette. Derfor har vi indkaldt ministeren i et samråd, så han kan sætte fokus på at få løst problemet. Målet er jo, at alle skal føle sig lige og retfærdigt behandlet af politiet i Danmark, siger Sikandar Siddique”.

Politiforbundet: Pas på ekkokammer

Politiforbundets forbundsformand Heino Kegel kvitterede med budskabet om, at debatten om etnisk profilering er skudt ved siden af, men at politiet altid skal tage forskning til sig med det sigte at lære og blive dygtigere. Samtidig mente han, at debatten om politiets arbejde altid er vigtig, bare den ikke lander i et ekkokammer af følelser og skjulte dagsordener:

- Danske politifolk er ikke fordomsfulde. De er dygtige, løsningsorienterede, har høj faglighed og er professionelle, men de kan og skal altid lære at udvikle sig, fordi samfundet omkring dem gør det samme. Ellers taber de øjenhøjde. Politiarbejde i dag er så komplekst, at løbende læring og viden er nødvendig. Så meget desto mere skræmmende er det, at arbejdsgiveren og de ansvarlige politikere stort set har sparet den del væk i mange år, fastslog han.

Hvad mener politifolkene selv?

Så vidt debatten i starten af oktober. Artiklen fra forskerne blev som nævnt trukket tilbage og skal nu revideres. Hvorvidt konklusionerne bliver de samme, når forskerteamet har gennemgået deres data på ny, er uvist. Sikkert er det dog, at debatten om, hvorvidt politifolk bliver fordomsfulde af deres arbejde, og hvorvidt det påvirker indsatsen skævt, vil dukke op igen og igen.

Især i en tidsalder, hvor kultur, køn, fordomme og identitet er blevet en slagmark. Hvor det, der var acceptabelt og korrekt i går, ikke nødvendigvis er acceptabelt og korrekt i morgen.

Det er ikke et rum og en debat, det nødvendigvis gør det let at udføre politiarbejde, når man samtidig netop skal bevæge sig i dramatiske situationer og ofte have med mennesker at gøre, som befinder sig på kanten, har det svært, spiller efter andre regler eller er tabt af det sociale kapløb i forhold til det omgivende samfund.

Men hvad synes politifolkene selv?

Hvordan oplever de debatten om fordomme, og med den antydning af mulig racisme, som indimellem trækkes frem i forbindelse med politiets indsatser? Har det noget på sig? Bliver man ikke med tiden netop farvet af at skulle kigge efter banditter, så man måske udvikler tunnelsyn i nogle miljøer?

DANSK POLITI satte derfor tre politifolk fra beredskabet, én fra lokalpolitiet og en tillidsrepræsentant hos Københavns Vestegns Politi stævne for at høre deres oplevelser af debatten, hvordan det er at blive beskyldt for mulig etnisk profilering, samt om politifolk netop ikke risikerer at blive farvede i deres indsatser?

Netop Vestegnen er en mindre geografisk kreds med et bredt udsnit af socialklasser og etniciteter. Politifolk herfra kommer næsten uundgåeligt i kontakt med alle typer miljøer og kriminalitet i den daglige tjeneste. Derfor er det også et godt udgangspunkt for at spørge til forskelsbehandling, og om hvorvidt politifolkene selv er bevidste om, at de måske kan udvikle tunnelsyn?

Servicemyndighed frem for en autoritet

En af de tre beredskabsfolk er 29-årige Yasmin, som har palæstinensisk baggrund. Yasmin er ikke hendes rigtige fornavn, men da det er ret unikt, ønsker hun ikke at få det eksponeret i artiklen.

Yasmin oplever, at debatten om forskelsbehandling er ufortjent og urimelig. Tværtimod mener hun, at hun og kollegerne er ekstra forsigtige, når de stopper særligt yngre personer med indvandrerbaggrund.

Min oplevelse er, at vi er gode til – og tager os tiden til – at forklare, hvorfor vi standsede dem, når vi får racismekortet i hovedet. Det bruger vi faktisk meget energi på, selvom det ikke er hos alle, det trænger ind, at det handlede om deres adfærd og ikke om deres hudfarve. Nogle vil bare ikke forstå det.

- Jeg synes, vi skal finde os i rigtigt meget og kæmpe for autoriteten på gaden. Noget af det, der har overrasket mig mest ved politiarbejdet, er, at vi efterhånden mere er en servicemyndighed end en autoritet. Vi bruger meget tid på ikke at træde forkert eller blive misforstået, på at undgå enhver tvivl om forskelsbehandling og på bare at opretholde orden. Det er faktisk lige før, vi behandler etniske minoriteter bedre end andre, fordi vi frygter racismekortet, siger Yasmin, der har været ansat i politiet i tre og et halvt år.

- Jeg kan slet ikke genkende, at vi skulle gøre forskel, i hvert fald ikke negativt. Der er altid en grund til, at vi for eksempel standser et køretøj. Det kan være, der er gasset voldsomt op, kørt over for rødt, eller det passer på en efterlysning. Vi stopper på grund af adfærd, ikke hudfarve eller køn. Derfor er det også så møghamrende irriterende, når vi beskyldes for at være fordomsfulde. Vi er meget bevidste om ikke at være det, fortsætter Yasmin.

Et magtspil

Hun mener mere, at der er tale om et magtspil, hvor anklager om racisme mod politifolk er et kort, som trækkes bevidst af nogle grupper.

- Jeg, der ikke selv er pæredansk, får ofte stukket racismekortet i hovedet. Derfor ser jeg det mere som et offerkort, der automatisk trækkes over for politiet. Det er et magtspil. De, der ofte har med politiet at gøre, ved godt, hvilke knapper de skal trykke på, fortsætter hun.

-  Min oplevelse er, at vi er gode til – og tager os tiden til – at forklare, hvorfor vi standsede dem, når vi får racismekortet i hovedet. Det bruger vi faktisk meget energi på, selvom det ikke er hos alle, det trænger ind, at det handlede om deres adfærd og ikke om deres hudfarve. Nogle vil bare ikke forstå det, konstaterer hun.

Det er adfærden, der tæller

35-årige Anders kan heller ikke genkende debatten eller forskernes konklusioner fra sine oplevelser gennem fem år i beredskabet på Vestegnen. Inden sin politikarriere læste han til pædagog, og han oplever politiarbejde som dialogbaseret og i øjenhøjde.

Når jeg hører de her beskyldninger om forskelsbehandling, bliver jeg irriteret. Kom ud og se, hvordan vi arbejder! Jeg oplever simpelthen ikke, at vi forskelsbehandler på baggrund af hudfarve, eller at vi har skyklapper på over for etniske danskeres kriminalitet.

- Det er en svær debat – her på Vestegnen har vi mange etniske minoriteter, så ja, vi standser dem ofte. Men det er altid på baggrund af adfærd. Jeg ville også standse etniske danskere i bil, der kørte aggressivt. Jeg oplever på ingen måde, at vi skeler til hudfarve. Jeg standser hr. Jensen og fru Hansen, hvis jeg har mistanke om spritkørsel, eller de udviser en mistænkelig adfærd. Jeg standser rockere med vest. Det handler om adfærd og erfaring – om det vi kalder politinæsen. Den måde vi lærer at scanne, om der er noget at komme efter, siger Anders.

- Når jeg hører de her beskyldninger om forskelsbehandling, bliver jeg irriteret. Kom ud og se, hvordan vi arbejder! Jeg oplever simpelthen ikke, at vi forskelsbehandler på baggrund af hudfarve, eller at vi har skyklapper på over for etniske danskeres kriminalitet. Vi møder folk dér, hvor de er. Vi arbejder meget med kulturforståelse, som er en del af samfundsfag på Politiskolen. Måske skulle man som samfund også debattere nogle af de fordomme, der findes i visse miljøer. Når jeg kører med en kollega med anden etnisk baggrund, oplever jeg, at de ofte får smidt ordet forræder i hovedet, når de møder unge med anden etnisk baggrund, fortsætter han.

Agerer som vi bliver mødt

Claus er 37 år og har været i beredskabet i seks år. Han har en bagage som tømrer og finansøkonom med ind på Politiskolen.

Han synes også, at forskerne skyder forbi med debatten i forhold til hans oplevelser i politiet, men er på den anden side åben for løbende læring ud fra devisen om, at hvis noget opfattes som et problem, skal man i hvert fald forsøge at blive endnu bedre til at tackle situationerne.

Vi agerer altså også, som vi bliver mødt. Bliver vi mødt aggressivt og med modstand, så er det klart, at mistankegrundlaget vokser, og at vi forsøger at sætte os i respekt, siger han.

- Jeg sigter aldrig nogen uden, at der er et mistankegrundlag, så jeg forstår ikke kritikken. Det er selvfølgelig altid vigtigt, at vi spørger os selv, om der er noget vi kan lære? Måske måden vi henvender os på? Man kan jo bede om at se et kørekort på mange måder. Men vi agerer altså også, som vi bliver mødt. Bliver vi mødt aggressivt og med modstand, så er det klart, at mistankegrundlaget vokser, og at vi forsøger at sætte os i respekt, siger han.

- Jeg synes, vi har de redskaber, vi skal bruge til at møde og tale med alle typer af borgere. Så jeg kan ikke se problemet. Men hvis der er et problem, så må Politiskolen jo blive bedre til at sortere fra, hvis de synes, at der er nogle, der ikke evner dette eller ikke har den rette attitude til at møde borgerne ensartet. Det samme ansvar har vejlederne i politikredsene, siger Claus.

Ensidig fremstilling

Tim er 45 år og har en fortid som ambulancefører, inden han søgte ind i politiet. Siden har han kørt Romeo-patrulje i 10 år, inden han skiftede til lokalpolitiet i Glostrup. Et arbejde han er virkelig glad for, fordi der er mulighed for at gøre en positiv forskel for de udsatte eller ressourcesvage unge.

Ja, jeg stopper tit indvandrerdrenge, men det er ikke på grund af deres hudfarve. Det er på grund af typen og adfærden, at jeg standser folk.

- En del af arbejdet handler om 15-16-årige drenge, der volder problemer. De er, hvad man kan kalde ”wannabe-gangstere”, der dog stadig snakker høfligt nok til politiet. De har ikke den fjendtlige attitude endnu. De har et blandet udgangspunkt, men flertallet har nok en anden etnisk baggrund. Jeg bliver irriteret over at blive kaldt fordomsfuld af en undersøgelse eller i tv-programmer eller andet. Jeg synes, det ofte er meget ensidigt fremstillet, og racismekortet bliver meget hurtigt trukket mod os, siger Tim.

- Jeg har ingen fordomme. Ja, jeg stopper tit indvandrerdrenge, men det er ikke på grund af deres hudfarve. Det er på grund af typen og adfærden, at jeg standser folk. Kasketter, hættetrøjer, måden de kører bilen aggressivt på, stedet de hænger ud, grupperinger i et butikscenter og så videre. Jeg stopper Peter og Thomas for de samme ting. Og jeg stopper ikke hr. og fru Mohammed, der kører pænt, ligesom jeg stopper hr. og fru Hansen, hvis de ikke gør det, fortsætter han.

Er bevidst om ikke at forskelsbehandle

Tim oplever, at han og kollegerne jævnligt reflekterer over deres ageren som politifolk, og om de gør det rette og behandler alle lige.

- Det er noget, jeg reflekterer meget over – altså om jeg gør forskel på folk. Det er noget, jeg er meget bevidst om ikke at gøre. Jeg mener bestemt ikke, at jeg agerer ud fra fordomme eller en etnisk profilering.

- Jeg prøver at forholde mig åbent i mine politiforretninger, men jeg danner mig hurtigt et indtryk af, hvem jeg står overfor, alt efter om jeg mødes høfligt eller med en attitude af: Hvad vil du? Jeg kan hurtigt fornemme, om der er noget at komme efter eller ej.

- Vi kan altid blive bedre. Men er der noget at lære eller et problem? Ikke så længe, at det er adfærd og type, vi agerer på, når vi stopper folk. Og det er helt klart min fornemmelse, at det er dét, der sker i stort set alle tilfælde. Men selvfølgelig standser vi flere med anden etnisk baggrund – det afspejler demografien her i området, fastslår han.

Frustrerende at blive mistænkeliggjort

Kasper Hvas er næstformand i Vestegnens Politiforening. Han genkender trætheden og frustrationen hos mange politifolk, hver gang debatten om fordomme og mødet med etniske minoriteter gøres til en mediesag.

- Det er trættende, fordi det er så ensidigt og kommer fra mennesker, som ikke er med på gaden og ser, hvad vi laver, hvordan, og hvor professionelle vi er. Det bliver ikke til dialog og læring, men beskyldninger udefra, siger han.

- Så det fylder da meget hos kollegerne og rammer dem også, når de hører, at nogle forskere har lavet undersøgelser, der viser, at de er racistiske, eller i hvert fald fordomsfulde. I vagtstuen opstår en følelse af, at man skal ud og modbevise det – men på gaden ser vi jo dét, vi ser, og reagerer på det. Derfor er det frustrerende at blive mistænkeliggjort for at gøre sit arbejde. Demografien og kriminalitetsbilledet her på Vestegnen gør, at vi laver mange visitationer. Og så rammer det indimellem nogen, der ikke har gjort noget, men som vi mistænker for det. I vores kreds er det bare et vilkår, at vi sigter flere med anden etnisk baggrund end med dansk baggrund, uden at det fører til dom. Derfor gør det ondt at blive skudt i skoen, at det handler om hudfarve, forklarer Kasper Hvas.

Han genkender også frustrationerne fra kollegerne over ofte at blive mødt med racismebeskyldninger fra dem, de standser. Særligt frustrerende er det for de politifolk, som er af anden etnisk baggrund, og som både kaldes racister og forrædere af visse grupperinger.

- Jeg tror ikke, vi er der endnu, hvor kollegerne trækker sig for ikke at blive beskyldt for racisme, men beskyldningerne fylder hos dem, siger han.

Selvfølgelig er der også brodne kar i politiet, og det undersøger vi heldigvis også – både selv og i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Men at der skulle være en generel forudindtaget holdning, det kan jeg med sikkerhed afvise.

Klagesager tages alvorligt

Ifølge Kasper Hvas vil man altid, ud af en politistyrke på over 11.000, kunne finde eksempler på dårlig opførsel, som bekræfter en dagsorden, der fører til kritik af hele politiet. Men de brodne kar er få og kan ikke bruges til at sætte et mærkat om fordomme hen over alle andre i politistyrken.

- Selvfølgelig er der også brodne kar i politiet, og det undersøger vi heldigvis også – både selv og i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Men at der skulle være en generel forudindtaget holdning, det kan jeg med sikkerhed afvise, fastslår næstformanden.

- Politifolk kan have en fri tone internt, fordi det også handler om at kunne ventilere eller få luft for hårde oplevelser, der ellers hober sig op indeni. Det kan sikkert få det til at lyde forkert og fordomsfuldt i enkelte tilfælde. Det er vi meget bevidste om at få stoppet, fordi det ikke er i orden, hvis det lyder ringeagtende. Her fra foreningens side italesætter vi det, hvis vi hører ringeagtende tale. Vi skal selvfølgelig udvikle os, lære og følge med tiden. Det gør vi også. Klager nogle over forskelsbehandling, tages sagerne altid alvorligt, hvilket de også skal, fastslår Kasper Hvas.

Racismedebatten er langt fremme

Næstformanden tilføjer:

- Faktisk tror jeg, at man i politiet bedre kan italesætte racisme end sexisme i dag. Racismedebatten i politiet er længere fremme end andre steder, og kolleger siger fra, hvis de hører noget. Vi lærer i takt med tiden, ligesom alle andre arbejdspladser og resten af samfundet, også når det handler om omgangstone. Hér har vi længe været meget opmærksomme på ytringer, som kan lyde racistiske eller nedgøre kultur og baggrund. Det er faktisk nemmere at sige ”tal ordentlig” til en kollega i forbindelse med en mulig racistisk ytring end en mulig sexistisk ytring, siger Kasper Hvas.